Venus har polarlys uden et magnetfelt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venus har polarlys uden et magnetfelt

Forskere har fundet en kæmpe magnetisk boble omkring Venus til trods for, at planeten ikke har et magnetfelt. Boblen er skabt af de samme magnetiske fænomener, som danner polarlys på Jorden.

Planetforskeren Tielong Zhang fra Space Research Institute på Austrian Academy of Science har sammen med den ledende forsker på Venus Express' magnetometer stået i spidsen for de nye opdagelser.

»Dynamikken i plasmaen ved Venus og Jorden er overraskende ens til trods for de meget forskellige magnetiske forhold. I årtier har man observeret lysglimt ved Venus, der er blevet fortolket som polarlys. Men Venus' polarlys har undret forskerne længe, fordi Venus ikke har noget magnetfelt,« siger Tielong Zhang til Space.com.

Polarlys ved Venus kan nu endelig forklares via ændringer i planetens magnetohale.(Foto: ESA) Illustration: ESA

På Jorden bliver polarlysene ved Nord- og Sydpolen skabt, når de magnetiske feltlinjer brydes og forbindes igen. Ved denne proces omdannes magnetisk energi til kinetisk energi.

Hidtil har man kun set dette fænomen ved de planeter, som har et magnetfelt, såsom Jorden, Merkur, Pluto og Saturn. Disse planeters magnetfelter afbøjer de ladede partikler i solvinden og herved dannes en skal omkring planeterne, kaldet en magnetosfære. Når der sker ændringer i feltlinjerne i magnetosfæren, skabes der polarlys og magnetiske storme.

På den side af planeterne, som vender væk fra det sted, hvor solvinden rammer, skabes en aflang hale, kaldet en magnetohale. Nu har det vist sig, at Venus også har en magnetohale, til trods for at den altså ikke har et magnetfelt. Dette skyldes formodentlig, at solvinden reagerer med ionosfæren, der er den øvre del af atmosfæren, som er ladet med elektriske ladede ioner.

Forskerne har opdaget at der sker tilsvarende ændringer i Venus' magnetohale. Det er muliggjort via data fra ESA's rumsonde Venus Express. Ændringerne involverer, at der er blevet skabt en magnetisk plasmaboble på 3.400 kilometer i diameter. Boblen varede i 94 sekunder. Fundet kan være med til at forklare de mystiske nattelys, man tidligere har observeret på Venus.

De nye resultater er blevet offentliggjort i onlineversionen af tidskriftet Science fra den 5. april.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skal lige oplyses, at Venus ikke er blå, som man kunne tro ud fra billedet. Den er nærmest hvid med en svagt gullig/beige tone.

  • 0
  • 0

"På Jorden bliver polarlysene ved nord- og sydpolen skabt, når de magnetiske feltlinjer brydes og forbindes igen"

Det er det samme fænomen man tillægger som årsagen til at solens overfladetemperatur er omkring de 5800K mens temperaturen er millioner af grader længere ude i atmosfæren. På uforklarlig vis "beames" temperaturen ud, uden i øvrigt at opvarme mellemliggende atmosfære i distancen, ved disse magnetiske feltlinjer som brydes og forbindes igen.

Det er en usand påstand at et felt såsom et magnetisk felt kan have en "åben ende". Det er simpelthen ikke rigtigt, hvad de fleste elektronik ingeniører vil kunne nikke genkendende til. Hvad det så har af betydning for den gængse teori om solen må de kvikke læsere selv vurdere.

  • 0
  • 0

På Jorden bliver polarlysene ved nord- og sydpolen skabt, når de magnetiske feltlinjer brydes og forbindes igen. Ved denne proces omdannes magnetisk energi til kinetisk energi.

Hvis man skal være venlig, må dette kaldes en grov over-popularisering. Hvis man derimod skal være realistisk, specielt med målgruppens uddannelsesniveau for øje, er det simpelthen noget sludder.

"Magnetiske feltlinier" er fuldstændig imaginære, og hvad skulle de da også bestå af ?

Strømmen af partikler fra solen, er hovedsaligt ladede partikler - elektroner og protoner (i mindre omfang). Enhver der har haft fysik på blot gymnasieniveau ved, at når elektroner bevæger sig ind i et magnetfelt, bliver de afbøjede. Derfor er elektron "bombardementet" størst nær ved de magnetiske poler. Når elektronerne når ned i den øvre atmosfære, rammer de luftens atomer, som optager en del af deres energi. Elektronerne har ikke helt nok energi til fuldstændigt at ionisere luften, men de kan nemt bringe et atom op i en exiteret tilstand. Et øjeblik senere "falder" atomet ned i sin ikke-exiterede grundtilstand, og udsender den overskydelde energi som lys - polarlys.

Hvorfor artiklens forfatter begynder at vrøvle om at "magnetisk energi omdannes til kinetisk energi" står hen i det uvisse. Den kinetiske energi har elektronerne i solvinden allerede - det er sådan set den der bringer elektronerne fra solen til jorden. Denne kinetiske energi bliver så (delvist) omdannet til elektromagnetisk energi - som er noget helt andet end magnetisk energi.

Vrøvleniveauet understreges meget godt af illustrationen, som med knusende sikkerhed IKKE forestiller Venus - og i øvrigt heller ikke fremviser nogle polarlys. Så illustrationen er fuldstændig irrelevant i artiklens sammenhæng.

Jeg kan kun sige een ting: Det er en ommmer !

  • 0
  • 0

Godt, så bliver jordens liv sikkert ikke udslettet ved en polvending :) endnu en dommedagsteori er skudt i jorden...

  • 0
  • 0

Niels Terp mener ikke, at billedet forestiller Venus. Det gør det nu, selv om det ikke har noget med nordlys at gøre.

Det tog mig ikke mange minutter at finde billedet her:

http://www.esa.int/esa-mmg/mmg.pl?b=b&type...

This is a false-colour image taken with the Venus Monitoring Camera (VMC) on board ESA’s Venus Express. It shows the full view of the southern hemisphere from equator (right) to the pole. The south pole is surrounded by a dark oval feature. Moving to the right, away from the pole and towards the equator, we see streaky clouds, a bright mid-latitude band and mottled clouds in the convective sub-solar region.
This image was taken in the ultraviolet at 365 nanometres on 23 July 2007 as Venus Express was 35 000 km from the surface of the planet.

  • 0
  • 0

Du har ret, Jens, jeg fandt også billedet på space.com, hvor det også fremgik at billedet er taget i ultraviolet lys, og altså har "falske farver".

Men stadigvæk, da polarlysene jo netop omtales som værende observeret på venus' [b]natside[/b] er det en ualmindelig ringe illustration til artiklen - fordi der jo netop IKKE ses nogen polarlys på natsiden.

Når man beskriver disse observationer skulle man mene at man også kunne finde et bedre billede til formålet, og jeg mener stadig, at som artiklen står bidrager billedet kun til at øge forvirringen.

  • 0
  • 0

Artiklens forfatter burde, som andre skriver, tage læsermålgruppens uddannelsesniveuaet i betragtning OG derfor undrer sig over billedet - som meget vel kan stamme fra den originale artikel.

Forfatteren kunne derfor have lavet samme søgning som JR og derefter forsynet billedet med den forklarede tekst.

Generelt ser vi ofte journalister viderebringe artikler, overnatte ofte, uden at de stiller og besvarer naturlige følgespørgsmål. De t er efter min mening ikke acceptabelt i et fagblad - det har vi andre medier til........

  • 0
  • 0

Jeg er enig i, at billedet ikke viser noget som helst relevant i forhold til teksten - og den blå planet i solsystemet er jo Jorden.

  • 0
  • 0

Citat: "Nu har det vist sig, at Venus også har en magnetohale, til trods for at den altså ikke har et magnetfelt. Dette skyldes formodentlig, at solvinden reagerer med ionosfæren, der er den øvre del af atmosfæren, som er ladet med elektriske ladede ioner".

Vil det så sige at Jordens magnetfelt i virkeligheden også dannes af den samme proces og at der slet ikke er tale om en "magnetstang" i Jorden?

I øvrigt vil en magnetohale vel også kunne dannes ved Jordens og Venus`
kredsløbshastighed og den atmosfæriske (omend meget tynde) friktion?

NB: I øvrigt har Jordens atmosfære også et meget varmt område forholdsvis langt ude ligesom solen har det - http://da.wikipedia.org/wiki/Termosf%C3%A6re

  • 0
  • 0

NB: I øvrigt har Jordens atmosfære også et meget varmt område forholdsvis langt ude ligesom solen har det - http://da.wikipedia.org/wiki/T...A6re

Lige som på solen, giver det ikke meget mening at tale om temperatur, hvis man ikke samtidig tager [b]lufttrykket[/b] (atmosfærens tæthed) i betragtning.

I et helt lufttomt rum, er der pr. definition ingen temperatur. Hvis man så tilføjer nogle enkelte luftmolekyler, vil disse med stor sikkerhed bevæge sig meget hurtigt - vi "måler" en meget høj temperatur, men ville alligevel fryse ihjel hvis vi f.x. opholdt os der i en rumdragt uden isolering/opvarmning.

Temperaturen er et udtryk for de enkelte luftmolekylers gennemsnitlige hastighed, men er ikke et mål i sig selv for samme atmosfæres energiindhold.

Vil det så sige at Jordens magnetfelt i virkeligheden også dannes af den samme proces og at der slet ikke er tale om en "magnetstang" i Jorden?

Jordens magnetfelt menes at stamme fra den roterende, flydende jernkerne. Det ville også være et farligt bøvl, hvis vi manuelt skulle afmontere og vende en "magnetstang" hver gang jorden skulle gennem en polvending !

  • 0
  • 0

Vil det så sige at Jordens magnetfelt i virkeligheden også dannes af den samme proces og at der slet ikke er tale om en "magnetstang" i Jorden?

Jordens magnetfelt menes at stamme fra den roterende, flydende jernkerne. Det ville også være et farligt bøvl, hvis vi manuelt skulle afmontere og vende en "magnetstang" hver gang jorden skulle gennem en polvending !

Magnetisme kan vel ikke operere i de varmegrader som der menes at være i Jordens indre?

  • 0
  • 0

Denne opvarmede zone i jordens atmosfære har absolut ingenting til fælles med temperaturforskellen mellem solens fotosfære og kromosfære, og til sidst koronaerne - hvis man antager at solen får sin energi indefra, vel at mærke. Den temperaturforskel du nævner skyldes angiveligt kosmisk stråling, altså udefra kommende energi, mens der til stadighed insisteres på at solen udelukkende får sin energi fra fusionsenergi i dens kerne...

  • 0
  • 0

@Janus,
Jeg mener altså også at Jordens magnetisme opstår fra "udefra kommende energier", både fra Solen og fra kosmos i øvrigt, herunder især fra vores galakse, naturligvis.

Så spørgsmålet vel så dermed også: Hvad er årsagen til at Jordens magnetfelt skifter med visse mellemrum? Er det den samme årsag som for Solen med dens cirka 11 års cykler?

  • 0
  • 0

Det er da noget sludder. Elektromagnetisk stråling kan også måles som en temperatur. Det er derfor at de mest partikeltomme dele af universet er ca. 2,7 K i stedet for 0 K. I komplet vacuum eksisterer baggrundsstrålingen stadigvæk og denne har altså en målbar temperatur. Men jeg giver dig ret i, at en masses temperatur er et udtryk for den kinetiske energi i de enkelte atomer.

Noget helt andet: "Dette skyldes formodentlig, at solvinden reagerer med ionosfæren" Reagerer solvinden med ionosfæren? Mig bekendt hører det udtryk kun hjemme i kemiens verden. Når noget reagerer med noget andet, så er der tale om en kemisk reaktion imellem disse. Måske solvinden i stedet [i]interagerer[/i] med ionosfæren?

  • 0
  • 0

Magnetisme kan vel ikke operere i de varmegrader som der menes at være i Jordens indre?

Jo, for der er netop ikke tale om almindelig ferromagnetisme, som den man ser ved en stangmagnet.

Derimod giver kraftige elektriske strømme i jordens flydende jernkerne anledning til et magnetfelt - du kunne kalde det en elektromagnet.

Og hvor kommer de elektriske strømme så fra ? Jeg antager at de bliver induceret af solens magnetfelt, som jorden jo i kraft af sin rotation "slingrer" sig igennem. Så på den led kan du godt have ret i, at - ikke jordens magnetfelt - men årsagerne til jordens magnetfelt kommer udefra.

  • 0
  • 0

Det er da noget sludder. Elektromagnetisk stråling kan også måles som en temperatur.

Korrekt, men jeg vil stadig fastholde at man dør af kulde ved 2 - 3 grader kelvin. Også selvom en eventuel yderst tynd "partikelsuppe" måtte have en "temperatur" på adskillige tusinde grader.

Men tesen om "det helt partikeltomme rum" holder jo heller ikke, for vi skal vel som minimum have et termometer for at måle en temperatur. Det termometer vil have en eller anden begyndelsestemperatur, som med god sikkerhed ligger langt over de 2 - 3 grader kelvin, og det vil derfor begynde at udstråle energi, indtil det er i ligevægt med baggrundsstrålingen. Og så vil det ganske rigtigt registrere en temperatur på ca. 2,7 grader kelvin.

  • 0
  • 0

Og hvor kommer de elektriske strømme så fra ? Jeg antager at de bliver induceret af solens magnetfelt, som jorden jo i kraft af sin rotation "slingrer" sig igennem. Så på den led kan du godt have ret i, at - ikke jordens magnetfelt - men årsagerne til jordens magnetfelt kommer udefra.

Så mangler vi bare forklaringen på, hvordan solens magnetfelt kan inducere en strøm, som giver anledning til et magnetfelt, som er kraftigere (ved jorden) end solens inducerende felt. Den holder vist ikke ;-)

  • 0
  • 0

"men ville alligevel fryse ihjel hvis vi f.x. opholdt os der i en rumdragt uden isolering/opvarmning"

"Korrekt, men jeg vil stadig fastholde at man dør af kulde ved 2 - 3 grader kelvin. Også selvom en eventuel yderst tynd "partikelsuppe" måtte have en "temperatur" på adskillige tusinde grader."

Det ville nu ikke være dødårsagen - hvordan er det nu en termokande virker? ;-)

http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/ask_astr...

Mvh

Mads

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten