Venus set i et nyt lys

Astronomer har med NASAs Chandra-røntgenteleskop taget det første røntgenbillede af planeten Venus. Billederne giver ny information om Venus´ atmosfære og gør det muligt at foretage nye studier af planeten.

Selvom Venus set i røntgenområdet ligner Venus som vi kender fra det synlige område, så er der alligevel nogle væsentlig forskelle.

I det synlige område ses planeten på grund af sollysets refleksion, og afhængigt af Venus, Jorden og Solens position i forhold til hinanden. Oftest ses Venus derfor som en ensartet halvmåneform, der er klarest på midten.

I røntgenområdet er Venus lidt mindre halvmåneformet og der er mere lys ud mod kanterne. Forskellen skyldes, at Venus skinner på forskellige måder i de to bølgelængdeområder.

Røntgenstrålingen fra Venus skyldes fluorescens i stedet for refleksion. Solens røntgenstråling bombarderer Venus´ atmosfære, herved slås elektroner ud af atomernes indre, og atomerne exciteres til et højere energiniveau. Atomerne vender herefter hurtigt tilbage til deres lavere energiniveau ved udsendelse af fluorscerende røntgenstråling.

Fra Venus kommer det meste af den fluorescerende røntgenstråling fra ilt- og kulstofatomer i området mellem 120 og 140 kilometer over planetens overflade. Det synlige lys reflekteres derimod af skyerne i 50 til 70 kilometers højde. Derfor ser Venus´ solbelyste halvkugle ud til at være omgivet af en næsten gennemsigtig lysende skal i røntgenområdet. Venus er her mere lysende ved kanterne, da der er mere materiale her.

Konrad Dennerl fra Max Planck Institute i Tyskland mener, at røntgenbillederne af Venus giver nye muligheder for at studere områder af Venus´ atmosfære, som ellers ville være svære at undersøge.
Fotograferingen af Venus i røntgenområdet har ikke været nemt. Vinkelafstanden mellem Venus og Solen er, set fra Jorden, altid mindre end 48 grader. Denne tæthed har forhindret stjernekameraerne på andre røntgensatellitter i at låse sig fast på ledestjerner og holde teleskopet rettet mod Venus. Med Chandra er dette nu blevet muligt.

Billederne blev taget den 10. og 13. januar i år med Chandras avancerede CCD-billedspektrometer.