Venstre om elbilsforslag: »Hvorfor skal vi sidde på hænderne når det gælder grønne biler?«

Illustration: scharfsinn86 / Bigstock

Med et mål om én mio. elbiler på de danske veje i 2030, skal der gang i salget. Derfor foreslår Radikale og Venstre en række nye initiativer for at få gøre det nemmere og billigere at være elbilsejer.

»Hvorfor skal vi sidde på hænderne, når det gælder grønne biler og pengene allerede er afsat?« spørger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) og henviser til energiforliget fra 2018, hvor der er afsat 100 mio. årligt med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren.

Sammen med Radikale har Venstre stillet en række initiativer op, som allerede i dag kan sættes i gang for at fremme den grønne omstilling af transportsektoren.

I forrige uge blev løsninger til den tunge transport præsenteret i Jyllands Posten og i dag er det privatbilisterne, som skal have et skub i den rigtige retning for at vælge mere grønne biler, forklarer han:

»Vi ved, at der venter en stor øvelse, men klimahandlingsplanen og med at skabe en helhedsløsning for transporten, så vi kan nå klimamålene. I den tid venter vi også på Eldrupudvalget (Kommission for grøn omstilling af personbiler, som regeringen nedsatte i februar 2019, *red.). Men vi ved også, at sådan en klimahandlingsplan kan komme til at tage lang tid. Der er en risiko for at vi når helt ind i 2021, før vi kan komme i gang. Derfor vil vi gerne anspore regeringen til allerede nu at komme i gang med initiativer som ikke vil være i vejen for det videre arbejde,« siger han.

Gratis over Storebælt

Blandt punkterne er også gratis el til elbiler og, at elbiler skal køre gratis over Storebælt, men Kristian Pihl Lorentzen vil gerne modere det sidste lidt og foreslår, at elbiler i en indfasningsperiode kan køre gratis:

»Men vi skal også se på infrastrukturen, når det gælder opladning og grønne brændsler. Når det gælder den tunge langdistancetransport, mener jeg blandt andet, at der skal være mulighed for at tanke biogas og brint langt flere steder end i dag. Og så skal vi beholde den lave afgift på el til elbiler frem mod 2024 og have opstillet langt flere elbilsopladere på rastepladser,« siger han og understreger, at han gerne vil give de bilkøbere, som i dag vakler om de skal købe en elbil, et lille puf i den rigtige retning.

I forslaget er der ikke sat kroner og ører på omkostningerne, men hos Venstre mener man, at omkostningen kan holdes inden for de penge som altså allerede er afsat:

»Jeg synes, at vi skal høste de lavthængenden frugter nu,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der link til alle V´s og R´s ideer ? " Derudover vil partierne give en håndsrækning til vognmænd, der gerne vil omstille deres lastbiler til grøn energi.

Derfor skal der ifølge R og V afsættes 285 millioner kroner over fire år til at understøtte virksomheders omlægning til vedvarende energi.

Forslaget indeholder også en plan for flytrafikken. Således lægger partierne op til at samle aktørerne i luftfartsbranchen om et projekt, der inden for få år kan producere grønt brændstof til fly. "

  • 1
  • 0

fandt lidt at udspillet " Her er nogle af punkterne i udspillet:

Der afsættes penge til, at elbiler kan køre gratis over Storebæltsbroen.  
Virksomheder ved motorveje, tankstationer og rastepladser skal opføre infrastruktur til elbiler, eksempelvis ladere til elbiler.  
Finanslovsaftalen sikrede, at der ikke skal betales elafgift til opladning af elbiler frem til 1. januar 2022. Dette skal forlænges i 2022, 2023 og 2024  
Der afsættes 285 millioner kroner over fire år til at understøtte virksomheders omlægning af tung transport til vedvarende energi.  
Det bliver lavet en pulje, som virksomheder kan søge til at fremme elcykler, der især skal konkurrere med bilismen.  
En ny indsats skal samle aktørerne i luftfartsbranchen om et projekt, der indenfor få år kan producere grønt brændstof.  
Det skal gøres nemmere at køre sammen og kombinere samkørsel, cykelture og busser.  
Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren.  
EU-kommissionens forslag til CO2-reduktion for lette køretøjer i 2030 hæves fra 30 procent til mindst 40 procent af niveauet af CO2-udledninger i 2021.

" Fint med Samkørsel - måske også gratis over Storebælt, hvis man er 4 i bilen og bruger et samkørsels system, til at tilbyde hverdags pendlerture ....

  • 5
  • 0

Gratis el til elbiler og gratis passage over Storebælt SÅ vil vi også have gratis el til opvarmning! hvis noget er gratis er der som regel andre der betaler!

  • 15
  • 21

"Gratis el til elbiler" er der ikke nogen der foreslår, så vidt jeg kan se. Forslaget er der, som nu, ikke skal betales elafgift til opladning af elbiler, frem til 2024. Desuden håber jeg at eventuelle fordele kun er til rene elbiler, hybrider er fortsat fossilbiler som det ikke giver mening at støtte.

  • 36
  • 6

hybrider er fortsat fossilbiler som det ikke giver mening at støtte.

Det er jeg ikke 100% enig i. En plugin-hybrid, kan faktisk køre en stor del af tiden på batteri, især hvis man har mulighed for kontinuerligt at få den ladet op. Man kan evt. godt betragte den som en benzinbil, men det er dog en benzinbil med et lavt brændstofforbrug. Forskellen er at brændstofforbruget vil variere meget i forhold til kørsels møsnster og opladningsmønster. Min ligger p.t. på ca. gennemsnitligt 33 km/l, for både bykørsel, landevej og lidt motorvej.

  • 8
  • 17

Hvorfor skal kun de relativt få elbiler der passerer Storebælt have del i festen? Giv hellere f. eks. gratis nummerplader til alle solgte elbiler. Så får alle del i gavepakken.

  • 25
  • 3

Gratis over bæltet lyder som noget pjat. Gratis el er bedre, men ikke holdbart. Resten lyder mest som en pose penge til konsulentbranchen.

Fokuser på at støtte forskning og infrastruktur frem for støtteordninger til virksomheder og private hvor pengene primært bliver brugt på at flytte papir.

Politikerne står med en enestående mulighed for at få rettet op på bilafgifterne. Så det ville være dejligt hvis de fik lavet et system der kunne holde til tidens tand og flyttede afgifterne til emissionerne, så man betalte for det man svinede og ikke for hvor smart/sikker en bil man har lyst til at køre i.

En Up der kører 30.000km sviner formentlig mere end en A6 der kører 10.000km. Og en plug-in hybrid sviner kun markant mindre hvis man lader batteriet op.

  • 25
  • 3

En plugin-hybrid, kan faktisk køre en stor del af tiden på batteri

Ingen tvivl om det, og det håber jeg også at de fleste gør. Problemet er at de der glemmer at de har et batteri i deres PHEV også bliver belønnet. Det kan løses ved at kræve fx 75% eldrift før man får del i fordelene, men så kræver det overvågning, og det er ingen interesseret i. Derfor mener jeg at PHEV skal ses som et overgangsfænomen, og fordelene reserveres til BEV, som dermed får et ekstra skub.

  • 29
  • 2

Der er ikke behov for Anders And løsninger for at få udbredt elbilerne. Et flertal i Folketinget skal blot melde ud at registreringsafgiften for elbiler ikke bliver hævet frem til 2030 og at boligselskaber og virksomheder pålægges at opsætte ladestandere til deres beboere og deres medarbejdere gradvist mellem 2022 og 2025. Så vil det hele gå af sig selv og danskerne kan sætte sig tilbage i stolen og se på om der bliver behov for finjusteringer

  • 43
  • 0

Der mangler lige kravet til de ladeoperatøren der modtager offentlig støtte (Ionity, Clever og E-on) at de ikke må diskrimiere på bilfabrikanter. Statsstøtten gives på betingelse af en ikke diskriminerende ydelse - både adhoc ladning og abonnementer

  • 40
  • 0

Venstre har siddet i regering i 4 år, og det eneste der skete var usikkerhed om elbils afgifter, så den må du længere ud på landet med.

Hvis de så bare det eneste de gjorde, men de gjorde direkte alt hva de kunne for at fremme fossilbiler, og bremse elbiler. Her er et par avisoverskrifter fra Lykke-regereingens tid:

2015.10.09 Regeringen indfører gradvis afgift på elbiler 2015.11.19 Lavere afgift: Så meget falder fire populære biler i pris 2016.11.16 Ny finanslov: Så meget falder bilerne i pris 2016.12.14 Regeringen vil ikke stoppe afgiftsstigning på elbiler 2017.05.04 Elbilaftale gør opladning på gaden markant dyrere 2017.09.21 Så er der en aftale: Sådan bliver de nye afgifter på biler 2017.09.21 Branchechef: Regeringen glemmer elbiler i ny aftale 2018-11.09 Regeringen vil give fordele til plug-in hybrider, der overskrider CO2-grænse 2019.03.12 Strøm til elbiler bliver langt dyrere end strøm til olieraffinaderier 2019.03.19 Københavnske borgmestre får nej til miljøzoner kun for elbiler

  • 55
  • 2

Desuden håber jeg at eventuelle fordele kun er til rene elbiler, hybrider er fortsat fossilbiler som det ikke giver mening at støtte.

Jamen så sikrer du da præcist, at folk ikke gider lade op hjemme, og kører på benzin i stedet.

Det er trods alt ikke gratis at fylde tanken med benzin/diesel, så gør man de elektriske kilometer billigere, vil det nok motivere flere til at lade op, når chancen er der.

3 PHEV'ere, der kører 70% af deres km på el sparer mere benzin end én elbil og 2 benzin biler (samme totale batterikapacitet i de 2 tilfælde).

  • 10
  • 16

Hæv momsen til 26% og nedsæt elafgiften med 75%. Det går lige op. Så kommer der gang i elbiler og varmepumper. Da vi alle, rige som fattige, betaler moms og bruger el, så er det blot en ændring af, hvordan skatten hentes.

Det skorter ikke på folk, som mener deres område skal begunstiges afgiftsmæssigt ;-)

Så selv om jeg principielt er enig, tror jeg ikke det er vejen frem.

Jeg synes ikke vi skal have højere moms i DK. Hellere højere ejendomsskatter, så 68'erne får lov at betale lidt af deres lottogevinst-størrelse ejendomsværdistigninger tilbage til samfundet, inkl. deres egne børn og børnebørn.

  • 22
  • 8

Når man kan købe en benzinbil til under 100.000 kroner, så er der STADIG langt op til den billigste elbil (vistnok 250.000) det er det største problem for FAMILIEN DANMARK. ikke småpenge til drift omkostninger

  • 9
  • 13

Et andet stort problem for FAMILIEN DANMARK er, at rundt regnet halvdelen af os kører i stationcar - eller afarter heraf - og mere end halvdelen af os kører med trækkrog.

Selv på Vestegnen er der 35% med krog.

Der er et markedssegment på langt over 50% som ikke er dækket med dagens udbud af elbiler.

Og en Tesla 3 til ½ million der må trække 500 kg er ikke løsningen. En diesel, der kan trække den dobbelte vægt dobbelt så langt på én opfyldning, koster det halve!

  • 15
  • 20

Når man kan købe en benzinbil til under 100.000 kroner, så er der STADIG langt op til den billigste elbil (vistnok 250.000) det er det største problem for FAMILIEN DANMARK. ikke småpenge til drift omkostninger

Arh, 149.000,- for en Seat Mii med dejligt stort batteri.

Jeg giver dig dog ret i at kapitalomkostningerne er dominerende.

Til min bil er fordelingen af de månedlige afgifter:

Financiering: 54% Vægtafgift: 5% Diesel (30.000 km/år): 19% Forsikring: 8% Vedligehold: 14%

  • 19
  • 0

Helt seriøst. For en almindelig dansker, der skal passere Storebælt nogle fx 8 gange om året spiller de 2000 kr. , det vil koste vel ingen rolle, når bilen koster 200.000 kr. eller mere. Og helt urimeligt bliver regnestykket, så længe elbilen koster 50.000 - 100.000 kr. end den tilsvarende bil med almindeligt brændstof.

  • 14
  • 2

Vores Nissan Leaf har til dato være den billigste bil vi har haft. Det skyldes blandt andet at fruen har brugt den til at pendle fra Bagsværd til Odense i en længere periode. Det blev gjort på et flat-rate ladeabonnement, så det var billigt. I energiomkostninger (fraŕegnet storebælt) kostede pendling til Odense og tilbage 380 kr/md i gennem små 2 år (160 km hver vej).

Ja kapitalomkostningerne er høje men driftsomkostninger er lave. Det selv om Nissan stadig vil have bilen til eftersyn en gang årligt som hvis det var en trditionel fossilbil. Et eftersyn der består i en visuel inspektion af bremser udefra, et blik på sprinklervæske og vinduesviskere samt et stik til at lave en udlæsning af batteriets tilstand.

Alt indregnet (anskaffelse afskrivning, service, og drift) har Nissan'en været den billigste bil vi har haft i kr. pr. km.

Vores nye Tesla har ingen påkrævede serviceudgifter - på nær hvis man meget gerne vil have dem. Tesla har ingen påkrævede eftersyn for opfyldelse af garantien (4år generel garanti, 8 år batteri og drivlinje) Tesla anbefaler at man får efterset bremserne inden 200.000 km. Vi har en anden ladeaftale på Teslaen, så det er i gennemsnit 30% dyrere end aftalen på Nissan'en.

Så ja, startinvesteringen er høj, men ejeromkostningerne er ekstremt lave og med de renteomkostninger der er i dagens DK er startinvesteringen ikke et problem for de fleste. Det kan være at en køber til en brugt VW up ikke har et umiddelbart elbil valg, men der er mange der også blandt diesel og benzin biler vælger biler der koster 300.000 - 500.000 kr. De er jo også potentielle kunder til en elbil.

@Peter Hansen: Min Tesla kostede 400.000 og må trække 910 kg. Den kan ikke køre 1000km på en opladning (kun 500km), men det kan jeg heller ikke uden pauser - og det kan du heller ikke hvis du skal køre ansvarligt.

  • 36
  • 1

Det selv om Nissan stadig vil have bilen til eftersyn en gang årligt som hvis det var en trditionel fossilbil. Et eftersyn der består i en visuel inspektion af bremser udefra, et blik på sprinklervæske og vinduesviskere

Jeg havde min Renauelt Fluence til eftersyn én gang. Da jeg opdagede, at det eneste de reelt gjorde var at skifte filter i friskluftdyser, så droppede jeg det. Det betyder så tilgengæld, at jeg kører rundt med en tid-til-eftersyn lampe tændt i instrumenbrættet. Den kan kun slukkes af et Renaultværksted.

samt et stik til at lave en udlæsning af batteriets tilstand.

Se det var hvad jeg havde forventet at de ville gøre på min Fluence. De opfattede jeg faktisk som det, der måtte være det vigtigst formål med eftersynet. Men da de ikke gjorde det, så kunne det være ligemeget. Især fordi jeg aldrig har betalt de 300 kr/md i batterileje. Jeg købte bilen brugte, og de første 3 århavde Renault åbenbart smidt lejekontrakten væk. Da de så endelig fandt den, så viste det sig, at der aldrig var indskrevet startdato for lejeperiode. For et års tid siden opgav de at sende mig måndelig opkrævninger. De havde jo alligevel intet juridisk grundlag for at opkræve lejen (og så ville de iøvrigt hade at skulle tage batteriet tilbage, da det ville koste dem dyrt).

  • 8
  • 0

Hvis elbilerne skal ind i byen, Mii, el-skodaen mm., til overkommelige priser og rimelig rækkevide netop som bybiler, må der naturligvis flere ladestandere til. Men skal det være dem vi kender? Og er det en god idé disse biler alle sælges med ladeabonnement som (næsten) tvungen option? Er der bidragydere her, der har forsøgt - eller er lykkedes med - at fravælge det? Min pointe er, at de nuværende standere kan for meget -og sikkert er for dyre at etablere - til at det giver mening en lille Mii, der er fuldt opladet på 5 timer, og som jo i praksis formentlig stilles til ladning i ca. halvtom tilstand efter dagens beskedne dont, skal optage en standerplads fra kl. 17 - 8 på hverdage, og mere end 2 fulde døgn i weekenderne? Glem alt om at man bør flytte sig efter ladning i f. eks. indre by (hvor mine børn bor.) Det kan være rimelig vanskeligt at finde en plads overhovedet, selv med beboerlicens. Så hvis det skal give mening, må de kommunen (jeg kender kun til Københavns) oprette langt flere - ikke bare ladestandere - men flere parkeringspladser!!! - og den går nok ikke - forbeholdt elbiler. Her bør der så være en endnu-ikke-udviklet- type lademulighed, som man kan tilsutte sig via en kommunal app, der kobler forbruget til ens normale abonnement + lidt gebyr for "ulejligheden" - eller det ligger i abonnementet på pladspuljen. Planket efter 3's princip: "Roame like home", bare modificeret til: "Lad som (om du er) hjemme." Hvis ikke lejlighedsbeboerne får mulighedd for at lade nogenlunde lige så enkelt og sikkert som os priviligerede i parcelhusene med egen indkørsel, så kommer elbilerne aldrig ind i byen.

  • 18
  • 0

Enig i at det skal sættes offentlige ladestandere op, som ikke er i kløerne på eon, clever og lignende ågerkarle, der tager 5-10kr/kWh.

Standerne kunne jo fx financieres af kommunen ved at sætte prisen på parkering af ICE biler op, og strømmen afregnes som normal elpris med et tillæg på fx 25 øre til vedligeholdel af standerne.

  • 12
  • 0

Jeg tror faktisk disse “Anders and løsninger” er en god måde at nudge folk over i en elbil. Man kan jo se hvor mange fynske pendlere som kører i smart fortwo og Toyota iQ da de dermed får en lavere pris på broen. Alle disse kunne skifte vognen ud med eUP, få en nyere bil og gratis bro. Elbilen kunne måske endda drive en stærkere integration mellem Nyborg og Korsør? Det skulle selvfølglig også gælde på Kronprinsesse Marys bro.

Hvis vi sammenligner os med Norge, så betaler vi noget mere for bilerne, men der er dog fritagelse for afgift (under 400k). Men derudover har de også en del Anders And løsninger som gratis færger, parkering mm samt kørsel i busbaner. Det er ting som indledningsvis koster småpenge, men som får mange til at skifte. Og har man først taget skiftet til elbil, så tror jeg da at de fleste bliver hængende ved næste bilkøb.

  • 12
  • 0

Der skulle sættes langt flere ladere op i byen, det behøver ikke være 100kw ladere, simple ladere som kan lade med de der 11/22kw, som er relativt billige, og som næppe kræver den store ombygning af elnettet de fleste steder.

Og så skulle prisen ned, jeg tror ikke folk vil blive afskrækket af den normale pris med afgift på de 2,20 kr, hvis det var det der skulle til, men synes jeg læser det mange steder koster op mod 6 kr pr kwt, hvis man ikke har et abonnement, og det er jo helt åndsvagt for dem som ikke har behov for et abonnement.

Vi går og overvejer en elbil, som konen kan bruge til og fra arbejde, der er kun 12 km hver vej, også lidt ekstra når man lige skal besøge nogen eller handle lidt, så en Phev kunne sikkert klare den fint, men vil nu helst have en rigtig elbil, når priserne på de fleste modeller ligger forholdvis tæt, og man på elbilen ikke også skal have service på brændstofmotoren.

Men et abonnoment hvor man kan lade frit hjemme og ude koster så vidt jeg kunne se 600 kr om måneden. og det kan slet ikke betale sig for os, hvis hun/vi typisk kører måske 800 km om måneden bilen. men uden abonnoment, skal vi betale de der omkring 6 kr for at lade andre steder end hjemme, også kører vi jo ikke langture i den..

Systemet er forkert, og må fixes, så skal vi nok købe en elbil :)

  • 11
  • 0

Arh, 149.000,- for en Seat Mii med dejligt stort batteri.

Jeg ved nu ikke om jeg vil kalde det et dejligt stort batteri. Den har en WLTP rækkevidde på 260km hvis den bruges på motorvej i vinterperioden skal du nok ikke regne med at have ret meget mere end det halve til rådighed (baseret på data fra https://ev-database.org/car/1191/SEAT-Mii-Electric). "Hurtig" ladning på bilen er heller ikke imponerende, max 40 kW hvilket giver 20-160 km på 48 min. Så er der mange som vil pointere at der er tale om en lille bybil som ikke egner sig til længere ture, men der har vi jo i Danmark tradition for at bruge så bybiler til at pendle langt i (nok primært på grund af vores høje bilafgifter). Sammenligner vi den med fossil alternativet fra samme mærke, en Seat Mii med 60 hk, så koster den fra ca. 100.000 kr, dvs. ca. 50.000 kr mindre end den elektriske udgave, til trods for at fossiludgaven er tynget med en registreringsafgift som eludgaven ikke er. Rækkevidden på fossiludgaven? Ja den er 672 km WLTP og så kan den tankes på under 5 minutter.

Hvis elbilerne rigtig skal kunne konkurrere med fossil så mangler vi stadig noget udvikling på rækkevidde, ladehastighed og pris. Elbilen er selvfølgelig billigere i drift og vedligeholdelse, men det hjælper ikke meget hvis en elbil der kan opfylde den enkelte bilejers behov er markant dyrere i indkøb end en fossil bil som kan opfylde samme behov.

  • 6
  • 9

Hvis man virkelig mener det, så hæv afgiften på benzin og diesel gradvist og hold prisen på el-biler nede især store familie biler med 7 sæder. Afgifter er opfundet til at adfærds regulere. Drop enhver støtte til papir projekter og brug det hele på adfærdsregulering.

  • 15
  • 3

Så politikerne vil bruge af en pulje på 100 mio. på den grønne omstilling af transportsektoren om året. Det lyder da meget flot! Men efter nærmere eftertanke er det knap 20,- pr. dansker. En flad 20’er! Åh I uduelige taburetklamrende politikere. I skulle have smæk med en våd berlinger med Greta Thunberg på forsiden. Det skal gøres billigere og lettere i hverdagen at have en elbil frem for benzin/diesel/hybrid. Elbiler er i dag allerede noget billigere i daglig drift, så der er vel ingen grund til at gøre det endnu billigere. Det mange desværre kun kigger på er anskaffelsesprisen, så jeg mener det er her der skal sættes ind samt nogle flere destinationsladere tak. Så bliver Jan Gintberg også glad.

  • 13
  • 0

Ophørsudsalg!

Med fare for at lyde som en sølvpapirshat:

Det kan godt være det kun er mig, men jeg har indtrykket af, at reklameblokkene på tv i øjeblikket flyder så meget over med slagtilbud på fossilbiler, at det begynder at ligne et ophørsudsalg. Kun et par sjældne reklamer for ægte elbiler fra Nissan og Renault, et par hybrid-figenblade fra Suzuki og Toyota og ellers full frontal nudity for resten, kun dækket bag lidt Apple CarPlay og ligegyldig påstået startsikkerhed ved -32 graders frost. På en planet, hvor temperaturerne stiger!

Og alt vi ser fra politisk hold er forskellige halvhjertede forslag om kørsel i busbaner og gratis brokørsel.

Man kunne fristes til at tro, at der ageres efter en hemmelig "masterplan" for, hvordan elbiler skal kunne indfases samtidig med, at fossilbiler udfases. Vel at mærke uden, at efterspørgslen på elbiler fatalt overstiger udbuddet. Og uden bunden går ud af fossilbilmarkedet, når hr. og fru Hakkebøf pludselig begynder at tænke for meget over, hvor meget deres fine nyerhvervede fossilbil vil kunne sælges for om 8.. 5.. 3.. år?

Vil automobilindustrien, afgiftsystemet og samfundet kunne holde til et sådant abrupt skift? Og vil et for pludseligt skift i virkeligheden være civilisationen til skade? Kan man, og har nogen regnet på det? Og kan det være grundlaget for Planen?

Den FUD vi ser mod elbiler, er det ikke, hvad man bredt og unuanceret kan kalde ilandsproblemer? Hvornår ser vi skiftet til, at FUD'en vendes mod fossilbilerne?

Anyways. En helt gratis nudning ville være et øjeblikkeligt forbud mod reklamer for fossilbiler.

(Er man i den heldige situation, at man stadig har heste, der skal trækkes i trailer over Alperne, er jeg sikker på, at sælgeren hos den lokale autopusher gladeligt vil udføre et klimatisk bait-and-switch, til gensidig tilfredsstillelse.)

Eller er et reklameforbud for tidligt iht. Planen. Skal der liiige sælges lidt flere fossilbiler til familien Hakkebøf først, for at financiere showet?

  • 10
  • 2

Hej.

Det er vel godt at bruge flere penge på at stille flere opladere op. Men jeg er imod, at det skal være gratis eller billigere for elbiler at køre over Storebælt.

PÅ en måde vil det at køre gratis eller billigere i elbil over storebælt være en slags "nasseri" overfor de andre trafikanter. Og hvis elbiler skulle køre gratis over Storebælt bør togpassagerer vel også køre gratis over Storebælt.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 6
  • 9

Der skulle sættes langt flere ladere op i byen, det behøver ikke være 100kw ladere, simple ladere som kan lade med de der 11/22kw, som er relativt billige, og som næppe kræver den store ombygning af elnettet de fleste steder.

Ikke helt enig.

Vores første elbil er bestilt, men ankommer først til sommer. Vi er gået all-in med en 1:1 erstatning for vores 2.0 Diesel. – Dvs. langture til familie og hobby, arbejdsrelateret kørsel, skiferie i alperne & campingferie sydpå. Desuden overtager den pendler-26km-til arbejde-bil rollen for VW Up’en. I alt forventes små 30.000 km. pr. år. Valget er faldet på Mercedes EQC. Det har været nervepirrende nok i sig selv, at skulle erlægge mere end dobbelt så meget som vi nogensinde tidligere har købt bil for, men udbredelsen af hurtigladere bekymrer mig. (Dagligdagen bliver intet problem med egen ladeboks i carporten.) Kollegerne har allerede sagt: ”første tur til København (fra Jylland), efter at du har fået el-bilen kører vi i den!” - Her kan jeg forvente, at vi uden problemer kan køre derover, med en kort indlagt bio-pause som vi plejer. Vi kan køre rundt til diverse møder og ærinder, - men inden vi stikker hjemover skal vi lige ind forbi en opladeplads i 40 min. – altså en uønsket pause. Et lille problem vil nogen sige, men jeg oplever, at flere elbilejere den modsatte vej gør det samme. Når de kommer flere, vælger de at køre i en af kollegernes fossilbiler. Hvis ikke der er tale om langtidsparkering, så er ac-standere reelt ubrugelige. Jeg vil foreslå at alle offentlige lade standere opføres med dc-lademulighed til en beskeden merpris, så selv en kort parkering kan benyttes til at få fyldt ”tanken”. Kald det gerne rækkeviddeangst, - det er en meget vægtig årsag til, at så mange holder sig tilbage.

Bemærk i øvrigt, at de færreste biler kan lade med 11/22kW AC selvom det er til rådighed. Det afhænger af bilens indbyggede lader.

  • 2
  • 1

Sammenligner vi den med fossil alternativet fra samme mærke, en Seat Mii med 60 hk, så koster den fra ca. 100.000 kr, dvs. ca. 50.000 kr mindre end den elektriske udgave, til trods for at fossiludgaven er tynget med en registreringsafgift som eludgaven ikke er. Rækkevidden på fossiludgaven? Ja den er 672 km WLTP og så kan den tankes på under 5 minutter.

What?!?!

Siger du dermed, at elbiler ikke kan præcis det samme som benzinbiler til samme eller lavere pris??!?

Chok!

:-b ;-)

Jeg ville ikke kalde en Seat Mii for en familiebil, om den så er drevet af el eller benzin. Mit svar var til påstanden om at den billigste elbil koster ca. 250.000. Det gør den ikke. Du kan også få en eGolf - heller ikke med Tesla-lignende rækkevidde - til 230.000.

Jeg ville ikke selv turde bide an med en elbil som eneste bil i vores familie med vores kørselsbehov. Men den ville være super som bil nr. 2, og det er nok i den rolle, den finder størst udbredelse i den nære fremtid. Desværre bliver det nok først, når financieringsposten (se ovenfor) på min dieselhakker er reduceret til nul, og der går et par år endnu.

  • 1
  • 4

Der skulle sættes langt flere ladere op i byen, det behøver ikke være 100kw ladere, simple ladere som kan lade med de der 11/22kw, som er relativt billige, og som næppe kræver den store ombygning af elnettet de fleste steder.

Ikke helt enig.

Jeg forstår ikke, at du er så afvisende overfor nytten af udbredt adgang til 11/22kW ladere. Jeg tager udgangspunkt i din case, og regner med ca 200W/km kørsel, altså ca. 100 km ladet på en time med en godt 20kW lader. Hvis der var udbredt adgang til denne type, ville du vel kunne lade i 4 timer på en arbejdsdag i Kbh, selvom du også skulle flytte lidt rundt fra sted til sted. Kan I så ikke nå hjem uden andet end en biobreak ved hurtiglader?

  • 3
  • 0

Jeg forstår ikke, at du er så afvisende overfor nytten af udbredt adgang til 11/22kW ladere.

Jeg håber, at du har ret Christian, og jeg vil da også udfordre ”myten” som jeg mener at have aflæst i den tid jeg har gået og forberedt mig. Men der er jo et element af bøvl i at skulle gå og sjatlade, hver gang man gør holdt.

Desuden ser det ud til at bilfabrikanterne er på vej ned i størrelse når det gælder den indbyggede lader, eksempelvis er Tesla 3 gået til 11kW, hvor der i Tesla S var mulighed for 22kW, - og Renault Zoe går fra 43kW til 22kW. Blandt de 5 mest populære biler er det kun Renault Zoe der kan lade med 22kW. Nissan Leaf og Hyundai Ioniq, ”bunder” listen med hhv. 6,6 og 7,2kW. Jeg syntes det giver god mening, at hver enkelt bil ikke skal køre rundt med en kraftig lader, og jeg tror også det passer meget godt med de flestes brugsmønster. Enten lader man på bopælen/arbejdspladsen (oftest), eller også har man brug for at det går stærkt (ind imellem).

  • 5
  • 0

Man kunne fristes til at tro, at der ageres efter en hemmelig "masterplan" for, hvordan elbiler skal kunne indfases samtidig med, at fossilbiler udfases. Vel at mærke uden, at efterspørgslen på elbiler fatalt overstiger udbuddet.

Lige i øjeblikket er det i hvert tilfælde ikke særligt hemmeligt, at flere bilproducenter har været nødt til at nedjustere deres produktionsplaner for elbiler, simplethen fordi de ikke har været tidligt nok ud og sikre sig kontrakter på den nødvendige mængde batterier. For snart 10 år siden var der ellers en vis Elon Musk, der advarede de gamle bilproducenter om at få sikret sig den nødvendige produktionskapacitet af batterier.

  • 7
  • 3

Er det ikke på tide at betale lidt tilbage af parkeringsafgifterne? Der er cirka 50.000 offentlige betalingspladser i København. De skal alle have en ladestander. Ikke 1% eller 10% men 100%.

Hvis vi antager en gennemsnitlig pris på 10.000 kr per ladestander, så kan det gøres for omkring 500 millioner kr. Ja det er en del men det vil også gøre hundrede gange mere for udbredelsen af elbiler, end gratis kørsel over Storebælt. Og så kommer pengene ind igen via brugsafgifter fra dem der benytter ladestanderne. Så der er egentlig bare tale om et lån.

  • 7
  • 1

Da kommissionen blev nedsat hed det

"Der skal ske en delafrapportering inden udgangen af 2019 og endelig afrapporte-ring inden udgangen af 2020. Der vil være behov for i god tid inden udgangen af 2020 at tage stilling til afgiftssystemet efter 2020, hvorfor særligt dette spørgsmål bør indgå i delafrapporteringen inden udgangen af 2019 år sammen med afdæk-ningen af markedet for lav- og nulemissionsbiler."

Det var kunne være interessant at se denne delrapportering, når vi nu diskuterer konkrete tiltag.

  • 6
  • 0

Der er cirka 50.000 offentlige betalingspladser i København. De skal alle have en ladestander.

En sympatisk tanke. For beboerne er det 'hjemmeladere' og giver derfor mulighed for at beboerne vælger el-bil. Om dagen er det 'destinationsladere' for de er er på arbejde eller andet besøg i København. Hellere for mange af dem, end for få. Når elbilsandelen er høj, skal ladestanderandelen være 100%. Men det er måske et overkill at etablere dem alle nu og her.

  • 9
  • 0

Lige nu er der kun Tesla Model S og X , Nissan e-NV200 og Mercedes EQV. Derudover findes en række Plugin hybrider. Helt OK at Tesla får fordel ved at være først mover. De er jo årsagen til revolutionen. De sløve gl. fossil fabrikanter må gerne lide i de år de ikke har et alternativ til det kundesegment.

  • 7
  • 4

Forslag: Mere bil for samme bidrag til statskassen En famile der har råd til en bil i 250.000 klassen kan ikke bare købe en bil til 430.000.

Bilen til 250.000 giver 103.000 til statskassen og er dermed familens maximale bidrag. Hvorfor ikke tag udgangspunkt i dette bidrag og undlade at tag mere end det?

El bilen som kan erstatte benzin bilen til 250.000 koster idag 430.000 men giver et bidrag på 213.000 kr til fælleskabet.

Familien kan aligevel ikke betale mere så hvorfor ikke bare give dem mere bil for samme bidrag?

Hvis de betaler det samme bidrag så koster el bilen 320.000. Så hvorfor ikke bare lade den koste 320.000 ? Staten får det samme tilskud og der kommer ikke en ny brændstofsbil på vejen. Merprisen på 70.000 kan familen spare i drift omkostningerne.

Men så får dem der har råd til bil for 430.000 en alt for billig bil (Ja, det må forventes at en del tænker sådan). Jamen de køber stadig en bil til 430.000 men den bliver så til gengæld væsentligt bedre udstyret eller model højere. En politikeres opgave må være at give danskerne mest for pengene og her får de chancen.

Kilde for anvendte tal: https://www.skm.dk/skattetal/beregning/afg...

  • 1
  • 4

August Lund havde gjort regnestykket op omkring skatteprovenuet eller mangel på samme ved afgiftsfritagelse for elbiler. Hvis alle elbiler bliver afgiftsfritaget fremadrettet vil det på sigt - når alle køber elbiler - betyde at statskassen bliver 20 mia "fattigere". Dette ville han opveje ved at lægge en afgift på flyrejser på 1000 kr pr. rejse. Det ville give et provenu til statskassen på 50 mia kr. Der er således plads til at antallet af flyrejser falder.

Fossilbiler skulle selvfølgeligtg fortsat være underlagt de eksisterende registreringsafgifter.

Med en sådan model fik vi hurtigt indfaset elbilerne uden at statskasen lider tab. samtidigt vil det mindske flyrejser til glæde for miljøet.

  • 13
  • 1

OK hvis den højere billetpris kommer direkte eller indirekte fra øget afgift på flybrændstoffet. Det er afbrænding af kul, olie og gas der er problemet, så det må naturligvis være konstant øget afgift på disse der skal betale for overgangen til grøn energi. Det mest retfærdige er vel at beskatte kilden til problemerne og give tilskud til løsningerne mens de er nye og dyrere.

  • 7
  • 0

Små biler som Seat mii, er ikke tynget af afgifter.

Det vil sige at hvis jeg skal ud og købe en Seat Mii fossil kan jeg blot se bort fra de 85% registreringsafgift der er af værdien op til 197.700 kr.? Bare fordi en bils værdi ikke er over progressionsgrænsen betyder altså ikke at man slipper for at betale registringsafgift. Så faktum er at hvis der ikke skulle betales 85% registreringsafgift på en Mii fossil ville prisforskellen på en Mii fossil og Mii electric være endnu større.

  • 1
  • 2

Du betaler langt fra 85% afgift., da der er masser af ting der giver fradrag i afgiften.

Prøv at slå op hvor "meget" en Mii fossil lagde i statskassen den gang man kunne købe dem hos forhandlerne. (moms+afgift)

Så slå op hvor meget en Mii electric smider i statskassen når du skal hente den (moms)

Ekstra byrden på fossilversionen er til at overse.

Hvis der er nogen der har en henvistning til et sted hvor man kan slå op hvor meget afgift der bliver betalt på en specifik bilmodel tager jeg imod med kyshånd, for det er lidt bøvlet at regne det manuelt.

Men jeg har regnet mig frem til følgende. En Mii electric til 150.000 kr. må ligge 30.000 kr. i statskassen i form af moms. Worst case (laveste afgift) for en Mii fossil til 100.000 kr. ligger lige knap 44.000kr i statskassen i form af moms og registreringsafgift (under forudsætning af 4 airbags eller sikkerhedspuder som skat kalder dem, 5 NCAP stjerner, 24,4 km/l NEDC (WLTP på 19,2 km/l vil give højere afgift) og 3 (fradragsberettigede) selealarmer.

Som jeg ser det er der da ikke nogen tvivl om at fossil bilen er hårdere beskattet når 44% af salgsprisen er moms og afgifter, hvilket for el bilen kun udgør 20% af salgsprisen. Så selv om elbilen koster 50% mere i butikken end fossil bilen så bidrager den stadig med færre kroner i statskassen.

  • 1
  • 0

Der er afsat 100 millioner pr år til at fremme grøn transport.. Samtidigt er der afsat 75.1 Miliarder til at glatte jernbanen ud henover Fyn.. Det svarer til 5-6 millioner kr. pr. elbil på vejene idag - eler man kunne lave 2 ladestandere pr. bil (Fosil såvel som el-bil) i Danmark .. .. eller man kunne borgive et ladeabonnement til de ca. 15000 elbiler - de næste 6000 år..

Der er noget at tænke over ..

  • 2
  • 3

Sorry - har ikke læst op på det men er der afsat 75.1 milliarder til at rette jernbanen ud henover FYN så man sparer - er det 5-6 minutter, for de rejsende, som stort set kun rejser mellem Aarhus og København, mens de arbejder undervejs? Er det ikke det man hører?

Nej. Hele den spritnye højhastighedsbane over vestfyn er projekteret til at koste omkring 4.5 milliarder. Udretningen af jernbanen mellem Ringsted og Odense er projekteret til omkring 0.5 milliarder. Så samlet 5 milliarder kroner, eller mindre end en tiendedel. Jeg ved ikke hvor det tal kommer fra. Endelig reduceres rejsetiden ikke med 5-6 minutter, men et kvarter alene med forbedringerne på Østfyn. Den nye bane på Vestfyn reducerer ganske vist kun rejsetiden med 6 minutter, men åbner også op for langt flere lokaltog på den gamle bane. Den høje topfart åbner også op for rejsetidsbesparelser over Lillebælt og i Jylland, da det tager tid for togene at komme op i fart. Det forudsætter dog, at der bygges en ny Lillebæltsbro, som er egnet til højhastighedstog. Men mon ikke det sker; om intet andet så når den nuværende er udtjent.

Husk også, at bliver banerne over Øst- og Vestfyn IKKE hhv. forbedret og dubleret, skal motorvejen sandsynligvis udvides i stedet. Det er absolut ikke gratis. Især ikke, hvis det inkluderer Storebæltsbroen. Endelig er en elbil stadigvæk mere energikrævende til persontransport end et eltog, og udleder altså mere CO2, så længe vores energi ikke er 100% CO2-neutral. Selv når den dag kommer, er toget stadig mere effektivt målt på plads- og energiforbrug, samt langt hurtigere, når man skal mellem stationsbyerne.

EDIT: Dette opslag blev oprindeligt skrevet før hr. Haugaards, men da jeg rettede en fejl blev de byttet rundt. Beklager den forvirrende rækkefølge.

  • 3
  • 0

Jeg vil lige gøre opmærksom på at de 11/22 kW er på 3 faser. Omkring halvdelen af elbil modellerne inkl. de dyre som Jaguar, Merecedes o.l. lader kun på 1 fase. Dvs. på en 11 kW stander får de kun 230V/16A = 3,6 kW = 15-18 km/t De 7,2 kW fås kun på 32A/230V eller 16A/400V og det er ret sjældent det opleves på en bylader. Rent teknisk kan man godt lægge faserne sammen og give dem 7,2 kW, men uha det koster lidt penge. Jeg er efterhånden også undrende overfor at elbiler skal køre rundt med flere kabler i bagagerummet og have en indbygget AC/DC lader som er ret tung og klodset i bilen. Man kører jo heller ikke rundt med pumpe og slange i en benzinbil. Alle by og butikscenter ladestandere skulle jo bare være 10-20 kW DC, som kan toppe de fleste biler op på 2-3 timer. Det gør selvfølge ladestanderne lidt dyrere, men hvad er det imod at samtlige elbiler skal have AC/DC konverteren indbygget i stedet.

  • 0
  • 1

Alle by og butikscenter ladestandere skulle jo bare være 10-20 kW DC, som kan toppe de fleste biler op på 2-3 timer. Det gør selvfølge ladestanderne lidt dyrere, men hvad er det imod at samtlige elbiler skal have AC/DC konverteren indbygget i stedet.

Det vil gøre en ladestander en faktor 10 gange dyrere og samtidig være elektronik med begrænset levetid der skal afskrives.

Vi har brug for offentlige parkeringspladser med ladestandere ved samtlige pladser. Det er svært nok at få igennem som AC.

Forslaget mindsker i øvrigt ikke antal DC ladere. Der skal stadig bruges mindst en per bil.

  • 2
  • 0

mkring halvdelen af elbil modellerne inkl. de dyre som Jaguar, Merecedes o.l. lader kun på 1 fase. Dvs. på en 11 kW stander får de kun 230V/16A = 3,6 kW = 15-18 km/t

Nu er de fleste fabrikanter ved at vågne op og har annonceret at de kommer med 3 faset ladning. Samtidigt er mere end haldelen af de allerede solgte elbiler allerede med 3 faset ladning. MIt gæt er derfor at dit problem er forsvindende lille og bliver %vis endnu mindre fremover.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten