Venstre ved ikke, hvad der skal ske med registreringsafgiften - eller hvornår
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venstre ved ikke, hvad der skal ske med registreringsafgiften - eller hvornår

Fra 1. januar 2016 er elbiler ikke længere fritaget for registreringsafgift. Markedet for elbiler er vokset, mange interesser er på spil, og der skal findes en løsning. Sker det ikke, bliver en Tesla S (70D) 1 million kroner dyrere ifølge Newsbreak. Spørgsmålet er, hvordan elbiler og andre miljørigtige biler skal passes ind i det nuværende system for registreringsafgift. Venstres skatteordfører, Lousie Schack Elholm, vil ikke love for meget.

Læs også: Salget af elbiler i Danmark syvdoblet på et år

»Det koster 450 millioner om året, at elbiler er fritaget for afgift. Og det er ret usandsynligt, at vi skulle finde penge til det,« siger Louise Schack Elholm og tilføjer:

»Vi har undtaget registreringsafgiften fra skattestoppet, så vi har givet os selv mulighed for at gøre noget der. Men det er svært at gøre ret meget.«

Det tog den tidligere regering hele regeringsperioden ikke at nå frem til en omlægning af bilafgifterne. I stedet blev det nuværende system forlænget fra 2014-2015. Den nye regering har kun lidt over fire måneder til at finde en løsning. De overtager det fodarbejde, som Skatteministeriet har udarbejdet for den tidligere regering, og i dag skriver DR, at de Konservative vil forlænge afgiftsfritagelsen med to år frem til 2017.

»Det vil være ret og rimeligt, hvis vi laver en afgiftsfritagelse for elbilerne i mindst to år til, så der bliver skabt ro på markedet, og der kan investeres i elbil-infrastrukturen i Danmark. Det ville være til gavn for os alle sammen, siger Brian Mikkelsen fra de Konservative til DR

»I første omgang vil vi forhandle med regeringen. Og så håber vi på - og regner med - at de lytter til sund fornuft,« uddyber Brian Mikkelsen.

Venstre er åbne for forslag, men har svært ved at se, hvordan en forlængelse af afgiften skal kunne finansieres.

»Hvis Konservative kan vise, hvordan de vil finansiere det, er vi åbne over for forslag. Men vi ved endnu ikke, hvad der skal ske eller hvornår,« siger Lousie Schack Elholm.

Elbiler må ikke blive for attraktive

Susanne Krawack mener, at det er nu, at den grønne omstilling i transportsektoren skal i gang.

»Vi er nødt til at arbejde i alle sektorer for en grøn omstilling, for ellers er det svært at nå det samlede mål for CO2-reduktion i 2050. Transportsektoren er en meget langsigtet sektor at arbejde for grøn omstilling i. Når man har købt en bil, beholder man den i 15-20 år, så derfor skal vi i gang inden alt for længe,« siger Susanne Krawack, der er chefkonsulent i den grønne tænketank Concito.

Man skal dog passe på med at gøre elbiler for attraktive, pointerer trafikforsker på Aalborg Universitet Harry Lahrmann.

»Man bør også være opmærksom på, at det ofte kan være svært i et politisk ledet system at reagere hurtigt nok på prisændringer i markedet. Et eksempel er solceller, hvor man i en årrække havde den attraktive løsning, at man kunne lade elmåleren løbe baglæns. Ønsket var at få lidt gang i solcellemarkedet og demonstrere teknologien. Men målet var aldrig, at alle danske parcelhusejere skulle lade elmåleren køre baglæns. Så ville der jo ikke være nogen til at betale for elnettet og kraftværkerne, der tager over, når der ikke er vedvarende energi til rådighed – samtidig med at der kommer et stor hul i afgiftskassen, « siger Harry Lahrmann.

Ny grænse for præmiering af energiøkonomiske biler

At udtænke en registreringsafgift, der er baseret på CO2-udledning, var den ideelle løsning. Men Susanne Krawack tror ikke, at der er politisk vilje til den. Som erstatning kan man ændre i de gældende satser for fradrag i registreringsafgiften, som Susanne Krawack mener, er forældede. Siden år 2007 har benzinbiler fået lavere registreringsafgift for hver kilometer, bilen tilbagelægger ud over 16 km/l. I dag ligger grænsen for at opnå en bonus stadig på 16 km/l, men bilerne kører længere på literen.

»Præmieringen havde stor effekt, da den trådte i kraft i 2007. I dag kører biler generelt længere på literen. Man bør sætte grænserne op, så man igen skaber et incitament til at købe de biler, der er mest energiøkonomiske,« siger Susanne Krawack og tilføjer:

»Man kan også sætte elbiler ind på den her skala og derved beholde én skala. Så skal man bare vurdere, hvad en elbils CO2-udledning er, og hvor den hører hjemme på skalaen.«

Ingen permanente støtteordninger til ét produkt

Hvis regeringen skal hæve satserne for præmiering af energiøkonomiske biler, vil det betyde højere afgifter. Dette har Venstre endnu ikke taget stilling til - til gengæld lyder der positive toner om at skabe grøn omstilling gennem deleordninger. Da Københavns 400 nye dele-elbiler blev lanceret, holdt energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) en tale.

Harry Lahrmann mener, at man skal holde markedet åbent for andre løsninger.

»Det er svært at forudse hvilken elbilteknologi, der vinder. Får man løst problemerne med batteriernes rækkevidde så er det den rene elbiler, der vinder, men ellers vinder plugin-hybridbilerne, der både har en el- og en forbrændingsmotor. Derfor er det bedste råd at skynde sig langsomt på elbilområdet,« siger Harry Lahrmann og peger på, at man har skyndt sig for meget i Norge.

»Meget tyder på, at Norge har nået et punkt, hvor elbilerne har fået så meget støtte, at det giver problemer med trængsel, fordi de må køre i busbanerne og kan parkere gratis,« siger Harry Lahrmann.

Læs også: Dele-elbiler skal få københavnerne til at sælge deres bil

Infrastrukturen er foran elbilerne

Man kan spørge, om der vil komme fremtidige investeringer i at tilpasse infrastrukturen til elbiler, hvis regeringen vælger ikke at satse på dem. Susanne Krawack pointerer dog, at infrastrukturen er klar, men det er bilerne, man mangler.

»Der er ikke brug for flere store investeringer i infrastrukturen. Vi har nok ladestandere og mangler derimod elbiler til dem. Derudover er det sjældent, man lader op i det offentlige rum. Man lader op derhjemme eller ved sit mål, som kan være ens arbejdsplads, og hvis elbiler skal blive en succes, kræver det også, at batterierne bliver mere effektive,« siger Susanne Krawack.

Venstre har fortalt Ingeniøren, at der vil blive lanceret en omlægning af bilafgifterne. Det kan blive gennem nye grænser for præmieringe - det kan være, at Susanne Krawack får sit drømmescenarie, og man udtænker en ny CO2-baseret registreringsafgift, eller det kan være, at elbiler og andre miljøvenlige teknologier får deres særegen afgift. Der er flere muligheder endnu - ét er dog sikkert. Venstre mener, 'at det er svært at gøre ret meget'.

Læs også: Audi klar med 500 km på en opladning i 2017

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at de ikke åbner øjnene inde på Christiansborg.

Tænkt eksempel:
Hvis jeg køber en elbil til 250.000 kr.(Uden afgift) Så køber jeg ikke den samme bil til 450 eller 550.000 kr når der er kommet afgift på. Så køber jeg en benzin bil 250.000 kr, da det er mit budget.

Lav nu de afgifter om mens i har chancen!

/Martin

  • 25
  • 0

Ja, eller måske betaler de faktisk mindre. Grundet mindre vedligehold og lavere brændstofudgifter er mange formentlig villige til at give mere for en elbil end en tilsvarende benzinbil.

Tager vi eksemplet med Tesla vil folk formentlig ikke blot være uvillige (eller måske ude af stand) til at betale de 1-1,5 millioner Tesla'en kommer til at koste, de vil nok heller ikke betale en benzinbil til 650.000.

  • 3
  • 0

> Godt tænkt at I stemmer højre, ingeniørens læsere. Godt tænkt.
> Måske de kan starte en ny krig og gøres os medskyldige i massemord igen.

Den slags blanket statements sænker debatniveauet meget.

Det er en rigtig skidt ide at tage en interessant observation, nemlig den, at statens provenutab på registreringsafgift i de seneste år sandsynligvis bedst forklares ved den meget lave afgift (og moms, for så vidt) på rigtig mange små biler (og ikke relativt få elbiler), og så blande det sammen med hadske udsagn om ingeniørens læsere. Det gavner ikke noget og da slet ikke miljøet.

  • 21
  • 0

Hvis en tesla havde en plæneklippermotor til at producere el, og en lille tank, så ville den vel få en km/l som er dens rækkevidde på ren el + plæneklippemotoren (Nok nær nul),

Men eftersom den har en rækkevidde på 400+ km og man får 4000kr per km/l over 16-17 km, så er den jo fritaget for over 1.5m i registreringsafgift, så er man vel tilbage til 0 ?

http://www.fdm.dk/nyheder/chokpris-paa-elb...

  • 3
  • 1
Det koster 450 millioner om året, at elbiler er fritaget for afgift. Og det er ret usandsynligt, at vi skulle finde penge til det,« siger Louise Schack Elholm

Jeg kunne godt tænke mig at grave i det tal. Er ret sikker på at det er fremkommet ved at regne på det provenu, der ville være kommet, hvis der havde været afgift på de elbiler der er solgt. Det er jo helt sort at regne med et en solgt Tesla S snyder statskassen for noget der ligner 1 million i afgift!

Nogen må vide noget om dette tal. Hvor stammer det fra og hvem har regnet det ud, hvordan?

Hvis jeg man bestiller en Tesla S85D så koster den ca 710.000 (lidt mere med udstyr) incl 142000 i moms. Jeg kunne ikke drømme om at købe bilen med fuld afgift, men jeg kunne godt finde på at købe den med de nuværende vilkår. De 142000 i moms er faktisk et pænt beløb direkte i statskassen, så hvad er problemet? Den kører på mindst 50% vindmøllestrøm og andelen er stigende. Den lader primært om natten hvor der er rigeligt med strøm.

Hvorfor øger man ikke de grønne afgiftr eller registreringsafgifter på benzin og dieselbiler? Hvad så om der kører 10000 elbiler i DK om 2 år? Det kommer der med statsgaranti ikke til, hvis der kommer ret meget afgift på dem!

  • 19
  • 0

Det har aldrig været meningen at luksusbiler skal favoriseres. Derfor må og skal teslakørerne til lommerne.

  • 5
  • 14

Nu har man så allerede hævet udligningsafgiften på dieselbiler, lige netop for at finansiere afgiftfritagelsen på elbiler - men det har politikerne nok glemt, så nu mangler de pengene igen :-)

  • 2
  • 0

luksusbiler skal favoriseres. Derfor må og skal teslakørerne til lommerne.

Luksus-EL-biler bør også favoriseres.
Mon ikke den tidligere regering havde regnet med en lille afgiftsforøgelse, så elbiler fra Tesla, Aston Martin, Audi m.fl (over 500.000kr) pålægges 20% (+25% moms) i 2016 stigende til 50% i 2020. Det vil reducere (men ikke fjerne) salget, staten får lidt flere kroner i kassen fra de fossilbiler nogle vælger istedet, og der skal dannes bred politisk enighed om at finansiere afgiftshullet så systemet er nogenlunde stabilt i kommende regeringsperiode(r). Det vil så også sikre brugtværdi for nuværende Tesla-ejere... ..uden at de kan tjene 1mio på at sælge den brugt næste år...

Det politiske spil om denne aftale er hermed skudt meget forsigtigt igang af Kons og V. Hvornår melder LibA sig med en realistisk model, ikke bare "alle biler skal fritages" ?

Fossil-alternativer til Tesla er vel Audi A4, med eller uden Avant, til omkring 500.000kr, hvor statsafgift er måske 300.000kr - altså noget mere end Tesla, men ikke voldsomt meget.
(beklager de mange rettelser)

  • 3
  • 1

Man kan godt glemme at beskatte biler.

Dels er der det kontinuerlige fald i prisen på en ny bil, samt bedre holdbarhed af de biler der kommer ud.
Så er der bedre og bedre muligheder for fjernarbejde.
Og sidst men ikke mindst vil de selvkørende biler gøre det lidt småfjollet at købe en bil, når det er væsentligt billigere blot at ringe efter en når man skal bruge den. Disse biler regner jeg med skal beskattes som en taxi, dvs slet ikke...

Det samme gælder også for alle andre forbrugsvarer og dermed momsen. Man køber den vare der er god nok og udviklingen gør at prisen på disse falder støt.

Hele beskatningssystemet skal gennemtænkes så det passer til denne fremtid.

Et forslag. Erstat alle nuværende skatter med en omsætningsskat på virksomheder. (Du vil gå ned i løn men få det samme udbetalt) Det må være den mest enkle måde at inddrive en procentdel af BNP. Erstat alle afgifter med udledningsafgifter, der skal gå til at reparere den skade din proces gør på naturen.

  • 3
  • 0

Der bliver talt om en "provenuneutral" omlægning af bilafgifterne. Jeg vil vove den påstand at det er uladsiggørligt.

Vi må gå ud fra at en omlægning også skal være retfærdig og ærlig i forhold til bilernes udledninger. Hvis det princip overholdes kontinuert på tværs af både små og store biler, elbiler, hybrider og konventionelle biler og under forudsætning at en konventionel mellemklassebil ikke må blive urealistisk dyr, så kan jeg ikke se at det er muligt at pålægge elbiler (især Tesla, det er jo dem der i praksis er tale om) nogen afgift der for alvor kan give noget provenu.

Elbilerne kommer formentlig også til at falde voldsomt i pris over de næste 10 år, så det bliver en stakket frist. Uanset hvordan regeringen vender og drejer det, så bliver provenuet fra bilafgifter voldsomt udhulet over de kommende år, for der er vel ingen der forestiller sig at procentsatsen på registreringsafgiften generelt bliver øget. Hvorfor ikke gribe chancen og få registreringsafgiften afviklet i god ro og orden i takt med indførslen af elbiler?

  • 0
  • 0

Der er også et provenutab på campingvogne, traktorer, lastbiler, toge, cykler, busser, lystbåde, telte.........
Regneeksemplet er helt absurd.

  • 0
  • 0

På nuværende tidspunkt er det ganske umuligt, at slække på skatte- og afgiftsindtægter fra bilerne.
Man kan heller ikke diskutuere bilskatterne som enestående eksempel, fordi disse kun er en hel af skatteindtægterne.
Hvis der gives rabat på det ene område, skal provenuet hentes hjem et andet.

Pga. konkurrenceevnen kan hverken indkomstskatten, selskabsskatten eller momsen stige.

Minimumsats for bilskat/ejerafgift/vægtafgift burde være 1.200 DKK/år - 180 DKK dækker ikke de administrative udgifter.

Selv en minibil optager vejplads og det har ikke fremmet den kollektive trafik, at denne bilstørrelse ved afgiftsbegunstigelse har oversvømmet markedet.

Færre biler, fornuftige størrelser og god holdbarhed er nok vejen frem til et bedre miljø og mindre trafiktæthed.

  • 1
  • 2

For det første så er provenu fra elbiler fugle på taget. Der er ikke og var aldrig nogen mulighed for at få den mængde af penge ud af elbilskøberne. Det er en fantomtal som kun tjener som undskyldning for .. ja, jeg ved ikke for hvad, men det finder vi jo ud af.

Registreringsafgiften fungerer i praksis som en indkomstskat. De fleste familier, rig som fattig, har en bil. Ja, fattige køber nok en billigere biler end rige, men for de fleste vil den procentvise udgift til bilen stige jo mindre indkomst man har. Specielt folk i yderområderne har brug for en bil samtidig med at de generelt har mindre indtægt. På den facon virker registreringsafgiften som en regressiv indkomstskat. Det er noget moderne (ikke-neoliberale) økonomer vil sige er en dårlig idé.

Hvis man bekymrer sig om social retfærdighed og fordelingspolitik ville det være mere holdbart at hente de manglende penge fra en progressiv indkomst- eller kapitalskat.

Er man mere til miljøhensyn burde man se i retning af brændstof- eller kørselsafgifter. En fast afgift for at eje bilen er næppe en god idé heller. En bil der holder stille i garagen slider jo hverken på natur eller vej.

Specielt er registreringsafgift på elbiler en ekstra dårlig idé, for de vil uden tvivl sinke omstillingen til VE.

  • 12
  • 0

På nuværende tidspunkt er det ganske umuligt, at slække på skatte- og afgiftsindtægter fra bilerne.
Man kan heller ikke diskutuere bilskatterne som enestående eksempel, fordi disse kun er en hel af skatteindtægterne.
Hvis der gives rabat på det ene område, skal provenuet hentes hjem et andet.


Naturligvis skal provenuet hentes et andet sted - men så meget er 450 mio kr altså heller ikke - og som flere allerede har forklaret, så er det jo et provenu som aldrig har eksisteret.

For ingen havde købt de Teslaer m.fl., hvis de skulle have betalt registreringsafgift af biler til den pris.

De havde købt en bil til langt lavere nettopris, og dermed betalt en langt lavere moms, plus afgiften af den lavere nettopris - hvilket nok snarere svarer til 100.000 kr pr bil - eller max 150 mio kr/år.

Til din orientering svarer det til 0,015% af statens budget for 2015 - eller ca 50 kr af din årsløn - så mon ikke de penge kan findes uden det vælter konkurrenceevnen?

Selvfølgelig vil beløbet være gradvist stigende - vel til omkring 1% af statsbudgettet - i takt med at salget af elbiler stiger.

Men er det ikke den bedste og mest smertefri måde at afvænne staten fra afhængigheden af verdens suverænt højeste bilafgift?

Vi kunne jo rimeligvis rampe op omkring 20-25% afgift (+ momsen), NÅR elbilerne engang er kommet ned i en nogenlunde normal pris.

Dermed vil vi stadig have en markant højere indtægt fra bilsalget end gennemsnittet i resten af verden.

  • 9
  • 0

Kan I huske da man for vel knap 10 år siden ændrede afgiftberegningen for "BR-biler" på gule plader, så de blev vel ca. 3 gange så dyre? Men i afgiftsbudgetterne forudsatte, at det ikke ville påvirke salget, så pengene ville fosse ind i statskassen...
Det er vel på samme måde den nuværende regering kommer frem til den lille halve milliard i provenutab på elbilerne.

  • 5
  • 0

"Er man mere til miljøhensyn burde man se i retning af brændstof- eller kørselsafgifter. En fast afgift for at eje bilen er næppe en god idé heller. En bil der holder stille i garagen slider jo hverken på natur eller vej."

Kunne man ikke gå direkte over til kørselsafgifter for elbiler? Det er jo alligevel der vi vil hen uanset om biler bliver førerløse eller ej. Infrastrukturen mm skal jo betales på den ene eller anden måde.

  • 1
  • 1

Der findes lande med højere eller næsten lige så høj registreringsafgift.

Hvis der havde været råd til at ændre på afgiftssystemet, havde borgerlige regeringer for længst gennemført det.

Hvor anstrengt situationen er for administrationen kan aflæses af, at fartbøder tages med under budgettet. Dvs. , hvis bilisterne overholder hastighedgrænserne, mangler der ca. 700 mill DKK i indtægter. Det gør en retsstat ikke!

Danskerne har alt for lidt føling med, hvad skatter og afgifter egentlig er.

Når finansministeren for nogle uger siden har pålagt kommunerne, at de skal foretage nedskæringer på 1 %, er det et tegn på, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning.

Så kan man altså ikke have et antal biler kørende, som der ikke betales registreringsafgift af.

Men igen: statsbudgettet skal förstås som en helhed.

  • 3
  • 2

Nu ser det ud til at olieprisen forbliver lav, og højst, moderat stigende de næste mange år.

I USA fracker de videre.
Opec fastholder høj produktion - for at lægge prispres på tar-sands, fracking og arktisk olie
Irak øger produktionen - de mangler penge.
Iran får løftet handelsembargo som følge af atomaftale - yderligere 400.000 tønder/dag på verdensmarkedet.
Rusland øger produktionen - de mangler også penge. Omkostningerne ved olieproduktion er i styrtdykkende rubler, mens indtjening er i (relativt) stigende dollar.

Hvis vi skal have et skifte i den måde vi financierer køb af biler og brug af biler, skal det være lige nu.

Man kunne over de næste 10 år nedsætte registreringsafgift til 0,- kroner og samtidigt smide tilsvarende (eller højere) afgift på brændstof, - gerne i direkte proportion til CO2 belastning.

Det vil gøre elbiler særdeles attraktive, især ladt med grøn strøm, benzinbiler mindre attraktive og dieselbiler noget dyrt skrammel.

Gør det ad fem rater (med to års mellemrum) så markedet kan indregne prisændringerne og vi undgår shocks.

  • 4
  • 0

I USA fracker de videre.


Det er ikke sådan jeg læser rapporten, og heller ikke sådan jeg læser Apache's m.fl. aktiekurs.

Nye skiferboringer er foreløbig faldet til under en tredjedel på meget kort tid. De lave oliepriser er kun en del af forklaringen. De stigende miljøkrav til boringerne gør det kun vanskeligere, og med Obama's udmeldinger om at gasforbruget ikke må stige over nuværende niveau, er det nok de færreste der gider at investere mere i det.

Fracking-eventyret kom til verden i kraft af skyhøje oliepriser, og levede på håbet om ENDNU højere oliepriser, så hvis din fremskrivning siger at de lave oliepriser fortsætter eller højest stiger moderat, så tror jeg ikke du skal forvente at se ret meget mere aktivitet indenfor den branche.

  • 1
  • 0

Der findes lande med højere eller næsten lige så høj registreringsafgift.


Hvilke lande?

Så vidt jeg er orienteret (og det trænger nok til en opdatering), så er Kina's afgift på importerede biler den næsthøjeste i verden, efter Danmark - men det gælder kun hvis bilen er impoteret og motoren er stor. (100% afgift for >4 liter og 95% for >3 liter).

http://www.theworldofchinese.com/2013/08/c...

Jeg bemærker at forfatteren til artiklen aldrig hørt om Danmark ;-)

Importerede biler med mere jordnære motorstørrelser opkræves ned til 25% afgift, og elektriske biler og motorcykler er så vidt jeg har forstået helt fritaget for afgift i Kina.

Biler produceret i Kina er generelt væsentligt billigere i afgift end de importerede.

  • 1
  • 0

Hvor anstrengt situationen er for administrationen kan aflæses af, at fartbøder tages med under budgettet. Dvs. , hvis bilisterne overholder hastighedgrænserne, mangler der ca. 700 mill DKK i indtægter. Det gør en retsstat ikke!

Det er hurtigt formøblet i både en lav- og en højkonjektur.
Derudover er posten på forventede indtægter reelt et lovkrav - og jeg kan ikke se noget odiøs problem i dette. Er der 'bidragere' der har ondt af det, kan de jo blot holde igen på speederen; eller i det mindste huske på, at 'Karina-tilfælde' [1] koster millioner om året. Hele livet.

Det er ikke et manglende provenu ved afskaffelsen af ATK-vognene (som de borgerlige bebuder), jeg ser som det største problem: Det er at der åbenbart stadigvæk er idioter, der holder af at køre langt over det tilladte - både hvor der er vejarbejde og hvor skolebørn færdes.

Bliver det bedre ved at fjerne 'politiets kratluskeri'?
Eller skal vi som alternativ overvåges på samtlige gader og stræder her i landet...?

[1] Pigen som nær var endt som organdonor.

  • 0
  • 0

Det er ikke sådan jeg læser rapporten, og heller ikke sådan jeg læser Apache's m.fl. aktiekurs.

Nye skiferboringer er foreløbig faldet til under en tredjedel på meget kort tid. De lave oliepriser er kun en del af forklaringen. De stigende miljøkrav til boringerne gør det kun vanskeligere, og med Obama's udmeldinger om at gasforbruget ikke må stige over nuværende niveau, er det nok de færreste der gider at investere mere i det.

Der er ingen tvivl om at frackingindustrien er under pres. Men istedet for at smide håndklædet i ringen skærer de omkostninger, konsoliderer med mere.

Din rapport viser et drastisk fald i nye boringer, men den viser også at hver boring har meget større produktion end tidligere (x3 i forhold til 2011).

Selvom antallet af boringer er faldet til ca 1/3 del, så er produktionen kun faldet beskedent (og produktionen i 2015 kommer til at overstige 2014).

Se f.eks:
http://www.bloomberg.com/news/articles/201...

De spår et fald i nye boringer på kort sigt, men et rebound i 2016.

Så der er et fald, men Saudierne har langt fra formået at slå fracking industrien ihjel.

  • 0
  • 0

At lægge skat på CO2 (dvs) brændstoffet giver en del mere mening end den nuværende ejer- eller garage afgift

Men det er stadig et groft og usmidigt instrument og vil ramme uheldigt i tyndt befolkede områder hvor der er begrænset offentlig transport. Hvis man vil have folk til at reducere privatkørsel via afgiftssystemet skal der være alternative transportmuligheder. Elles giver det ikke mening

Kørselsafgifter (roadpricing) et langt bedre og socialt acceptabelt instrument fordi det kan tilpasses den infrastruktur man bruger. Er det gode alternative transportmuligheder kan man sætte afgifterne højt, er der ikke sænkes de.

Det svære er overgangsfasen fra det ene afgiftsystem til det andet. Elbiler kunne være bølgebryder

  • 1
  • 1

Kørselsafgifter (roadpricing) et langt bedre og socialt acceptabelt instrument fordi det kan tilpasses den infrastruktur man bruger. Er det gode alternative transportmuligheder kan man sætte afgifterne højt, er der ikke sænkes de.

Så dem der kører 8km/l betaler det samme i afgift som dem der kører 30km/l ?

Jeg vil straffe i forhold til hvor meget man belaster miljøet (og betalingsbalancen). Så bliver det til roadpricing+garageafgift (vægtafgift). Det kan jeg ikke se er bedre (og slet ikke langt bedre).

Alternativ: regionsafhængigt kørselsfradrag.

  • 0
  • 0

Din rapport viser et drastisk fald i nye boringer, men den viser også at hver boring har meget større produktion end tidligere (x3 i forhold til 2011).


Læs lige tallene igen. Faldet er sket på kun ét år, dvs siden olieprisen begyndte at falde. Det viser at dette marked er ekstremt afhængig af høje oliepriser.

På samme år er produktionen fra hver enkelt ny brønd ganske rigtigt steget, men ikke med x3 som du skriver. Det ligger snarere omkring 10-20% (se de første 2 grafer)

Det er jo ikke så underligt at produktionen pr ny brønd stiger, når man reducerer antallet med nye boringer. Det viser jo bare at man nu kun borer der hvor man er sikker på at få allerhøjest udbytte pr boring.

Men det ændrer jo ikke på at både antallet af nye boringer, så vel som den samlede produktion fra nye boringer er faldet ganske markant.

Og da produktionen fra de hidtidige boringer også er faldende, så kan man se at den samlede gas- og olieproduktion fra især de store felter har toppet og nu er tydeligt for nedadgående.

Det er forøvrigt mere end et år siden jeg læste en anden Bloomberg-artikel, som viste at gasselskaberne generelt ikke kunne holde omkostningerne hjemme på skifergasboringer, med mindre gasprisen holdt sig et godt stykke over 4 $/mmBtu.

Siden december har gasprisen kun i sjældne tilfælde været over 3 $/mmBtu, så det er jo slet ikke overraskende at vi ser denne udvikling.

  • 2
  • 0

Så der er et fald, men Saudierne har langt fra formået at slå fracking industrien ihjel.


Det tager selvfølgelig mere end ét år at slå en hel industri ihjel. Det første der sker er at de enkelte selskaber kommer i vanskeligheder, hvorefter de bliver opkøbt af større selskaber for en slik.

Det betyder at de nye ejere har lavere kapitalomkostninger på disse aktiviteter, og at de derfor kan modstå lavere oliepriser, og sikkert også har råd til at satse på de boringer, der ser ud til at give højest udbytte, i håb om at disse så kan skabe noget profit, hvis olieprisen stiger igen.

Men nye brønde, som giver det høje udbytte du ser i rapporten, repræsenterer jo de absolut lavest hængende frugter - og tydeligvis de eneste nogen tør satse på i dag.

Men lavthængende frugter har det jo som bekendt med at slippe op, før eller siden.

  • 1
  • 0

Flere har skrevet det, men jeg vil skære det ud i pap:
Kære regering! - Jeg havde forventet, at bestræbelserne på at gøre især transportsektoren miljøvenlig ville medføre - som en selvfølgelighed - at elbilers afgiftsfrihed blev forlænget i foreløbig to år.
Hvis ikke, vil salget gå 98% i stå om to-tre måneder.
Hvis salget vokser mere end ønsket, kan I jo om to år beslutte at lægge 10-20-30% afgift på dem - og på den måde regulere salget hen ad vejen.
Det beregnede tab på statens provenu er meget for stort, og det har flere begrundet tidligere.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med energipolitikken: Vi støtter hvert år vindmøllebyggeriet med 4-6 mia kr, som opkræves som PSO-afgift. - Og det gavner miljøet langt mindre end det samme beløb anvendt på "støtte" til elbiler.

  • 4
  • 0

Jeg vil straffe i forhold til hvor meget man belaster miljøet (og betalingsbalancen). Så bliver det til roadpricing+garageafgift (vægtafgift). Det kan jeg ikke se er bedre (og slet ikke langt bedre).


Skal det ramme nogenlunde retfærdigt ift de omkostninger man påfører samfundet, så er tre parametre i spil.

  • et for hvor meget man slider på vejene (vægt*kørt km)
  • et for påførte klima-, sundheds- og miljøomkostninger (emissioner*forbrugt energienhed)
  • et for den negative effekt på handelsbalancen (told og registreringsafgift)

Alle tre parametre er lette at måle og administrere, vha målere i bilerne, svarende de der allerede sidder på el- og gasinstallationer og tankanlæg, samt den almindelige toldkontrol og registreringsmyndighed.

Mht det første parameter, kommer vi jo ikke udenom at vi så selv betaler for det slid som udenlandske bilister slider på vore veje. I princippet kommer vi heller ikke udenom den forurening de udleder i Danmark, om end CO2-delen registreres i det land, hvor der tankes.

Vi skyder dog os selv i foden, hvis vi indfører roadpricing/vejskat, idet danske biler jo nok kører en del flere km i udlandet, end udenlandske biler kører i Danmark - så den mener jeg vi gør klogt i at vente med til f.eks, Tyskland gør alvor af at indføre noget sådant.

Betalingsringe o.l. bør kun indføres der hvor pladsen til biler og mennesker ikke længere kan hamle op med efterspørgslen, uden der kommer en pris på den, og det er selvfølgelig helt på sin plads at forfordele efter hvilke biler der er mindst uønsket i bymiljøet.

I visse tilfælde vil det være på sin plads at indføre miljøzoner, som man kender fra f.eks. Italien, hvor der er placeret en nummerpladescanner over indgangsvejene til bestemte (f.eks. historiske) kvarterer i de store byer, så alle, som ikke bor i kvarteret eller har et særligt ærinde, automatisk får en bøde med posten.

Man kan med fordel gøre som i Italien, og sørge for at det kun er danskere, der kan læse og forstå skiltningen, så udenlandske bilister uforvarende passerer disse scannere igen og igen, i forsøget på at finde rundt i byen. ;-)

  • 1
  • 0

"Og det gavner miljøet langt mindre end det samme beløb anvendt på "støtte" til elbiler."

Det forudsætter vel for det første at el-bilerne får strøm fra vindmøller eller anden CO2 fri energi. Så det hænger da overhovedet ikke sammen. Mht til PSO så kan den afskaffes på stedet i samne moment man beskatter fossiler for deres forurening. Jeg forstår at du ikke regner forurening fra fossiler for en omkostning for samfundet på trods af at du ikke benægter at den medføre global opvarmning osv. Altsammen meget mærkeligt.

Du bekræfter at akraftfolket lider af et irrationelt had til vindmøller og er blind for de skader fossilteknologien belaster os med.

Meget meget mærkeligt. Lige til et phd projekt.

  • 1
  • 3

"Og det gavner miljøet langt mindre end det samme beløb anvendt på "støtte" til elbiler."

Det forudsætter vel for det første at el-bilerne får strøm fra vindmøller eller anden CO2 fri energi. Så det hænger da overhovedet ikke sammen. Mht til PSO så kan den afskaffes på stedet i samne moment man beskatter fossiler for deres forurening. Jeg forstår at du ikke regner forurening fra fossiler for en omkostning for samfundet på trods af at du ikke benægter at den medføre global opvarmning osv. Altsammen meget mærkeligt.

Du bekræfter at akraftfolket lider af et irrationelt had til vindmøller og er blind for de skader fossilteknologien belaster os med.

Meget meget mærkeligt. Lige til et phd projekt.

  • 0
  • 2

Det er vel nærmere en A6 eller en Toyota Avensis ol. du skal sammenligne med, hvad angår plads. Avensisen er også noget større end en A4.
Min Toyota Avensis D4D St. Car. kostede i 2010 fra ny 339000. Den rå pris for bilen med udstyr var 136.376 Afgifter 167350 og moms 34094. Der kom altså ca. 200.000 i statskassen ved den lejlighed. Hvis jeg køber en Tesla S kommer der ca. 150.000 i statskassen i form af moms. I retning af det samme.....

  • 2
  • 0

Det har aldrig været meningen at luksusbiler skal favoriseres.


Jamen, hvad er problemet da i at de bliver det, hvis det fremmer et vigtigt formål?

En afgift skulle da nødig være baseret alene på misundelse. Den tankegang troede jeg da vi var kommet over siden 70'erne?

Hvis vi med afgift-differentiering kan skabe et incitament, som kan skaffe et tilstrækkeligt marked for at modne de teknologier vi står og mangler, så kan vi vel ikke have noget imod at det er dem der har råd til de dyre biler, der træder til først, i stedet for at bruge pengene på V8'ere?

Det er jo helt naturligt at det er luksusbilerne der først slår igennem som elbiler. Micro-bil-konceptet har man jo forsøgt med i årtier, uden skyggen af succes, fordi de alle blev for små, for grimme, for langsomme, for uanvendelige og aaaalt for dyre.

Jeg har påpeget det lige siden 2008, her i debatten, at luksusbilerne er de eneste, der (indtil nu) har chassiset til at bære vægten af et batteri med den eksisterende energitæthed og ordentlig rækkevidde, og ikke mindst; prisen til at bære et ordentligt batteri med de hidtidige prisniveauer pr kapacitet.

Og skal bilen have væsentligt udbytte ud af at bilen kan regenerere sin egen bremseenergi, så kræver det jo en motor der kan optage en ordentlig portion bremseeffekt, så det nytter jo ikke at sætte en motor i bilen, som er så lille at bilen knapt nok kan følge trafikken.

For at få markedet til at vågne op, så producenterne har en økonomi og et incitament til at modne teknologien, så den også kan anvendes i fornuftige middelklassebiler, så er man altså nødt til at starte med biler, som appellerer til luksussegmentet.

Hvis vi allerede nu, hvor strategien begynder at virke, og vi så småt kan ane de første vellykkede middelklasse-elbiler i horisonten - hjulpet på vej af luksusbilerne - stikker en kæp i hjulet, fordi middelklassen er misundelig over at det pt kun er de velhavende der får noget ud af afgiftfritagelsen, så er det eneste vi opnår at teknologien aldrig når at komme til gavn for middelklassen selv.

For hvis man tænker sig en anelse om, så er der jo ikke noget Elon Musk et al hellere vil end at kunne levere vellykkede elbiler, som henvender sig til hele mass market segmentet, og ikke bare den lille fraktion af markedet der hedder luksus - og tro mig, på baggrund af den indtægt som Model S har skabt for Tesla, er det de er absolut mest fokuserede på, hurtigst muligt at få færdigudviklet en vellykket og betalelig mass-market bil, nemlig den kommende Model 3.

Og når jeg siger vellykket middelklasse-elbil, så kan middelklassen jo nok se frem til biler, som, for at kunne udnytte bremseenergien ordentligt, kan sætte selv den heftigste Audi A4 til vægs.

Jeg har aldrig kunnet forstå hvad problemet skulle være i at flere danske borgere kunne få råd til en bil, som er en klasse over hvad der er tiltænkt Indien og Østeuropa.

Er der noget særligt ved at være dansk, som gør at vi ikke fortjener bedre?

  • 9
  • 1

Mange fordele ved elbiler:
1. Ingen forurening (støj og røg) ved selve kørslen. Gavner især i byer.
2. 2-4 gange mere effektiv energiudnyttelse end benzin og diesel. Kører ca. 5 km/kWh.
3. lader især om natten, hvor der som regel er overskud af el.
4. Omkring halvdelen af strømmen kommer i Danmark fra CO2-fri vind-, vand-, kernekraft og biomasse.
5. Elbiler egner sig bedre til småture end benzin - og især diesel.
6. Langt mindre vedligeholdelse og service (elmotorer er normalt vedligeholdelsesfri)
På længere sigt er de billige, fordi konstruktionen er simpel. Den høje pris nu skyldes, at der sælges så få, at udviklingen endnu ikke er betalt, - og der sælges så få (i Danmark), fordi afgiften på almindelige små biler er så lille, at de er billigere end elbiler uden afgift! - Desuden er batterierne stadig dyre - af samme grunde.
Så faktisk burde elbiler støttes, - ligesom vi i 25 år har støttet vindkraften og nu også solcellerne.
PS (til Søren F). - Jeg er bestemt ikke "blind for de skader fossilteknologien belaster os med". - Du må da have opdaget, at det er mit hovedargument (siden 1978) for at ønske mere kernekraft til erstatning for kul..

  • 9
  • 0

"Jeg er bestemt ikke "blind for de skader fossilteknologien belaster os med". - Du må da have opdaget, at det er mit hovedargument (siden 1978) for at ønske mere kernekraft til erstatning for kul.."

Hans Henriks yndlingscitat er hvor du siger at indregning af forurening som en omkostning ved fossiler - og at VE derfor reet er billigst - er svindel.

Spørgs selv Hans Henrik. Han bringer det i tide og utide.

  • 0
  • 4

Mange fordele ved elbiler:
1. Ingen forurening (støj og røg) ved selve kørslen. Gavner især i byer.
5. Elbiler egner sig bedre til småture end benzin - og især diesel.
6. Langt mindre vedligeholdelse og service (elmotorer er normalt vedligeholdelsesfri)


Kan vi hurtigt blive enige om at disse argumenter ikke er relevante ift at afgiftfritage biler?

Afgiftfritagelsen er et led i strategien for at komme væk fra at brænde kulstof, både ifm elforbrug og transport, som vi begge er enige om at det er vigtigt at komme væk fra.

Det andet kan løses med lyd- og partikelfiltre, og vedligeholdet er dit problem, ikke samfundets. Filtrene kan evt. holdes ude af beskatningen, men det har INGEN relevans for afgiftfritagelse af hele bilen.

Følgende har lidt mere relevans for energiomstillingen:

  1. 2-4 gange mere effektiv energiudnyttelse end benzin og diesel. Kører ca. 5 km/kWh.
  2. lader især om natten, hvor der som regel er overskud af el.


Hvis el'en er genereret på kulstof med lav elvirkningsgrad, så er # 2. jo et meget ringe udbytte af afgiftfritagelse, mens # 3. kan klares ved at lade være med at brænde kulstof af, hvis energien er i overskud.

Hvis vi tilføjer 1 mio elbiler, så får du nye problemer med elsystemet, som er langt større end at der pt er overskudsstrøm om natten, hvis ikke du udvikler elsystemet til det nye behov.

Tilbage er derfor denne, som er det eneste relevante ift at afgiftfritage elbiler:

  1. Omkring halvdelen af strømmen kommer i Danmark fra CO2-fri vind-, vand-, kernekraft og biomasse.


Når du tilføjer alle de elbiler, som du (og jeg) gerne vil holde afgiftfri en tid endnu, så stiger elforbruget.

Det giver os to muligheder:

  • A: Vi kan tilføje en CO2-fri energikilde, som leverer energi nok til det øgede forbrug.
  • B: Vi kan lade være, og så lade de fossile kraftværker skrue op for produktionen i stedet.

A: betyder ud fra en marginal betragtning at elbilerne kører 100% CO2-frit.
B: betyder at elbilerne kører på 100% på fossil energi, og kun marginalt mere effektivt end de nuværende ICEV'er.

Derfor giver det naturligvis kun mening at afgiftfritage elbiler, hvis vi samtidig tilføjer den CO2-fri kilde, som skal forsyne dem med energi.

Når elbiler afgiftfritages, er det jo ikke kun fordi det nye elsystem er til gavn for elbilerne, men også fordi elbiler er til gavn for elsystemet. Elbiler er jo ikke kræsne med hvornår strømmen produceres.

For selvom en elbil oplades med 100% vindmøllestrøm, så kører den jo lige godt om det blæser eller ej. ;-)

  • 4
  • 3

Søren og Christian: Når I ændrer på nummereringen, så er det svært at svare!
Derfor kort - uden numre:
Nul støj og røg i byer. Det er indiskutabelt, så ingen kommentarer.
Hvis der ikke er overskuds-el om natten, så lader man med den strøm, der altid er (evt. import).
Sørens pkt. A. Ja, det kan vi, og det bør vi. - Det har jeg agiteret for siden 1976.
Ikke enig i, at to af fordelene alene er en privat sag. Alle omkostninger (også de private) skal betales af borgerne, og det er med til at øge lønpresset, og belaste samfundsøkonomien.
At elbiler bliver billigere. Alm. ingeniørmæssig viden og fornuft tilsiger, at AC-elmotorer er MEGET simplere end benzin- og diesel-motorer. Og batterier er i princippet simplere end benzin-tank, rør, pumper/kompressor + lyddæmper (lydpotte!). Efter min menig er forbrændingsmotorer blevet billige på grund af 100 års udvikling, enorme styktal og stor konkurrence. - Men jeg indrømmer, at elektronikken til styring af batterier, opladning, konvertering m.v. først bliver billig, når styktallet 100-dobles.
Jeg indrømmer også, at CO2-fordelen halveres, når halvdelen af strømmen i DK er fossil, men det er vi jo mange, der ønsker ændret til noget bedre. - Man må gerne tænke langsigtet!
Kernekraft, UHAAAAAH-da-da: PHK må gerne komme efter mig, hvis han har saglige argumenter.
Resten er vi vist enige om.
Søren F: En total beregning af prisen (med miljøeffekter indregnet) for fossil energi kontra VE er så afhængig af de opstillede forudsætninger, at jeg aldrig har forsøgt det, og aldrig set en skudsikker beregning. Men det er slet ikke prisen, der er vigtigst. Selv hvis vindkraft var 2-3 gange dyrere end kul, gas og kk, så ville jeg vælge den, hvis den leverede en el-effekt, der fulgte behovet. Dette er ikke opfyldt, og det er et større problem end prisen. - Dette problem kan elbiler også være med til at reducere. - Det var mit pkt. 7 !!!

  • 4
  • 0

Søren F: En total beregning af prisen (med miljøeffekter indregnet) for fossil energi kontra VE er så afhængig af de opstillede forudsætninger, at jeg aldrig har forsøgt det, og aldrig set en skudsikker beregning.

Det synes jeg er en smule besynderligt. Begrebet "social cost of carbon" er righoldigt behandlet i litteraturen og et centralt begreb i cost benefit analyser (CBA). Her er et citat fra Yale Climate Connections - men der som sagt masser af referencer:

The EPA defines it as “an estimate of the economic damages associated with a small increase in carbon dioxide (CO2) emissions, conventionally one metric ton, in a given year.” The dollar figure assigned, then, “represents the value of damages avoided for a small emission reduction (i.e. the benefit of a CO2 reduction).” The current dollar value is $37 per ton of carbon dioxide emitted.

Greenstone, now director of the Energy Policy Institute at the University of Chicago, hastens to add, “It’s not just wonky cost-benefit. It’s what our grandchildren would want us to do.”

The figure, in other words, has a unique moral dimension. So perhaps, then, it’s our moral duty to understand it.

At beregningen ikke er "skudsikker" som du siger er da ikke et argument for at ignorere at der er en omkostning. Og hvad er iøvrigt en skudsikker omkostning. Prisen på akraft? Jeg må le.

Men du fortsætter så med ad du under alle omstændigheder vil fravælge vind fordi det ikke leverer en effekt der følger efterspørgslen. Nu er der jo ikke mange energiteknologier der kan levere den service. Heller ikke akraft. Hydro og gasturbiner er nok de eneste der kan levere "dispatchable" produktion fra den primære generator.

Det forekommer mig at du har en forkert vinkel på problemet. Det handler ikke om hvorvidt de primære generatorer (vindmøller, akraft) kan levere dispatchable energi, men om man kan lave et system der kan, et system hvori de índgår. Vind og VE i det hele taget kræver lager og back up faciliteter men så kan de også godt levere dispatchable energi. Ligesom akraft.

Det er selvfølgelig rigtigt at vind varierer som vinden blæser og derfor på kort sigt stiller større krav til kompensation for fluktuationer i både udbud og efterspørgsel. Et teknisk problem der kan løses. Det er også klart at set over længere tidsrum er vind og sol uhyre stabile og helt uafhængige af politiske forhold, konflikter og resource problemer. Det betyder også at VE er forbundet med uhørt stor både pris- og produktionsstabilitet i hele levetiden. Og så er der lige det med forureningen.

Du fokuserer kun på en enkelt egenskab og ignorer det samlede billede. Det er ikke rationelt.

  • 3
  • 3

Men reference til ovenstående om "Social Cost of Carbon" (SCC) er iøvrigt her hvad du skrev og som HHH er så glad for:

"3. De vil lægge 50 mia. kr pr år i afgifter på olie/kul/gas. En slags CO2-afgift. Det er helt fint, MEN.... denne afgift medregnes, når prisen for de fossile sammenlignes med prisen for VE (især vindmøller). DERVED bliver prisen for VE den samme som for kul !!! - Og konklusionen: VE kan altså betale sig!!!! - Kald det bare svindel, for det er svindel!"

http://ing.dk/artikel/hovedpunkter-i-klima...

At der er uenighed om hvad omkostningen er kan bl.a. ses her:

http://news.stanford.edu/news/2015/january...

Dvs ikke 37 men 220 $/ton

  • 1
  • 3

Søren F: Grunden til at jeg skrev, at det nu bliver mere indviklet, - og at jeg skrev, at totale beregninger af alle fordele og ulemper ved fossil energi, VE, og her elbiler .....
afhænger så meget af de valgt forudsætninger, at jeg ikke bruger dem i MIN argumentation. - Men du må gerne!
Så det var for at slippe for denne diskussion, at jeg skrev, hvad jeg skrev.
Sagt på en anden måde: I min argumentation bruger jeg mest kvalitative sammenligninger, ikke kvantitative:
Det gælder for klimaproblemerne, hvor f.eks. de berømte to grader er et fup-tal. Fysikken siger, at temperaturen stiger og vil stige (det er nok i min argumentation), men jeg holder mig langt fra at benytte de to grader.
Om elbiler: de medfører så mange fordele, at det er mig ligegyldigt, om de er 2-4-6-8 gange mere miljø- og klimavenlige end benzin.
Noget lignende gælder for kernekraft kontra fossil energi. For tyve år siden beregnede den amerikanske lægeorganisation (pr hukommelse), at kk totalt set havde 20-25 gange mindre helse- og miljø-effekter end kul. - Men for mig er nok, at de ikke udsender røg, og at de kun udsender ca. 6% så meget CO2 som kul, og de 6% må for mig gerne være 4-6-8-10%. Det ændrer ikke min stillingtagen. Jeg mener nemlig, at de globale klimaændringer er og bliver Verdens største problem, og derfor skal de modvirkes med alle "rimelige" midler (kernekraft, vindkraft, solenergi, vandkraft og biomasse - og naturligvis effektiviseringer, besparelser, elbiler, LED-lamper, varmepumper, m.m.).
Og denne holdning har jeg arbejdet på at udbrede siden 1977, hvor jeg skrev mit første (af ca. 2000) indlæg i aviserne, især i Politiken, Ingeniøren og på REO.dk

  • 6
  • 2

Søren, Tak: Jeg er helt rørt over, at du citerer mine kloge ord for 4 år siden!
Det var jo Klimakommissionen, der mindst brugte to manipulationer om fremtiden (2050). Dels opdigtede de en CO2-afgift, der blev valgt, så den præcis gjorde kul lige så dyr som VE, - dels gættede de på, at samfundet ville blive så "elektrisk", at elforbruget ville være det dobbelte af nu. Det gjorde de for at få "plads" til vistnok fire gange så mange vindmøller som nu. - Det troede jeg først på, men tvivler nu!
Det var eksempler på "anvendt politisk korrekthed" - og rapporten har vistnok ikke haft nogensomhelst betydning siden. - Det var også dem, der først antog biomasse for at være CO2-neutral. - Men senere erklærede to deltagere, at det var forkert, og at især træpiller fra fjerne lande bestemt ikke er CO2-neutrale... Det er korrekt, men så røg de samme to ud ad tangenten og afslørede, at de ikke forstod, at f.eks. dansk brænde faktisk er CO2-neutralt (bortset fra fældning, bearbejdning, transport, m.v.)
Misforståelsen er forklaret grundigt på REO.dk. (FAQ).
Jeg håber, at disse eksempler understøtter min begrundelse (i forrige indlæg) for at se kvalitativt og ikke kvantitativt på visse rapporters troværdighed.

  • 2
  • 2

Dels opdigtede de en CO2-afgift, der blev valgt, så den præcis gjorde kul lige så dyr som VE


Holger, så vidt jeg husker har du aldrig dokumenteret at den afledte omkostning af CO2 er noget Klimakommissionen har 'opdigtet', med det formål at gøre det ligeså dyrt som VE, eller om det måtte have basis i grundigere undersøgelser, så som de to Søren F. henviser til, som siger 220$ pr ton CO2.

Omregnet til kulkraft, som udleder 0,3 kg CO2/kWh, svarer det jo til 40-50 øre/kWh - så det er da ikke spor svært at finde beregninger, der viser at ALENE de afledte miljøomkostninger fra kulkraft er mindst ligeså dyrt som VE, så det behøver man da ikke at 'opdigte'.

Jeg synes du mangler en noget bedre begrundelse - om ikke ligefrem fældende beviser - at beskylde Klimakommissionen for svindel!

Havde du nøjes med at sige at du følte dig stødt, efter dine mange års forsøg på at få VE til at fremstå omsonst, så havde det været mere forståeligt.

  • 3
  • 1

Fossil-alternativer til Tesla er vel Audi A4, med eller uden Avant

Jeg tænkte på private bilejere i den sammenligning.
Nogle nævner Opel Astra Stationcar, Toyota Avensis m.fl. Tesla foreslår BMW 520d som sammenligning :
http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/tesla-d...

Det interessante er at 80% af fossil-luksusbiler ifølge Tesla sælges via leasing, og eksporteres efter udløb af leasing. Dermed er afgiftlandskabet drastisk anderledes end det ser ud til, således at Teslas fossil-konkurrenter bidrager cirka det samme til statskassen som Tesla.
Mon ikke, som andre har nævnt, at de 450mio kr blot er et politisk forhandlingsværktøj som bruges som murbrækker og lokkemad til at trække oppositionens vigtigste krav frem og fjerne dem.

Iøvrigt vil alle sammenligninger med Tesla være klodsede, for den er så anderledes at den har skabt sin egen niche på godt og ondt. "Imitation is the highest form of flattery" - når konkurrenterne kopiere éns teknologi, bekræfter de at man har ramt rigtigt.

  • 1
  • 0

En Tesla er kun en luksusbil, såfremt du kun skal køre 20 km - frem og tilbage hver dag. Hvis du vil erstatte din nuværende, som benyttes til jævntlige ture til familien 300 km væk er Tesla ikke luksus, da der ikke findes alternative el-biler med denne rækkevide.

  • 1
  • 1

Søren F: Jeg har kløet mig grundigt i nakken, men forstår simpelt hen ikke din logik!
Jeg er enig i, at miljøeffekterne er større for kul end for VE, naturligvis! - Min kritik af VE går ikke på miljøet, kun lidt på prisen, men 90% på, at VE (undtagen vandkraft) ikke leverer varen efter et moderne samfunds behov. Og det kan jeg dokumentere!!
Ok, Søren L, jeg burde have skrevet, at de efter min vurdering "valgte" en CO2-afgift, så de opnåede det, de ville. - Det kan ikke anfægtes!!
Det er næppe svindel i juridisk forstand, men kreativ bogføring.
OG igen: ... vi behøver ikke at diskutere miljøkonsekvenserne ved brug af kul, for vi er 100% enige om, at de på langt sigt bør erstattes af "bedre" energier. Uanset prisen for kuls ulemper.
Jeg vil ikke gentage, hvad JEG ville erstatte kullene med, for så genoptager I en debat om pris, miljøpåvirkninger og om problemer, der ikke er løst, og som har meget lidt med trådens el-biler at gøre.
Til Torben: Efter at have kørt 2-300 km i to Tesla'er, skønner jeg, at vi skal op i nærheden af Audi A8, 4,2 liter, for at opnå nogenlunde samme plads og kørekomfort som Tesla 85 S.

  • 2
  • 0

Søren F: Jeg har kløet mig grundigt i nakken, men forstår simpelt hen ikke din logik!
Jeg er enig i, at miljøeffekterne er større for kul end for VE, naturligvis! - Min kritik af VE går ikke på miljøet, kun lidt på prisen, men 90% på, at VE (undtagen vandkraft) ikke leverer varen efter et moderne samfunds behov. Og det kan jeg dokumentere!!

Hvis vind (og sol) forventedes at levere direkte til min stikkontakt - så ja, det er ikke hvad vi har brug for. Men det er jo heller ikke tilfældet. Vind skal kobles til lager systemer, back up systemer og distributionsnet. Og det er det jo også.

Det samme gælder jo for alle andre teknologier, blot med varierende parametre. Hvis akraft var koblet direkte til vores stikkontakter ville det jo heller ikke fungere. Akraft er ikke vandkraft men har brug for både lager, backup og dirtsibutionsnet

Så hvad er det du ikke forstår?

  • 1
  • 0

Søren F: Jeg har kløet mig grundigt i nakken, men forstår simpelt hen ikke din logik!
Jeg er enig i, at miljøeffekterne er større for kul end for VE, naturligvis! - Min kritik af VE går ikke på miljøet, kun lidt på prisen, men 90% på, at VE (undtagen vandkraft) ikke leverer varen efter et moderne samfunds behov. Og det kan jeg dokumentere!!

Hvis vind (og sol) forventedes at levere direkte til min stikkontakt - så ja, det er ikke hvad vi har brug for. Men det er jo heller ikke tilfældet. Vind skal kobles til lager systemer, back up systemer og distributionsnet. Og det bliver det jo også.

Det samme gælder jo for alle andre teknologier, blot med varierende parametre. Hvis akraft var koblet direkte til vores stikkontakter ville det jo heller ikke fungere. Akraft er ikke vandkraft men har brug for både lager, backup og distributionsnet. Hvis akraft kører som baseload dog kun back up og distributionsnet.

Så hvad er det du ikke forstår?

  • 0
  • 0

Ok, Søren L, jeg burde have skrevet, at de efter min vurdering "valgte" en CO2-afgift, så de opnåede det, de ville. - Det kan ikke anfægtes!!
Det er næppe svindel i juridisk forstand, men kreativ bogføring.


Jamen, Holger - det er da stadig at beskylde Klimakommissionen for svindel - nu bare pakket ind i ordkløveri!

Vi mangler stadig dit bevis for at den afledte CO2-omkostning fra kulkraften var noget de "valgte", og ikke noget der var funderet i saglig vurdering.

Hvis du mener din påstand ikke kan anfægtes`(endda med to !!), så må den da være let at dokumentere ?!?

Kan man formå dig at poste den dokumentation?

  • 1
  • 1

@Holger:

Min kritik af VE går ikke på miljøet, kun lidt på prisen, men 90% på, at VE (undtagen vandkraft) ikke leverer varen efter et moderne samfunds behov. Og det kan jeg dokumentere!!


VE - i særdeleshed vindmøller - skal ikke "undtages" ellers ses bort fra vandkraft. Vindkraft er en formidabel komplement til vandkraften i Norden - meget bedre end f.eks. atomkraft.

Det har jeg dokumenteret utallige gange, ikke mindst de mange gange du og jeg har diskuteret begrebet "backup" - men det synes jo at være en ubekvem kendsgerning for dig.

Fremover synes jeg bare du skal læne dig tilbage og observere hvad svenskerne vælger at investere i, nu og fremover. De har jo rige erfaringer med både vindkraft, atomkraft og vandkraft.

  • 2
  • 1