Venstrefløjen blæser på EU-linje: Forbyd hormonforstyrrende stoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venstrefløjen blæser på EU-linje: Forbyd hormonforstyrrende stoffer

Ikke-regeringspartierne er parat til at lade Danmark gå enegang i EU ved at forbyde de farligste hormonforstyrrende stoffer.

De fire oppositionspartier Socialdemokratiet, SF, Det radikale Venstre og Enhedslisten bebuder fem beslutningsforslag om at forbyde blandt andet phtalater og parabener.

Beslutningsforslagene omhandler også en informationsindsats over for ammende og gravide om hormonforstyrrende stoffer samt klausuler i offentlige indkøb om legetøj uden phtalater. Forslagene indebærer en skærpelse af Danmarks særregel vedrørende skrappere krav til legetøj.

Morten Messerschmidt: Frygt ej EF-domstolen

De fire partier har fået en positiv tilkendegivelse fra Dansk Folkeparti og ligefrem en "helhjertet" opbakning hos EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt (DF).

Han er rede til at indføre forbud, der strider mod reglerne for det indre marked.

»Som i så mange andre sager tager jeg udsigten til en sag ved EF-domstolen med knusende ro...Danmark skal ikke være EUs duksedreng - og da slet ikke, når vore børns helbreds står på spil,« erklærer han i en pressemeddelelse.

Pia Olsen Dyhr: Forbud inden for EU's regler

Ifølge forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr (SF) er forslaget EU-kontroversielt, men på den rigtige side af grænsen.

»Vi går lige til grænsen, men vores forslag holder sig inden for EU-reglerne,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun foretrækker EU-medholdelige initiativer, selv om civil EU-ulydighed ikke udelukkes såsom ved forbuddet mod Bisphenol A-sutteflasker.

»Det er generelt en uhensigtsmæssig vej, men man kan gøre det for at vise EU-kommissionen, at må lave noget lovgivning på feltet. Det er ikke en vindersag for kommissionen at sige, at man skal tvinge phtalater i børn.«

Kampagne med kemikalieråd til forældre

Ikke-regeringspartierne reagerer på miljøminister Troels Lund Poulsens (V) lancering fredag 23. oktober af en kampagne om fortynding af børns kemiske cocktail.

Kampagnen (www.65000.dk) indeholder otte gode råd til forældre med toårige børn, blandt andet at undgå plejeprodukter med butyl- og propylparaben og købe svanemærkede plejeprodukter. Samtidig skærpes kursen over for parabener, oplyser miljøministeren i sin pressemeddelelse.

Messerschmidt: Hvorfor holde fast i skadelige stoffer?

Morten Messerschmidt har stillet spørgsmål til EU-kommissionen om, hvorfor EUs kemikalieagentur ECHA stadig undlader at føje 252 farlige og hormonforstyrrende kemikalier til listen over stoffer, som skader miljø og mennesker.

I begyndelsen af september føjede ECHA 15 stoffer til listen over farlige kemikalier. Folkebevægelsen mod EU konstaterede straks, at der stadig er 252 farlige stoffer på en liste fra bl.a. Verdensnaturfonden og Greenpeace.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"blæser på EU-linie", "populære parlamentariker"

Disse værdiladede udtryk er usaglige og er med til at give Ingeniørens artikler et usagligt præg. Synd at det skal gå ud over en ellers ganske saglig artikel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten