Verden kæmper med plastaffald efter kinesisk stop for import

Jeg kan slet ikke finde tallet 800 i artiklen. Men der står at Japan sendte 8 millioner tons plastaffald til Kina.

Artiklen nævner der er 800 mill. tons plastikaffald i Japan, og der er ca. 127 mill. japanere.

Men hvordan kan Japanerne bruge 5 tons plast til hvér indbygger?

Men hvordan kan Japanerne bruge 5 tons plast til hvér indbygger? Hvad bruger vi andre?

For et par år siden begyndte jeg så at forny bestanden ved indkøb af nye potter af genbrugsplast.

På den positive side er du da med til at maksimere plastgenbruget. Både ved at aftage maksimale mængder genbrugsplast - og ved at bidrage godt til den udsorterede mængde plast i Danmark (idet jeg antager at de ødelagte potter cirkuleres til genbrugsplast).

Tallene hos Miljøstyrelsen bliver meget fine.

Kan vi genbruge ved at dekomponere plasten ved pyrolyse, sortere gasserne og rense dem for chlor, svovl og andre urenheder og herefter bruge det som råvare til fremstilling af syntetisk diesel eller benzin?

Ja, det kan man, og det bliver der udviklet og forsket en del i for tiden. Den største udfordring er prisen og produktkvaliteten (lavkvalitets olie til høj pris). Der arbejdes flere steder på at udvikle katalysatorer, der kan bruges i processen til at forbedre kvaliteten og mindske den tid, der kræves til pyrolysen i reaktoren.

Pyrolyse kan i øvrigt ikke bare tage "al restplasten". F.eks. skal PVC først fjernes, da det danner giftig klorgas og store mængder saltsyre i produktet. PET-plast er heller ikke så egnet, da en stor del bliver til koks i stedet for olie. PP og PE er umiddelbart de bedst egnede til fremstilling af pyrolyseolie. Dertil kommer udfordringer med de tilsætningsstoffer, der er tilsat plasten samt "ikke-plast" i den soreterede plast (flammehæmmere, batterier, ...).

Jeg mener at pyrolyse er en lovende teknologi, der muligvis vil kunne blive egnet til udnyttelse af noget af den plast, der ikke kan genanvendes mere direkte. Men også pyrolyse stiller kvalitetskrav til inputtet.

Kan vi genbruge ved at dekomponere plasten ved pyrolyse, sortere gasserne og rense dem for chlor, svovl og andre urenheder og herefter bruge det som råvare til fremstilling af syntetisk diesel eller benzin? Det er jo det man taler om ved pyrolyse af flis og halm - her har vi blot et endnu mere lødigt produkt mht. CH-indhold

Erfaring med brug af genbrugsplast Jeg har en planteskole og bruger hvert år nogle tusinde urtepotter af plast. Da jeg startede for nu 11 år siden købte jeg nogle paller med potter fra en producent, som kun bruger ny jomfruelig PP i sine potter. Jeg har stadig en del af disse potter i omløb og efter flere år ude i solen stadig praktisk talt uden kassation. For et par år siden begyndte jeg så at forny bestanden ved indkøb af nye potter af genbrugsplast. De var typisk 20-30 % tungere for at kompensere for den ringere styrke i uren plast med deraf inhomogen flydning i sprøjtestøbningen, samt muligvis ringere cohæsion inde i materialet. Resultatet var, at nu kan jeg stå med en ny potte halvfuld af spagnum og så bryder kanten i stykker blot for at bære pottens vægt. Jeg har ret simpelt styrketestet de nye potter blot ved at trække hårdt ud i kanten og for genbrugplasten kan jeg fra visse producenter rive 7 ud af 10 potter i stykker ved leveringen. Og prisen på produktet: ny plast koster nogle få ører mere per potte.

Her er et godt eksempel på hvordan den nærmest religiøse holdning, at genbrug af plast altid er bedre end afbrændig, kan skade miljøet mere end det gavner. Genbrug er godt når der er tale om ren plast sorteret i fraktioner, for så kan det bruges til noget fornuftigt og erstatte råvarer. Men beskidt, usorteret plast som det meste fra husholdningerne, skal indsamles, renses, sorteres og bliver ofte sejlet den halve klode rundt. Alt sammen miljøbelastende processer, som æder det meste af - eller mere end gevindsten. Hvis den plast der kom ud af de kunne anvendes ordentligt. Hviket den ofte ikke kan. Da hverken rensning eller sortering er 100% er det for det meste et underlødigt produkt der kommer ud af det, som kun kan anvendes i processer hvor der ikke er særligt høje krav til kavliteten. Jeg savner en opgørelse over hvor stor del af denne fraktion der rent faktisk anvendes til plastprodukter hvor det erstatter råplast. Og hvor meget plast spildes i miljøet under al den håndtering af det verden rundt? Et eksempel på anvendelse af genbrugsplast jeg har hørt var planker af plast til bænke. Men her erstatter det jo ikke ny plast, men træ. Så det er bare et eksempel på noget man har fundet på at lave for at finde noget at anvende genbrugsplasten til. Vi kunne gøre verden, miljøet og og os selv en tjeneste ved at tilbyde at brænde de beskidte plastbjerge i vores velfungerende affaldsforbrændingsanlæg. Men det tillader religionen nok ikke.

Hvad med at lave en ordning hvor man samtidig kunne teste danskernes påståede miljøentusiasme? Vi er alle pålagt at sortere vores affald - hvad med at tilføje en frivillig ordning for de der kan og vil være med til at sortere bedre, således at plasten kunne gå direkte til genbrug? Sådan at hvis man har ren emballage og med sikkerhed kan aflæse materialekoden, så kunne man få en container med rum til de forskellige typer så yderligere sortering ikke var nødvendig. Hvor mange rum der skal være må man vide af erfaring om hvad der bruges mest. Sådan noget koster naturligvis så det kan nok ikke svare sig rent kommercielt, men man kunne måske lave et mindre forsøg og se om det overhovedet lader sig gøre i praksis, og så tage den derfra?

Ifølge affald.dk - De mest almindelige plasttyper er: PET PoleEthylen-Terephtalat, som er mærket med et 1-tal PE-HD PolyEyhylen-High Density, som er mærket med et 2-tal PVC PolyVinylChlorid, som er mærket med et 3-tal PE-LD PolyEthylen-Low Density, som er mærket med et 4-tal PP PolyPropylen, som er mærket med et 5-tal PS PolyStyren, som er mærket med et 6-tal

Er nedgravning nu også så slemt? En gang lagde materialet som råolie i undergrunden, nu ligger det som plastic. Principielt som en ressource der kan udnyttes i fremtiden.

I stedet for at brænde plasten, kunne man så udvinde olie af den?

Økonomisk fordi det er hul i hovedet at brænde et så højt forarbejdet råolieprodukt.

Såvidt jeg husker det blev pvc udfaset af de fleste plastprodukter tilbage i 80erne. Dette skyldtes at det udviklede dioxin ved for lave afbrændingstemperaturer. Samtidigt blev forbrændingsanlæggene forsynet med effektiv røgrensning samt støttebrændere til at sikre at temperaturen altid ligger over 700 grC. Så hvis man ser en røgfane fra et forbrændingsanlæg skyldes det ikke røg men vanddamp fra scrubberen der vasker røgen.

Har lige læst den fine folder, der er blevet hustandsomdelt i Århus. Her er succes kriteriet nemlig hvor dygtige vi er til at sortere....ikke hvor meget vi genbruger. Måske lige bortset fra papir. Her påståes det at fremstilling af genbrugspapir sparer 2 ton co2 pr. ton pap. Man glemmer bare at papirfabrikkerne anvender flis til energiproduktion....hvilket jo er co2 neutralt. Så kan vi jo i stedet importere flis til vore kraftvarmeanlæg, når vi nu ikke må brænde papiret. Nå, men om ikke andet får vi jo aflad for vore miljøsynder når vi pænt sortere vores affald.....halleluja

Når nu kina ikke vil tage det

Det er fornuftigt i Danmark, hvor vi har fjernvarme der kan aftage brændværdien, men i lande/steder hvor det ikke er tilfældet er det ikke så økonomisk. Når nu kina ikke vil tage det, så kunne det da give nytte her i Danmark, men det kræver nok lidt kamelslugning.

Ethvert moderne affaldsforbrændingsanlæg renser røggessen, også for HCl. Det er muligt, at det er mere økonomisk at vaske, sortere transportere brugt plast, men kan vi ikke lige få lov at se nogle regnskabstal.

Økonomisk fordi det er hul i hovedet at brænde et så højt forarbejdet råolieprodukt.

Teknisk fordi der næsten altid er for meget PVC i og det giver en masse HCl i røggassen.

Så hvor meget mere miljøvenligt er det overhovedet at genanvende plast?

Det kommer an på...

For den helt rene ensartede plast, der blot skal grannuleres for at kunne genbruges, er det rigtigt fornuftigt at gøre dette. F.eks. overskud fra industriproduktion, dunke, palletanke m.m. Det er det, Aage Vestergaard i Mariager har gjort i årtier.

For den mere blandede plast er det sværere. Tyske anlæg kan ifølge artiklen genanvende 75% af udvalgte læs kildesorteret plast fra Danmark. Det kunne være interessant at få flere detaljer om dette. Hvad bliver plasten brugt til? Bliver 75% til ny plast, eller tabes der mere undervejs (til f.eks. at levere procesenergi). Erstatter plasten ny plast, eller opfinder man produktkategorier for at kunne anvende de store mængder lavkvalitets-plast. Jeg har flere gange hørt at det er rigtigt svært for plastafsenderne at få den slags dokumentation, og kan undre mig over hvorfor modtageranlæggene i f.eks. Tyskland ikke konkurrerer med åbne kort om at fremvise deres gode resultater.

Den lavere kvalitet plast, som de tyske anlæg ikke vil røre ved, sorterer vi alligevel, fordi vi måler på "hvor meget" vi kan sortere uden at skele til kvaliteten. F.eks. snavede folier og lignende. Jeg er ret overbevist om det er rigtigt meget værre for miljøet at indsamle denne uønskede plast-miskmask og sende det til Malaysia frem for at lade det ligge i restaffaldet og får det helt ud af verden ved at energiudnytte det.

Jeg kunne godt ønske mig et fokus på kvalitet og reelt miljø frem for kvantitets-mål.

Verden har stadig brug for en masse varme, så hvorfor ikke hente den ved forbrænding af plast. Jeg har ikke tal til at underbygge mit forslag, men ved dog, at fremstilling af plast ud fra olie er en effektiv proces. Plast der forbrændes sparer tilsvarende olie/gas/kul. Genanvendelse af plast kræver indsamling, sortering, vask og dette koster penge og energi. Så hvor meget mere miljøvenligt er det overhovedet at genanvende plast? Tilsvarende kunne siges om papir. Træ er der nok af, og mængden af træ i de tempererede dele af verden er stærkt stigende.

Er al denne snak om "cirkulært og bæredygtigt forbrug" i virkeligheden bare en pseudoreligiøs bodsøvelse?

I min egen hjemby forsynedes vi indtil for et år siden i høj grad med varme ved mod betaling at afbrænde engelsk husholdningsaffald. Nu bruger vi norsk træflis. Træflisen kunne ellers være brugt til papir, som dels kunne have erstattet noget af plasten og dels være indgået i varmeforsyningen.