Verden skal drikke ‘dansk vand’ fra spildevand og urin
400 kilometer over vores hoveder drikker astronauterne på ISS deres egen urin, og i Texas gør man klar til at drikke byernes spildevand.
Takket være dansk teknologi kan der nemlig nu presses rent vand ud af bakteriebefængt spildevand – i rummet sker det med en avanceret membran fra virksomheden Aquaporin, og i Texas er det danske Sunstone Water Group, der gennem en perlerække af teknikker pakket ind i en 40-fods container, omdanner spildevand til drikkevand.
Begge er eksempler på produkter fra en innovativ branche, der er klar til at ride med på en bølge af opmærksomhed, som rent vand nyder i disse år – og med god grund. Verdensbanken har nemlig udpeget kampen om det rene vand som det konfliktpunkt, der i de kommende år har betydning for flest mennesker i verden.
De gamle trækker læsset
Men selv om Aquaporin og Sunstone tager medieopmærksomheden med spændende nye produkter og teknologier, så er det først og fremmest hæderkronede danske virksomheder som AVK, Grundfos, Danfoss, Cowi, Niras, DHI og ikke mindst Krüger, som i samarbejde med de danske forsyningsselskaber og myndigheder har oparbejdet en stabil eksport af især pumper, ventiler, ressourcemodeller og rådgivning.
Fokus på Flygtningene Ingeniøren sætter fokus på forskellige teknologiske løsninger, der kan være med til at lette flygtningekrisen. Løsninger, der kan gøre livet lettere for flygtningene, og hjælpearbejdet mere effektivt. Vi vil samle de kompetencer i Danmark, der sammen kan se løsninger.
Fra 2009 er eksporten af vandteknologi steget med 3,9 mia. kroner, så den i 2014 ramte 15,9 mia. kroner. Cirka halvdelen af den samlede eksport udgøres af pumper og ventiler.
Læs også: Højteknologisk vandværk holder vandet i lukket system
Men til trods for, at eksporten er gået frem, så har Danmark i samme periode tabt markedsandele til de øvrige EU-lande.
Når der alligevel er optimisme at spore i branchen, skyldes det ikke mindst, at FN’s generalforsamling i slutningen af september forventes at vedtage de såkaldte Sustainable Development Goals for 2030, og her er vand for første gang rykket ind som mål 6, med ordlyden at ‘sikre adgang og bæredygtig administration af vand og sanitet til alle’.
Pres på vandressourcer
Torkil Jønch Clausen er politisk rådgiver hos DHI, og for ham er hele spørgsmålet om vand tæt knyttet sammen med resten af verdens problemer:
»Vand er ikke bare en sektor for sig. Hvordan skal fødevareproduktion, bæredygtig energi, fattigdom og flygtningestrømme kunne håndteres uden vand?« spørger han. Konkret peger han på, at udviklingen i befolkningen viser, at der skal produceres langt flere fødevarer og mere energi. Det vil uomtvisteligt lægge pres på verdens vandressourcer:
Læs også: I Billund er spildevand en ressource
»Så overordnet set hænger de politiske beslutninger, der skal træffes, meget tæt sammen med, hvordan vi forvalter vandressourcerne. Det er ikke en dommedagsprofeti, for hvis man for eksempel ser på Singapore og nogle andre steder, hvor man har levet med mangel, har man brugt sin intelligens og løst problemerne,« siger Torkil Jønch Clausen, der også er rådgiver for World Water Council.
Så hvis hele Jordens befolkning inden 2030 skal have adgang til drikkevand, toiletter og kloakering, og hvis det skal håndteres på en bæredygtig måde, så burde der, ifølge Torkil Jønch Clausen, være basis for at afsætte noget af den teknologi som vi igennem næsten 100 år har udviklet herhjemme.
Eksporten stiger
Hos Grundfos anses hele drikkevandssektoren for at være det område, hvor pumpeproducenten har størst potentiale til at vokse. Men konkurrencen på verdensmarkedet for pumper er hård, og derfor ser segmentdirektør Kenth Hvid Nielsen samarbejdet omkring danske fyrtårnsprojekter som helt afgørende for at kunne klare sig i konkurrencen:
»Hvis vi kan sætte den bedste teknologi, vi kan præstere, sammen med det, andre danske virksomheder kan, så er jeg sikker på, at vi kan gøre en forskel. Det kan jeg også se på vores kunder, som kommer til Danmark. De vil hellere end gerne ud at se et vandværk eller spildevandsanlæg i verdensklasse, hvor alle de bedste teknologier er sat i spil,« siger Kenth Hvid Nielsen.
Som eksempler på steder, hvor danske teknologier spiller sammen, peger han på det nye vandværk i Marbjerg uden for Roskilde og spildevandsanlægget Billund Biorefinery.
Centralt i arbejdet med samlede løsninger står Krüger, som arbejder på mere end 20 udviklingsprojekter med støtte fra blandt andet Miljøministeriet og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Det fortæller direktør for forretningsudvikling Anders Haarbo:
Læs også: Texas’ spildevand bliver til drikkevand
»Vi forstår at kigge holistisk på vandressourcerne, så vi ikke løser et problem ét sted og skaber et nyt et andet sted. Det ser vi tydeligt i Billund, hvor vi sammen med Billund Vand genbruger biomasse- og spildevandsressourcerne til gødning, el- og varmeproduktion. Det er løsninger, man for få år siden ikke havde øje for, men som nu er på vej op ad den politiske dagsorden,« siger Anders Haarbo.
I Naturstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet er Mikkel Hall glad for udviklingen på vandområdet. Han er funktionsleder og har blandt andet ansvar for eksportfremme af dansk vandteknologi – et område, hvor man har indledt samarbejder med udvalgte lande, blandt andet Kina og Sydafrika, om udvikling af landenes vandsektor og hele reguleringen af vandressourcerne:
»Det handler om, at landene udvikler deres evne til selv at styre vandressourcerne, så de kan leve op til FN’s mål. I den proces introducerer vi meget gerne danske teknologivirksomheder,« siger han.
Et vigtigt land er i den forbindelse Kina, hvor Danmark i forbindelse med et EU-samarbejde med Kina om vandressourcer har en meget tæt relation til det kinesiske ministerium for vandressourcer:
»Det åbner døre for danske virksomheder, for i Kina føler de lokale virksomheder sig trygge, hvis myndighederne siger god for en udenlandsk virksomhed,« siger Mikkel Hall.
