Venstre barberer igen populære energi- og miljøforskningsprogrammer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venstre barberer igen populære energi- og miljøforskningsprogrammer

Selvom energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) under Paris-topmødet i 2015 lovede at fordoble midlerne til energiforskning i 2020, så er det foreløbig ikke noget, der er smittet af på regeringens nye finanslovforslag for 2017.

Læs også: Lilleholt lover Bill Gates at afsætte flere energiforskningspenge

Her er midlerne til energiforskningsprogrammet EUDP blevet reduceret til 62,5 mio. kroner. I 2016 har programmet 180 millioner kroner arbejde med - inklusive midler fra forskningsreserven.

I 2015 og 2014 rådede programmet over 387 og 364 mio. kroner.

Læs også: EUDP-formand: Vi kommer til at sige nej til mange gode projekter

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) fik sidste år 110 mio. kroner - inklusive midler fra forskningsreserven - mens 2017-forslaget lyder på 40 mio. kroner. Samme beløb er der på programmet i 2018, og i 2019 falder bevillingen ifølge finanslovsforslaget helt væk.

IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, kalder det skuffende at være vidne til så små beløb i de to energi- og miljøprogrammer.

Kortsigtede besparelser

Samtidig undrer han sig over, at en minister ved et møde i Paris sidste år kan love flere penge til energiforskning, mens regeringen efterfølgende gør noget helt andet:

»Hvis vi vil udvikling og vækst og bevare vores førerstilling inden for grøn teknologi, så er det jo netop på forsknings- og udviklingsområdet, vi skal satse, så virksomhederne kan stå bedre i konkurrencen med udlandet. At spare dér er en kortsigtet forestilling – i stedet for færre penge burde regeringen afsætte flere og flere penge til området,« siger han.

Regeringen har foreslået store fradrag til virksomhederne for udgifter til forskning og udvikling – er det ikke lige så godt?

»Det er også et rigtig godt tiltag, som vi hilser velkomment. Men det kan ikke erstatte midler til demonstrationsprogrammer som EUDP og MUDP, hvor virksomheder og forskningsinstitutioner sammen får støtte til at afprøve nye energi- og miljøteknologier og -løsninger,« siger han.

En evaluering af EUDP-ordningen fra 2015 viste, at 55 pct. af projekterne ikke ville have været gennemført uden støtte, fordi de var for risikofyldte, mens 41 pct. måske nok ville have været gennemført, men i mindre skala, på længere tid og uden resultater på samme niveau.

Minister skabte forventninger

Jørn Jespersen, som er direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, finder det virkelig skuffende, at regeringen har spillet ud med et forslag til en finanslov, hvor der ikke er afsat en eneste ny krone til miljøteknologisk udvikling i MUDP-programmet.

Han peger på, at det miljøteknologiske program (MUDP) har vist fine resultater og fået megen ros fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), hvilket har skabt forventninger i branchen om en videreførelse og styrkelse af indsatsen.

Programmets projekter har blandt andet udviklet det energiproducerende renseanlæg, nye miljøvenlige staldanlæg, saltvandsfiskeopdræt på land med meget lav miljøbelastning og forbedret luftrensning på busser.

Læs også: Regeringen rundbarberer støtten til miljøteknologi

Branchedirektøren peger også på, at regeringen jo har tilsluttet sig den såkaldte Vandvision, hvor de danske vandselskaber og leverandører har aftalt at arbejde for en fordobling af vandeksporten fra de private virksomheder.

»Vandvisionen hviler jo på en forudsætning om et teknologiudviklingssamarbejde mellem staten og branchen. Hvis det falder bort, bliver det svært at overbevise virksomhederne om, at regeringen fortsat vil bidrage til at fordoble eksporten og være med til at skabe de mange nye arbejdspladser,« påpeger Jørn Jespersen.

Læs også: Obama skal se på dansk vandteknologi i Lego

Forskningsreserve i spil

Sidste år fik EUDP-programmet som nævnt hævet sin finanslovsbevilling fra bare 52 mio. kroner til 180 mio. kroner via den såkaldte forskningsreserve, der fordeles efter forhandlinger mellem partierne bag finansloven.

Også MUDP-programmet fik ekstra penge fra blandt andet forskningsreserven - op til de 110 mio. kroner. .

Ifølge en pressemeddelelse fra undervisnings-og forskningsministeriet er der i 2017 afsat en forskningsreserve på i alt 555 millioner kroner, som partierne skal forhandle om i løbet af efteråret 2016.

Her foreslår regeringen at bruge 182 mio. kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer.

Sidste år fik I heller ikke afsat så mange penge på selve finansloven, men fik penge fra forskningsreserven. Det kan vel sagtens ske igen?

»Da reservationsbevillingen jo netop er et beløb til forhandling, kan man ikke vide, hvad de kommer til at gå til. Hvis man ønsker at styrke miljøteknologien, ville det jo være mest sikkert, at regeringen selv øremærker penge til MUDP i sit udspil til finanslovsreserven,« siger direktør i Dansk Miljøteknologi Jørn Jespersen.

Læs også: Innovationsfonden er taberen ved politisk aftale om forskningsreserven

Også brancheforeningen Dansk Energi minder regeringen om, at der er behov for at øge investeringerne i energiforskning frem for at formindske dem, sådan som finanslovsforslaget lægger op til:

»Energiindustrien præsterer en eksport på 70 mia. kr. om året. For at holde det niveau i årene frem kræver det investeringer i forskning og udvikling. Så når regeringen siger, at vi skal være en eksportsupermagt på energiområdet, så nytter det ikke at skære mere i energiforskningen,« siger adm. direktør Lars Aagaard i en kommentar til finansloven og regeringens 2025-plan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men det ved Lilleholdt - faktaresistent som han jo er - ikke. For ham og regeringen gælder det om at spare, skære ned, udsulte alt hvad der lugter af at være grønt. Venstre og de andre blå partier (minus Mette Abildgård) er inficeret med Lomborg-bacillen. Det betyder, at DK halter længere og længere bagefter andre sammenlignelige lande.
Gu' ved hvor meget mere der skal til, for at Venstres ingeniør-vælgere holder op med at stemme på partiet? Udsigten til topskattelettelser vejer nok tungere. Eller hur?

  • 5
  • 1

Overordnet tror jeg at Løkke og Hjort bestemmer det hele. Lilleholt bare springer og hopper. Sommetider har han ikke forstået hvad der sker - som ved champagnefesten i Paris. Det et også svært når Løkke givet den gas som grøn miljømand i FN eller på besøg hos Obama og soler sig i Auken og efterfølgeres bedrifter.

Men det er altsammen bare løgn. Nu må Lilleholt have lært det. Han bøjer hovedet og tier. Ikke noget med at smække med døren. Men hvor længe vil hans børn stå model? De konservative? Befolkningen?

  • 1
  • 0