Venstre kalder rundbarbering af grøn støttepulje »grotesk«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venstre kalder rundbarbering af grøn støttepulje »grotesk«

Illustration: Vestas

Venstre vender sig imod, at efterfølgerne på regeringsmagten, Socialdemokratiet, har skåret voldsomt ned på en ellers succesfuld tilskudspulje til solceller og vindmøller.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skar over halvdelen af puljen, 339 ud af 597 millioner kroner, da Energistyrelsen i sidste uge offentliggjorde betingelserne for udbuddet.

Læs også: Minister rundbarberer udbud af grøn strøm: Helt uacceptabelt, siger industrien

Dan Jørgensen begrundede rundbarberingen med, at de teknologineutrale udbud, hvor solceller og vindmøller konkurrerer om at levere mest vedvarende energi for støttekronerne, sidste år gav langt billigere priser end ventet. Således kunne der for sidste års pulje, som også var på omkring en kvart milliard kroner, støtte 200 MW ny kapacitet (målt som landmølleækvivalenter), hvor forventningen var blot 40 MW.

Læs også: Teknologineutralt udbud gav fem gange så meget VE-kapacitet som forventet

Siden er en del solcelleparker helt uden støtte offentliggjort, hvilket Dan Jørgensen har henvist til. Men en samlet energibranche langede ud efter rundbarberingen af støttepuljen, først og fremmest fordi den skete helt uden varsel, og efter at aktørerne på markedet havde forberedt sig grundigt.

V: Vi ville have mere grøn energi for pengene, ikke skære ned

Heller ikke Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, giver meget for ministerens argument om, at der kommer rigeligt med grøn strøm, fordi tilskuddet per kWh bliver så lave, sidste år 2,28 øre per kWh oven i markedsprisen over en periode på 20 år.

»Vores teknologineutrale udbud har revolutioneret sektoren. De var en bragende succes,« mener han.

Thomas Danielsen kalder det overraskende, at den nuværende regering vælger at skære ned på tilskuddet til grøn strøm, også selv om klimaministeren har lovet, at de sparede millioner skal bruges til den kommende klimaplan.

»Vi har ønsket mere grøn omstilling for pengene, ikke at vi skulle skrue ned for bevillingerne, fordi priserne blev lave. Det er helt grotesk,« siger han.

Thomas Danielsen og Venstre kan dog ikke stille noget op over for rundbarberingen af tilskudspuljen. Puljen blev oprettet med en aftale mellem den forrige regering og Dansk Folkeparti, og de partier har ikke længere flertal.

Radikale: Hvis vi får for lidt sol og vind, skruer vi op næste år

Flertallet har Dan Jørgensen i stedet fundet hos de partier, som har underskrevet forståelsespapiret, som bragte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet. Ingeniøren ville godt have spurgt den radikale klimaordfører, Ida Auken, om, hvorfor hun støtter at skære ned på puljen, og hvilket indtryk industriens protester har gjort på hende. Det lykkedes imidlertid hverken at få interview eller en skriftlig korrespondance op at stå. I stedet har partiets pressetjeneste sendt denne korte udtalelse fra ordføreren:

»Vi har efter overvejelser bakket op om ministerens forslag for at undgå at betale overpris for vind og sol, der jo nærmest kan bygges uden økonomisk tilskud i disse år. Hvis det mod forventning viser sig, at der ikke kommer det forventede antal megawatt ud af den nye pulje, ønsker vi, at der skal rettes op året efter.«

Enhedslisten energiordfører, Søren Egge Rasmussen, tager derimod telefonen og konstaterer, at partiet hele tiden har været skeptisk over for udbudsmodellen.

»Vi synes ikke, at ordningen med fast støtte over 20 år er den bedste model. Branchen foreslog selv en garanteret pris for strømmen i nogle få år, og det har jeg taget til efterretning,« siger han.

Enhedslisten ordfører tilføjer, at rygtet siger, at der er færre bydere i år end sidste år. Branchen kritik indikerer ellers, at projektudviklerne var klar til at sætte solceller og vindmøller op til samme priser som sidste år.

»Sådan et udbud er ikke den eneste måde at udbygge den vedvarende energi. Jeg er sikker på, at vi skal have flere havmølleparker. Det skal der afsættes penge til, hvis ikke udbuddet kommer ned på et nul,« argumenterer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forstår ikke hvad regeringen og støttepartier forventer at få mere for pengene, men måske er det slet ikke et spørgsmål om at få mest muligt for pengene, men mere om at støtte biobrændstof og biomasse, men som i sidste ende vil koste forbrugerne langt mere uden en reel reduktion af vores co2 udledning.

  • 6
  • 5

Det er betænkeligt at både Siemens og Vestas fritstiller ca 1200 arbejdspladser samtidig med at regeringen skære 339 mil støttepenge.

  • 4
  • 5

Harry Jensen

Jeg finder dit indlæg nær uinteressant, fordi du ikke oplyser, hvad det – hverken fremskaffelses- eller anvendelsesmæssigt – er for noget ”biomasse”, du skyder på.

Energiudnyttelse af mange lokale organiske restprodukter, som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div andre kommunale og industrielle restproduktstrømme, der ellers vil forurene og hurtigt afgive både CO2 og stærkere klimagasser, kan typisk gøres CO2-negativt. Og - især hvis anvendt på effektive centrale kraftvarmeværker - kan der ydes særlig værdifuld back-up til fluktuerende ”vind og sol”. Alternativt bliver der behov for store beløb til en hel masse (ekstra) dyr/arealkrævende/uskøn/tabsbehæftet dårligt udnyttelig fluktuerende kapacitet, el-til-el-lagring, el-transmission og underskudsgivende el-udveksling med nabolandene, ligesom alternativ miljøvenlig disponering af samfundets mere eller mindre forurenede restproduktstrømme kan blive en dyr – frem for en indtægtsgivende - ”affære”.

Det er også en god idé at benytte bæredygtigt opnået træaffald fra skove, der plejes med primær henblik på produktion af gavntræ og med henblik på således at sikre, at skovene – også langsigtet - forbliver effektivt kulstofindbindende, - herunder for løbende at reducere risikoen for voldsomt kulstoffrigivende, iskapperne sortsværtende og livstruende skovbrande.

Hvis vi nu - både hurtigt og langt - skal ”ud over stepperne” med både VE-andelen og CO2-reduktion, tror jeg, at det mest kost-effektive, der forholdsvis kortsigtet kan gøres, er at understøtte en bevaring/konvertering/nybygning af mindst 2-3 GW biomassebaseret kapacitet på de effektive centrale kraftvarmeværker, for så evt. at begrænse den mindre effektive anvendelse af biomasse til fortrinsvis direkte produktion af lavværdig varme.

Det bliver næppe let at få investorerne til at vende tilbage til en kraftvarme-branche, der er blevet mishandlet af hyppigt meget lave el-markedspriser, men det kunne tænkes at være både hensigtsmæssigt, effektivt investeringsdrivende og alligevel støttemæssigt nær gratis f.eks. at garantere værkerne en mindste kWh-pris i årets fire-fem tusinde dyreste timer. - Dette evt. suppleret med en belønning for – biomassebesparende - at holde tilbage i tidsrum med moderate el-priser (hvilket de fluktuerende producenter med fornuft kunne pålægges at betale for).

Grunden til, at jeg tror, at udgiften til at garantere en (tilstrækkelig) mindste kWh-pris kunne blive nær gratis er, at det betyder rigtig meget for el-fremstillingsprisen, hvis der i høj grad kan fyres med billige/gratis/negativt prissatte organiske restprodukter. Dette kræver imidlertid en videreudvikling, som er gået i stå grundet meget dårlige rammebetingelser, herunder politikernes meget ensidige støtte til hyppigt og stærkt markedspristrykkende fluktuerende VE, som hidtil ikke ”selv” har skullet bære omkostningerne til bl.a. ekstra el-transmission, lagring og back-up.

Hvis politikerne således gerne vil have øget VE-andel, forsyningssikkerhed og CO2-reduktion nær gratis, ville det også hjælpe, hvis der også blev etableret rammebetingelser, der giver kraftvarmeværkerne en passende sikker udsigt til indtægter dels for en ligeledes meget hensigtsmæssig (bl.a. vandmiljøskånsom og fosforimportbegrænsende), regional omfordeling af kompakt, lugtfri, ikke sygdomsspredende, effektivt termisk oprenset, næringsstofrig aske og dels for produktion af (bio-)koksrig aske for billig, særdeles stabil og potentielt jordforbedrende (og da selvforstærkende) deponering af kulstof.

Jeg håber, at det er den slags større fornuft, politikerne - nu langt om længe - er på vej med, hvilket dog ville være overraskede set i lyset af de mange tåbeligheder, der desværre har været meldt ud vedr. - typisk meget dårligt defineret - ”biomasse”.

  • 3
  • 0

Harry Jensen

Du ignorerer bl.a. min pointe, - at der er stor forskel på "biomasse" med hensyn til både frembringelse og anvendelse.

Se gerne biomasse(/bioenergi) i et dimensionsløst koordinatsystem, hvor du har det klimamæssige relateret til brændselstypen/frembringelsen (inkl. evt. påvirket kulstofindbinding/afgivelse i/fra marken/skoven og CO2 emission grundet transport) på x-aksen og nyttevirkningen af anvendelsen på y-aksen. Det der ligger højt til højre i 1. kvadrant er det bedste og nederst tv. i 3. kvadrant finder du det ringeste (som vi er enige om at undgå). Diskussionen er meningsløs spild af tid, hvis der ikke skelnes!

Man kunne indføre en 3. dimension til det økonomiske, og ellers bare underforstå, at økonomien/støttebehovet selvfølgelig også er vigtig og skal beregnes. Dette bør ikke mindst gøres for hele energisystemet under ét (grundet VE-anlæggenes kraftige indbyrdes påvirkning). Desværre er der - mig bekendt - endnu ikke foretaget systemberegninger, der inkluderer muligheden for elproduktion på billige lokale bortskaffelseskrævende/pt. forurenende restprodukter på - evt. blot 30 år gammeldags - højeffektive men gerne aske(inkl. K, P og biokoks)-recirkulerende centrale kraftvarmeværker med fornøden forkoblet lavtemperatur-forgasning.

Der tales meget om at undgå spredning/ophobning af bl.a. lugt, medicinrester, hormonlignende stoffer, mikroplast og tungmetaller på markerne, om behovet for deponering af kulstof, og om vandmiljø- samt ressourcebevarende regional omfordeling af livsvigtig fosfor, men der sker ikke så meget og især vindmølleindustriens lobbyister, der – salgspotentiale-fremmende - gerne ser de centrale kraftvarmeværker nedlagt, ser meget nødig tingene i sammenhæng.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten