Verdens atomkraftværker har uran nok til mindst 100 år

Der er uran nok i til, at verdens 435 kommercielle reaktorer kan levere energi i samme omfang som i dag i mindst 100 år endnu. Det viser de seneste tal fra atomagenturet under de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

Frem mod 2030 ventes verdens energiforbrug dog at stige fra 372 GW til 663 GW, men udsigten til mere avancerede reaktorer og uopdagede uranreserver kan gøre det muligt at holde reaktorerne kørende i flere tusinde år, vurderer agenturet.

OECD's opgørelse fastslår, at mængden af uran, der kan udvindes for mindre end 622 kroner per kilo, er steget fra 4,7 millioner tons i 2005 til 5,5 millioner tons i dag. Dertil skal lægges yderligere 10,5 millioner tons uran, som forskere på baggrund af geologisk profiler har regnet ud gemmer sig i uopdagede miner. Det skriver OECD i sin pressemeddelelse.

Stigende priser har fået jagten på nye uranforekomster til at gå ind. Alene i 2006 blev der brugt 3,7 milliarder kroner verden over på udforskning af nye uranforekomster, og forskerne forventer, at sidste år bød på lige så heftige eftersøgninger. Der er tale om en stigning på 250 procent fra 2004.

I slutningen af 2006 bidrog uranproduktionen til 60 procent af forbruget i verdens reaktorer. Det resterende forbrug blev blandt andet dækket ved at skille over 12.000 sprænghoveder ad.

Uranbidraget fra gammelt krigsmateriel er dog faldende, og derfor vil fremtidens kraftværker være langt mere afhængige af arbejdet i minerne.

Med tanke på, at det typisk tager lang tid, før nye uranområder begynder at producere, kan der opstå risiko for leveringsproblemer, skriver OECD i rapporten.

Dokumentation

OECDs atomagenturs pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

1.

http://www.reo.dk/katsvar/sustainable.htm

"Letvandsreaktoren udnytter kun nogle få % af den energi, der er i uranbrændslet. Hvis man stopper med den teknologi, så vil reserverne række i begrænset tid. Naturligt uran deles i mindre mængder beriget uran og store mængder udarmet (depleteret) uran, overvejende U-238. Dette kan udnyttes i formeringsreaktorer. Teknologien er klar men har været i politisk modvind. Nu er flere nye versioner af denne teknologi på vej. Ved brug af disse bliver kernekraft en uudtømmelig energikilde! Alene de eksisterende lagre af depleteret uran (1,5 mill. tons) har en brændværdi svarende til 3000 milliarder tons olie - en kolossal energiressource."

  1. http://www.reo.dk/katsvar/affald.htm

"Hvad menes der med uløst? Det er rigtigt, at intet land endnu er færdig med planlægning og bygning af et depot. Men: hvordan kan det lade sig gøre at udnytte en energikilde i 40-50 år uden "en løsning" på affaldsproblemet? Det kan det kun fordi mængden af affald er meget lille! Det er sagens kerne: de små mængder affald kan man sagtens i ro og mag finde et sikkert sted at anbringe. Der er oven i købet ikke nogen grund til at skynde sig!

Allerede i 1977 konkluderede Det amerikanske fysiske Selskab:

"For alle mulige brændselskredsløb for letvandsreaktorer kan der opnås sikker og pålidelig håndtering af radioaktivt affald og kontrol af radioaktive udslip med teknologi, som enten eksisterer eller er simple udvidelser af kendt teknologi"…..

MIT udsendte i 2003 en rapport, The future of nuclear power. Den var udarbejdet af videnskabspersoner fra mange forskellige fag. Heri hedder det bl. a.:

"Geologisk deponering er teknisk mulig, men gennemførelse mangler at blive demonstreret".

Almindelig sund fornuft siger det samme: hvis man putter små mængder farligt affald dybt ned i jorden eller ind i et bjerg og stopper til med et velegnet fyldstof, så kommer det ikke frem til miljøet igen. Og selv om det skulle nå frem om nogle tusinde år, så vil risikoen for vore efterkommere være meget ringe."

  1. http://www.reo.dk/katsvar/dyr.htm

"Påstanden er i sig selv uhyrlig: der findes 440 kernekraftværker, som dækker 16% af klodens elforbrug. Er de alle sammen uøkonomiske? I bekræftende fald, hvilken energikilde er det da, som er billigere?

I Finland er et nyt kernekraftværk under bygning. Inden man besluttede sig for at gå i gang, undersøgte man økonomien i de forskellige muligheder. Resultatet var følgende pris i øre pr kWh: kernekraft (17,7), naturgas (29,2), kul (33,0), tørv (40,4), træ (33,0) og vind (37,4). I disse beregninger tog man for første gang hensyn til prisen for at forurene atmosfæren med CO2. Den internationale aftale om at begrænse udslippet af denne gas er sådan indrettet, at et land eller en virksomhed kan købe tilladelser til udslip fra andre, som ikke har brugt deres kvote. Derved kan man sætte en pris på disse udslip - men denne pris har ikke noget at gøre med de mulige skader, som dette udslip kan medføre.

I EU har man i 2001 forsøgt at sætte en pris på de skader, som en energikilde kan anrette på materialer, folks helbred mm. De ekstra omkostninger, som skal lægges til ovenstående, var følgende: kernekraft ca. 3 øre/kWh; kul 31 øre/kWh eller mere; naturgas 10 øre/kWh eller mere, vandkraft ca. 3 øre/kWh og vind ca. 1 øre/kWh. "

Ifølge REO skulle der altså være rigeligt med brændsel til alle de KK værker vi kunne finde på at bygge indtil fission kan afløses af fusion, hvis vi sætter tidshorisonten for dette skift til 100 år.

Og holder ovenstående bliver prisen som følger.

KK. 17,7 øre + 3 øre til forurening = 20,7 øre total Kul. 33 øre + 31 øre til forurening = 64 øre total Vind. 37,4 øre + 1 øre til forurening = 38,4 øre total.

Prøver vi så at regne videre for at få et overblik over de økonomiske konsekvenser af de forskellige energi kilder kommer jeg frem til følgende regnestykke som læserne meget gerne må kommentere / rette hvis der er fejl.

Ifølge linket herunder er Danmarks samlede EL forbrug godt 30 mia. KWh om året.

http://www.gg-gentofte.dk/Gron_info/elforb...

Så for hver øre vi betaler ekstra pr. KWh koster det altså samfundet 300.000.000 kroner.

Dette giver et årligt økonomisk tab som følge af valg af andre energikilder end KK som følger.

Kul: Årligt tab 13 mia dkk. Vind: Årligt tab 5,3 mia dkk.

Dette er tabene alene på vores eksisterende EL forbrug som kun er en mindre del af vores samlede energi forbrug.

Går man videre og forestiller sig at vi kun forsynede Danmark med KK EL til 20,7 øre pr. KWh, afskaffede den fossile opvarmning og de fossile køretøjer med tilhørende infrastruktur ville vi kunne udnytte energien ca. 4 gange så effektivt i batteribiler, og "geare" energien 3-4 gange med varmepumper.

Altså store besparelser på driften, men også store investeringer i starten til omstillingen hvor den fossile infrastruktur så kan modregnes nu når den ikke længere skal bruges.

Mon ikke besparelserne plus de penge vi sparer på den overflødige fossile infrastruktur så rigeligt kan finansiere omstillingen til det rene CO2 frie elsamfund baseret på KK?

  • 0
  • 0

Spændende beregninger du der har lavet. Men glemmer du ikke de 100 øre til staten og de 50 øre til elselskabet i rene afgifter som vi forkuede forbrugere jo må kæmpe med? :-D

  • 0
  • 0

Hej jeg laver en del energirammeberegninger. Jeg vil meget gerne kende en varmepumpe med en rel. COP på 4 ved 50% last incl. pumper samt evt. ventilatorer -på årsbases forstås.

  • 0
  • 0

Til Søren Søndergaard Du har fuldstændig ret. I 2006 blev der brugt 3,7 milliarder kroner verden over på udforskning af nye uranforekomster - Ikke 37 milliarder kroner.

Det er nu rettet.

Tak for opmærksomheden !

MVH Thomas Djursing

  • 0
  • 0

Der findes 4,5 mia tons uran i havvand og verdenshavene tilføres hvert år 200.000 tons fra floderne, eller ca. 3 gange så meget som verdens atomkraftværker forbruger. I 2003 dokumenterede Japan Atomic Energy Research Institute (JAERI) gennem praktiske forsøg at det fint kan lade sig gøre at udvinde uran af havvand. Det er ikke rentabelt i dag, fordi uranen er for billig. Men med den resource er uran defacto en uudtømmelig resource.

  • 0
  • 0

Hej jeg laver en del energirammeberegninger. Jeg vil meget gerne kende en varmepumpe med en rel. COP på 4 ved 50% last incl. pumper samt evt. ventilatorer -på årsbases forstås.

Nu skriver jeg ikke 4, det er dig der skriver 4. Jeg skriver 3-4.

Se bla. herunder på side 40 hvor der aktuelt er målt en COP faktor på 3,76 over et år. Dette tal kan selvfølgelig komme længere op hvis man laver et kombianlæg....meget længere op...men behovet dikterer jo hvor stor en investering der kan afskrives, hvorfor det billigste anlæg må starte ved 3000 dkk for en Klasse A luftvarmepumpe plus tilhørende elpatron og en 15L varmtvandsbeholder.

Hvis 1 KWh kan leveres for godt 20 øre må selv denne løsning med mikromale startinvesteringer være noget der giver et økonomisk plus på samfundets bundlinie.....alle de andre plusser er sidegevinster.

I nummer to link kan du se at den teoretiske max. COP faktor ved plus 10 grader og 35 graders fremløbs temperatur er 12,3.....så mon ikke fremtidens varmepumper kommer endnu højere op end 4 på årsgennemsnittet, godt hjulpet af det fossile brændsel der giver lidt ekstra "Global heating" ;-).

Som fagmand ved du også at mange parametre spiller ind på COP faktoren, hvoraf bla. fremløbs temperaturen er væsentlig, ligesom du også ved at udviklingen kun går en vej.

Et ekstra plus ved jordanlæg er at de virksomheder som idag har airconditioning og sender kalorierne ud i den blå luft med et jordvarme anlæg vil sende kalorierne ned i jorden hvor nogen af dem kan høstes igen om vinteren....virkningsgraden er ikke imponerende, igen afhængigt af lokale jordforhold, men den er der.

http://scanref.com/fileadmin/previous_issu...

http://en.wikipedia.org/wiki/Heat_pump

  • 0
  • 0

Ifølge linket herunder var Danmarks samlede energiforbrug i 2007 834,1 PJ, hvilket omregnet og ifølge det næste link svarer til 231.696.290.000 KWh.

Dette tal stemmer med tredie link hvor det oplyses at Danmarks samlede energiforbrug har været stabilt omkring 800 PJ siden 1975, renset for øget fly og skibs transport udenfor DK.

Ligeledes kan man i det tredie link herunder se at prisen på vores energi, der primært er fossil energi, er steget til næsten det dobbelte på 16 år.

Er Danskernes private forbrug 309 PJ og basis prisen for disse PJ er 29.155 mio dkk. må basis prisen for Danmarks samlede forbrug, igen renset for udenlandsk fly og skibs trafik, være 78,7 mia. dkk...lad os sige 80 mia for at have nogle runde tal at regne med.

Forestillede vi os at vi havde elsamfundet hvor 90% af alt forbrug var med EL som energikilde, og havde vi idag KK istedetfor vore nuværende energi løsninger ville vi således kunne skære omkostningerne til produktionen ned til ca. det halve ifølge tallene fra REO, hvorfor vi således kunne spare 40 mia idag hvis al energi produktion var fra KK.

Kan vi yderligere reducere energiforbruget til det halve ved at indføre f.eks. varmepumper og isolere husene bedre, samt elektrificere f.eks. 70% af transport sektoren vil vi kunne spare yderligere 20 mia.

Vores forbrug i kostpriser ville således være 20 mia i modsætning til 80 mia. idag, samtidig med at vi havde løst CO2, og forurenings problemet generelt.

Passer ovenstående regnestykke har vi altså ca. 60 mia årligt, plus det vi årligt sparer ekstra hvis forskellen mellem vores nuværende fossile/VE løsninger og KK fortsætter med at forøges, til at finansiere alle etablerings omkostningerne til omstillingen væk fra det fossile samfund og over til det rene elsamfund.

Jeg modtager meget gerne rettelser/kommentarer hvis der kan findes dokumenterede fejl i regnestykkerne/forudsætningerne herover, idet målet som altid er at finde sandheden.

Dog beder jeg om at alle rettelser/kommentarer er vedhæftet dokumentation i form af et link, samt at vi holder os til runde tal for overblikkets skyld.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR1...

http://www.cbs.nl/en-GB/menu/_unique/_conc...)

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR4...

  • 0
  • 0

Paul Christiansen

Det er godt at der er en som har så mange svar, men hvordan får man ændret det forældede og urationelle syn den generelle befolkning har på atom kræft her i danmark? Det må vel næsten være sådan at man får den politiske holdning ændret inde på borgen i dette land med politikerlede.

  • 0
  • 0

[quote]Paul Christiansen

men hvordan får man ændret det forældede og urationelle syn den generelle befolkning har på atom kræft her i danmark? [/quote]

Der er gået mange år siden sidste afstemning, og vi står i en helt ny situation idag med nye problemer og nye løsninger.

Så oplysning, oplysning, oplysning og meget mere debat må være vejen frem således at den tænkende del af befolkningen kan sætte sig lidt ind i den nye situation....inden de evt. revurderer.

Alle har jo lov til at have deres personlige mening, og alle begrundelser er vel mere eller mindre gyldige. Men at vi har en hel befolkning der vedholder en beslutning, pga. af et tabu, hvor grundlaget har ændret sig så meget uden at de på ny får muligheden for noget Reel energi oplysning mener jeg tilgengæld ikke er iorden.

Danmark er jo ellers kendt for vores frisind uden for mange tabu´er....tid til at få udryddet endnu et.

  • 0
  • 0

Det som de kære atomkraft tilhængere måske ikke har indset er, at hvis der bygges flere atomkraftværker, (som de taler for), så vil de samlede resourcer der er til rådighed vare i kortere tid, end det der forudsiges her i artiklen.

Hvis man går ud fra 100 år med de eksisterende værker (som der står i artiklens første linier), så sker der det, at hvis man bygger f.eks. dobbelt så mange værker, ja, så vil disse resourcer kun vare i 50 år. Og så videre. Undskyld jeg skærer det ud i pap :-)

Hvis alle går over til atomkraft, så er der kun brændsel til 17 år.

Derfor er atomkraft ikke en farbar vej fremad, radioaktivt affald eller ej.

VE er derimod decentraliceret, pålidelig, ikke terrormål, uden farligt affald, og ca. lige så billig som atomkraft. Så hvorfor ikke satse på det i stedet?

Set fra Danmarks side, isoleret set, så sker der det, at hvis man investerer 1 mia i danske vindmøller, så kommer der 700 mio tilbage i statskassen i form af skatter. Bygger man derimod et atomkraftværk forsvinder alle pengene til både værket og brændslet ud af landet. Hvad er fornuften i det?

  • 0
  • 0

Kan ikke være mere enig, problemet er nok at der mangler oplysning og at den generelle befolkning næppe gider at sætte sig ind i reelle fakta omkring en energi forsyning af sig selv, medmindre det gælder feks opsætning af solceller og installation af jordvarme osv som folk selv foretager sig, og dermed bliver tabuet opretholdt.

Det kunne være spændene at se et foreslag om akraft blive taget op i folketinget i dag, men af en eller anden grund tror jeg der går meget meget lang tid før vi kommer til at se det, fordi politikerne ikke tør at rører ved emnet, netop pga. det er tabubelagt i den generelle befolknings syn.

  • 0
  • 0

Det som de kære atomkraft tilhængere måske ikke har indset er, at hvis der bygges flere atomkraftværker, (som de taler for), så vil de samlede resourcer der er til rådighed vare i kortere tid, end det der forudsiges her i artiklen.

Hvis man går ud fra 100 år med de eksisterende værker (som der står i artiklens første linier), så sker der det, at hvis man bygger f.eks. dobbelt så mange værker, ja, så vil disse resourcer kun vare i 50 år. Og så videre. Undskyld jeg skærer det ud i pap :-)

Hvis alle går over til atomkraft, så er der kun brændsel til 17 år.

Derfor er atomkraft ikke en farbar vej fremad, radioaktivt affald eller ej.

VE er derimod decentraliceret, pålidelig, ikke terrormål, uden farligt affald, og ca. lige så billig som atomkraft. Så hvorfor ikke satse på det i stedet?

Set fra Danmarks side, isoleret set, så sker der det, at hvis man investerer 1 mia i danske vindmøller, så kommer der 700 mio tilbage i statskassen i form af skatter. Bygger man derimod et atomkraftværk forsvinder alle pengene til både værket og brændslet ud af landet. Hvad er fornuften i det?

Det er som om Herr Lars Clausen ikke har indset, at der er en ny generation af atomreaktorer på vej: Fjerde Generation, som udnytter brændslet 60 gange så effektivt og som også kan forbrænde thorium, som der findes 550 gange så meget af som U-235. Det er egentligt ret ligegyldigt om den kommer i år 2030, 2040 eller 2050, men den vil strække de kendte reserver af uran (minus havuran, minus thorium) til næste istid! Hvis de konventionelle reserver + dem der er bundet til fosfor skal forsvinde på 17 år, så kræver det, at vi forbruger over 1,5 mio tons om året og ikke oparbejder affaldet og ikke blander thorium i brændslet. Pt forbruges der ca. 65.000 tons uran om året på verdensplan. Det vil kræve mere end en 20-dobling af atomkraften i dag. Temmeligt urealistisk! Vindmøllerne voldtager vores natur og landskaber, deres kapacitet skal dubleres med andre, sikre energikilder. Danmark har ikke f.eks. vandkraft til at balancere møllerne med, derfor er det en uegnet VE form for Danmark. Det er kun varmepumper, jordvarme og biobrændsel der er rigtigt interessant når vi taler VE i Danmark. Men jeg tvivler stærkt på, at der kan fremskaffes nok biobrændsel til at producere 30.000 GWh el om året. Og det tal vil ikke falde, det vil være stærkt stigende efterhånden som industri, transport og boligopvarming går væk fra fossile kilder.

  • 0
  • 0

Paul Christiansen, som et eksempel på problemet kan du jo se Lars Clausen indlæg, man kigger kun lige på et enkelt fakta som ikke lige indeholder alle detajler og fordrejer det i en urealistisk retning for at opretholde sin urationelle fanatiske mening som kun kan være sandheden fordi det har vi alle lært siden 1984 af alle græsrods miljø organisationer. Det er sådanne folk som rationelle ingeniøre og eksperter er oppe imod, og det er derfor vores klima ser sådan ud idag og med sikkerhed vil føre til jordens ende.

Hvordan får man en fanatiker til at se tingene fra en anden vinkel end hans egen primært basseret på ideologi?

  • 0
  • 0

Paul Christiansen, som et eksempel på problemet kan du jo se Lars Clausen indlæg, man kigger kun lige på et enkelt fakta som ikke lige indeholder alle detajler og fordrejer det i en urealistisk retning for at opretholde sin urationelle fanatiske mening som kun kan være sandheden fordi det har vi alle lært siden 1984 af alle græsrods miljø organisationer. Det er sådanne folk som rationelle ingeniøre og eksperter er oppe imod, og det er derfor vores klima ser sådan ud idag og med sikkerhed vil føre til jordens ende.

Hvordan får man en fanatiker til at se tingene fra en anden vinkel end hans egen primært basseret på ideologi?

Hov hov, i stedet for at kalde folk for "urationel fanatiker", så forklar lige hvad du da mener er forkert i mit indlæg? :-)

Jeg refererer jo blot til artiklens indhold (som kan ses øverst i tråden), og regner lidt videre.

Det vil kræve mere end en 20-dobling af atomkraften i dag. Temmeligt urealistisk!

100 år - 17 år .... det får jeg ikke til en 20 dobling. Prøv evt. med en lommeregner. Husk jeg går kun ud fra artiklens data. Men det kan selvfølgelig godt ske du ved bedre... :-D

  • 0
  • 0

Hov hov, i stedet for at kalde folk for "urationel fanatiker", så forklar lige hvad du da mener er forkert i mit indlæg? :-)

Ok som du kan se står der -mindst- 100år, hvilket vil betyde 100år i værste tilfælde, og hvis artiklen ikke samtidigt tager højde for uranudvinding fra havvand og oparbejdning af affald, samt thorium i en snarlig fremtid, må man sige at din beregning kun er beregnet på en grov fordrejning af det billede som artiklen giver.

  • 0
  • 0

[quote] Det vil kræve mere end en 20-dobling af atomkraften i dag. Temmeligt urealistisk!

100 år - 17 år .... det får jeg ikke til en 20 dobling. Prøv evt. med en lommeregner. Husk jeg går kun ud fra artiklens data. Men det kan selvfølgelig godt ske du ved bedre... :-D [/quote]

Hallo Herman! Der står minimum 100 år i artiklen.

Jeg ved bedre, fordi jeg tager udgangspunkt i "Survey of Energy Resources 2007" fra World Energy Council. De opregner at der er 4 mio tons uran i de konventionelle reserver og andre 22 mio tons bundet til fosfat. Iflg WEC er teknologien til at udvinde uran af fosfat moden og prisen er angivet til $60-100 pr kg. spotprisen på uran er i skrivende stund $59,00/lb eller $129,95 pr kg, så det er fuldt rentabelt at udvinde uran af fosfat.

Så der er 26 mio tons let tilgængeligt uran. Derudover er der lav lødighedsreserver og uran i havvand men for at bruge de 26 mio tons op på 17 år skal årsforbruget ligge på 1.529.412 tons om året og da forbruget pt er 65.000 tons om året, så er det en stigning i forbruget på 23,53 gange!

  • 0
  • 0

Jo men svarer det ikke lidt til når olieindustrien siger: Vi har godt nok kun kendte oliereserver til 30 år, men der bliver heeelt sikkert fundet nye reserver der kan dække hundreder af år bagefter.

Eksotiske udvindingsmetoder er selvfølgelig en mulighed, men de bliver først rentable, når brændselsprisen når op i et helt uacceptabelt leje. Og hvorfor ikke forebygge den situation ved at satse på VE i stedet?

Skal jeg blot tage det som at d'herrer kun er interesseret i løsninger med en vis mængde radioaktive brændsler involveret? :-)

  • 0
  • 0

Fordi VE ikke kan gøre det alene, og desuden kræver utroligt meget af jordens ressourcer at opbygge. Det er et supplemang, men fission og fusion bliver en nødvendighed hvis vi skal kunne droppe kul, olie og muligvis gas uden at skulle standse udviklingen både i vesten men ikke mindst i udviklingslandene som også kræver mere og mere energi.

  • 0
  • 0

Tror mere spørgsmålet er om vi har noget valg, VE er ganske fint, men kan på ingen måder dække hele vores behov inden for den nærmeste fremtid, vi kan håbe på at de forsøg med geotermisk energi der er lige nu i frankrig hvor man graver ned til 10km dybde eller mere i undergrunden kan give pote engang i en meget nær fremtid, men vind/bølge/solenergi kan stadigvæk ikke opbygges hurtigt nok og desuden er det stadigvæk en bekostlig affære, som det desuden er meget tvivlsomt lande med et lavt BNP vil kunne satse på alene. VE pånær feks. termiskesolkraftværker kræver også lagring af energi for stabilisering af elnettet, hvilket ikke ligefrem gør VE mere rentabelt.

  • 0
  • 0

I Thomas Djursing´s indledende tekst står der bl.a.:

”OECD's opgørelse fastslår, at mængden af uran, der kan udvindes for mindre end 622 dollars per kilo, er steget fra 4,7 millioner tons i 2005 til 5,5 millioner tons i dag. ”

Jeg kan ikke få prisen til at stemme med de oplysninger, jeg har. OECD plejer at benytte grænsen 130 US$ pr. kg, og denne grænse svarer meget godt til de 4,7 til 5,5 millioner ton uran.

Ganger man 130 med 4,78 (som er dagens valutakurs: 4,78 DKK pr. US$) får man 622. Så mon der ikke skulle stå 622 DKK pr. kg uran! Det går jeg ud fra.

For at producere en kWh elektricitet på et A-værk skal man i dag bruge ca. 20 mg uran. Grænsen på 130 US$ pr. kg svarer da til en uranpris på 1,2 øre pr. kWh. Det gælder for de nuværende A-værker. For nye modeller som den finske Olkiluoto-3 A-værk vil man bruge noget mindre, så grænsen 130 US$ pr. kg U svarer til 1,0 øre pr. kWh.

Da den økonomiske fordel ved A-kraften er meget stor, kan A-værkerne ”tåle” en mangedobling af uranprisen uden at blive uøkonomiske. Og ved en udvindingspris på flere gange 130 US$ pr. kg U, bliver uranressourcerne mange gang større end nævnt i OECD-rapporten.

Et af de nyeste bidrag til uranressourcer er kinesisk kulaske. Et fransk firma har fået patent på en metode til at udvinding af uran fra kulaske, og kineserne har noget interessant kulaske. Et forsøgsprojekt forventes igangsat. Det interessante er bl.a., at der er så meget uran i asken, at det – ved udnyttelse i et moderne A-værk – kan give mere elektricitet, end kullene gav ved forbrændingen på det kulfyrede kraftværk. Og skulle man bruge det pågældende uran i en formeringsrektor, ville man få yderligere 50-60 gange så megen energi ud heraf.

Det er dog ikke al kulaske, der indeholder så høje koncentrationer af uran.

  • 0
  • 0

I Thomas Djursing´s indledende tekst står der bl.a.:

”OECD's opgørelse fastslår, at mængden af uran, der kan udvindes for mindre end 622 dollars per kilo, er steget fra 4,7 millioner tons i 2005 til 5,5 millioner tons i dag. ”

Jeg kan ikke få prisen til at stemme med de oplysninger, jeg har. OECD plejer at benytte grænsen 130 US$ pr. kg, og denne grænse svarer meget godt til de 4,7 til 5,5 millioner ton uran.

Ganger man 130 med 4,78 (som er dagens valutakurs: 4,78 DKK pr. US$) får man 622. Så mon der ikke skulle stå 622 DKK pr. kg uran! Det går jeg ud fra.

For at producere en kWh elektricitet på et A-værk skal man i dag bruge ca. 20 mg uran. Grænsen på 130 US$ pr. kg svarer da til en uranpris på 1,2 øre pr. kWh. Det gælder for de nuværende A-værker. For nye modeller som den finske Olkiluoto-3 A-værk vil man bruge noget mindre, så grænsen 130 US$ pr. kg U svarer til 1,0 øre pr. kWh.

Da den økonomiske fordel ved A-kraften er meget stor, kan A-værkerne ”tåle” en mangedobling af uranprisen uden at blive uøkonomiske. Og ved en udvindingspris på flere gange 130 US$ pr. kg U, bliver uranressourcerne mange gang større end nævnt i OECD-rapporten.

Et af de nyeste bidrag til uranressourcer er kinesisk kulaske. Et fransk firma har fået patent på en metode til at udvinding af uran fra kulaske, og kineserne har noget interessant kulaske. Et forsøgsprojekt forventes igangsat. Det interessante er bl.a., at der er så meget uran i asken, at det – ved udnyttelse i et moderne A-værk – kan give mere elektricitet, end kullene gav ved forbrændingen på det kulfyrede kraftværk. Og skulle man bruge det pågældende uran i en formeringsrektor, ville man få yderligere 50-60 gange så megen energi ud heraf.

Det er dog ikke al kulaske, der indeholder så høje koncentrationer af uran.

Nu er der noget der tyder på, at man fra OECDs side ikke har medregnet den fosfatbundne uran, selvom den iflg World Energy Council kan udvindes for $60-100/kg. Men ellers stiger uranreserverne stærkt: Australien har måtte opskrive sine konventionelle reserver med 35% pga store nye fund der er gjort. En CANDU kan forbrænde råuran (U3O8) med en opbrændingsgrad på 7,5 GWd/t, det giver en råuranpris ved 622kr/kg på 0,35 øre/KWh. Ved DUPIC (Direct Use of PWR-waste In CANDU) kørsel i CANDU falder uranprisen pr KWh også.

  • 0
  • 0

Et af de nyeste bidrag til uranressourcer er kinesisk kulaske. Et fransk firma har fået patent på en metode til at udvinding af uran fra kulaske, og kineserne har noget interessant kulaske. Et forsøgsprojekt forventes igangsat. Det interessante er bl.a., at der er så meget uran i asken, at det – ved udnyttelse i et moderne A-værk – kan give mere elektricitet, end kullene gav ved forbrændingen på det kulfyrede kraftværk. Og skulle man bruge det pågældende uran i en formeringsrektor, ville man få yderligere 50-60 gange så megen energi ud heraf.

Det er dog ikke al kulaske, der indeholder så høje koncentrationer af uran.

Meget interessant oplysning Uffe!

Hej Lars!

Enig i hvad du siger når du siger at vi har det samme mål, nemlig at få ren energi.

Dette er også mit ønske. Problemet som jeg ser det er at mange mennesker glemmer økonomien, men økonomien er altid et vigtigt element fordi penge også er en begrænset ressource ;-).

At 70% af pengene skulle blive i landet hvis vi køber vindmøller er en udokumenteret påstand, jeg bliver nødt til at tage med et gran salt indtil den er dokumenteret.

For inden vi kan finde den bedste løsning må vi finde sandheden der skal være grundlaget for den bedste løsning.

De løsninger der giver mest for pengene vil, ja, give mest for pengene, og dermed også løse problemet hurtigere. Kan vi ikke blive enige om det?

Har nogle spørgsmål til dig Lars. Er nysgerrig efter at høre hvordan en A-kraft modstander ser på disse ting.

Hvordan påvirker det dig når du hører at der er så meget Uran i kulaske, der mange stedet bliver spredt ud over store arealer med vinden, samtidig med at der udledes CO2?

Er du enig i disse tal fra REO?

KK. 17,7 øre + 3 øre til forurening = 20,7 øre total Kul. 33 øre + 31 øre til forurening = 64 øre total Vind. 37,4 øre + 1 øre til forurening = 38,4 øre total.

Er argumenterne herover gode nok til at du nu tror på at der er uran reserver nok til idet mindste at forsyne nye KK værker i DK indtil de er udtjent efter måske 50 år hvis prisen pr. KWh brændsel kun er 1 øre? Selv med en 10 dobling af prisen vil det stadig være billigt brændsel.

Der er firmaer der blander Uran og Thorium, således at Uran virker som en slags katalysator for Thorium, hvilket gør at Thorium kan "brændes af" billigere end hvis det var i et decideret Thorium kraftværk, som forøvrigt først skal udvikles.

Er du enig i at det haster lidt med at få ren energi, samt at vi er nødt til at prioritere også udfra pris, samt at vi er nødt til at bruge kendt teknologi hvis vi ønsker en hurtig løsning?

Husk, det er ikke en kamp mellem VE og KK, det vi gerne i fællesskab skulle finde frem til er den bedste rene løsning hvor økonomi er en væsentlig faktor.

Neglicerer man økonomien er man efter min mening lidt for idealistisk, og idealisme koster ofte dyrt på mange andre konti end penge kontoen.

Jeg ser gerne VE producenter i fremtidens Danmark, men ikke før det er en økonomisk forsvarlig løsning. Jeg mangler nogen der kan overbevise mig om den gode økonomi i VE og er lydhør for gode argumenter der kan underbygges overbevisende. Kommer disse gode argumenter slutter jeg mig til VE holdet.

Indtil da tror jeg på at det der giver mest miljø for pengene er KK.

  • 0
  • 0

slutter jeg mig til VE holdet.

Lidt upræcist formuleret, der skulle have stået VE producent holdet, idet jeg allerede er på VE forbruger holdet mht. bla. varmepumper. Men ikke er tilhænger af VE producenter så længe de er markant dyrere end billig og CO2 fri KK, heri indberegnet backup power, lagerløsninger, HVDC til at kompensere for ustabile leverancer.

  • 0
  • 0

Hej Lars!

Enig i hvad du siger når du siger at vi har det samme mål, nemlig at få ren energi.

Dette er også mit ønske. Problemet som jeg ser det er at mange mennesker glemmer økonomien, men økonomien er altid et vigtigt element fordi penge også er en begrænset ressource ;-).

At 70% af pengene skulle blive i landet hvis vi køber vindmøller er en udokumenteret påstand, jeg bliver nødt til at tage med et gran salt indtil den er dokumenteret.

For inden vi kan finde den bedste løsning må vi finde sandheden der skal være grundlaget for den bedste løsning.

De løsninger der giver mest for pengene vil, ja, give mest for pengene, og dermed også løse problemet hurtigere. Kan vi ikke blive enige om det?

Har nogle spørgsmål til dig Lars. Er nysgerrig efter at høre hvordan en A-kraft modstander ser på disse ting.

Hej Paul

Jeg tror vi er enige et pænt stykke hen af vejen. Jeg synes også at økonomien er en afgørende forudsætning for valg af energiform.

Hvordan påvirker det dig når du hører at der er så meget Uran i kulaske, der mange stedet bliver spredt ud over store arealer med vinden, samtidig med at der udledes CO2?

Jeg håber da, at det vil blive muligt at udvinde denne uran, så den kan anvendes, og at det bliver billigt, så vi ikke kommer til at se en eksplosion i uran, som den vi ser i olieprisen lige nu.

Er du enig i disse tal fra REO?

KK. 17,7 øre + 3 øre til forurening = 20,7 øre total Kul. 33 øre + 31 øre til forurening = 64 øre total Vind. 37,4 øre + 1 øre til forurening = 38,4 øre total.

Jeg plejer som regel at henvise til tallene fra Dansk Energi. Dansk Energi er sammenslutningen af energiselskaber i Danmark, og som sådan upartisk. REO er der i mod en 'Atomkraft JA tak organisation' så den kan vel næppe betegnes som upartisk?

De ligger her: http://www.danskenergi.dk/Indblik/Nye_anla...

KK: ca. 43 øre Kul: ca. 38 øre Vind: ca. 39 øre (hav vind)

Er argumenterne herover gode nok til at du nu tror på at der er uran reserver nok til idet mindste at forsyne nye KK værker i DK indtil de er udtjent efter måske 50 år hvis prisen pr. KWh brændsel kun er 1 øre

Ja hvis de ellers holder vand.

Selv med en 10 dobling af prisen vil det stadig være billigt brændsel

Nu er det jo meget svært at gætte på hvordan prisen på brændsel vil udvikle sig. Man kunne måske forestille sig at uranproducenterne ser på hvordan olieproducenterne skovler penge ind, og opdager at de bare kan skrue prisen op og op.

  • 0
  • 0

Jeg plejer som regel at henvise til tallene fra Dansk Energi. Dansk Energi er sammenslutningen af energiselskaber i Danmark, og som sådan upartisk. REO er der i mod en 'Atomkraft JA tak organisation' så den kan vel næppe betegnes som upartisk?

De ligger her: http://www.danskenergi.dk/Indblik/Nye_anla...

KK: ca. 43 øre Kul: ca. 38 øre Vind: ca. 39 øre (hav vind)

Vindernergi prisen kan du iværtfald godt gange op, hvis vi kun skal være forsynende med VE pga. lagring af energien til udjævnning. Sådan som priserne er nu bliver vindenergien jo udjævnet af kulkraft osv. herhjemme og prisen for den udjævning er jo ikke medregnet i vindenergi prisen og jo mere udbygning af VE og jo mere vores forbrug vokser jo mere udjævning har vi brug for.

Så spørgsmålet er om vi skal investere enorme summer i energi lagring som jo ikke producere noget energi af sig selv og derfor ville skulle lægges til den samlede pris for VE, eller om vi skal satse på feks akraft som et miljøvenligt supplement til VE og dermed lave en aktiv investering i energiproduktionen.

Så vidt jeg er det meget usansynligt at vi kommer til at producere nok biomasse nok til at de kan stå alene for grundlast.

Ja der skal ikke samles mange brikker før man kan se hvordan man løser problemet mest økonomisk, og økonomien er nok den vigtigeste faktor i at få omlagt elproduktionen og ja resten af vores energi forbrug.

  • 0
  • 0

Der er stadig en del skriverkarle, der ikke har indset (eller snarere ikke vil indse) at KK er til grundlast, og VE er til det, der ikke er grundlast. Se min uddybende begrundelse på http://ing.dk/debat/102812 01.05.2008 kl 11:32 VE er ikke konkurrancedygtig til grundlast, og KK er ikke konkurrancedygtig til det, der ikke er grundlast! (I DK og mange andre steder i verden (men ikke alle steder)

Læs også tråden http://ing.dk/artikel/87626 hvor Peder Wirstad argumenterer for mere vandkrafts-el fra Norge.

  • 0
  • 0

KK

Det må formodes at Atomkraft tilhængerne konsekvent bruger dette udtryk for at undgå den negative stemning omkring ordet

Atomkraft

, som jo egentlig er det rigtige navn, eller ihvertfald det der bruges af alle andre end atomkraft ligaen. (Som synes meget stærkt repræsenteret her i denne tråd :-)

Debatten mellem Atomkraft og Vedvarende Energi har raset i hvertfald de sidste 40 år, og jeg tror såmænd ikke vi får den afsluttet her på ing.dk. Vi bliver nok aldrig enige om vigtige ting. Derfor er det måske spild af tid at diskutere videre. Der er jo også sol på terrassen, og kolde Cola'er :-)

Der er masser af forslag til hvordan Danmarks samlede energiforbrug kan dækkes 100% af Vedvarende Energi, og sikkert også det samme med Atomkraft. Og begge på en økonomisk forsvarlig måde. Så må man jo være tilhænger af det ene eller det andet.

Mange hilsner, og tak for debatten.

  • 0
  • 0

[quote] KK

Det må formodes at Atomkraft tilhængerne konsekvent bruger dette udtryk for at undgå den negative stemning omkring ordet

Atomkraft

, som jo egentlig er det rigtige navn, eller ihvertfald det der bruges af alle andre end atomkraft ligaen. (Som synes meget stærkt repræsenteret her i denne tråd :-)

[/quote]

Ret beset er det vel egentlig begrebet kernekraft der er mest dækkende da energifrigørelsen i kernekraft kommer fra bindingsenergien imellem nucleonerne (Protoner og Neutroner) i Uranet / Thoriumet.

Resten af atomet (elektronerne) bidrager ikke til energifrigørelsen (kun til energiabsorbtionen, dvs omdannelsen af kinetisk energi af datterprodukterne til varme). Modsat er det for alt kemisk energi (biomasse, kul mm) hvor det er elektronerne der fårsager energifrigærelsen.

Man kunne derfor med lige så stor fornuft kalde alt kemisk ernegi for atomkraft som man kan kalde kernekraft for atomkraft selv om der af historiske grunde settes synonym mellem kernekraft og atomkraft.

Søren Koch

  • 0
  • 0

Henning Sørensen:

Læs også tråden http://ing.dk/artikel/87626 hvor Peder Wirstad argumenterer for mere vandkrafts-el fra Norge.

For en ordens skyld, så argumenterer jeg ikke for mere vandkraft fra Norge - jeg argumenterer for at det vigtigste emne i elforsyningsdebatten burde være et stærkt forbedret HVDC-net, så det enormt store og billige reguleringspotentiale, der ligger i de norske vandkraftværker kunne tages i brug.

For øjeblikket er der 2 stk 250MW og en 500MW linie mellem DK og NO. Den store har været lukket i årevis pga. afbrændte transformatorer i både DK (Tjele) og NO (Kristiansand), og nu er der periodevis vedligehold på de andre, så der ingen kapacitet er tilbage. Da der er en stor maxproduktionsrkapacitet i kraftværker i hele det Nordeuropæiske samkøringsområde, spiller det ikke nogen rolle for den øjeblikkelige forsyningssikkerhed - kun giver det dårlig økonomi, da el-markedet ikke fungerer.

Når talen er om kk, så er det jo interessant, hvad en sådan tilstand ville betyde for Vestdanmark, hvis et 1000MW kk-værk skulle have serviceeftersyn, når nettet til Norge var brudt sammen! - Da måtte man lukke flere store kraftkrævende virksomheder i Danmark.

Jeg vil benytte ankedningen til at pointere, at regeringerne (læs: Auken) i DK har været alt for optaget af, hvor mange (teoretiske) % af Danmarks energiproduktion, der er VE. Det er mennigsløst af minst 2 grunde: Klimaproblemerne er globale, og hvad Danmark gør, er nærmest betydningsløst, hvis ikke andre gør det samme. VE og effektiv udnyttelse af spilvarme - incl. kk - kræver et udstrakt samarbejde over store områder, og det igen kræver effektive overføringslinier med tværforbindelser og standartkomponenter, der kan udskiftes på få dage. - Det moderne samfund kan ikke acceptere strømmangel, som man oplever det bl.a. i Afrika.

Det tager tid at etablere et sådant netværk - ikke mindst tid til den politiske beslutningsproces. Danmark er på dette område blevet et u-land, fordi man har brugt al den politiske energi til at gøre sig førende på produktionen af VE - en produktion, man så nærmest må forære væk, da markedet ikke fungerer pga. for lav overføringskapacitet.

Mvh

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hej Lars!

Tak for info og link....har kigget lidt på priserne fra Dansk energi, og det er jo nogen lidt andre priser....hvordan får vi afgjort om det er priserne herfra eller dem fra REO der stemmer? der er jo stor forskel. Om Dansk energi er uvildige ved jeg ikke om jeg tror på før jeg har undersøgt tingene lidt nærmere.....måske, måske ikke, men kunne godt tænke mig at vide hvorfor der er så stor forskel i priserne hvor Dansk Energi har ca. den dobbelte pris for KK? Hvordan kan det være?

Dog mener jeg man er nødt til at tage prisen for fossilt brændsel hvor alle skadelige udledninger er fjernet før man kan sammenligne det med KK, atomkraft eller kernekraft om man vil ;-)....selv skriver jeg KK fordi det er nemmere at skrive, og fordi det dækker alt.

Og er det ikke rigtigt som Rolf siger, at vi ikke bare blindt kan tage priserne som de er. Specielt med vind, bølge og sol energi er vi nødt til at tillægge backup kapacitet til priserne, hvorfor priserne fra Dansk energi måske kun er gældende under optimale forhold?

Og hvad ligger der til grund for de fossile priser....er det under forudsætning af at det er kraftvarmeværker? hvis ja kræver det endnu mere viden om forudsætningerne for regnestykkerne fordi kraftvarme værker ofte træder sig selv over tæerne af forskellige årsager.

Lyder meget fornuftigt hvad Peder Wirstad skriver, vandkraft er vel det bedste vi har som backup kapacitet, hvorfor vandkraft burde udnyttes maksimalt til dette formål....med HVDC vil man kunne nå langt omkring i EU, og Norge kunne vel virke som backup for meget større arealer end hvad der er tilfældet idag....men igen, prisen for HVDC skal jo også stå mål med den nytteeffekt man kan opnå.....gør den det?

Well, det bliver hurtigt et kompliceret regnestykke, dog føler jeg mig rimelig overbevist om at vindmøller trækker i den modstatte retning af Norsk vandkraft, hvorfor det virker troværdigt at vi under alle omstændigheder ikke skal have mere ustabil VE end hvad der kan stabiliseres med Norsk vandkraft, fordi vandkraft er den eneste rentable måde at stabilisere store udsving på.

  • 0
  • 0

[quote]....selv om der af historiske grunde settes synonym mellem kernekraft og atomkraft.

OK Søren Koch.

Hvad skulle forskellen på disse to så være? [/quote]

Tja i den nuværende brug er der ikke nogen forskel, men det bunder vel i en dårlig oversættelse af det oprindeligt engelske udtryk (Nuclear energy) til atomkraft istedet for (mere direkte oversat) kernekraft. Hvem der stod for den oversættelse ved jeg ikke, måske det var Niels Bohr, men selv om det var blevet oversat mere direkte fra engelsk (eller fransk hvor de ogsoå bruger Nuclear) ville det nok ikke gøre nogen forskel den almindelige debat.

Den eneste grund til at jeg nævnte det før var for at forklare hvorfor nogen foretrækker begrebet kernekraft for atomkraft. Jeg er ret sikker på at det ikke vil gøre nogen forskel om det ene eller det andet udtryk blev brugt i TV-avisen el lign.

Søren Koch

  • 0
  • 0

Lars Clausen - hvad har du puttet i colaen ude på terrassen?

Her til formiddag skrev du:

Nu er det jo meget svært at gætte på hvordan prisen på brændsel vil udvikle sig. Man kunne måske forestille sig at uranproducenterne ser på hvordan olieproducenterne skovler penge ind, og opdager at de bare kan skrue prisen op og op.

Har du aldrig hørt om konkurrence? Paul Christiansen skriver desuden så fint ovenfor, at en tidobling af uranprisen er ikke har nogen særlig stor effekt på energiprisen. Skulle for mange af udvindingsfirmaerne gå hen og blive griske, udvinder vi da bare selv vores egen uran af vores eget havvand - måske til den fem-ti-dobbelte pris, men hva'?

Og en kende polemisk senere på dagen:

[quote] KK

Det må formodes at Atomkraft tilhængerne konsekvent bruger dette udtryk for at undgå den negative stemning omkring ordet

Atomkraft

, som jo egentlig er det rigtige navn, eller ihvertfald det der bruges af alle andre end atomkraft ligaen. (Som synes meget stærkt repræsenteret her i denne tråd :-) [/quote] Det må bero på et tilfælde! Jeg selv er lidt småpernitten hvad angår korrektur og retsdavning og skriver derfor næsten altid ordene helt ud og foretrækker "atomkraft" og "vedvarende energi" frem for KK og VE.

Lars, det er lidt kedeligt at få skudt i skoene - skal vi ikke bare holde os til debattens indhold?

  • 0
  • 0

....selv om der af historiske grunde settes synonym mellem kernekraft og atomkraft.

Jo men Søren Koch antyder jo, at der er et eller andet forkert ved at der sættes synonym mellem atomkraft og kernekraft.

Man kan dog inde på 'Atomkraft JA TAK' siden reo.dk, finde følgende citat:

Men da kernekraft (=atomkraft) er den mest komplicerede af de store energikilder...

Så skal vi ikke bare blive enige om at en spade er en spade? :-)

Jeg vil i øvrigt lige kopiere en meget lignende ordveksling her på ing. for ca. et år siden:

Søren Rosendal Jensen skriver: Man bemærker straks forskellen i de to indlæg. Atom-lobbyen kalder det altid kernekraft, vi andre normalt atomkraft.

Holger, hvordan benævner lobbyen atombomber? Og begrebet atomtrussel?

Holger Skjerning skriver: Simpelt: Energien fra kernekraft kommer ved spaltning af urankerner. Derfor hedder det nuclear power og Kärnkraft i det store udland. Atomer består af kerner og elektroner, og i et alm. kraftværk og et bål i haven, er det atomerne, der reagerer med hinanden (udveksler elekrtroner), - og det kunne derfor (lidt morsomt, ikke?) kaldes atomkraft! Men man bruger det lidt i flæng, og siger jo også atomvåben, men retteligt bør det hedde kernevåben.

Thomas S. Poulsen:

Skulle for mange af udvindingsfirmaerne gå hen og blive griske, udvinder vi da bare selv vores egen uran af vores eget havvand - måske til den fem-ti-dobbelte pris, men hva'?

He he, det var da en idé, men der er kun uran nok i vores søterritorie til et par års drift.

Mht. uranpriserne, så har vi set på det sidste, at hvis der er nogen der er villig til at betale en højere pris, så stiger prisen. Olie, mad, og næst måske Uran. Især hvis i siger at det ikke betyder ret meget om prisen stiger til det tidobbelte. Så ville jeg da hvis jeg var producent se at få prisen sat op i en fart. :-)

OK et spørgsmål til jer Atomkraft tilhængere: Hvorfor har i så meget imod energikilder, hvori der ikke indgår brændsler? Altså VE :-)

  • 0
  • 0

et spørgsmål til jer Atomkraft tilhængere: Hvorfor har i så meget imod energikilder, hvori der ikke indgår brændsler? Altså VE :-)

Jeg har ikke noget imod vedvarende energikilder, sålænge de er pålidelige og ikke fordyrer vores strøm.

Jeg er i øvrigt tidligere blevet belært, at afbrænding af affald og ovetrskydende biologisk materiale også er vedvarende energi, så dét lighedstegn er vist tvivlsomt?

Jeg vil blot erklære mig enig med Henning Sørensen, som ovenfor skrev:

Der er stadig en del skriverkarle, der ikke har indset (eller snarere ikke vil indse) at KK er til grundlast, og VE er til det, der ikke er grundlast. Se min uddybende begrundelse på http://ing.dk/debat/102812 01.05.2008 kl 11:32 VE er ikke konkurrancedygtig til grundlast, og KK er ikke konkurrancedygtig til det, der ikke er grundlast! (I DK og mange andre steder i verden (men ikke alle steder)

  • 0
  • 0

Hej Lars!

Skelner vi mellem producent VE og forbruger VE er jeg kraftig tilhænger af den type forbruger VE der hedder varmepumper, fordi det er rent og giver god økonomi. Ligeledes kan der måske også være ok økonomi i visse typer varmtvands solfangere på Danske breddegrader. Og går vi ned i Sahara kan der måske også komme økonomi i solkraftværker, men så kommer der jo ekstra omkostninger ved at transportere strømmen op gennem Europa.

På producent siden er jeg imod VE hvis det er væsentligt dyrere end KK, simpelthen fordi vi så får mindre miljø for de samme penge. Derudover er jeg imod landmøller fordi de generer mit øje og øre, de forurener altså omgivelserne, om ikke med CO2 og partikler, men med lyd, udsyn og reflekser siger nogen. Dette problem kan jo løses ved at sætte dem langt ud på havet hvor vinden blæser. Et enkelt KK værk kan erstatte rigtig mange vindmøller spredt ud over landskabet.

Det er altså primært økonomien der får mig til at foretrække den rene KK fremfor den rene VE på producent siden......Jeg er stadig overbevist om at vi får mere for pengene med KK, men lykkes det nogen at komme med overbevisende, læs troværdige, argumenter for at VE på producent siden er billigst bliver det selvfølgelig denne type energi forsyning jeg kommer til at foretrække.

Endelig, VE udover Norsk vandkraft, kan ikke levere grundlast, derfor er det ikke et valg mellem VE og KK, men et valg mellem KK og fossil grundlast fordi biobrændsel og affald er dyrt og utilstrækkeligt til at erstatte fossil grundlast. Så her er valget nemt idet fossil grundlast er dyrt hvis det skal være helt rent, ligesom det er min overbevisning at fossilt brændsel stiger mere i pris end KK brændsel.

Men kigger vi på Kul, KK og VE, hvorfor vælger Kina så kul....er det så ikke fordi det kun er billigere hvis man ignorerer forureningen? og hvis VE var så billigt, hvorfor vælger alle så ikke meget mere VE med tilhørende backup løsninger?

Mht. Uran priser, vil man så ikke kunne drage fordel af hastigt stigende priser hvis man har sådanne forventninger, ved simpelthen at købe 10 gange så meget brændsel hjem årligt som nødvendigt, og så tjene penge på at sælge 90% igen med stor fortjeneste et par år senere?

Brændslet udgør jo kun få procent af de samlede omkostninger på nuværende tidspunkt, så at hamstre er jo i den forbindelse ikke en voldsom investering.

Ligeledes fylder Uran noget mindre end fossilt brændsel, så den krævede lagerplads bliver tilsvarende mindre.

Og så er der jo det med de nye typer KK værker der udnytter brændslet meget bedre.

Nej, jeg er endnu ikke overbevist om at brændsels priserne til KK bliver et stort problem.

  • 0
  • 0

OK et spørgsmål til jer Atomkraft tilhængere: Hvorfor har i så meget imod energikilder, hvori der ikke indgår brændsler? Altså VE :-)

Nu er jeg jo ikke imod VE, men jeg har da nogle grænser for hvor meget det skal udnyttes. F. eks. på biobrændesel, så har jeg det helt fint med at udnytte affaldet fra f. eks. landbruget, men jeg har det ikke så godt med at dyrke afgrøder kun til brændsel. Vi mennesker har jo hærgret naturen i århundrede med den største masseudryddelse af dyre- og plantearter de sidste 65 mio. år til følge, så kan vi istedet give disse arealer tilbage til naturen, så foretrækker jeg det. Vandkraft er heller ikke altid lige smart. Aswan-dæmningen burde aldrig være bygget, da den tilbageholder den sediment, der før i tiden helt naturligt gødede jorden, når Nilen hvert år gik over sine bredder. Endelig er økonomi og forsyningssikkerhed jo heller ikke ligegyldig.

Når du nu spørger til os KK-tilhængere om hvad vi har imod VE (og jeg er altså ikke imod), så kan vi vel også spørge VE-folket om hvad de har imod KK?

  1. Ser man på dødeligheden pr. produceret tWh, er den lavere end al anden energfrembringelse, selv når Tjernobyl er medregnet (foreløbig 48 døde ifgl. WHO), og det er en reaktortype vi i vesten aldrig ville bygge, da den nemt kan løbe løbsk, og desuden heller ikke havde den beskyttende kappe der, skulle holde udslip inde.

  2. Det er en ganske billigt, ren og stabil energiform, også set over millioner af år.

Der kan nævnes andre fordele, men dem kan I læse om her: http://www.akraft.dk/ og I kan ligeledes læse om tilbagevisning af alle flosklerne om hvor farlig og dyr KK er.

Til slut, så er der altså en del milliøfolk, jeg ikke forstår.

De er imod KK, men er reelt medskyldige i at CO2-udledningen er så stor som den er, da de vindmøller som de mente (og stadig mener) skulle/skal dække elforbruget ikke kan levere varen (langt fra enda). Derfor fyrer man stadig med kul.

De er imod dæmninger, men sjovt nok for vandkraft.

De vil beskytte naturen, men vil udnytte den til det yderste ved at dyrke bioafgrøder.

Der er for økologi, som ikke er bæredygtig og giver mindre udbytte, så man skal bruge mere jord, og desuden har større kvælstofudledning end traditionel landbrug, hvor man tilfører gødningen præcis når rodnettet er klar til at optage det.

De er imod GMO, selv om det kan nedbringe fosforudledningen fra et-mavede dyr. osv. osv.

Det virker altså ikke særlig gennemtænkt!!!

  • 0
  • 0

Det virker altså ikke særlig gennemtænkt!!!

Det lyder som når Svend Auken siger til Bjørn Lomborg: Ja, det er sådan nogen som dig, der bare vil lade stå til, og overlade en losseplads til vores børnebørn. (Senest i DR2 debatten).

Det eneste det viser er at Svend Auken kun lytter til sig selv, og gentager hans egen betonretorik fra den kolde krigs tid.

For er der noget Bjørn Lomborg ikke lægger op til er det at lade stå til og efterlade en losseplads til vores børnebørn.

Nu til den aktuelle debat:

De vil beskytte naturen, men vil udnytte den til det yderste ved at dyrke bioafgrøder.

Der er andre muligheder end at putte majs i processen. Jeg tror ikke der er nogen der aktuelt ville bruge majs eller andre fødevare afgrøder til at lave bioethanol. Men derimod alger fra havet. :-)

  • 0
  • 0
  1. Ser man på dødeligheden pr. produceret tWh, er den lavere end al anden energfrembringelse, selv når Tjernobyl er medregnet (foreløbig 48 døde ifgl. WHO), og det er en reaktortype vi i vesten aldrig ville bygge, da den nemt kan løbe løbsk, og desuden heller ikke havde den beskyttende kappe der, skulle holde udslip inde.

Det er et dårligt argument, idet skaderne ved Tjernobyl var langt højere hvis du måler på skaderne der ikke har medført døden. Deforme børn, enorme ødelagte landområder, kapitalinvestering i området der er blevet ødelagt etc.

Det er også sært at du siger at vindmøller er med til at drive CO2 udledningen op, fordi det kræver kulkraft - hvad er nu det for noget? Vindmøller kræver ikke kulkraft, det har de aldrig gjort, og vil aldrig gøre. De kræver blot vind og en gridforbindelse der kan tage imod deres producerede energi. De nye møller der produceres i dag lever op til strenge gridkrav, og er i stand til at støtte et svagt grid i yderzonerne. Derfor kan man med fordel placere små vindmøller (små set i forhold til et helt kraftværk) i yderzoner hvor grid'et er svagt, for at stabilisere grid'et.

Desværre er der mange på ing.dk som ikke ved noget om de sidste 20 års udvikling på vindmøller, og spreder fejlinformation.

Det er forbrugerne der kræver kul-/gaskraft i DK. Vindmøllerne ville snurre fint rundt i et land med KK, kig blot rundt omkring i Europa :)

  • 0
  • 0

Jeg må lige præcisere, at det er kerneenergien i 1 kg kulaske, der er meget større end forbrændingsenergien i et kg kul. Asken fra kulforbrænding udgør jo kun (vægtmæssigt) en lille den af kullets vægt. Så kerneenergien i (asken i ) et kg kul, er omtrent af samme størrelse som forbrændingsenergien et kg kul af den omtalte type.

Og for at bringe debatten på afveje: Se lige på

http://www.weatherquestions.com/Roy-Spence...

Måske er der lidt bedre tid end generelt antaget til at omdanne energisystemerne til "low-carbon"!

  • 0
  • 0

Denne tråd handler egentlig om uranressourcer og priser, men priserne på el fra forskellige produktionsanlæg er – som ved mange andre lejligheder - også dukket op her. Det giver mig lejlighed til at kommentere tallene

Paul Christiansen henviser (08.06.2008 kl. 09:21) til tal fra REO, nemlig: KK. 17,7 øre + 3 øre til forurening = 20,7 øre total Kul. 33 øre + 31 øre til forurening = 64 øre total Vind. 37,4 øre + 1 øre til forurening = 38,4 øre total.

Lars Clausen henviser (08.06.2008 kl. 10:47) til en rapport fra EA-energianalyse, hvorfra følgende tal stammer: KK: ca. 43 øre Kul: ca. 38 øre Vind: ca. 39 øre (hav vind)

Der er, så vidt jeg kan se, regnet i 2005-kroner. Hvis man for kul tager hensyn til, at tallet fra REO må omfatte formodet negative effekter fra CO2 – hvilket EA energianalyse ikke medtager direkte – er der rimelig overensstemmelse på trods af lidt forskellige præmisser. For vind er der ligeledes overensstemmelse – selv om præmisserne også her er ret så forskellige. Derimod er der stor forskel for KK´s vedkommende. Så hvad er mon årsagen hertil?

Først dog lige lidt om to udenlandske undersøgelser – en finsk (Competitiveness Comparison of the Electricity Production Alternatives; Tarjanna og Luostarinen) og en britisk (The Cost of Generating Electricity; Royal Academy of Engineering). For kul regner finnerne med ca. 21 ø/kWh (2003-priser) mens briterne har tal fra 25 til 32 ø/kWh (2005-priser). Hertil kan evt. lægges CO2-omkostninger, der begge steder vurderes til ca. 15 ø/kWh.

For vind angiver briterne 38 til 55 ø/kWh, hvortil der lægges ca. 15 ø/kWh for ”stand by cost”. Finnerne finder prisen 50 ø/kWh uden reservekraft.

For A-kraft er det britiske tal 23 ø/kWh, mens det finske er 18 ø/kWh. Tager men hensyn til årstallene (2005 og 2003) og til beregningsrenten (6% og 5%), ligger de to priser tæt sammen. Det er ikke mærkeligt, for begge benytter en installationsomkostning, der svarer til kontraktprisen for det nye finske A-kraftværk. Og da netop kapitalomkostningerne er dominerende ved KK, bør man få tal, der er i god overensstemmelse.

Men det pudsige er, at EA-energianalyse bruger omtrent det samme tal og finder næsten den dobbelte pris. En del af forskellen er nogle usædvanlige udgifter. Fx indregner EA-energianalyse 2 ø/kWh som en ekstern udgift ved ulykker, og denne udgift skal dække både den faktiske risiko og den folkelige bekymring for A-kraft. Da en beregning af den faktiske risiko – sum af sandsynligheder gange konsekvenser for nye KK-værker – er en lille brøkdel af en øre pr. kWh, finder EA-energianalyse altså, at den folkelige bekymring må opfattes som en ekstra udgift på ca. 2 ø/kWh.

(Jeg har ikke kunnet finde et tilsvarende tal for en omkostning svarende til befolkningens irritation over synlige og hørlige vindmøller, ligesom der heller ikke er prissat en folkelig frygt for klimaændringer p. g. a. udslip af CO2.)

En anden omkostning er miljøomkostninger ved forladte uranminer – eller rettere affaldet fra uranminerne. En væsentlig del af den oprindelige radioaktivitet i uranmalmen efterlades sammen med affaldet. Herved kan der frigives radioaktivitet til omgivelserne (og det kunne der også fra den oprindelige uranmalm). Derfor er der krav til efterbehandlingen af affaldet fra uranminer. Frigivelsen af radioaktivitet (især radon og radium) skal holdes meget lille. Man kan imidlertid godt regne på de teoretiske konsekvenser af denne forurening, og EA-energianalyse har fundet, at en omkostning på 1,3 ø/kWh er passende (Ved at variere på beregningsrenten kan man få alle tal fra under 0,1 ø/kWh til 2,5 ø/kWh). Da man ved uranudvindingen fjerner lidt radioaktivitet fra minen, burde man så tilsvarende godskrive et beløb. Det gøres ikke.

Ofte er den type ”udvindingsomkostninger” ikke at medregnet. Ved al ”mineaktivitet” – ved kulminer såvel som ved fremskaffelse af materialer til vindmøller – kommer der affaldsprodukter, der kan give forurening, og der sker indgreb i naturen ved miner, grus- og kalkgrave. Sædvanligvis opstilles der her nogle krav, der skal opfyldes, og så lader man udvindingsafgifter til samfundet (også) dække betaling for de skader, der kan opstå. Og vil man inddrager dette for KK-værker, bør man også gøre det for andre kraftværker.

EA-energianalyse har også fundet, at et kernekraftværk bør tillægges ekstra-omkostninger, for det har så stor en effekt, at det stiller krav til det øvrige el-system. Det kan være rimeligt at inddrage et sådant beløb, og EA-energianalyse anfører her 2-3 ø/kWh – et beløb jeg p.t. ikke kan vurdere korrektheden af. En stor andel havbaseret vindkraft i el-systemet stiller også krav til indpasning i el-nettet, og det koster ifølge EA-energianalyse 2 ø/kWh.

Vindkraftens fluktuation stiller også krav til det øvrige el-system. I den britiske undersøgelse er det gjort ved at stille krav om ”back-up” kraft. Omkostningerne herved skal dækkes ved af vindkraften, som herved fordyres med ca. 15 ø/kWh. En sådan omkostning indgår ikke hos EA-energianalyse.

Den fluktuerende vindkraft kan også vurderes ved, at man søger at finde dens effektværdi – altså et mål for hvor meget man kan regne med, at der er vind-effekt til rådighed, når man har brug herfor. Jeg har i tidens løb set adskillige forsøg på at foretage sådanne beregninger med resultater, der gerne svinger fra 20% til 40% af mærkeeffekten.

Men EA-energianalyse finder en (vist nok) ny metode. Man undersøger over en periode til hvilken pris vindelektricitet er blevet eller vil blive solgt til nettet og sammenligner med den tilsvarende pris for el fra almindelige kraftværker. Herved finder med (for året 2025) at vindelektriciteten blot er 2 ø/kWh mindre værd end el leveret fra andre kraftværker. Ser man på de historiske tal (2003 til 2005) fås dog større forskelle - fra 2,1 til 8,5 ø/kWh med de største forskelle i Vestdanmark, hvor der er installeret mest vindkraft.

I hovedrapporten omtaler EA-energianalyse et andet fremtidsscenarium med en markant større udbygning med vindkraft i Danmark. Her ved fås for 2025, at vindelektriciteten er 10,4 til 16,7 ø/kWh mindre værd end el fra andre kraftværker; og så begynder tallene at ligne dem, som den engelske rapport nåede frem til. I præsentationen af tallene for vindkraft angiver EA-energianalyse dog blot et ”tab” på 2 ø/kWh samt omkostninger på 2, 3 ø/kWh til balancering af nettet p. g. a. vindkraftens delvise uforudsigelighed.

Da undersøgelsen skal belyse, hvordan forbrugerne økonomisk kommer til at opleve elektriciteten fra de forskellige kilder, har man til alle priser adderet 17% som udtryk for de afgifter, som alle danskere betaler. Det forrykker naturligvis ikke rækkefølgen mellem de forskellige muligheder. Men man kan så forbavses lidt over, at vindkraften ikke er blevet dyrere – ligesom der fortsat er ekstra omkostninger på 7-10 øre/kWh for KK-værket, der skal gøres rede for.

Forklaringen for vindkraften ligger i, at EA-energianalyse antager en væsentlig billiggørelse af vindmøller i perioden 2005-2015. (Der ses på situationen i 2015 med priser i faste 2005-kroner). Hvis denne billiggørelse ikke finder sted, vil prisen for vindkraft ifølge EA-energianalyse stige med ca. 10 ø/kWh. Prisudviklingen har hidtil været modsat den antagne nemlig ca. 20% stigning de seneste år, hvilket bl.a. viser sig ved , at EON vil have (og får) 63 ø/kWh for strømmen fra Rødsand-møllerne, hvor ca. 50 ø/kWh tidligere var på tale.

For KK ligger forklaringen et andet sted. I (næsten) alle andre beregninger over økonomien ved nye KK-værker regnes der med en belastningsgrad/udnyttelsesgrad på 85-90%. Meningen er jo, at - i alt fald de første KK-værker i et net - skal køre som grundlastværker. EA-energianalyse benytter imidlertid en udnyttelsesgrad på 60%. Herved finder man en el-produktion ved KK, der 1,5 gange mindre end den, værket er dimensioneret til at levere. Hvis EA-energianalyse i stedet havde benyttet en udnyttelsesgrad på 90%, ville den beregnede pris – 43 ø/kWh – falde til ca. 29 ø/kWh. Og fjerner man også afgiften (på 17%) fås ca. 25 ø/kWh. Og så kommer tallene fra EA-energianalyse til at ligne de tal, som andre undersøgelser når frem til.

Summa summarum: Når man vil sammenligne produktionspriser for el, skal man have øje for beregningsgrundlaget. Hvis man vil studere beregningsprincipper ved forskellige former for kraftværker, kan man evt. starte ved www.reo.dk under INFO og A-kraftøkonomi. Her er de grundlæggende beregningsprincipper gennemgået. Dem kan man så selv ”bygge videre på”.

  • 0
  • 0

Det er også sært at du siger at vindmøller er med til at drive CO2 udledningen op, fordi det kræver kulkraft - hvad er nu det for noget? Vindmøller kræver ikke kulkraft, det har de aldrig gjort, og vil aldrig gøre.

Det jeg mener er, at man 70'erne og 80'erne foregøglede at sol og vind kunne dække vores energiforbrug. Det kan de ikke! Bl. a. derfor (samt en skræmmekampagne) blev der ikke bygget KK i DK, og derfor har vi stadig kulkraft!

Vindmøllerne ville snurre fint rundt i et land med KK, kig blot rundt omkring i Europa :).

Der er vi jo enige!! KK er til grundlast og VE til resten.

  • 0
  • 0

Tak for et grundigt og forstandigt indlæg. Hvordan skriver De så formfuldendt i det jammerlige lille vindu? Min helt dominerende bekymring er at Danmark ikke får lov til at købe et anlæg som det finske til mindre end den dobbelte pris da flere og flere skal have og der kun er een udbyder hvis vi skal undgå IC4 i rigtig stor skala.

  • 0
  • 0

Tak for grundig forklaring Uffe!

Lars!

Hvad siger du til 25 øre pr. KWh fra KK og min. 38 øre fra vind hvis KK bruges som grundlast til at erstatte bla. kulkraft, og vind bruges som et VE supplement hvor vind ikke udbygges mere end hvad der kan reguleres med Norsk vandkraft og tilhørende HVDC forbindelser til Norge? Hvilket som jeg har forstået det betyder at vind i DK ikke skal udbygges mere før vi har forstærket vores HVDC linier til Norge.

  • 0
  • 0

Om det bør kaldes kernekraft eller atomkraft eller blot a-kraft, synes jeg ikke, vi skal diskutere her, hvor alle ved, hvad der tales om. Vi er heller ikke konsekvente i REO, men foretrækker normalt at skrive kernekraft i "folkelige" pjecer og artikler, mens modstanderne ganske rigtigt konsekvent benytter atomkraft. Antagelig for at skabe association til atombomber, atomtrussel og "atomfrit område(!)". Men der vigtigere ting at diskutere her!

  • 0
  • 0

Vi omregner altid dollars til kroner på ing.dk og derfor er det en klar fejl, at der står 622 dollars i artiklen. Der er tale om 622 kroner. Jeg beklager fejlen MVH Thomas Djursing

  • 0
  • 0

Til Niels Abildgaard som bl.a. skriver

Tak for et grundigt og forstandigt indlæg. Hvordan skriver De så formfuldendt i det jammerlige lille vindu?

Tak for de pæne ord. Jeg "snyder" nu ofte det lille vindue og skriver i en teksteditor og flytter så med copy/paste.

Det lille vindue har også undret og generet mig, men jeg er nået til den konklusion, at man på ing.dk nok har hørt noget om, at små vinduer er mere energibesparende end store vinduer. Så vi må nok fortsat leve med små vinduer (-; MVH UK

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten