Venstre vil sælge en del af Ørsted for at finansiere den grønne omstilling

For at finansiere den grønne omstilling vil Venstre sælge statens andel af Ørsted. Her ses Burbo Bank Offshore Wind Farm Illustration: Ørsted

Venstre har fremlagt en ny plan for energi og klima fra mod 2030 og videre.

Der skal blandt andet afsættes 7 mia. kr. til mere vedvarende energi i form af bl.a. mere havvind, flere solceller og mere biogas.

Hovedpointerne i venstres plan er følgende:

  • Frem mod 2030 afsættes 37,5 mia. kr. til at omstille boligmassen, udbygge den grønne transport, samt sikre mere natur, mere vedvarende energi og lagring af CO2.

  • Forskning og udvikling skal gøre Danmark klimaneutral i 2050. Frem mod 2030 investere 15 mia.kr. i forskning, nytænkning og udvikling.

  • Midtvejsevaluering og ekstra investeringer i fremtiden teknologisk landvindinger. Der reserveres en pulje på yderligere 7,2 mia. kr. til at investere i den grønne omstilling i fremtiden.

  • Der sættes to nye klimamål. Klimaforandringerne løses ikke kun indenfor Danmarks grænser og derfor sættes der to nye supplerende klimamål, der skal sikre mod klimanationalisme.

Den samlede investering frem til 2030 vil udgøre 60 milliarder kroner.

For at finansiere investeringerne forslår Venstre, at statens ejerandel i Ørsteds vindmølleforretning sælges.

»Det vil give de nødvendige midler til at lave investeringer frem mod 2030 – investeringer, som både er vigtige for at nå 2030-målet, og i særdeleshed peger frem mod 2050- målet og den omstilling af energisystemet, som også sikkerhedspolitisk er den helt rigtige vej frem i lyset af krigen i Ukraine« skriver partiet på deres hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kommer ikke til at stemme på blå blok denne gang.

Når nu vindmøllestrøm er en så afgørende del af strøm produktionen i DK, må det betragtes som værende kritisk infrastruktur.

Kritisk infrastruktur må aldrig sælges ud af landet. Hvis det sker, så kunne Putin eller andre som vi ikke kan lide (og som ikke kan lide os) ende op med i sidste ende at få ejerskabet, og dermed have pressionsmidler eller direkte krigsmidler mod os i vores afsatte infrastruktur.

Det er totalt hul i hovedet at Venstre af alle (med Jakob's afsæt i militæret og hans referencer til Danmarks sikkerhed) kan finde på at bringe sådan et forslag i spil!

  • 82
  • 11

Røvere og herremænd aftalte engangimellem hvem der måtte frarøves hvad ,hvormeget,hvor humanitært og hvor stor en del herremanden skulle have. Enhver lighed med auktion af havmøllepladser og salg af kritisk,tidligere andelsejet elforsyning er på faldende.

  • 30
  • 6

Så har vi stabil og sikker energi de næste 80-100 år med både strøm og fjernvarme.

Det er rigeligt til at bygge 1-2 EPR reaktorer på 1650 MWe, medmindre de grønne og vindmølle industrien får indført endnu flere absurde politiske hindringer.

  • 19
  • 83

Som pt lægger omkring to milliarder om året.

... gange 30 år, giver 60 milliarder.... man må antage at de penge allerede er indregnet i husholdningsbudgettet? Så hvordan vil de lukke det hul?

  • 43
  • 3

... er at følge politik op til valg - hvor politikerne, uanset farve, ofte lover guld og grønne skove - i stedet for at følge hvilken politik partierne rent faktisk fører i tiden mellem valgene - særligt når de har regeringsmagten.

Kigger man på hvilken energi, transport, miljø, klima, fiskeri og landbrugspolitik venstre førte sidst de sad i regering, så kan deres udspil på ingen måde komme bag på nogen. Jeg er ikke imponeret af den nuværende regerings aggeren på de nævnte områder, men de trækker i det mindste i den rigtige retnng, de er bare ikke ambiøse nok. Venstres politik, sidst de var ved magten, kan dårligt beskrives som andet en en masakre på disse områder, og jeg ser ingen grund til at antage at det vil ændre sig hvis de får magten efter næste valg.

Her følger et par overskrifter fra løkke-regeringens tid, for at underbygge min påstand (google overskrifterne for at se artiklerne):

2018.11.21 (Pol) Beskyttelsen af 1.000 kilometer små vandløb ophæves

2017.12.01 (JP) Dyrevenner rystede over forslag om jagt i yngletiden

2017.09.29 (Ing) Miljøministeren vil fjerne naturbeskyttelsen fra 23.000 hektar

2017.09.27 (Ing) Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land

2017.09.12 (ES) Regeringen skrotter grøn ordning: Kommuner frygter stop for nye vindmøller

2017.01.04 (Ing) Regeringen mørklægger centrale tal om Nordsøolien

2017.01.01 (Ing) Dansk solcellemarked er dybfrosset

2016.11.04 (DN) Sverige vil beskytte Kattegat, Danmark vil det modsatte

2016.05.13 (Ber) Venstreborgmester: Ikke ordentligt af regeringen at droppe havvindmøller

2019.04.08 (Inf) 5,5 mio. ton højere: Den danske klimaindsats går langt værre, end regeringen havde forudset

2019.04.04 (Ing) Danmark bliver mere sort: Både energiforbrug og CO2-udledning steg i 2018

2018.06.19 (JP) Fortroligt notat afslører: CO2-udledningen ventes at stige trods regeringens energiudspil

2017.09.18 (JP) Klimafjendsk finanslovsforslag

2017.06.19 (Ing) Klimaminister: Glad for at kunne skåne landbrug mod CO2-krav

2017.02.09 (EF) Regeringen dropper klimamål for 2030

2017.06.14 (JP) Connie Hedegaard revser regeringen for at fravælge klima i Danmarks nye topfem

2016.09.16 Pol Klimaråd: Regeringen forbigår EU's klimakrav i 2025-mål

2015.10.19 (Ing) Regeringens sparekniv slagter CO2-reduktioner

2019.02.04 (Ing) EU-dom kan tvinge Danmark til at begrænse nitratindhold i grundvandet (EU-Kommissionen er allerede kommet efter Tyskland for at undlade at begrænse nitratindhold i grundvand, selvom Danmark forsøgte påvirke sagen til fordel for Tyskland.)

2019.02.01 (Ing) Kontrol af Danmarks mest nitratholdige drikkevand sløjfet

2019.02.01 (Ing) Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende (Flere prøveboringer overskrider grænseværdien for nitrat i drikkevand, og i det første år med Landbrugspakken steg koncentrationen af nitrat i vandet lige under marken. Vandværkerne frygter nyt problem.)

2019.01.19 (Ing) Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

2018.07.04 (Inf) Tidligere minister Esben Lunde tilbageholdt centralt notat om pesticidforbud

2018.06.19 (ES) Regeringen skrottede sprøjteforbud ved drikkevandsboringer

2019.03.18 (Ing) Regeringen ønsker at skubbe deadline for vandmiljøkrav

2017.10.09 (Ing) Eksperter: Kontrol med drikkevandet forringes med nye regler

2017.04.21 (Ing) Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

2017.11.14 (Ing) PVC skaber læssevis af farligt affald – nu forsvinder afgiften

2017.07.04 (DN) Regeringen dropper at skaffe viden om natur i private skove

2018.09.14 (Alt) Regeringen afviser Sverige: Nej til naturbeskyttelse i Kattegat

2018.07.17 (Inf) Danmark modarbejder Tysklands miljøpolitik for at fremme dansk fiskeri

2017.05.20 (Inf) Esben Lunde får bred kritik for planer om at tillade mere forurening i Kattegat

2017.01.19 (FW) Regeringen vil have flere havbrug i danske farvande

2016.05.16 (FT) Esben Lunde Larsen vil ikke stoppe råstofindvinding i Øresund

2019.05.02 (Ing) Luftforureningen er dobbelt så slem som ventet: Minister fastholder milde miljøzoner

2019.03.19 (Ing) Københavnske borgmestre får nej til miljøzoner kun for elbiler

2019.03.12 (Ing Strøm til elbiler bliver langt dyrere end strøm til olieraffinaderier

2018-11.09 (Ing Regeringen vil give fordele til plug-in hybrider, der overskrider CO2-grænse

2017.09.21 (EV) Branchechef: Regeringen glemmer elbiler i ny aftale

2017.09.21 (Ber) Så er der en aftale: Sådan bliver de nye afgifter på biler

2017.05.04 (Ing) Elbilaftale gør opladning på gaden markant dyrere

2016.12.14 (Pol) Regeringen vil ikke stoppe afgiftsstigning på elbiler

2016.11.16 (FDM) Ny finanslov: Så meget falder bilerne i pris

2015.11.19 (EB) Lavere afgift: Så meget falder fire populære biler i pris

2015.10.09 (Pol) Regeringen indfører gradvis afgift på elbiler

2019.05.03 (Ing) Løber fra internationale løfter: Landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak stiger

2019.02.11 (Ing) Landbruget har leveret under én procent af de lovede kvælstof-reduktioner

2017.07.22 (Inf) Regeringen afviser grøn omlægning af landbrugsstøtten

2017.07.19 (Ing) Økologisk Råd: Danmark skader sit grønne omdømme med nej til ammoniakreduktioner

2017.07.13 (Ing) Kræftfremkaldende og skadeligt for fostre: Regeringen kæmper for at beholde omstridt pesticid

2017.03.20 (Ing) Trods EU's risikovurdering: Fødevarestyrelsen afviser restriktion af vigtige antibiotika til dyr

2017.01.03 (Ing) Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

2017.01.03 (Ing) Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke

2016.07.13 (Pol) Ministerier mørklægger stor del af dokumenterne om landbrugspakken

2016.03.03 (TV2) Forskere udsat for massivt pres fra embedsmænd: Har aldrig oplevet noget lignende

2015.10.09 (LBA) Regering dropper mål om fordoblet øko-areal i 2020

2015.09.18 (BT) Nu sender regeringen randzoneloven til tælling

2019.05.15 (Ing) Danmark er ét af kun fire EU-lande med nul flyafgifter

2018.03.18 (Inf) Esben Lunde lukker ned for offentligheden på miljøområdet

2017.09.04 (JP) Regeringen dropper det grønne nationalregnskab

2017.05.23 (Inf) Esben Lunde Larsen (V) slanker Miljøstyrelsen

2017.02.19 (Ing) Energiforskning hårdt ramt af nedskæringer

2015.10.29 (JP) Regeringen vil udvide kystbyggerier – trods omfattende proteste

2015.08.31 (Pol) Finanslov: Regeringen vil spare millioner på miljø og klima ...

  • 69
  • 7

Hvorfor vil Venstre igen sælge ud af kritisk og indbringende infrastruktur? Det er temmelig kortsigtet, og uansvarligt.

I Norge har vi et parti som heter Høyre som tilsvarer Venstre. Det norske partiet prioriterer rike (helst meget rike) slik at de blir enda rikere og de som har minst skal få enda mindre! Ser ut som danske Venstre har samme målsetting som norsk Høyre om en skal anta noe ut fra denne saken!

Norske Venstre er også i ferd med å bli et høyreparti. Intenasjonal epidemi (altså pandemi)?

  • 32
  • 3

Ørsted er ikke kritisk infrastruktur. Ørsted er et udviklerselskab der udvikler vindmølleparker overalt i verden i konkurrence med andre udviklerselskaber. De danske vindmølleparker skal bygges af den dygtigste og mest konkurrencedygtige udvikler. Er det Ørsted, fint, er det BP, fint, er det en tredje, fint. Ørstedaktien er værdisat som noget der ligner en obligation - med andre ord, en temmelig død investering. Lad os da bruge de penge til noget fornuftigt.

  • 22
  • 33

Jeg foreslår at vi sælger Christiansborg med indhold, med den opførsel vi ser af politikerne lige nu kan det vel ikke kaldes kritisk infrastrultur.

  • 39
  • 3

"Kurs Ørsted 8 marts ca 900 og idag ca 600. Er der mange obligationer der gør sådan?"

Masser. F.eks. Nordea 0,5% med udløb i 50. Den står i dag til kurs 65,88. Før renten steg var den tæt på 100.

  • 18
  • 0

Når nu vindmøllestrøm er en så afgørende del af strøm produktionen i DK, må det betragtes som værende kritisk infrastruktur.

Kritisk infrastruktur må aldrig sælges ud af landet.

Aldrig

Hele DSB Busser, som blev sogt for 1. kr. og meget mere i tiden 1980-1990. Vi solgte telestrukturen - husk konsekvenserne med YouSee, der malker og malker befolkningen, senere også aktieposten i DONG - tænk lige over konsekvenserne med Anders Eldrup + "guldfuglene"[1]. Samt statens aktiepost i NETS, endnu en "guldfugl" som via gentagende salg hver eneste gang har forgyldt utallige med mia. og mio. - befolkningen bliver stadig malket.

For pokker !! Hvor mange gange kan Borgen gentage åbenlyse og kendte dumheder.

Lige siden 1990'erne har man solget af arvesølvet - det som generationer har bygget op. Uffes søn er en ægte politiker - fatsvagt fæhoved.

[1] ..https://politiken.dk/oekonomi/virksomheder...

  • 50
  • 3

venstre er et højre parti. navnet er misvisende

I sin tid var jeg sammen med nogle medstuderende involveret i et forsøg på at forklare dansk politik for en gæste-underviser fra University of Wyoming.

At "Left" er et højreparti var svært nok.

Men da vi kom til "Radical Left" (Actually, it is neither) opgav han helt at forstå landet, og fald tilbage på sit udgangspunkt, at set derfra, hvor han kom, er alle danskere nogle sk... kommunister - bare under forskellige betegnelser :-)

/Bo

  • 23
  • 1

Er det ikke snart nødvendigt med en overordnet diskussion af hvad kritisk infrastruktur er? Inkluderer det feks - energiproduktion - energidistribution - tele - digitale postkasser og id løsninger ?

Mig bekendt er feks det meste energiproduktion privatejet i dag.

osv osv

  • 17
  • 0

venstre er et højre parti. navnet er misvisende. :) De bar primært firmaers interesse på bekostning af almindelige mennesker.

Ja, det kan jo være svært at forstå ? men venstre er et gammelt parti og de tog navnet dengang de kæmpede for frihed, i modsætning til højre og de konservative der mente at magten skulle være ved de kongelige og adlen... I dag adskiller højrefløjen og venstrefløjen sig der hvor højrefløjen mener at magten skal følge pengene, hvor imod venstrefløjen vil have økonomi og magt adskilt, så magten er hos befolkningen (og så er der fortsat de grupperinger på begge fløje der fortsat tror på en centralisering af magten, de får desvære for meget taletid)

  • 18
  • 2

Man kan roligt sælge vindmølleafdelingen, ja faktisk burde man have gjort det dengang kursen var på sit højeste. Vindmøller er ikke kritisk infrastruktur men Ustabil energi. Byg thorium- kernekraft for overskuddet!

  • 6
  • 31

Hej Ebbe Holleris Petersen

... er at følge politik op til valg - hvor politikerne, uanset farve, ofte lover guld og grønne skove - i stedet for at følge hvilken politik partierne rent faktisk fører i tiden mellem valgene - særligt når de har regeringsmagten.

En imponerende liste. Fik du også med dig at det var under Løkke regerngen at de kystnære møller blev sendt til tælling?

Jeg mener det er en uambitiøst at tilgå den grønne omstilling som en udgift. Der er masser af privat initiativ politikerne skal få lettet sig og få lagt rammerne.

  • 22
  • 1

Staten er aldrig en ideel ejer af nogen som helst virksomhed. Og staten bør ikke spekulere for borgernes penge ved at besidde større dele af private virksomheder. Virksomheder trives bedst med en professionel ledelse uden anden politisk indblanding end den, markedets rammer fastlægger. Det er et spild af potentiale IKKE at sælge statens ejerdel af Ørsted.

  • 6
  • 21

Virksomheder trives bedst med en professionel ledelse uden anden politisk indblanding end den, markedets rammer fastlægger.

Ja... Er helt enig...

Staten er aldrig en ideel ejer af nogen som helst virksomhed. Og staten bør ikke spekulere for borgernes penge ved at besidde større dele af private virksomheder.

Jeg ser intet problem i at staten ejer en større andel af aktierne, så længe der ikke er politisk indblanding i driften og at der ikke gives andre fordele pga. det statslige ejerskab... Det er kun en fordel for borgerne at staten har indtægtskilder ud over skat og afgifter... Og især hvis der er tale om eksportvirksomheder... Men der skal aldrig være en politisk udpeget person i bestyrelsen...

  • 15
  • 3

Jeg ser intet problem i at staten ejer en større andel af aktierne,

Det er da godt nok en ganske pinlig situation man har bragt sig i, når politikere nu ser sig tvunget til at sælge ud, så der kan skaffes nødvendige midler, så man kan få sat gang i elektrificering af samfundet.

Det er kun en fordel for borgerne at staten har indtægtskilder ud over skat og afgifter...

Enig.

Og især hvis der er tale om eksportvirksomheder...

Enig.

I stedet for at sælge ud af arvesølvet, så skal man lægge afgifter på import af biomasse og der vil et beskedent beløb, startende med en krone pr. kilo, voksende akkumulativ 10% årligt til 2030 være passende.

  • 4
  • 3

Vindmøller er ikke kritisk infrastruktur men Ustabil energi. Byg thorium- kernekraft for overskuddet!

// ironi = True

Kernekraft er ikke kritisk infrastruktur, byg batterier drevet af støv fra Klokkeblomst i stedet.

// ironi = False

Hvor er det liiige du vil købe et Th værk - de findes ikke.

Støv fra Klokkeblomst er omtrent lige så realistisk, og der er i det mindste et telefonnummer man kan ringe til (omstillingsbordet i Disney koncernen)

  • 21
  • 5

Sælg alt du ejer, også selvom det rettelig er borgernes, og lej det bagefter af køberen.

Det gælder for alt i verden om at de grønne vælgere ikke opdager hvad det kommer til at koste. Så ville der nok blive jamret ligesom nu, hvor manglende fossil energi begynder at koste samfundet for alvor.

Venstreorienteret politik har gerne været at trykke penge, og så håbe på mirakler.

Venstre har fundet en ny variant, hvor man sælger aktiver for at få penge.

Med den aktuelle lære om hvad forsyningskriser over en bred kam medfører, tror jeg egentlig at nogle flere papirlapper med numre og "kr"-påskrift ville gøre mindre skade.

  • 6
  • 6

Venstre har fundet en ny variant, hvor man sælger aktiver for at få penge

hvilket ikke er første gang!:

Engang var TDC kendt som TeleDanmark. Dengang var det offentlig ejendom. I 1998 solgte Nyrup-regeringen rub og stub til et amerikansk teleselskab, der så høstede en milliardfortjeneste, da TeleDanmark blev solgt til fem kapitalfonde i 2005.

Øjeblikkeligt begyndte kapitalfondene at rippe selskabet. Alene salget af 234 ejendomme, som tilhørte selskabet, indbragte 8,2 milliarder. Et ekstraordinært stort udbytte til aktionærerne føjede i 2006 43,5 milliarder til fondenes bugnende kasser.

Det beløb næsten lænsede virksomheden for penge og bragte egenkapitalen i bund. Det var et lærestykke i privatisering – så slemt et lærestykke, at den minister, der solgte i 1998 – Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet – i 2010 offentligt fortrød handlingen

https://www.information.dk/debat/2018/02/e...

(Og så var der jo Københavns Lufthavn og DONG).

  • 18
  • 0

Infrastruktur skal, efter min mening, forblive på dansk kontrol. Om det er direkte statsstyret eller på statskontrolerede firmaer er mig ligegyldigt. Det gælder al infrastruktur, IT, veje, jernbaner, energi og anden forsyning der kan skabe nationale problemer.

Den bevidstløse privatisering vi ofte ser skader som regel forbrugerne mere end den gavner. Et statsejet firma skal ikke nødvendigvis skabe et overskud. Blot det løber økonomisk rundt. Derimod har et privatejet firma, et AS, eller en anden konstruktion et naturligt behov for at skabe et overskud. Hvilket er forståeligt idet man gerne vilhave sin kapital forrentet. Derfor bliver privatiserede ydelser aldrig billigere for forbrugerne. Uanset hvad diverse poltikere forsøger at foregøgle os. Jan

  • 26
  • 2

Derimod har et privatejet firma, et AS, eller en anden konstruktion et naturligt behov for at skabe et overskud.

Enig - derudover er lønningerne i det offentlige lavere end i det private. Og endelig er der udgifter til reklamer og markedsføring, som offentligt ejede institutioner / virksomheder heller ikke nødvendigvis har. Og sidst men ikke mindst så mister vi også skatteindtægter fra virksomheden, hvis den får ejere som sender overskudet i skattely. Så der skal effektiviseres en hel del i en privatiseret virksomhed, bare for at komme ned ned på samme pris som i det offentlige.

  • 13
  • 1

Jeg forstår ikke at det skulle være en statsopgave bortset fra noget forskning og udvikling måske.

Den grønne energi er jo så billig og folk vil så gerne købe det, så det er da bare at diverse virksomheder investerer pengene og bygger hvad der skal bygges.

Jeg troede ikke at de skulle trækkes til truget.

  • 3
  • 19

Den grønne energi er jo så billig og folk vil så gerne købe det, så det er da bare at diverse virksomheder investerer pengene og bygger hvad der skal bygges.

Ja da, den grønne energi er billig å produsere. Billig inntil en lar markedet og private intersesser styre produksjon og marked. Da blir det ville og sterkt varierende priser, noe som ca 99% av befolkningen ikke er tjent med!

Svend Ferdinandsen har kanskje ikke observert dagens strømpriser (ironi kan forekomme)?

  • 11
  • 2

Men Tietgen mente at jernbanerne skulle ejes og drives af det offentlige, fordi de udgjorden et grundlæggende samfundsgode, der ikke skulle give profit til ejerne, men skulle servicere borgere og private firmaer med lige adgang for alle.

  • 11
  • 1

Svend Ferdinandsen har kanskje ikke observert dagens strømpriser (ironi kan forekomme)?

Jo. De går fra 10 øre til over 2kr/kWh i løbet af nogle få timer.

Med interessen for elpriserne, må energinet have svært ved at efterregulere produktionen, som var planlagt i går ud fra forventet forbrug. Når folk så flytter sit forbrug adskillige timer passer det dårligt med det forventede.

Elhandlerne kender ikke prisen når de melder forbrug ind, så de må melde et gennemsnit ind, men når kunderne senere ser prisen farer de rundt og fremskynder/forsinker deres forbrug. Det må alt i alt gøre det dyrere.

Der er så nogle, som mener, at det er helt som det skal være for sådan virker dette vidunderlige marked. Jeg mener man bør revidere måden Nordpool virker på, så man undgår disse vanvittige og hurtige prissving.

  • 5
  • 16

HHH: Du må gerne nævne tre eksempler på noget der er blevet reelt billigere og hvis det er blevet bedre vil det da være en bonus.

Imedens vil jeg nævne et eksempel på privatisering man måske kan lære lidt af. I en østjydsk kommune noget syd for Limfjorden, ville man privatisere vedligeholdelsen af de grønne arealer. Et ud af flere tilbud blev accepteret. Firmaet passede anlægene fint og alle var tilfredse. Det tredje år foreslog firmaet at købe kommunens maskiner, da den jo ikke selv havde brug for dem, og firmaet skulle selv anskaffe flere. Det var en god ide, kommunen fik lidt flere penge i kassen. Det fjerde år steg prisen, også det femte år, nu er man derhenne at kommunen kunne reelt selv gøre det billigere, men da maskinparken er borte kan det ikke lade sig gøre, fordi der er ikke penge til at købe maskiner for.

Det er da smart. Jan

  • 20
  • 2

en da maskinparken er borte kan det ikke lade sig gøre, fordi der er ikke penge til at købe maskiner for.

Hvis der fandtes en Greenpool for vedligeholdelse af grønne arealer, ville der over tid udvikle sig en mangel på græsslåmaskiner i vækstsæsonen, således at prisen for græsslåning steg til det tidobbelte. Skulle der dukke konkurrenter op, ville de store spillere opkøbe disse for høje priser, blot for at konstatere at materiellet desværre ikke levede op til forventningerne, og krævede omgående langvarige reparationer, eller simpelthen var skrotningsmodent.

  • 2
  • 2

Hej, Jeg ved godt det er lidt uden for emnet. Men nu kørere jeg af og til rundt i det vest jyske. Og jeg har mange gange observeret vindmøller, som står stille. På trods af at andre i nærheden kører fint. I går stod 7 helt store på trods af at elprisen var 3.5 kr/kwh. Hvad er grunden til at møllerne ikke bare får lov at producere, og kraftværkerne bare skruer ned.

  • 1
  • 0

Du må gerne nævne tre eksempler på noget der er blevet reelt billigere og hvis det er blevet bedre vil det da være en bonus

Det skulle vel ikke være så svært!:

1.I de ‘gode’, gamle ‘monopoldage’ betalte familien ca. 5000 (datids!)kroner om året for telefoni (når man skulle oprettes som abonnent, var der flere månederes ventetid — og man skulle betale 2000 (datids!)kroner for telefonapparatet!). Vi ringede ret sjældent til den anden ende af landet (for så var det blevet endnu dyrere), og så godt som aldrig til udlandet (for det var (næsten) ikke til at betale). I dag koster et abonnement 15 - 1600 (nutids)kr./år, incl. ‘roaming’ i EU og rigeligt med ‘data’!

2.I samme ‘gamle’ dage betalte vi licens til ‘Statsradiofonien’, programudvalget var stærkt begrænset - og man blev straffet for at opsætte en parabol! :)

I dag er licensen under afvikling (betales dog i stigende omfang via skatten), udbuddet er enormt…og selv det gamle monopol (DR) har måtte stramme balderne gevaldigt for overhovedet at få et ben til jorden! :)

3.Så er der luftfarten: Da staterne uddelte koncessioner til flyruterne, var flyvning så dyrt, at det i praksis kun var tilgængeligt for velhavere (eller (stats)ansatte, når arbejdsgiveren betalte billetten). Efter ‘deregulering’ har (næsten) alle råd til at flyve - rute- såvel som charterflyvning! :)

  • 1
  • 8

Da staterne uddelte koncessioner til flyruterne, var flyvning så dyrt...

lidt fra USA:

Since 1938, the federal Civil Aeronautics Board (CAB) had regulated all domestic interstate air transport routes as a public utility, setting fares, routes, and schedules...Airlines that flew only intrastate routes, however, were not regulated by the CAB but were regulated by the governments of the states in which they operated. One way that the CAB promoted air travel was generally attempting to hold fares down in the short-haul market, which would be subsidized by higher fares in the long-haul market. The CAB also had to ensure that the airlines had a reasonable rate of return.

The CAB had earned a reputation for bureaucratic complacency; airlines were subject to lengthy delays when they applied for new routes or fare changes, and were often not approved...

https://en.wikipedia.org/wiki/Airline_Dere...

Der foregik i praksis tilsvarende 'regulering' i (stort set hele) resten af Verden.

  • 2
  • 2

Jeg havde nu forventet nogle mere nutidige privatiseringer. Ikke tilbage i tiden før vi blev digitale. Vi har trods alt haft en længere nutidig periode med borgerlige regeringer der har krævet privatiseringer i den offentlige sektor.

Vedr USA kan man blot se på sundhedssektoren, forsikringsselskaberne, skolesystemet og el-forsyningen. USA´s sundhedssektor er dyrere og mere social skæv end i DK. Imellem forsikringsselskberne er der stort set ikke skyggen af konkurrance. Præmierne stiger støt og roligt i en takt hvor gennemsnitlige lønmodtagere i dag er nødt til at sortere skarpt imellem hvad der er behov for. Hvilket også rammer deres sundhed fordi den er også en del af forsikringscirkusset. Det rammer også deres arbejdsløshedsunderstøttelser i det de også er under forsikringssystemet. Skolesystemet er privatiseret så det er ret betydende hvilket universitet man bliver uddannet fra for at få et godt job. Jo bedre uddannelsessted jo dyrere er der at gå der. El-forsyningen fungerer reelt kun i områder med større beboelseskoncentrationer. I mange tyndt befolkede landdistrikter har man egen el-forsyning i form af dieselgeneratorer eller mindre benzin-ditto. Vi har også set eksempler på selskaber der manipulerede med foryningen (ELRON feks.) for at drive priserne op. Jan

  • 16
  • 1

Det er efter min mening vigtigt, at vi har kontrol med en stor del af vores infrastruktur. Ikke kun den del, som kan kaldes kritisk.

Men det er også tydeligt at offentlige monopoler har det med at sande til og vokse sig store og ineffektive.

Så det er om at finde en balance hvor det offentlige kan være en vigtig spiller, som potentielt kan løfte opgaven alene. Men at der samtidigt er plads til private spillere, som kan konkurrenceudsætte de offentlige virksomheder. På den måde holder de hinanden skarpe.

Igennem hele mit voksenliv har pendulet svinget imod mere og mere privatisering. Mon ikke pendulet ar ved at miste momentum for at svinge den anden vej igen? Man kan så mene, at det skulle have vendt allerede eller at det blot skulle falde til ro, hvor det snart er. Men der er næppe mange danskere, som kigger misundeligt til lande med mere privatisering end vi har, og drømmer om det samfund de ser der.

Og så er der selvfølgelig kritiske infrastrukturkomponenter, som vi bare burde holde tæt til kroppen. F.eks. sælge vores digitale ID/loginløsning, så den potentielt ender under russisk eller kinesisk kontrol? Absurd. Den burde slet ikke have nogen privat indblanding. Udviklet og drevet inhouse, så den heller ikke bliver tvunget i udbud lige når alle har vænnet sig til den.

Jeg tænker pendulet snart svinger den anden vej, og så står vi om 25-30 år og kigger på offentlige monopoler og tænker på om ikke private kunne gøre det bedre eller billigere.

  • 6
  • 0

2.I samme ‘gamle’ dage betalte vi licens til ‘Statsradiofonien’, programudvalget var stærkt begrænset - og man blev straffet for at opsætte en parabol! :)

Det er en skandale at vi stadig skal betale til en politiserende kolos som Danmarks Demokratiske Radio - DDR og dens enæggede tvilling TV2

Kodning er opfundet, så de der vil se Vild med Dans, Bagedysten eller den evige genudsendelse kaldet sport, kan jo bare købe en pakke hvor de programmer er med.

  • 3
  • 17

Vi har også set eksempler på selskaber der manipulerede med foryningen (ELRON feks.) for at drive priserne op

Det hed nu Enron, og principperne de tjente godt på er stort set videført i vores eget liberaliserede elmarked.

De spillere, der er store nok til at skabe elmangel, tjener styrtende på at den sidste manglende kWh bydes ind til 20x normalprisen, som alle resterende så også får. Enron arrangerede vedligehold på kraftværker, når der var størst behov. Vattenfall og de andre skurke lukker også kraftværker ned med dubiøse begrundelser.

  • 8
  • 2

Jeg havde nu forventet nogle mere nutidige privatiseringer

har der været nogle?

Ikke tilbage i tiden før vi blev digitale. Vi har trods alt haft en længere nutidig periode med borgerlige regeringer der har krævet privatiseringer i den offentlige sektor.

Liberalisering af radio/tv var en strukturændring, som ikke stod og faldt med digitalisering - tilsvarende for luftfart og teletjenester.

Vedr USA kan man blot se på sundhedssektoren, forsikringsselskaberne, skolesystemet og el-forsyningen. USA´s sundhedssektor er dyrere og mere social skæv end i DK

hvilket i høj grad skyldes det forhold, at sundhedstjeneste i USA nødvendiggør astronomiske udgifter til forsikring, idet behandlerne må sikre sig i hoved og r.. mod sagsanlæg og erstatningsansvar!

Imellem forsikringsselskberne er der stort set ikke skyggen af konkurrance. Præmierne stiger støt og roligt i en takt hvor gennemsnitlige lønmodtagere i dag er nødt til at sortere skarpt imellem hvad der er behov for. Hvilket også rammer deres sundhed fordi den er også en del af forsikringscirkusset

jf. bemærkninger oven for.

El-forsyningen fungerer reelt kun i områder med større beboelseskoncentrationer. I mange tyndt befolkede landdistrikter har man egen el-forsyning i form af dieselgeneratorer eller mindre benzin-ditto

som p.t. på Bornholm! :)

  • 1
  • 16

Det fjerde år steg prisen, også det femte år, nu er man derhenne at kommunen kunne reelt selv gøre det billigere, men da maskinparken er borte kan det ikke lade sig gøre, fordi der er ikke penge til at købe maskiner for.

Finten, som har skabt ISS. Overtag rengøringnen ved underbud, og når så de lokale rengøringsfolk er væk, så lever kun 70% af det lovede.

Firmaet har fejret den "geniale" plan, og lagt besparelsen ind i budgettet. Det er næsten umuligt for kunden at hyre nye folk, og få udvidet budgettet til at betale deres løn. Bare prestigetabet for direktøren er oftest nok til at kunden falder til patten.

Skal privatiseringer fungere, så kræver det områder, hvor konkurrencen er reel. Hvis det er et monopol, eller konkurrencen er illosorisk, så er offentlige, eller endnu bedre forbrugerejede, selskaber bedst.

  • 13
  • 1

Skal privatiseringer fungere, så kræver det områder, hvor konkurrencen er reel. Hvis det er et monopol, eller konkurrencen er illosorisk, så er offentlige, eller endnu bedre forbrugerejede, selskaber bedst.

Meget godt innlegg! Når konkurransen er reell som for bilfabrikker og flyselskaper ("open skies") ser vi at markedet fungerer godt.

Ellers har jeg inntrykk av at økonomer synes at tesen om at innsats skal lønne seg, er foreldet. Det beste er få store inntekter uten å yte noe (det idelle mål). De store formuer i dag skapes i eiendomsbransjen der landenes økonomiske fremgang gjør at noen ressurser som tomter og bygninger i sentrale strøk blir stadig mer verdt. Enkelte med mye kapital melker dette markedet uten å gjøre en særlig innsats og heller ikke skatt betales i særlig grad (hele virksomheten er for vanskelig å forstå for en valig politiker).

Ellers ligger de store finanskuppene i virksomheter som er i sterk ekspensjon, som tele og energivirksomhet. Vindparker skifter stadige eiere og hver eier skal ha en saftig "cut". Hvem som til syvende og sist betaler denne akkumulering av milliarder uten særlig innsats, bør være kjent for alle. Det er folk flest som betaler for produkter og tjenester. Normalt skulle politikere ha ivaretatt våre interesser, men her mangler mye i dag!

  • 12
  • 0

Skal privatiseringer fungere, så kræver det områder, hvor konkurrencen er reel. Hvis det er et monopol, eller konkurrencen er illosorisk, så er offentlige, eller endnu bedre forbrugerejede, selskaber bedst.

ELSAM leverede billig strøm til tiden og var en art andelsselskab. To kulskibe med tretten mand ombord sørgede for kul i rå mængder og ELSAM var verdensførende i virkningsgrad og renhed.. Generationen lige før mig duede.

  • 5
  • 15

Ja - men det var ligesom før, vi fandt ud af de massive problemer vores uhæmmede udledning af CO2 medfører - -

Så hvad er din pointe?

Poenget var vel at det skjedde noe på åttitallet som har sitt fremste uttrykk som dette: "greed is good"! Opp til da var det en rimelig god sammenheng mellom innsats som ble lagt inn i et produkt og hva en betalte for det. Det vil si at prvate firmaer med manglende konkurranse også holdt fornuftige priser.

Opp til 1980 ble det ikke lagt så stor vekt på forrentning av egenkapitalen. Altså husholdningene slapp å betale infrastrukturen hos nettselskaper hvert tiende år (slik de nå må). Kyniske kapitalister (begynte i USA) kjøpte opp virksomheter der verdiene i egenkapitalen ikke var regnet inn og kunne stykke opp selskapene slik at egenkapitalgjenstander kunne ommsettes til full pris og fikk derved eventyrlige gevinster. Og etter der har det bare fortsatt!

  • 9
  • 0

formentligt at vi (= 'Vesten') nu høster 'belønningen' for vor i enhver henseende naive og tåbelige 'energipolitik'!?:

Så det som har skjedd i 2021 og 2022 er representativt for energisektoren de siste tiår? Og utbrudd av regulær krig (overfall av et land) mellom europeiske land er også typisk siste 75 år?

Er den omfangsrike utvikling av fornybar strøm tåpelig? Er satsing på samvirke og samhandling med andre land (også Russland) tåpelig? Er opprettholdelse av kull og gasskraftverk som stort sett er forutsetningen for et vesentlig andel atomkraft i et land, tåpelig?

  • 5
  • 1

Ville du hellere have betalt 2 kr/kWh hele dagen?

Læser du nogensinde de links vi sender til dig Svend?

Det har jeg tænkt over og svaret er ja. Jeg vil hellere have en gennemsnitspris end at skulle flytte mine aktiviteter efter timens elpris. Jeg er slet ikke sikker på at besparelsen ville stå mål med mine anstrengelser og frustrationer. Men jeg har ikke en elbil eller varmepumpe.

Jeg læser for det meste disse links, hvis de ikke er bag betalingsmur. Jeg bruger ikke selv mange links, da jeg foretrækker selv at udtrykke min mening. At man kan finde links der bakker ens mening op, vægter ikke særlig meget. Der er rigeligt at vælge imellem, men sommetider er der nogle der udtrykker det bedre end jeg selv kan.

  • 0
  • 8

Der diskuteres hvilke ejerforhold,der vil være optimale

og så plaprer du rundt i dine evindelige fossiler.

Har du for øvrigt tænk mere over fru Zharkova’s potentielle Nobelpris? Nu er solpletaktiviteten dalet voldsomt siden 1960, mens temperaturen er steget endnu mere voldsomt. Hvornår kommer vi til at se resultatet af dine spådomme?

  • 9
  • 4

Tankeeksperiment:

Kunne det tænkes, at Venstre ville foreslå bønderne at sælge noget af deres jord for at få råd til at gennemføre den grønne omstilling af deres industrilandbrug ?

  • 12
  • 2

den er 'tihvertifald' tåbelig, hvis den alene hviler på backup fra sovj...undskyld!: russisk gas! ;)

https://www.worldometers.info/gas/denmark-...

https://www.worldometers.info/gas/france-n...

Hvorfor bruger atom-staten Frankrig 20% mere gas per capita end os nordboerne, på trods af at vi har klimaet imod os? Hvorfor er vores forbrug faldende medens det Franske er stort set konstant?

Dit narrativ er falsk. Jeg håber at dine udmeldinger skyldes gemen uvidenhed - alternativet er ikke rart.

Det med den etbenede og krykken kan du til gengæld have mere ret i end du selv aner

  • 10
  • 4

Jeg vil hellere have en gennemsnitspris end at skulle flytte mine aktiviteter efter timens elpris. Jeg er slet ikke sikker på at besparelsen ville stå mål med mine anstrengelser og frustrationer. Men jeg har ikke en elbil eller varmepumpe.

Så tror jeg faktisk bare du skal bruge strømmen som du plejer. De fleste fastpris-ting har fået lagt en "typisk-forbruger-skabelon" over timeprisen, der regner med at du bruger forholdsvis lidt fra kl. 23-06. Efter 1. januar kommer de fleste netselskaber også med nye nettariffer, der virkelig gør det dyrt at bruge for meget mellem kl. 17-21, så ingen slipper helt, selv på fastpris.

Jeg læser for det meste disse links, hvis de ikke er bag betalingsmur. Jeg bruger ikke selv mange links, da jeg foretrækker selv at udtrykke min mening. At man kan finde links der bakker ens mening op, vægter ikke særlig meget. Der er rigeligt at vælge imellem, men sommetider er der nogle der udtrykker det bedre end jeg selv kan.

Undskyld jeg fik skrevet det lidt småsurt. Jeg er bare glad for Henrik Møller Jørgensens sder, da han har 10 års erfaring i elmarkedet og 4 år med dagligt ansvar for en aktør. Han ved altså noget om sagen. Det mener jeg også kommer til udtryk i de daglige indlæg.

Aktuelt forventer Henriks machine learning algoritmer følgende: "Elpriserne er høje, undgå så vidt forbrug i kl 6-10 og 17-21. Kan du udskyde forbrug, så der denne uge en rigtig god uge: Lørdag ser god ud, søndag ser fantastisk ud, vi skal ned omkring nullet!"

Altså herhjemme betyder det kæmpe vasketøjsbunker indtil weekenden, og bilen kan sagtens vente med at blive opladt. Det er nok omkring 65-70 kWh vi kan udskyde på den måde. Til daglig kan opvaskemaskinen times til at starte kl 2 eller 3 om natten. Der er ca. 1,5 kr sparet pr. opvask, så det giver da lidt over året.

  • 3
  • 0

Hvis vi ikke havde de bløbbede møller brugte vi også 20% mere gas

Ikke blot 20%.........

De "bløppende" møller er nok nærmere (hele atomflåden + 20% )*klimafaktoren værd.

Det ser ca sådan her ud:

https://en.energinet.dk/About-our-news/New...

Danmarks CO2 udledning til strømproduktion er reduceret med mere end 80%, siden de glade dage da I dansede i kulmøllens skygge - på trods af, at vores strømforbrug er vokset lige siden.

Hvem er det du ønsker at overbevise? Dig selv?

  • 13
  • 4

Det er nok omkring 65-70 kWh vi kan udskyde på den måde.

Det er godt nok et stort forbrug du kan flytte, så det giver en vis mening. Mit forbrug ugentligt ligger omkring 80 til 85kWh, så det er begrænset hvad jeg kan flytte. Det går mere ud på at undgå tørretumbleren og udnytte vejret.

Radius siger godt nok at de ændrede takster er næsten neutrale uden at ændre vaner, men de siger også at de behøver flere penge. Så kan man selv vurdere det.

Jeg synes det er en grov udnyttelse af et monopol, og det er godkendt af styrelsen som skal holde opsyn med dem.

  • 5
  • 0

Det fjerde år steg prisen, også det femte år, nu er man derhenne at kommunen kunne reelt selv gøre det billigere, men da maskinparken er borte kan det ikke lade sig gøre, fordi der er ikke penge til at købe maskiner for.

I den slags udbud har man naturligvis skrevet ind, hvordan prisen skal reguleres fra år til år! Og, hvis kommunen mener, at prisen er blevet for høj, så skal opgaven naturligvis sendes ud i et nyt udbud.

Dit "eksempel" virker i det hele taget til at være ret konstrueret.

  • 2
  • 5

De spillere, der er store nok til at skabe elmangel, tjener styrtende på at den sidste manglende kWh bydes ind til 20x normalprisen, som alle resterende så også får. Enron arrangerede vedligehold på kraftværker, når der var størst behov. Vattenfall og de andre skurke lukker også kraftværker ned med dubiøse begrundelser.

Vattenfall ved jeg ikke om gør det, men for dælen nedreguleringen af atomkraft i Frankrig ser nogen gange suspekt ud!

Det er klart at forsyningstilsynet skal gøre deres arbejde, lige pt. har Svenskerne lukket ned for DK2-SE4 grundet vedligehold så Sverige har lave priser - det er altså KRaftnett som gør det, og det har de før været anklaget for at gøre med vilje.....

  • 8
  • 3

Engang var TDC kendt som TeleDanmark. Dengang var det offentlig ejendom. I 1998 solgte Nyrup-regeringen rub og stub til et amerikansk teleselskab, der så høstede en milliardfortjeneste, da TeleDanmark blev solgt til fem kapitalfonde i 2005.

Som jeg husker det var salget beordret af hr Lykketoft ,der manglede likvider , da vi skulle ind i €.

Det krævede en vis mængde likviditet som blev tilvejebragt ved salget.

Det var lidt en streg i regningen at borgerne sagde nej og fru Jelved og hr Lykketoft så både vrede og skuffede ud.

De havde dog ikke formatet til at skride.

  • 5
  • 6

Men der er næppe mange danskere, som kigger misundeligt til lande med mere privatisering end vi har, og drømmer om det samfund de ser der

dog åbenbart enkelte!:

En mere effektiv drift af den offentlige sektor kan betyde både bedre og billigere service og velfærd til danskerne, sådan at alle får mere kvalitet for samme eller færre skattepenge.

Potentialet er nærmest enormt.

Det er ingen ny tanke at sælge ud af statens arvesølv, som Venstre nu lancerer i valgkampen.

Siden 1990, er der gennemført salg af 40 statslige selskaber eller aktieposter, til private selskaber, herunder også kapitalfonde og store amerikanske selskaber.

Halvdelen af disse transaktioner er foretaget, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var socialdemokratisk statsminister. Så det er både rød og blå blok, der har solgt ud af de statslige selskaber...

https://indblik.dk/stribevis-af-statslige-...

  • 3
  • 7

Det kræver kun at man lader Pelton turbinen løber baglæns og benytter faldrørene som stigerør eller at der bygges et separat pumpe op system? Held og lykke med det sidste i vore miljøhellige nabolande.

Bare en liten opplysning. I Norge brukes mest Francisturbiner (Pelton ved spesielt stor fallhøyde). Francisturbinene har virkningsgrad på 95% og over. De kan revereseres og virker da som pumpe. Det vil si at et kraftverk som også virker som pumpekraftverk bruker sine turbiner både til kraftproduksjon og til pumping. Det samme gjelder generatorene. Disse lager strøm det ene øyeblikket og virker som elmotor som drar pumpen (Francisturbinen) det neste øyeblikket. Ganske utrolig fleksibilitet!

Kaplanturbiner er det få av i Norge da disse er basert på liten fallhøyde. Disse egner seg til elvekraftverk som vi har relativt få av i Norge (men mange i Sverige).

  • 9
  • 0

Skal den danske stat finansiere havvindmøller i Østasien? Måske endda kinesisk fremstillede! Det mener statsministeren. Så bliver der nok at bruge penge på! Infrastrukturen, el-forbindelser og gasrør, ejes af Energinet, som er staten.

Ørsted er en lille spiller på vindmøller i DK. Størst er vel Vattenfall - svensk. Thor ved Thorsminde bliver tyskejet. Mange vindmøller ejes af enkeltpersoner og mange af pensionsselskaber.. Det må da være en fordel at få penge fri til at investere i energiforbedringer inden for landets grænser.

  • 3
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten