Venstre om træpille-bonanza: Vi risikerer at fyre for gråspurvene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venstre om træpille-bonanza: Vi risikerer at fyre for gråspurvene

Forud for de politiske drøftelser om afgifter på biomasse melder flere politiske ordførere nu ud, at de er bekymrede for, om omstillingen fra kul til træpiller er fornuftig.

Især Venstres energi- og klimapolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt, efterlyser en 'timeout', hvor parterne i energiforliget i de kommende måneder genovervejer den danske strategi med mere biomasse.

»Vi risikerer at spilde syv milliarder kroner og give danskerne en markant højere varmeregning for at gennemtvinge en omstilling, som vi ingen sikkerhed har for er en gevinst for miljøet og klimaet,« siger Lars Christian Lilleholt.

Udmeldingen kommer efter en serie af artikler i Ingeniøren, der blandt andet har kortlagt, at danske kraftværker vil importere massive mængder træpiller de kommende år, selvom en lang række forskere, herunder tidligere medlemmer af Klimakommissionen, advarer om, at der hersker usikkerhed om klimaeffekten. Træpillerne risikerer at være endnu værre for klimaet end de kul, de erstatter.

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

Ifølge Lars Christian Lilleholts oplysninger vil omstillingen til biomasse på de decentrale kraftværker give et øget afgiftsniveau på 1,5 til 2 milliarder kroner om året, fordi det er dyrere at bruge biomasse end kul.

»Hvis vi så ikke får den ønskede klimagevinst, så svarer det til at fyre for gråspurvene,« siger Lars Christian Lilleholt.

Ordfører: Svært se miljøgevinsten i træpiller

Venstres ordfører vil have Danmark engageret i at arbejde for enten nationale eller fælles europæiske krav til træpiller. Han lægger samtidig op til at differentiere afgifterne på eksempelvis træpiller, træflis og halm, så de afspejler klimagevinsterne.

»Jeg har enormt svært ved at forklare ude i forsamlingshusene, at det er miljømæssigt fornuftigt at sejle træpiller tværs over Atlanten, når lagrene af halm i Danmark vokser massivt, og leverandørerne har svært ved at komme af med det,« siger han.

Reaktionerne kommer efter en række af artikler i Ingeniøren, som er blevet læst grundigt på Christiansborg, og ligesom Lars Christian Lilleholt ønsker ordførerne fra både Socialdemokratiet og Enhedslisten en nærmere drøftelse af omstillingen til biomasse.

»Når videnskaben kommer og stiller tingene i et nyt lys, så er vi nødt til at se nærmere på det. Vi må ikke være dogmatiske og følge en fastlagt linje. Biomasse skal levere de forventede CO2-reduktioner, ellers giver det ingen mening hverken for miljøet eller statskassen,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S), klima- og energiordfører for Socialdemokratiet.

Frikvarteret er slut

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil vil bioenergianalysen - der bliver offentliggjort om cirka tre uger - være det endelige udgangspunkt for, at politikerne kan lægge en strategi for brugen af biomasse i Danmark i fremtiden. Hun garanterer, at et nyt klimaråd, som blev lanceret i begyndelsen af denne uge af klima- og energiministeren, ikke giver politikerne et frikvarter.

»Klimarådet er et procesredskab. Rådet skal hjælpe med at føre vores beslutninger ud i livet. Og beslutninger om biomasse i fremtiden vil vi tage på baggrund af den kommende bioenergianalyse,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Enhedslisten: Stil nationale krav

Om hun vil arbejde for differentierede afgifter, vil hun først afgøre, når bioenergianalysen foreligger, men Enhedslisten har derimod for længst gjort sin holdning op.

Partiet ønsker ikke differentierede afgifter, men en udregning af klimagevinsten for hver enkelt type biomasse samt et nationalt CO2-regnskab, der afspejler klimaeffekten/gevinsten og ikke bare kalder al biomasse for CO2-neutralt.

Samtidig vil Enhedslisten have indført danske kriterier for biomasse, og klima- og energiordfører Per Clausen forventer, at det vil få Danmark til at skrue ned for biomassen.

»Bioenergi bør slet ikke indgå som et væsentligt strategisk element i dansk energiforsyning - hverken på den korte eller den lange bane. Og vi kan undvære det, hvis vi i stedet satser mere på sol og geotermisk energi,« siger Per Clausen, der dog godt vil se nærmere på mulighederne for at udnytte biomasse fra danske skove.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med alle de 7 milliarder mennsker der er på jorden og alle vores dyr de prutter metan det må da give noget er det nogen her der ved hvor meget det drejer sig om?

  • 0
  • 9

Danmark har europas næststørste forbrug af piller

  • og hvis vi dertil lægger tabletter, fra apoteket såvel som fra 'Æblet' mfl., kommer vi nok op på guldmedaljeskamlen! :)
  • 2
  • 4

Så vidt jeg ved er det stadig svært at afbrænde halm bl.a. pga. det høje indhold af Cl. Sidst jeg blev præsenteret for det var halm kun en lille del af det samlede brændsel i kedlerne for at undgå for store problemer.

  • 3
  • 0

Nu har debatten om Goldman Sachs kun fokuseret på havvind (plus olie + gas). På trods af frasalget af forskellige forretningsområder i 2012 har DONG dog ikke reduceret sine planere med biomassen, der går ud på at fordoble indsatsen på deres kraftværker allerede indtil 2016 (i forhold til 2012).
Når dette nu i det væsentlige er træpiller, bør kravet om en TIME-OUT have konsekvenser i forhold til DONGs aktiesalg til Goldman Sachs: Enten direkte time-out for finansudvalgets godkendelse i morgen, torsdag, eller et efterfølgende indgreb, såfremt der er tid til det.
Ellers forstår jeg ikke udmeldingernes realisme!
Jeg sender gerne uddybende materiale, f.eks. om flere amerikanske miljøorganisationers plus videnskabsfolks henvendelse til EU-Kommissær Günther Öttinger fra efteråret om at ændre politikken.

  • 1
  • 0
  • det kunne tænkes at prisen som landmanden skal have for sit halm er for høj i forhold til hvad det koster at importere træpiller

Noget andet er det høje syre indhold - det tærer på systemet - højere drifts og vedligeholdelses udgifter til følge.

Måske man bare skulle give halmen til de grise der ikke har noget at beskæftige sig med ?
- eller pløje det ned - det ville spare lidt på nærringstof tilførselen og forbedre jord strukturen.

  • 1
  • 0

"træpiller tværs over atlanten", hmm så tror jeg de har drejet forkert da de sejlede ud fra Lithauen ;)

men super god ide at blive ved med af fyre med kul ;)

også meget underholdende at lagrene af halm vokser, sidste vinter manglede de halm her i en grad så de måtte importere 6000 ton træpiller, de kom dog ikke over atlanten

LC Lilleholt udtaler sig igen stik imod bedre vidende og hans post i Dansk Fjernvarme fornægter sig på ingen måde....

ufatteligt at dansk fjernvarme og deres proselytter ikke kan sige et sandt ord så længe de kan finde på nye løgne.....

  • 2
  • 0

Enhedslistens forslag om at regulere afgiften efter de enkelte brændslers klimapåvirkning, er logisk.
Men hvorfor står der så: "Partiet ønsker IKKE differentierede afgifter, men en udregning af klimagevinsten for hver enkelt type biomasse samt et nationalt CO2-regnskab, der afspejler klimaeffekten/gevinsten og ikke bare kalder al biomasse for CO2-neutralt".
Jeg troede, det var det, der kaldes differentierede afgifter !!!
Biomasses CO2-neutralitet er jo særdeles afhængigt af måden, det frembringes på.
Dansk brænde er CO2-neutralt, bortset fra forarbejdning og transport, mens træpiller, der kommer fra lande, der fælder mere skov, end de genplanter, ikke er CO2-neutralt. Lang transport trækker også ned i CO2-regnskabet.
Så differentierede afgifter er rimelige, men svære at beregne helt retfærdigt!

  • 1
  • 0

danmarks energi forbrug per anno, pt og ca 2010-2020;

elektricitet - 40.000.000.000 kwh
transport - 250.000.000.000 mj
varme - 250.000.000.000 mj

til danske kraftvarme vaerker importeres aarligt traeflis fra et skovareal i de baltiske lande og rusland paa stoerrelse med sjaelland, ca 7.000 km2, eller 700.000 hektar.

til danske dyrehold importeres aarligt sojaboenner fra et lignende landbrugs areal i sydamerika. det areal kunne omlaegges til elefant graes, eller pernisettum purpurum.

soja boenner producerer 3-5 ton per hkt per anno. pernisettum purpurum kan producere op til 100 ton volatile solid per hektar, muligvis endda op til 200 t volatile solid.

pernisettum purpurum kan hoestes og snittes hver 6-8 uge, hvis der goedes og vandes tilstraekkeligt. der er ikke problemer med pesticider, som der p.t. findes med soja.

silagen er velegnet til dyrefoder, og er ogsaa anvendeligt til aneorob forgaering, hvilket i cowi's analyse for nylig blev anset for og vaere en af de mest effektive teknologier.

fordelen ved biogas anlaeg frem for de andre biomasse, sol, vind og hydro teknologier, er at bio gas anlaeg kan producere stroem, naturgas eller ch4 til transport, og varme.

derudover er den overskydende digestate velegnet som goednings og jordforbedrings produkt, hvad der vil spare omkring liggende landbrug i kunstige goednings midler.

...

en thermofil AD reaktor paa 6.500 m3, hvor temperaturen reguleres med koelevandet fra gas motorerne, kan omsaette 5 kg vs per m3 per dag, eller 65 t if 50% moisture.

der udvikles op til 650 nm3 biogas per ton vs biomasse, gassen er 57-58% methan eller ch4, og 43-42% kuldioxid eller co2, og xx promiller hydrous sulphide, der bortrenses.

dermed kan en reaktor producere ca 148 millioner mj ch4 om aaret, hvad der raekker til og drive 2 enkelt staaende 1 mw gas motorer, hvis virknings graden er 40-45%.

deres aarlige stroem produktion ved 8.000 timers operations tid, og 88% effektiv levering til net, vil vaere 8.000 timer * 2 mw * 88% => ca 14.000.000 kwh om aaret.

deres aarlige varme produktion ved 8.000 timers operations tid, og ca 95% effektiv levering til fjernvarme roer, er det samme, 14 gwh*3.6 * 95% = ca 48.000.000 mj.

ydermere vil det vaere muligt og rense gassen for co2 og h2s, saaledes den rensede natur gas vil vaere anvendlig i transport sektoren, dvs ch4 = 148.000.000 mj.

hermed kan to af ovenstaaende biogas reaktorer, med 2-3 motorer og gas rensning, producere al stroem, varme og ch4 for transport, til en by paa 3500 hus stande.

...

hele danmarks nuvaerende stroem, varme og transport gas behov, kunne daekkes af ca 3500 af ovenstaaende anlaeg, med hver 2*6.500 nm3 og 3 mw gas motorer.

et saadant anlaeg kan installeres turn key til ca 10 millioner us$, eller ca 55 millioner dkr - ved en omstilling paa 100 aar skal der kun bygges 35 anlaeg om aaret.

det vil koste 35*10 mill us $ om aaret, hvilket ved en aarlig gdp i danmark paa 315 milliarder $, svarer til ca 0.12% (af) gdp/anno - midler der burde kunne findes (...)

biomassen kan naturligvis ikke produceres lokalt, da den maksimale produktion per hektar paa vores breddegrader, er ca 45 t med et vand indhold paa ca 50%.

men hvis de ca 700.000 hektar i sydamerika, der i oejeblikket leverer sojaboenner til de danske dyrehold, omlaegges til pernissetum purpurum, er biomassen der.

spoergsmaalet er saa bare om det er mest effektivt og transportere biomassen i ensilage form, i kraft piller med et vand indhold paa 10-15%, eller i lng gas form.

in any case, 20% af det globalt tilgaengelige landbrugsareal, kan forsyne hele verdens energi forbrug med ovenstaaende teknologi - biomassen skal bare flyttes.

...

et indspark til food versus fuel debatten, og den om sustainable biomasse produktion.

carbon cyclen i ovenstaaende er lidt mindre en almindelig natur gas, ca 45-50 g/mj.

energi kilden er vedvarende (sol), og vi kan nedbringe co2 udledning med 8 gt/anno.

...

jeg kan foredrage lidt mere om levelized cost of energy, levelized emission of energy, og hvilke andre udfordringer der er ved og bygge og drive ovenstaaende lidt senere, men det er muligt og producere en liter of gasoline equivalent til under en krone, og en kwh til under 50 oere, hvis det er muligt og koebe biomassen fra dem der dyrker den, til en pris der ligger omkring 50 kroner/t.

50 kroner per ton lyder maaske ikke af meget, naar knuste majskolber kan saelges til nordtyske biogas anlaeg til omtrent 350 kr per ton - men majs herhjemme producerer typisk 45 ton/hektar, hvor der 25 grader nord og syd for equator, kan dyrkes op imod 450 ton p.p./hektar, under de mest gunstige vandings og goednings forhold. saa bliver der lidt til baade lastbiler og rederierne.

...

references;

http://kch.zf.jcu.cz/vyzkum/publikace/sepa...
http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/Ny...
http://www.relabenergy.com/index.html
http://en.wikipedia.org/wiki/ISO_14000
http://www.feedipedia.org/node/12368
http://en.wikipedia.org/wiki/Soybean

  • 1
  • 0

jeg oplyses af bedre vidende, at det er soja skraa lavet af restprodukter fra andre sojaprodukter, der importeres til de danske dyrehold, og ikke rene sojaboenner. arealet er altsaa ikke betinget af det behov vores dyrehold stiller til sojaskraa, men af eftersporgslen paa de andre sojaprodukter.

er der yderligere fejl i ovenstaaende forberedende oevelser, maa i endelig kaste jer over dem..

  • 0
  • 0