Venedigs højvandsbarriere tidligst klar i 2021 – men rusten angriber allerede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Venedigs højvandsbarriere tidligst klar i 2021 – men rusten angriber allerede

Illustration: MI Grafik

Tirsdag væltede havvand endnu en gang ind over gader, torve og videre ind i bygninger i Venedig. Byen blev ramt af det værste højvande siden 1966.

Men højvandet burde aldrig have ramt byen, for højvandsbarrieren Mose (Modulo Sperimentale Elettromeccanico), som man begyndte at bygge i 2003 efter årtiers planlægning, skulle have stået klar allerede i 2011.

Læs også: Også i 1971 slugte havet Venedigs paladser

Men tekniske problemer og korruptionssager har forsinket projektet så meget, at entreprenørkonsortiet, Consorzio Venezia Nuova, først forventer, at barrieren er klar til at beskytte byen i 2021. Det skriver flere medier, heriblandt Reuters Bureau.

Barrieren udgøres af et system af 20 meter brede stålkasser, der er mellem 18,5 og 29,6 meter høje og mellem 3,6 og 4,5 meter tykke. De er hængslet fast til sænkekasser på havbunden mellem de tre udsejlinger fra lagunen ud for Venedig.

Ved normal vandstand ligger højvandsportene nede i sænkekasserne. Men hvis vandet stiger til 110 centimeter over dagligt vande, vil de 78 højtvandsporte blive fyldt med komprimeret luft, rejse sig fra havbunden og holde venetianerne og byens mange gæster tørskoede.

Læs også: Venedig cementerer forsvar mod havet

Alle 78 stålkasser er nu på plads, men de foreløbige tests har ifølge det engelsksprogede lokalmedie, The Local.it afsløret nogle uventede vibrationer, når portene bliver rejst. Dem er ingeniørerne på projektet nu ved at analysere.

En anden udfordring er, at portene er begyndt at ruste, og at der trænger vand ind i nogle af inspektionsgangene, der er bygget ind i sænkekasserne. I juli kom det således frem, at disse reparationer vil tage omkring ti år og koste i omegnen af 250 mio. kr.

Læs også: Moses skal dele Venedigs vande

Det er oven i de over 40 mia. kr. som projektets budget efterhånden er kommet op på.

En tredje bekymring er, hvor godt systemet kan klare stigninger i havvandstanden.

Højvandsportene er designet til at klare en havvandsstigning på 60 cm. Under normal højvandstand vil de blive rejst til en vinkel på 45 grader, men i tilfælde af ekstremvandstande, kan de rejses, så de står lodret. I sådanne tilfælde, vil de angiveligt kunne klare en vandstand i Adriaterhavet på to meter over dagligt vande.

Men ifølge The Local.it stillede en analyse i 2015 således spørgsmålstegn ved, om barrieren reelt kunne beskytte byen, hvis havvandstanden stiger. Større bølger vil nemlig medføre større bevægelser i stålkasserne, som derfor kommer til at bevæge sig mere i forhold til hinanden. Det kan betyde, at de ikke vil slutte tæt nok til at kunne holde vandet ude af lagunen.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har hørt at en af de helt store problemer er sandophobning i kasserne, så lemmene ikke kan lukke ordenligt, det er et uhæmmet makværk der burde være skrotter for et årti siden!

De burde have installeret Hollandske porte der roterer ca 110 grader for at lukke og åbne, det er ikke særligt svært eller dyrt, tilmed bliver opereret af et computerprogra De Bos, så kludrede mennesker ikke kommer til at trykke på knapperne lidt for tidligt eller for sent.

  • 18
  • 1

Sluserne kan, hvis de virker, beskytte mod vand der kommer ude fra Adriaterhavet. Som jeg forstår det, så er det ikke det eneste problem. Når det regner voldsomt i Nord-italien så kommer vandet, via floderne, ud i lagunen indefra . Det kan sluserne ikke beskytte mod. Har set en spændende computeranimering der viser hvordan det tager 2 - 3 dage fra det regner og til at vandet stiger i Venedig.

  • 3
  • 0

Pælebyen Venedig står på en tektonisk plade, der langsomt bliver skubbet ind under Italien og derved synker mellem to til fire millimeter årligt. Denne bevægelse har planlæggerne for slusesystemet angiveligt taget højde for, men vi har jo at gøre med italienere, der ikke er kendt for at kunne overholde budgetter, leveringstider og korruptionsfrie projekter...

  • 3
  • 0

Et par ekstra tekniske detaljer:
- @Jorgen: beslutning til at bygge sluserne under vand blev valgt for æstetisk grund. Venedig lagunen har en særlig æstetisk værdi, så løsning skulle være næsten usynlig. Den Hollandske løsning (som i Rotterdam eller St. Petersburg i Rusland) kræver desuden plads på landet, og I Lido og Pellestrina der er ikke så meget af. Sidst: de tre indgang af lagunen er ret store: den mindste er Chioggia (360 m), og Lido er næsten 900 m. Ideen er også at man kan justere åbningsgrad af sluserne (= mere fleksibilitet i forhold til den anden type sluser, som er bare åben/lukket)
- @Chris: hele de store floder der endte i lagunen blev ændret i løbet af de sidste 500 år af la Serenissima. Så der er kun små vandløb der sender vand i lagunen. Derfor vi snakker om et regulært stormflod (acqua alta sker når scirocco vind blæser hele vand op i nord Adriathave). Flow fra de tre Bocche til lagunen er op til 20,000 m3/s. Maks flow fra Po floden (som samler storstedelen af Norditaliens vand) er ”bare” 13,000 m3/s. Opland af lagunen er ikke et problem.
- @Paul: udover den naturlige sætningsprocesser (hele område mellem Venedig og Trieste har ”tabt” 5 cm siden 1970), så er Venedig sænket 12 cm i periode 1950-1970 på grund af grundvands pumpning fra de store fabrikker i Porto Marghera, som blev stoppet for næsten 50 år siden. Så ja, det er vel bekendt – spørgsmål er, om hvor stor vandstigning pga klimaændringer bliver (og det var ikke kendt for 40 år siden)

  • 4
  • 1

Den Hollandske løsning kan sagtens løses ved at lave betonpiller el. lignende, det er fordi de er for fikseret på æstetik at prisen både er blevet for høj og ikke kan løses inden for rimelig tid, så hellere lave en hurtig løsning nu og her, end at finde det helt helt perfekte løsning som at jagte en regnbue.

Jeg ville blænde mange af åbninger, så man kun skal fokusere på færre porte.

  • 3
  • 0

Det virker meget underligt at man ikke opbygger floderne som Leonardo Davincis kontraventil. Det er billigt, effektivt, uden bevægelige dele og skibsfart kan passere uhindret, formodentlig forudsat en vis fart, af hensyn til manøvredygtighed.

  • 0
  • 0

Fine oplysninger - så det nuvaerende projekt i 2006 - og undres dengang over at det kun var muligt at have 2 meters forskel mellem lagunen og havet.

Idag vil jeg vurdere at der skulle vaere kote 8 sikkerhed for Venedig. Sluser og spunds og sand øer, burde kunne efter til bygges på 2-3 år.

  • 0
  • 0

Gad vide hvilke konsekvenser, projektet kan få for de lange øer der afgrænser lagunen. De er jo mange steder kun 100-200 meter brede og har aldrig nogensinde før været udsat en trykforskel som den der vil opstå når portene lukkes. Med 2 meters niveauforskel er der vel en vis risiko for at Adriaterhavets vand kan finde alternative veje gennem øerne eller deres undergrund og ind i lagunen.

Er øernes geologi gearet til det og er de kystsikret tilstrækkeligt?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten