»Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«

Dong Energys eget billede af, hvordan det ser ud, når et transportskib har losset træpiller af i Danmark. Foto: Dong Energy

På kort sigt kan det sagtens være en fin idé, når Dong Energy og ejerne af landets øvrige kraft- og varmeværker skifter kul og naturgas ud med træpiller og træflis. Men på langt sigt kan kloden slet ikke levere så meget bioenergi. Sådan lyder vurderingen fra Professor Henrik Wenzel fra SDU, som blandt andet forsker i bæredygtigt energiforbrug.

Henrik Wenzel anskueliggør problemet ved at se på, hvor meget biomasse der er til rådighed for hver borger i verden. Det er ca. 20 gigajoule, som skal dække både strøm, varme og transport. Selv i det mest optimistiske scenarium for Danmarks fremtid, som forskerne har opstillet herhjemme, vil vi i 2050 bruge dobbelt så meget, 40 GJ pr. person årligt.

Læs også: Flere og flere træpiller holder danskerne varme

Derfor holder det i længden ikke at brænde alt det træ af, som danskerne nu fyrer af i deres brændeovne og pillefyr, og som kraftværkerne erstatter kullene med.

På kort sigt kan der imidlertid godt være tale om en god idé, hvis der vel at mærke er tale om træ, som ellers havde ligget og rådnet i skovbunden. At det så kan skade biodiversiteten at fjerne ved fra skovene, er en anden diskussion, pointerer SDU-professoren.

Vi skal i hvert fald ikke sælge træpille-ovne til kineserne

Hans vigtigste pointe er imidlertid, at Danmark frem for noget andet er en rollemodel for andre lande, når det gælder om at begrænse udslippet af klimagasser.

»Så vi skal i hvert fald ikke sælge løsningen med træpillerne til kineserne,« slog Henrik Wenzel fast i en diskussion på Folkemødet, som fortsatte efter en debat om netop det danske forbrug af træ.

Her uddybede Henrik Wenzel, at han har tallene om den globale brug af bæredygtig biomasse fra de forskere, som udfører beregningerne for FN's klimapanel, IPCC.

»Danmark står for 0,1 procent af verdens energiforbrug. Det er, undskyld sproget, skideligegyldigt, hvad vi gør her. Det vigtige her er, at vi ikke kan se et bæredygtigt energisystem for os, som bruger biomasse i varmesektoren. De mange gigajoule, vi skal bruge, skal over i transportsektoren. Der har vi allermest behov for de kulbrinter,« sagde han under selve debatten.

Dong: Der er ikke noget alternativet til træet

Hermed henviste Henrik Wenzel til, at transporten er den eneste sektor, hvor udslippet af klimagasser stiger, omend kun en smule.

En fremskrivning fra Energistyrelsen viser således, at selv i 2030 vil 92 procent af transportens energiforbrug stadig blive dækket af fossile energikilder, hovedsageligt olie.

Læs også: Elbilerne udebliver: Om 13 år er 92 procent af transporten stadig kulsort

SDU-professoren har i en årrække argumenteret for, at vi skal få mere ud af biomassen ved at benytte brint til at pumpe energiindholdet i biomassen op.

Læs også: Professor: Halm på brint-steroider er vores eneste chance

Ved debatten forsvarede både brancheorganisationen Dansk Energi og Dong Energy de store investeringer i at ombygge de danske kulkraftværker til at fyre med importerede træpiller.

»Der er ikke noget grønt alternativ til biomasse på de værker. På langt sigt skal vi have varmepumper ind. Men teknologien er slet ikke så moden til at dække f.eks. en hel varmeforsyning i København,« sagde seniorrådgiver Rasmus Bønneland, Dong Energy.

»Vi kan vælge at fortsætte på kul og gas og sende CO2 ud i atmosfæren, eller vi kan holde kullet i jorden nu og gøre noget andet,« tilføjede han, suppleret af chefkonsulent Kristine van het Erve Grunnet fra Dansk Energi.

»Vi skal have rigtigt meget vind og sol. Men vil bliver nødt til at også at have mulighed for at bruge biomassen for at sikre, at vi har varme i radiatoren og el i stikkontakten hele tiden,« sagde hun.

Det Økologiske Råd: Start nu med de varmepumper i Esbjerg

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er stærkt skeptisk over for det danske forbrug af træ. Sekretariatschef Christian Ege erkendte dog, at det kan være en god idé at omstille de kulfyrede værker til træpiller på kort sigt.

Han kom med en klar opfordring til Dong, som har lovet at droppe kullene på samtlige danske kraftværker inden 2025. Kun værket i Esbjerg mangler der planer for.

Læs også: Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023

»Vi har givet det råd til Dong: Tag og lav forsøg med store varmepumper i Esbjerg og nøjes med en mindre ombygning til træ,« fortalte han.

Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker

Læs hele Ingeniørens fokus om Danmarks voksende forbrug af træpiller her.

Hvis Danmark fortsat ønsker at benytte store mængder biomasse, bliver det sikkert nødvendigt, at udlægge nogle at de ca. 55% af vort samlede areal, som i dag benyttes til​ landbrug, til produktion af biomasse.

  • 4
  • 2

Det regulere da sig selv, og nye ting bliver hele tiden opfundet, og vi bliver bedre til cirkulær produktion og genbrug, vær dog lidt optimistisk.

  • 3
  • 17

Vi kan faktisk lave meget mere biomasse i DK end vi gør idag. Uden at reducere fødevareproduktionen og med positive effekter for miljøet:
http://ifro.ku.dk/publikationer/saerlige_i...

Vedr. afbrænding af træ i DK, så giver det god mening at vi netop i DK bruger mere træ, da vi ligger tæt på de meget store skovområder i Skandianvien og Baltikum. En tilsvarende analogi er den store satsning på solceller i f.eks ørkenområder. De vedvarende energikilder kan med fordel tilpasses de lokale/regionale forhold.

  • 10
  • 2