Uden næringsstoffet fosfor bliver afgrøderne på marken nogle sølle skravl, og derfor spreder landmænd over hele verden hvert år fosfor på markerne. Det er dog kun en lille del, der bliver optaget af planterne; størstedelen trænger ned i jorden og derfra videre ud i vandløb, hvorfra det ikke kan genindvindes.
På verdensplan spildes der enorme mængder fosfor, samtidig med at klodens reserver snart svinder ind. Af al den fosfor, der hvert år udvindes, går op til 80 pct. til spilde på vejen fra mine til menneskemave. Noget forsvinder i udvindingsprocessen, noget i forarbejdningen til gødning, noget i jorden, noget optages af planter, der ikke skal spises, noget ved fødevareforarbejdning og noget ved fødevarespild. I betragtning af, at verdens befolkningstal vokser, bliver der brug for mere og mere til fremtidens fødevareproduktion, og presset på de store miner i Marokko, USA og Kina vil vokse.
Det store problem er, at når først fosfor er vasket ud i vandløb og have, så er det tabt og kan ikke genindvindes. Godt nok lejrer det sig på bunden, men ikke i koncentrationer, det er muligt at indvinde.
Ved Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet går forskere derfor nu i gang med at udvikle metoder til at opsamle den fosfor, som tabes fra markerne til drænvand. Det primære mål er et renere vandmiljø, men at der samtidig udvikles teknikker til fosforgenbrug er en værdifuld sidegevinst.
»Det er en stor udfordring for landbruget at forene et stigende behov for produktion af fødevarer og biomasse til energi med større krav til sikring af vandmiljø og naturressourcer. Især ligger der en meget stor udfordring i at begrænse fosforbelastningen, og de eksisterende virkemidler er ikke tilstrækkelige«, lyder det fra seniorforsker Charlotte Kjærgaard, der fortsætter:
»Derfor vil vi udvikle drænfiltre, der kan opfange stoffet, inden det vaskes ud i vandmiljøet.«
Genbrug af bl.a. urin
Til april går hun og kollegerne i gang med laboratorieforsøg, der senere skal afløses af forsøg ude i landskabet. Forskerne forestiller sig, at der etableres filtre eller filterzoner i form af minivådområder, som drænvandet ledes igennem, inden det udvaskes til vandløbet. Filtrene skal være porøse materialer, der både kan lede vandet og fastholde fosfor. Det kan f.eks. være jern- og kalkholdig Leca, kalkgranulater, okkerslam og knuste muslingeskaller, og når de ikke kan optage mere fosfor, kan det hele pløjes ned i marken. Dermed bliver fosforen genbrugt, og filtermaterialet kan også forbedre jordstrukturen.
Der ligger ca. 12 mio. ton fosfor i de danske landbrugsjorder, og hvert år udvaskes der ca. 400 ton til vandmiljøet. Det er ikke ligefrem små mængder, konstaterer formand for miljøfagligt udvalg i Danmarks Naturfredningsforening, Jens Christian Tjell, og han fremhæver, at der stadig sker en ophobning af fosfor i jordbruget, fordi der tilføres mere fosfor med importeret handelsgødning og foderstoffer, end der forsvinder.
»Der ligger så meget, at landbruget ikke behøver tilføre jorden fosfor i de næste 200-300 år,« siger han og opfordrer til at bruge den fosfor, der allerede findes i jorden, før man begynder at bruge energi på at genindvinde næringsstoffet.
Selvom kun en lille del af den anvendte fosfor finder vej til menneskets krop, er der dog tale om så store mængder, at de er værd at indsamle fra urin og afføring, mener ph.d. Dana Cordell fra universitetet i Linköping. Hvert år udskiller klodens indbyggere tre millioner ton fosfor, og hun forestiller sig bl.a., at vi i fremtiden skal tisse i toiletter, der samler urin og afføring for sig og sender det videre til fosforudvinding. Forsøg tyder på, at urin fra et menneske indeholder næring nok til at gøde 50-100 pct. af den føde, som et menneske har brug for.
Naturen er 15-20 mio. år om at danne fosfor. Det udvindes i fosfatminer, og allerede om 25 år løber amerikanerne iflg. svenske og australske forskere fra University of Technology i Sydney og universitetet i Linköping tør, mens Kina og Marokko har fosfor i op til 100 år endnu. 90 pct. af den udvundne fosfor bruges i fødevareproduktionen, resten til produktion af bl.a. vaskemidler.
