Verdens bredeste fly består motortest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens bredeste fly består motortest

På billedet ses den massive flyvemaskine Stratolaunch med sine seks jetmotorer og 117 meter brede vingefang. Illustration: Dylan Schwartz/Stratolaunch

Tilbage i maj måned forlod verdens største flyver, Stratolaunch, sin kæmpemæssige hangar for at gøre klar til indledende testkørsler af motorerne
Med 28 hjul, seks jetmotorer fra en Boeing 747 (Pratt & Whitney PW4056) og en takeoff-vægt på næsten 600 ton, er flyet Stratolaunch enormt. Men det er vingefanget på 117 meter, som gør det til det bredeste fly i verden.

Flyet skal bruges til at sende raketter i kredsløb fra 35.000 fod (10,7 km). Det forventes, at flyet første gang skal bruges til at sende en raket afsted i 2019.
Bag flyet og virksomheden Scaled Composites, står blandt andre luftfartspioner Burt Rutan og medgrundlægger af Microsoft, Paul Allen.

Læs også: VIDEO: Fly med verdens største vingefang præsenteret

I denne uge blev de første af motortestene så gennemført.

Det skriver det engelske webmagasin engagdet.com

Motortesten består af tre faser. I første fase driver man motoren med en supplerende energikilde, som derfor kaldes ”tør motor”.

Fotograf: Dylan Schwartz/Stratolaunch Illustration: Dylan Schwartz/Stratolaunch

I den anden fase bruger man brændstof som energi, hvilket de kalder ”våd motor”, mens man i den tredje og sidste fase starter maskinen med brændsoftilførsel og tjekker, om den kan køre i tomgang.

Alle motorer præsterede som forventet, meddeler firmaet.

Scaled Composites

I 2011 gik Paul Allen og Burt Rutan i samarbejde og grundlagde sammen luftfartsprojektet "Stratolaunch Systems Corporation".

Illustration: Dylan Schwartz/Stratolaunch
Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der må være noget jeg ikke forstår her...

Stratolaunch er et helt nyt fly, og det er interessant. Dets størrelse og formål er interessant, omend de har brugt årevis på at bygge det, og i mellemtiden har SpaceX lavet noget, der er meget vildere, nemlig en økonomisk raket, som kan nå LEO.

Hvordan kan det være interessant, at man har drejet en motor rundt, som er solgt i tusindvis af eksemplarer og har fløjet milliarder af timer...

Det er vel flyet og ikke motorerne der skal verificeres. Det er muligvis interessant, når de skal verificere, at fuel-systemet virker, men de skulle da gøre noget helt usædvanligt for at fejle dette system, som også har været lavet i tusinder af forskellige konfigurationer.

Men vend endelig tilbage, når de har fået gang i flyet :-)

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten