»Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«

Dong Energys eget billede af, hvordan det ser ud, når et transportskib har losset træpiller af i Danmark. Illustration: Dong Energy

På kort sigt kan det sagtens være en fin idé, når Dong Energy og ejerne af landets øvrige kraft- og varmeværker skifter kul og naturgas ud med træpiller og træflis. Men på langt sigt kan kloden slet ikke levere så meget bioenergi. Sådan lyder vurderingen fra Professor Henrik Wenzel fra SDU, som blandt andet forsker i bæredygtigt energiforbrug.

Henrik Wenzel anskueliggør problemet ved at se på, hvor meget biomasse der er til rådighed for hver borger i verden. Det er ca. 20 gigajoule, som skal dække både strøm, varme og transport. Selv i det mest optimistiske scenarium for Danmarks fremtid, som forskerne har opstillet herhjemme, vil vi i 2050 bruge dobbelt så meget, 40 GJ pr. person årligt.

Læs også: Flere og flere træpiller holder danskerne varme

Derfor holder det i længden ikke at brænde alt det træ af, som danskerne nu fyrer af i deres brændeovne og pillefyr, og som kraftværkerne erstatter kullene med.

På kort sigt kan der imidlertid godt være tale om en god idé, hvis der vel at mærke er tale om træ, som ellers havde ligget og rådnet i skovbunden. At det så kan skade biodiversiteten at fjerne ved fra skovene, er en anden diskussion, pointerer SDU-professoren.

Vi skal i hvert fald ikke sælge træpille-ovne til kineserne

Hans vigtigste pointe er imidlertid, at Danmark frem for noget andet er en rollemodel for andre lande, når det gælder om at begrænse udslippet af klimagasser.

»Så vi skal i hvert fald ikke sælge løsningen med træpillerne til kineserne,« slog Henrik Wenzel fast i en diskussion på Folkemødet, som fortsatte efter en debat om netop det danske forbrug af træ.

Her uddybede Henrik Wenzel, at han har tallene om den globale brug af bæredygtig biomasse fra de forskere, som udfører beregningerne for FN's klimapanel, IPCC.

»Danmark står for 0,1 procent af verdens energiforbrug. Det er, undskyld sproget, skideligegyldigt, hvad vi gør her. Det vigtige her er, at vi ikke kan se et bæredygtigt energisystem for os, som bruger biomasse i varmesektoren. De mange gigajoule, vi skal bruge, skal over i transportsektoren. Der har vi allermest behov for de kulbrinter,« sagde han under selve debatten.

Dong: Der er ikke noget alternativet til træet

Hermed henviste Henrik Wenzel til, at transporten er den eneste sektor, hvor udslippet af klimagasser stiger, omend kun en smule.

En fremskrivning fra Energistyrelsen viser således, at selv i 2030 vil 92 procent af transportens energiforbrug stadig blive dækket af fossile energikilder, hovedsageligt olie.

Læs også: Elbilerne udebliver: Om 13 år er 92 procent af transporten stadig kulsort

SDU-professoren har i en årrække argumenteret for, at vi skal få mere ud af biomassen ved at benytte brint til at pumpe energiindholdet i biomassen op.

Læs også: Professor: Halm på brint-steroider er vores eneste chance

Ved debatten forsvarede både brancheorganisationen Dansk Energi og Dong Energy de store investeringer i at ombygge de danske kulkraftværker til at fyre med importerede træpiller.

»Der er ikke noget grønt alternativ til biomasse på de værker. På langt sigt skal vi have varmepumper ind. Men teknologien er slet ikke så moden til at dække f.eks. en hel varmeforsyning i København,« sagde seniorrådgiver Rasmus Bønneland, Dong Energy.

»Vi kan vælge at fortsætte på kul og gas og sende CO2 ud i atmosfæren, eller vi kan holde kullet i jorden nu og gøre noget andet,« tilføjede han, suppleret af chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet fra Dansk Energi.

»Vi skal have rigtigt meget vind og sol. Men vil bliver nødt til at også at have mulighed for at bruge biomassen for at sikre, at vi har varme i radiatoren og el i stikkontakten hele tiden,« sagde hun.

Det Økologiske Råd: Start nu med de varmepumper i Esbjerg

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er stærkt skeptisk over for det danske forbrug af træ. Sekretariatschef Christian Ege erkendte dog, at det kan være en god idé at omstille de kulfyrede værker til træpiller på kort sigt.

Han kom med en klar opfordring til Dong, som har lovet at droppe kullene på samtlige danske kraftværker inden 2025. Kun værket i Esbjerg mangler der planer for.

Læs også: Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023

»Vi har givet det råd til Dong: Tag og lav forsøg med store varmepumper i Esbjerg og nøjes med en mindre ombygning til træ,« fortalte han.

Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker

Læs hele Ingeniørens fokus om Danmarks voksende forbrug af træpiller her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis Danmark fortsat ønsker at benytte store mængder biomasse, bliver det sikkert nødvendigt, at udlægge nogle at de ca. 55% af vort samlede areal, som i dag benyttes til​ landbrug, til produktion af biomasse.

  • 4
  • 2

Det regulere da sig selv, og nye ting bliver hele tiden opfundet, og vi bliver bedre til cirkulær produktion og genbrug, vær dog lidt optimistisk.

  • 4
  • 17

Vi kan faktisk lave meget mere biomasse i DK end vi gør idag. Uden at reducere fødevareproduktionen og med positive effekter for miljøet:
http://ifro.ku.dk/publikationer/saerlige_i...

Vedr. afbrænding af træ i DK, så giver det god mening at vi netop i DK bruger mere træ, da vi ligger tæt på de meget store skovområder i Skandianvien og Baltikum. En tilsvarende analogi er den store satsning på solceller i f.eks ørkenområder. De vedvarende energikilder kan med fordel tilpasses de lokale/regionale forhold.

  • 11
  • 2

Det er rigtigt, at den 'Danske' løsning ikke kan udbredes og anvendes af alle lande. Den gode nyhed er at det har alle lande så sandelig heller ikke tænkt sig at gøre. I Norge er mere end 95% af elektricitetsforbruget baseret på vandkraft. Det tror jeg, de vil fortsætte med. Frankrig får en masse energi fra atomkraft. Det tror jeg, de vil fortsætte med. Brasilien får også en masse energi fra vandkraft. Det tror jeg, de vil fortsætte med. I 'gamle dage' havde vi tre silver bullits, der kunne klare stort set alt i forhold til energiforsyning alle steder. I en fremtidigt vedvarende energiforsyning vil vi have en hel spand fuld af små silver bullits. Ideen om at vi kun må opfinde energiløsninger, der kan kopieres af alle andre i hele verden er efter min bedste overbevisning nonsens.

  • 16
  • 1

Det er da bestemt nonsens at vi importerer træpiller fra USA og Afrika. Det kommer ikke fra 'det skandinaviske nærområde', men fragtes den halve klode rundt. Lad os få nogle ærlige regnskaber på den trafik. Og hvor meget styr har vi på, under hvilke former træet er produceret?

Og så er det rent ud irriterende, at vi igen igen skal høre hvad det såkaldte Økologiske Råd' mener om dette og hint. Den forening er en selvbestaltet el-finansieret lobbygruppe med en brændeovns-forskrækket medarbejder, der stort set mener at vi alle burde være døde af røgen fra brændeovne.

  • 25
  • 5

Blot for at sætte tingene i det rette perspektiv, så udgør import af træpiller fra USA mindre end 1% af den samlede import. Træflis fra Afrikanske lande udgør også en meget lille andel. Derudover bidrager transport med skib relativt lidt til det samlede CO2 udslip

  • 8
  • 6

Overskriften: »Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør« er noget sludder. Danmarks forbrug af brænde er ikke større end at vi kunne gøre det til evig tid. Faktisk vokser vores skovareal lidt hvert år. Så hvis andre lande gør som os, ville det være "bæredygtigt"!
Og så vil jeg tilføje, at det stort set er CO2-neutralt. Det er der mange, der ikke forstår, så derfor er det forklaret tydeligt på REO.dk under FAQ.
Men det er indlysende, at mange lande ikke har reguleret skovdrift som i Danmark, og så er det ikke bæredygtigt. Desuden er transport af brænde (biomasse) fra fjerne lande naturligvis belastende for natur og klima.

  • 12
  • 3

Træ og halm skal bruges til andre industriprodukter. Når man bruger det til el- og varme produktion er der både energitab og forurening. Ingen termisk elproduktion uden tab og ingen afbrænding af brændsel helt uden forurening. Ved erstatning af brændselsbaseret elproduktion med vind og sol baseret produktion og vandkraft gøres produktionen mere effektiv.
Jeg var selv til stede ved den debat på Folkemødet, som refereres. Der blev også talt om tidshorisonten for brugen af biomasse. Dansk Energi er klar til udfasning af de biomassefyrede kraftværker efter 15 år.
Det er vigtigt, at biomassefyring ikke kommer til at stå i vejen for energieffektivisering af bygninger og industri og øget brug af sol og vind på samme måde som affaldsforbrænding har stået i vejen for øget genanvendelse. Det er vigtigt, at markedssystemet indrettes så el og varme produceret på sol, vind, geotermi, vandkraft, bølgekraft får fortrinsstilling frem for brændselsbaseret produktion - også på biomasse. Så vil kraftvarmeværkerne kun komme på banen til levering af reserve - og balanceringsydelser.

  • 7
  • 5

Biomasse er IKKE CO2 neutralt!
Forbruget af skove er en katastrofe for biodiversiteten!
Vi skal stadig have grundlast værker store nok til at dække hele forbruget, uanset mængden af sol og vind!
Olie produkter skal kun bruges i transportsektoren!

Danmark er et forgangsland og det betyder noget hvad vi gør i form af eksemplets magt

På langt sigt kommer vi til at finde nogle grundlast energikilder, der ikke brænder kulstof, og ikke er Sol og Vind!
Det findes allerede, vi er bare ikke fornuftige nok i Danmark.

  • 13
  • 11

Der findes en løsning og det er kernekraft. Frankrig bruger det til at dække 80 af sit energibehov og elprisen er kun halvdelen af hvad den er i Tyskland. Vælger man den rigtige leverandør kan man forvente en pris på €50/MWh eller lavere, dvs 25-35 øre/kwh, som er maksprisen på Rosatoms reaktor i Finland. Prisen på Kepcos reaktorer er nok noget i samme stil.
Samtidig kan det overtage en del af varmeforsyningen samt levere strøm til elbiler og varmepumper - også når vinden ikke blæser.
Med lidt kapacitetesoverskud kan vi igen blive netto eksportør af energi. Faste lave priser som kan garanteres i årtier frem vil tiltrække/fastholde energikrævende erhverv som datacentre mm.

Vh Troels

  • 11
  • 16

Jeg troede faktisk at vi reddede verden (eller klimaet) ved at brænde træ i stedet for kul, olie og gas. Jo mere der brændes af jo bedre må det blive.
Er det bondeanger eller ny indsigt?

  • 7
  • 11

Michael F skriver: "Biomasse er IKKE CO2 neutralt!" - Hvis du mener, at intet er HELT CO2-neutralt, så har du ret, for der medgår altid masser af fossil energi til opførelse af vindmøller, vandkraftværker og naturligvis også kerne- og andre kraftværker!
Og ellers vil jeg bede dig læse forklaringen på REO.dk, hvor CO2-neutralitet for biomasse er forklaret på to måder. Det fylder mindre end en A4-side.
Men vi er 100% enige om, at vi efterhånden har for få grundlastværker i Danmark. Det betyder, at vi ALTID importerer masser af strøm, når det ikke blæser - og omvendt, når det blæser kraftigt.
Så det er rigtigt, at vi skal finde nogle grundlastværker ..... ???? - Jamen er der ikke noget med, at der findes nogle (ca. 450 stk) elværker, der leverer "CO2-fri" strøm, når det ikke blæser. Og det er ikke vandkraftværker, jeg tænker på! (:-) - Nå, jeg ser nu, at TH har afsløret det højere oppe! - Tak for det!
- Også tak til Claus Felby, som naturligvis ved alt om CO2-neutralitet!

  • 6
  • 8

at man altid stiller tingene op med at hvis alle gjort dette eller hint skulle det gå ad H... til.

Der findes ikke én type energikilde, som kan klare alle landes alle energibehov dag og nat i regn og blæst og vindstille gråvejr. Men hvorfor stille den præmis op, andet end for at sælge kliks eller overskrifter?

Det er jo kombinationen af mange forskellige energikilder og typer, som skal løse forsyningsproblemerne.

Heller ikke kernekraft er et alternativ, selv om folk her taler i TøHø-koder til hinanden. I 1950-erne gravede man sit affald ned - ude af øje - ude af sind. De fleste af os er kommet videre. Det er kun i tilfældet at man ved hjælp af transmutation kan håndtere affaldet inden for ens egen generation, at det er en bæredygtig kilde. Ind til videre, har jeg kun set Kineserne forberede sig til forsøg med dette...

Der findes masser af energi i samfundet at tage vare på. Det er oftest "bare" et spørgsmål om at få politikerne med på de samfundsnyttige tiltag. De evige diskussioner om varmepumper i stedet for bare at implementere dem er et af de mere groteske eksempler. Spildvarme, som ikke kan betale sig at tage hånd om, (f.eks. fra produktion af batterier og aluminium). osv. osv.

Diversitet i energiforsyningen og en kraftig rygrad i el-distribueringen lokalt (læs f.eks. hele EU), og endog længere ud, er en forudsætning for en bæredygtig energipolitik.

Der findes masser af små kilder, som vi ikke bruger, men som kan give et lille bidrag til det store. Busser, som kører på flydende kvælstof, med fjernvarme som spildprodukt er en af de sjove her for nyligt. Eller hvad med dem i Østrig, som laver strøm med en Stirlingmotor koblet på deres pillefyr?

Hvis Sveriges eller endda Danmarks skove, kan producere mere træ end vi bruger i pillefyr uden at ødelægge diversiteten, så er det da bæredygtigt. Grønland må derimod finde på noget andet, f.eks. vandkraft eller osmosekraft (som til gengæld ikke rigtigt fungerer i lille pandekageDanmark). Island, kunne lave meget mere strøm på deres vulkaner hvis de havde nogle kabler ned til os, osv.osv.

MVH
b

  • 5
  • 5

"Der er 20 gj biomasse til rådighed pr borger, danmark bruger 40 gj"
Det er da ikke nødvendigvis et problem. Nogle lande har ikke behov for så meget energi (til f.eks varme). Nogle lande har vandkraft, atomkraft, solspejle (Marokko). Og disse lande vil ikke benytte så meget biomasse.
Hvis regeringen ikke subsidierende el produktion baseret på biomasse, så ville man ikke som idag linke el og varmeproduktion. Og ville kunne opnå langt højere virknings grader på anlæg, og være i stand til at producere den energiform der var behov for.

  • 1
  • 2

I mange lande vil en meget stor del af energiforbruget være til køling mere end opvarmning, og her er varmepumper jo perfekte, og disse steder får man ikke brug for biomasse i samme grad.
Lidt naiv kommentar fra professor Wenzel at vi ikke skal sælge løsningen med træpiller til kineserne. Som om kineserne ikke selv kan finde ud af at brænde træpiller af hvis det er det de beslutter sig for.

Det med at DONG skulle gå ind i varmepumper kan man glemme alt om. Biomassen er sidste krampetrækning fra kraftværkerne som nu ikke kan tjene penge på on-off el-produktion, men henter sine penge fra varmesalg. Varmepumper er ikke særligt velegnede i store centrale anlæg, da der dels ikke er en skaleringsgevinst, og dels skal man stadig distribuere varmen, hvilket i sig selv er tabsgivende. Det er langt mere effektivt med små decentrale anlæg - i villaer een i hvert hus, og i lejligheder nogle lidt større enheder. Dermed farvel til DONG og andre centralistiske operatører og goddag til hvermandseje. Så slipper vi samtidig også af med alle bestyrelserne og sponsor-rejserne, så det bliver win-win. Men Dong vil ikke drive udviklingen, tværtimod, og det ved DØR ganske udmærket for DØRs ejere er skåret af samme alen. Derfor er denne blindgyde opfordring sendt ud for at vinde/spilde tid, og bidrage til at det ikke bliver til noget.
I samme øjeblik elafgifterne bliver CO2 ækvivalente med andre energiformer, vil man se private, andelsboliger og boligforeninger indføre varmepumper i stor stil. Det bliver en god dag.

  • 6
  • 2

Brian:
1. Nej naturligvis skal vi bruge forskellige energikilder. Er der nogen, der påstår andet?
2. Kerneskaft er (pr definition) et alternativ. (det betyder noget, man kan vælge)
3. Ja, der findes en masse små energikilder, der kan bidrage. Men der skal meget til at erstatte afbrænding af ca. 8 mia ton olie, kul og gas om året.
- Jeg læste lige Lomborgs lange artikel i Politiken (11/6), hvor han opsummerer, at 20-30 års intensive investeringer i sol og vind nu bidrager med 0,6 % af verdens energiforbrug. Jeg mener, det er tæt på 1 %, men det er jo heller ikke voldsomt.
Samme sted antydes, at intensive investeringer i sol og vind gennem de næste 25 år kan bringe bidraget op på 3 %.

  • 7
  • 1

Jesper H: Enig! - Men mon ikke advarslen om træpiller og Kina var en morsom måde at skrive på, at Kina så ville købe træpiller fra hele verden, og så bliver de både dyre og en mangelvare.

  • 2
  • 0

”Henrik Wenzel anskueliggør problemet ved at se på, hvor meget biomasse der er til rådighed for hver borger i verden. Det er ca. 20 gigajoule, som skal dække både strøm, varme og transport. Selv i det mest optimistiske scenarium for Danmarks fremtid, som forskerne har opstillet herhjemme, vil vi i 2050 bruge dobbelt så meget, 40 GJ pr. person årligt.”

20 GJ/person per år svarer til 634 W/person.
Danmarks energiforbrug i 2015 var 719 PJ, der med 5,6 millioner indbyggere bliver til 4071 W/person. (Man erindre, at watt betyder joule/sekund)

I januar til marts 2017, der var en meget blæsende periode, var vindmøllernes gennemsnitlige ydelse 1798 MW svarende til 321 watt per person. For hele 2016 var tallet 1452 MW svarende til 259 watt/person.

Jeg kender ikke energiforbruget for 1. kvartal i år, men mon det ikke gå an at sammenligne tallene, selv om de ikke dækker samme periode:

Per person:
Energiforbrug 2015 (rettere effektforbrug) 4071 W
Tilgængelig biomasse 634 W
Vindkraft (Jan-Mar 2017 i gennemsnit 1821 MW) 325 W
Manko 3112 W

Iflg. BP.s energistatistik for 2015 var Verdens effektforbrug 17,5 TW, svarende til ca. 2300 watt/person. ”Renewables” udgjorde 2,78 % af dette.

Det har lange udsigter med den "grønne omstilling". Specielt da, hvis vi igen skulle til selv at producere vore kemikalier, stål, tekstiler og soldaterstøvler.

Så mon ikke det er lidt tidligt at dømme kul, olie og gas ude? Tysklands politisk korrekte kansler ønsker da også en ny gasledning igennem Østersøen fra Rusland, samtidigt med at hun gerne vil være grøn og udøve sanktioner mod Rusland for Ruslands ageren på Krim og i Ukraine.

Opgradering af biomasse med brint! Interessant. Men iflg. mine kilder forudsætter fremstilling af brint ved elektrolyse en stabil elforsyning. Lige præcis hvad vind og sol ikke kan levere.

Det er forstemmende at læse artiklen og de efterfølgende indlæg kendetegnede som de er, ved at respekten fort tal og statistikker, endsige tal, der er sat i forhold til noget forståeligt og meningsgivende, er stort set fraværende.

Debatten minder, med sin mangel på respekt for kendsgerninger, om en flok psykotiske børn sluppet løs i en chokoladebutik.

  • 2
  • 0

Ja der har godt nok været meget tilskud til vedvarende energi de sidste 20-30 år...

... bare ikke hvis man sætter det i forhold til tilskuddet af olie, kul og gas!
Tilskud til oile/kul/gas

Olie, kul og gas fik et lille tilskud på "$493 billion in 2014". Fortsat i artiklen står der at dette svare til 4 gange mere end der blev givet til vind, sol osv samme år...

Vindmøller og solceller er begge begyndt at blive konkurrence dygtige mange steder i verdenen, denne udvikling bliver kun hurtigere og hurtigere. 3% af en samlede globale energi om 25 år er nok meget lavt sat.

  • 2
  • 1

... bare ikke hvis man sætter det i forhold til tilskuddet af olie, kul og gas!

Well, det kommer vel lidt an på om man ser det i relative eller absolutte termer.

Bort set fra at jeg er noget i tvivl om hvorvidt man egentlig med rette kan kalde de olieproducerende landes investeringer i udvingingsudstyr for tilskud, så er 500 mia i "tilskud" til fossilenergi der dækker næsten 90% ef klodens energiforbrug et ret lille tal i forhold 125 mia i støtte til mindre end 1%.

Hvis forholdstallet altså overhovedet er 4:1, fordi jeg mistænker at en hel del indirekte støtte til alternative energisystemer ikke er indregnet, og der er garanteret også ukendte støtter til fossilenergien - og jo i hvert fald en masse indirekte omkostninger forbundet med dens anvendelse...

Vindmøller og solceller er begge begyndt at blive konkurrence dygtige mange steder i verdenen


Det afhænger meget af hvordan man regner.

Der er ved at være projekter på bedding (dvs budt på; men ikke opført), hvor møller kan opstilles uden direkte støtte. Men der er jo en ret stor indirekte støtte i form af tilslutning, landføring, backup, basislast mv, som ikke er indbefattet i selve projektet; men som retteligt burde belaste kWh-tariffen...

Sol er stadig langt fra uanset hvordan man regner på vore breddegrader. Og sol er endnu kun konkurrencedygtigt ved opsætning de steder i verden, der både har meget sol (såvel mængde som regelmæssighed), meget plads og meget middagsforbrug, hvilket er en noget sjældnere kombination end man lige skulle tro. Et isoleret solprojekt, der er rentabelt uden støtte kan man allerede finde eksempler på; men med i prisen bør jo indregnes omkostningen til at energiforsyne om natten og om vinteren hvis det ikke lige er et projekt, der kan leve med at få strøm lejlighedsvis. Når det indregnes er der (forholdsmæssigt) få steder som er rentable i dag...

denne udvikling bliver kun hurtigere og hurtigere


For sol, ja. En god tid endnu, i hvert fald.
Vinds konkurrencedygtighed stiger også fortsat; men det går desværre ikke hurtigere og hurtigere længere. Og stigningen fortsætter desværre heller ikke evigt... I tillæg til at møllerne kommer tættere og tættere på hvor effektive de i praksis kan blive og hvor billigt de kan laves, så har man også det problem, at de fossile anlæg de fortrænger hænger længere og længere ude på grenen i forhold til at dække basislasten. Når 80% af energien kommer fra vind er problemet med vindstille mere end 4 gange større end når 20% er dækket... Det er akkurat på grund af dette at vi snakker så meget om biomasse for tiden. Sol vil opleve et tilsvarende problem når/hvis andelen stiger, i øvrigt.

3% af en samlede globale energi om 25 år er nok meget lavt sat.


Det må man den ondelyneme håbe! Ellers får vi dælme travlt med at bremse CO2 udleningerne på anden vis...

Vores skift væk fra fossiler kommer ikke til at ske på markedsvilkår. Ikke før knapheden på fossiler (eller en rask lille verdenskrig eller tilsvarende katastrofe) driver prisen op. Skiftet bliver nødt til at ske med tilskud hvis det skal gennemføres inden konsekvenserne for vores klima bliver for vanskelige at tackle. Det er der ikke grund til at skamme sig over eller gemme væk bag trylletal om tilskud til fossiler - enten giver vi tilskud eller også giver vi fanden i co2 udledningerne og venter 50-100 år til vi får forsyningsproblemer med fossiler... Så skal der nok komme gang i alternativerne...

  • 2
  • 1

enten giver vi tilskud eller også giver vi fanden i co2 udledningerne og venter 50-100 år til vi får forsyningsproblemer med fossiler... Så skal der nok komme gang i alternativerne...


Det virker absurd at skulle give tilskud i hundrede år til en teknologi, som måske ser helt anderledes ud til den tid. Det mest absurde er, at tilskuddene måske går til at fastholde en forældet teknologi.
100 år er altså meget lang tid, og efter 50 år ved vi måske meget mere om hvad udfordringen er.

  • 3
  • 2

Lidt overraskende at alle tilsyneladende er fuldstændigt ligeglade med biodiversitet?

Når en 100-200 år gammel skov fældes, og erstattes med en "træ-mark" af hurtigtvoksende træ, bliver tusindvis af arter af dyr og planter udryddet af skovmaskinerne!
Når så "træ-marken" yderligere sprøjtes mod "skadedyr" og uønsket svampevækst bliver resultatet kun endnu værre.

En Dansk skov er en kulturskov, men tiltrods for det, vokser der mange arter af træer, buske, urter og andre planter og et utal af insekter, som fugle og andre dyr lever af.
Det er umuligt at bevare hvis vi for alvor begynder at erstatte al kul, olie og naturgas med træ.
Så er det lidt ligegyldigt hvad kilowatt prisen bliver!

  • 3
  • 2

Jeg blev bekendt med ovenstående udtryk i Tyskland for 14 dage siden.
Det betyder dyrkning af majs i stor stil, så de kraftigt subventionerede methan producerende mikroorganismer i biogasanlæggene kan få noget at leve af.
Dyrkning af majs til tyske biogasanlæg finder i øvrigt også sted i Sønderjylland.
Spild af et gigantisk omfang, naturligvis.
Der er ikke megen biodiversitet i en majsmark. Men "Energiewende" og grøn omstilling det jo da!
Og når man så tænker på, at to reaktorer anbragt i bygninger ca. på størrelse med Runde Tårn kunne producere mere strøm end alle Danmarks ca. 5000 vindmøller. Pålideligt, og ikke som vinden blæser!

  • 5
  • 0

Det herostratisk berømte nye atomkraftværk Hinkely Point C, i England, med to PWR kan levere halvdelen af Danmarks el-energi OG fjernvarme!

Tyskland har lukket 8 af deres 23 atomkraft værker, fordi "atomkraft er farligt" og der gik panik i dem da de så Fukushima blive ødelagt.

De 8 værker er blevet erstatte af kul og brunkul og træ med naturødelæggelser til følge, samt ekstra millioner af tons CO2 udslip.

  • 2
  • 1

atomkraftværk Hinkely Point C, i England, med to PWR kan levere halvdelen af Danmarks el-energi OG fjernvarme

Afbrænding af træ i danske værker går mest til fjernvarme. Pga kravet til afstand mellem produktion og forbrug er atomkraft næppe egnet til fjernvarme, selvom det gøres i fx Rusland og andre østlande som tager mere afslappet på afstandskravet. Ellers det vist kun i Schweiz at et gammelt akraftværk stadig leverer fjernvarme til nogle tusinde mennesker.

Er der nogen københavnere og aarhusianere der har lyst til at have et akraftværk i nærheden til at levere fjernvarmen?

  • 2
  • 1

Det er en udbredt misforståelse at der er en modsætning mellem biodiversitet og skovdrift. Selvfølgelig tilpasser man skovdriften så biodiversiteten enten ikke forringes eller forbedres. En interessant iagttagelse som de lærde stadig diskuterer er, at biodiversiteten i de danske skove var langt større i starten af 1800-tallet, hvor skoven blev udnyttet allermest intensivt.
Der sker ingen konverteringer af gammel skov til hurtigvoksende biomasse skov. Skovene både i Danmark og Europa vokser langt mere end der fældes. Der hvor skove ryddes er når man producerer f.eks soya til husdyr, ikke når det drejer sig om energi.
I en dansk sammenhæng, så læs mere om skovdrift her:
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/...

  • 4
  • 0

Man får nogle gange dét indtryk, at når træpiller forbrændes på et varmeværk - så er det CO2-neutralt. Men er det i virkeligheden dét? For når man brænder træ af, er det vel ikke helt CO2-neutralt? Eller?

Brændværdien for træ er også dårligere end for kul og olie. Så der skal vel bruges tilsvarende større mængder træ(piller) til samme energimængde.

  • 1
  • 0

http://grist.org/article/e-u-loophole-coun...

Biomasse er hverken bæredygtigt eller co2 neutralt, hvis man medregner der der sker hvor træet skoves. Det er en pyrrhussejr, som koster på miljøsiden, når vi skal bruge et areal på størrelse med Sjælland til at dyrke energi. At det foregår i udlandet fordi at vi ikke har nok skov, gør ikke skaden mindre.

Hullet kan lukkes, men der skal kernekraft til, for der findes ingen teknologi som kan gemme strøm i de mængder som der er brug for. Så simpelt er det.

/Troels

  • 3
  • 2

Hullet kan lukkes, men der skal kernekraft til, for der findes ingen teknologi som kan gemme strøm i de mængder som der er brug for.

Der kan gemmes enorme mængder strøm i endog meget simple og billige systemer hvor strømmen genvindes 100 % se http://nhsoft.dk/work/FG22/Sep/Termisklage... Det vil være uden problem at forsyne hele danamrk 100 % med effektbehovet igennem flere dage, når der er vindstille med systemet med termiske lagre som bruger en mindre del affald som katalysator til at genvinde strømmen i dampsystemer,

  • 0
  • 2

Igen et fantasifuldt indlæg uden anden dokumentation end en skitse uden angivelse af ophav.
Igen et dybt useriøst indlæg, der hævder, at energi kan gemmes og genvindes uden tab.
Igen et useriøst indlæg, der ser bort fra at varmeenergi har en væsentligt lavere værdi en elenergi.
Igen et fantasifoster uden vedhæftede beregninger.

Min ringhed har til gengæld regnet på lagerbehovet. Forudsætter man – og der kan gøres mange forskellige forudsætninger – at udbyttet fra vindkraft + lager skulle være konstant, og forudsætter man, at lagringstabet ville være i alt 21% af den til lageret tilførte elektricitetsmængde, hvilket er det tal man regner med i eksisterende reservoirer, hvor vandet pumpes op når der er overskud af strøm, og returneres gennem en turbine ved mangel på strøm, så finder man at den danske vindmøllepark i 2015 ville have haft et lagerbehov 1476 GWh, svarende til den gennemsnitlige vindydelse i 916 timer eller 38 døgn.
Den interesserede læser henvises til side 14 og 15 i min rapport:
http://www.reo.dk/CustomerData/Files/Folde...
Iøvrigt har princippet med at anvende stenstrukturer til at gemme højtemperaturvarme været kendt meget længe i forbindelse med stålindustriens Siemens-Martin ovne. Og princippet er beskrevet i ”Opfindelsernes Bog, Bind 1 side 434” udgivet i 1923. Så der er ingen undskyldning for de projektmagere, der har udkastet ideen, for ikke at have regnet på, hvad det koster. Der er rigeligt med erfaringsmateriale at bygge på.
Forudsætter man, at man kan udnytte en temperaturdifferens på 500 K, og at man anvender granit med en varmefylde på 0,79 kJ/kg/K så vil der til opbevaring af 1476 GWh = 147636001.000.000 = 5,3110^12 kJ skulle anvendes et stenlager på
5,31
10^9/500/0,79 = 13 millioner tons.
Og så udgør de 1612 MW gennemsnitlig vindeffekt i 2015 kun sølle 7% af det danske effektforbrug.
Værsgo og spis!

  • 1
  • 0

Igen et fantasifuldt indlæg uden anden dokumentation end en skitse uden angivelse af ophav.
Igen et dybt useriøst indlæg, der hævder, at energi kan gemmes og genvindes uden tab.
Igen et useriøst indlæg, der ser bort fra at varmeenergi har en væsentligt lavere værdi en elenergi.
Igen et fantasifoster uden vedhæftede beregninger.

Ikke destomindre er det rigtig. Hvis man kendte lidt til Carnot processen https://en.wikipedia.org/wiki/Carnot_cycle Når man bruger en energikilde af en lav kvalitet som koger ved et lavt tryk og overheder begrænset ja så får man lav massefylde i dampen og lav overhedning. Men man kan flytte alle temperatursetpunkterne 'opad' og udnytte den øvre del af carnotprocessen fordi man kan koge ved højre tryk og overhede mere end soloopstillingen med affaldet. Eller sådan se http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk...

Eller set i den sammenhæng at affaldet yder den samme effektivitet så gør den varme energi fra el-patronen i lagret at carnot-processen kvitterer ved at omsætte denne meget varme energi til 100 % genvunden el.

Reelt hvis man ser på det som sker på Avedøre Blok 2, hvis man så bort fra tabet i røggassen så gør den varme energi fra naturgas reelt det samme sammen med halmkedlens moderat varme energi.

  • 0
  • 1

Det er simpelthen direkte forkert! Termisk energi som afsættes i overhederen i et kraftværks dampsystem omsætte 100 % til mekanisk energi på dampturbinens turbineblad.

Eller hvis man på Silkeborg kraftværks dampsystem se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...
Hvis det overhedede damp som er kogt ved 60,2 bar og overhedet til 472 C, hvis man med energi i det termiske lager overheder denne damp yderligere til 600 C så kommer denne termiske energi 100 % ud på turbinen som mekanisk arbejde. Altså energien fra det termiske lager som kom fra el-patronen (overløbsstrøm) genvindes 100 %.

Men en ting er at man kan genvinde størmmen 100 % men den altoverskyggeden fordel ved systemet er at nu kan en mindre kedel kører 100 % og lader det termiske lager med varm energi i f.eks. 3 dage når møller forsyner og så når der er brug for el-produktion så kan opstillingen yde en voldsom el-effekt i en dag.

  • 0
  • 1

Men i øvrigt for at sætte teknologien i perspektiv sammen med en voldsom udbygning med møller.

I 2013 Brændes der på Nordjylandsværket 6,5 mio Mwh kul for at yde 2.3 Mio Mwh el. Samtidig brænder Ålborg affaldsforbrænding 900.000 Mwh affald som løbende yder 25 MW eller 220.000 Mwh el.

Samlet ydes der 2,5 Mio Mwh el hvor møller langt overvejende kunne yde denne produktion, når strømmen ikke konflikter med strøm fra Nordjyllandsværket og affaldsforbrændingen, som nu ikke skal yde fjernvarme som varetages af varmepumper når der er overskudsstrøm og af spild fra el-produktionen når kraftværket producerer via det termiske lager.

Der laves nu en samlet opstilling ved Nordjyllandsværket som brænder affaldet som varmer et termisk lager middel. En 400 mw el-patron opvarmer lagret maksimal når der udtages de 400 Mw af nettet når møllerne overproducerer.

Når Lagret er varmet i 3 dage med 100 Mw affaldsvarme og el-produktionen har lagt stille og der er suppleret med møllestrøm i den varme del af lagret så vil opstillingen nu kunne yde 400 mw el i f.eks. 12 timer når halvdelen af strømproduktionen kan relateres til affaldsvarme og den anden halvdel kommer fra gemt møllestrøm som genvindes 100 %.

NU kan systemet yde 400.000 Mwh el når systemet genvinder 200.000 Mwh møllestrøm, og det vil passe med at en voldsom udbygning med møller kan yde 2.000.000 Mwh ved direkte forbrug når der er sammenfald mellem mølleproduktion og forbrug time for time og overskuddet af strøm fra møllerne aftages i det termiske lager.

  • 0
  • 2

Claus Felby.
Tilbage for hundrede år siden, da skovdriften var mere intensiv brugte man da:

Store dieseldrevne skovmaskiner eller heste?
Ryddede man mange hektar skov, pløjede og genplantede med kun 1 træart?
Sprøjtede man skoven med pesticider?

Jeg vil gerne tro (ønske det er sandt) at skovdrift i Scandinavien kan foretages på rimelig nænsom og bæredygtig vis.
Men hvis der skal leveres træ i de mængder som artiklen lægger op til, så bliver det træproduktion, med brug af buldocer og nyplantning af hurtigtvoksende trær.
Træmarker, uden biodiversitet og plads til buske, svampe, insekter og dyr, men jeg håber at jeg tager fejl!

  • 1
  • 1

Nej, jeg er ikke sarkastisk!

Claus Felby skriver at for hundrede år siden havde vi større forbrug af træer og større biodiversitet her i Danmark.

Det er sikker rigtigt, men de brugt også andre skovningsmetoder for hundrede år siden, dvs i 1800 tallet!
Skovning foregik med økse og håndsav.
Træ blev trukket ud med heste.
Skoven blev ikke sprøjtet med pesticider.
Og det hele foregik i et andet tempo i lokalområdet, som tillod dyr og planter at tilpasse sig til skovdriften.

  • 1
  • 2

Forudsætter man, at man kan udnytte en temperaturdifferens på 500 K, og at man anvender granit med en varmefylde på 0,79 kJ/kg/K så vil der til opbevaring af 1476 GWh = 147636001.000.000 = 5,3110^12 kJ skulle anvendes et stenlager på
5,3110^9/500/0,79 = 13 millioner tons.
Og så udgør de 1612 MW gennemsnitlig vindeffekt i 2015 kun sølle 7% af det danske effektforbrug.
Værsgo og spis!

JA det sætter virkelige teknologiens potientiale i perspektiv!

Vægtfylden for granit er 2,2 kg/dm3. Dvs at 13 mio ton fylder 6 mio m3.

Et lager ved Nordjyllandsværket som er 30 M høj og placeres hvor det nuværende kullager er se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... det kan herefter rumme 1,8 Mio m3.

Dvs. sådanne 3 lagre kan (næsten) indeholde hele 1476 Gwh energi, som sammen med affalds- og biomasse kraftværker og gasturbiner kan yde meget store effekter netop når der er brug for strøm.

1476 Gwh hvis denne energi supplerer gasturbiners røggas og biomasse- og affaldkraftværker efter princippet her http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk... hvor der trækkes 2 Gw fra lagret så der samlet via gasturbiner og biomassekraftværker ydes 5 Gw el så kan lagerne altså holde i 30 dage,

Eller en alt alt for stor kapacitet. Hvis lagerne kan leverer i 5 - 6 dage så er det mere end rigelig,

  • 1
  • 3