Venstre: Øg den offentlige forskning til 1,5 pct. af BNP

Illustration: Nanna Skytte

Da coronakrisen sendte det danske bruttonationalprodukt på nedtur, frygtede forskningsverdenen og dens mange støtter, herunder Ingeniørforeningen (IDA), at der ville blive færre penge til forskning i 2021, hvis man opretholdt, at den offentlige finansiering skulle vedblive at være på 1,0 pct, af bruttonationalproduktet.

Til store glæde for alle kom regeringen med 750 mio. kr. ekstra til grøn forskning, der sikrer, at det absolutte beløb, der bliver brugt på offentlig finansieret forskning, er det samme i 2021 som i 2020.

Læs også: Forskning holder skindet på næsen i finanslovsforslag

Men IDA m.fl har længe argumenteret for, at det offentlige forskningsbudget burde øges til 1,5 pct. af BNP.

Dette erklærede Venstres forskningsordfører Ulla Tørnæs, der er tidligere minister på området, sig enig i på det årlige uddannelses- og forskningspolitiske topmøde på DTU.

»Vi bør øge procenten til 1,5 i 2030. Det vil være en fin vision. Det vil jeg tale med Troels Lund om (Troels Lund Poulsen er Venstres finansordfører, red.).«

Bemærkningen kom, efter at Birgitte Nauntofte, der er adm. direktør for Novo Nordisk Fonden, i et indlæg havde argumenteret for en flerårig ramme for de offentlige forskningsbevillinger.

»De offentlige forskningsbudgetter bør ikke alene være konjunkturbestemte. Det er ikke godt med den usikkerhed,« sagde hun.

Ulla Tørnæs holdt dog fast i, at 1 pct.-målet har været ufatteligt vigtigt.

»Procentmålet skal vi holde fast i.« Men hun ser det altså gerne øget.

Det er ikke en tanke, som er helt fremmed for andre partier.

Da Ingeniøren afholdt et valgmøde i maj 2019 som optakt til Folketingsvalget, erklærede den nu nyudpegede politiske leder af Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, sig dengang enig i at sætte en ny og højere procentsats som mål for offentligt finansieret forskning.

Lad os i det mindste få en ren procent

På mødet mente flere fra forskningsverden, at man måske blot kunne begynde med at regne med en ren procentsats.

Dels indgår i den ene procent nemlig en række projekter i bl.a. regionerne, som flere forskningsordførere, heriblandt Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, erkendte nok slet ikke var forskning.

Et andet problem er, at de bevillinger, som danske forskere henter fra EU, medregnes. Det betyder, at hver gang en dansk forsker har succes med skaffe en stor bevilling fra EU, bliver vedkommendes kolleger straffet ved, at den danske stat skærer tilsvarende ned på de danske bevillinger.

Finansministeriet er stopklodsen

»Men det er svært at overbevise Finansministeriet om, at vi skal have en mere ren procent.« berettede Jens Henrik Thulesen Dahl.

Hvad er forhindringerne, blev der spurgt ind til fra flere?

»Det er selvfølgelig økonomi,« sagde Ulla Tørnæs.

Det bliver interessant at se, om Ulla Tørnæs kan få sin egen finansordfører med på tanken om enten en ren procent eller en højere procent, og om noget tilsvarende kan ske i andre partier.

Generelt forekommer der nemlig at være større enighed end uenighed blandt forskningsordførerne om, hvad der skal gøres.

Uenigheden har hidtil ikke været mellem partiernes forskningsordførere, som på et tidligere topmøde har erklæret sig Loyal to Science, men mellem forskningsordførerne og finansordførerne.

Skal man pege på en politisk uenighed, er det generelt den til enhver tid siddende regering, der holder lidt igen, og den til enhver tid siddende opposition, der ønsker større forskningsbevillinger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi må håbe det holder ved, når/hvis Venstre igen sidder med nøglen til statskassen.

Lad os også håbe at grundforskning får hovedprioritet. Anvendt forskning og forskning med et klart mål skal erhvervslivet nok selv klare, men der skal være noget at starte fra.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten