Vemodigt registrerende fotobog går tæt på det danske landbrugsland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Vemodigt registrerende fotobog går tæt på det danske landbrugsland

Illustration: Jens H. Petersen

Det danske landbrug fylder to tredjedele af vores land, men mindre og mindre i vores bevidsthed. Som Søren Ryge Petersen skriver i teksten til fotobogen ‘Landbrugslandet’, har de fleste af os aner på landet; en bedstefar eller oldefar, der var landmand eller i hvert fald boede i en landsby.

Vi var engang derude. Nu bor de fleste af os i byerne. Engang var der 200.000 landbrug, nu er der 20.000. En mark er noget, de fleste af os ser fra en bilrude.

Den danske naturfotograf Jens H. Petersen går derude i markerne. Han ser, hvordan vintersæden kigger op af den hårde muld, hvordan den blomstrende majs bliver sprøjtet, så bierne flyver forvirret op, og hvordan udsigten fra hans hus i Tirstrup forandrer sig med årstiden.

‘Når man bor midt i det, bemærker man, hvordan det år for år ændrer sig: Landbrug slås sammen, forladte stuehuse forfalder, gamle læhegn sløjfes eller erstattes med nye, afgrøder skifter, og maskinparken vokser,’ skriver naturfotografen Jens H. Petersen i bogens forord. Illustration: Jens H. Petersen

Hans fotografier er lakoniske og konstaterende. Han manipulerer ikke med billederne for at lægge yderligere værdier ind i sit syn på landbruget. Hans oplevelser af, hvordan vores landbrugsjord bliver forvaltet, er dog ikke uden vemod.

Som han skriver i forordet:

‘Når man bor midt i det, bemærker man, hvordan det år for år ændrer sig: Landbrug slås sammen, forladte stuehuse forfalder, gamle læhegn sløjfes eller erstattes med nye, afgrøder skifter, og maskinparken vokser.’

Så selvom Jens H. Petersen overvejende registrerer vemodigt med sit kamera, ligger der også en kritik bag: Se, hvordan det industrialiserede – eller som det hedder her: det dynamiske – landbrug har gjort markerne mere ensartede, ja nærmest monotone at se på. Række op, række ned. Der bliver pløjet, sprøjtet og læst kurver og statistikker. Maskinerne bliver større og større og ruller tonstunge hen over jorden. Det mest brutale billede viser et blodigt rådyr, der er blevet mejet ned sammen med kornet af en sikkert gigantisk mejetærsker.

Det er længe siden, lærken slog triller over negene, og høet blev kørt hjem med et par staldkarle på toppen af læsset. Nu bliver høet bundet ind i det, der åbenbart hedder wrappølser – de der lange rækker af store halm- og høballer, der er vundet ind i gennemsigtig plast.

Landbruget er blevet et display

Søren Ryge Petersen, der har skrevet teksten, længes til gengæld åbenlyst efter dengang, en bonde kiggede op mod himlen – og ikke på en computerskærm – for at se, om det ville regne i morgen.

At drive landbrug i dag handler mere om at kunne håndtere maskinernes computere og ikke så meget om at have en fornemmelse for årstiderne, for mulden, for klimaet og dyrene. Landbruget er i stigende grad blevet intellektuelt og fremmedgjort i stedet for intuitivt og kropsligt, som det var engang. Landbrug er statistikker, tal og produktionsenheder.

Det er de lige, udjævnede marker, Jens H. Petersen fotograferer på sin tur gennem det danske landbrug. Dog på ét billede gennemskåret af en S-formet linje af muldvarpeskud, frembragt på et døgn af en enkelt muldvarp, som i ly af jorden har slingret sig igennem.

Nej, landbruget sår, høster, pløjer, mejer og hakker, som var kornet, roerne og rapsen elementer på en fabrik. Og mens bonden tærsker kornet, kigger han på maskinens display og vil hellere høre radioens hits end fuglens fløjt, som Søren Ryge Petersen nostalgisk skriver.

På ét af bogens billeder er de ellers snorlige og udjævnede marker gennemskåret af en S-formet linje af muldvarpeskud, frembragt på et døgn af en enkelt muldvarp, som i ly af jorden har slingret sig igennem. Illustration: Jens H. Petersen

Han er dog ikke blind for, at det industrialiserede landbrug samtidig har gjort det af med sult og nød. Er høsten slået fejl eller bare mindre indbringende, kan vi ikke se det på middagstallerkenen. Noget har det været godt for, at turen fra jord til bord nu først går gennem beregninger.

Søren Ryge Petersen citerer i indledningen historikeren Søren Mørch: ‘Det moderne landbrug har afskaffet hungersnøden. Det kan skaffe tilstrækkeligt med mad til 6,5 milliarder mennesker og mange flere, hvis det skal være. Når der stadig er mennesker, der sulter, og endnu flere, der bliver fejlernærede, skyldes det svindel, korruption eller grådighed ...’

Men Søren Ryge Petersen begræder nu alligevel, at den danske landbrugsungdom er blevet mere optagede af deres maskinpark end af dyrenes og planternes trivsel. Landsbyen samles ikke længere til høstfest, når høsten omsider er i hus. I stedet er der traktortræk med full pull.

Lad grøften være

Ja, de er romantikere, de to Petersen’er fra Djursland, men Søren Ryge Petersen har vel også en pointe, når han skriver, at det er tankevækkende, at 10 meter på hver side af et vandløb nu skal holdes fri for sprøjtemidler. De vandløb er der bare ikke nogen, der ser. Hvad med grøftekanterne? Søren Ryge Petersen skriver:

‘Hvis man tilsvarende forlangte bare to meter bræmmer langs hver eneste kilometer kommunevej, ville det give os 2.000 hektar mere natur. Til fri og nem afbenyttelse. Og naturligvis med rigelig kompensation til landmændene.’

Så ville Søren Ryge Petersen – og vi andre for den sags skyld – kunne plukke grøftekantsbuketter igen.

Jens H. Petersen og Søren Ryge Petersen: ‘Landbrugslandet’, Gyldendal, 200 sider, 299 kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et landbrug der sled folk op, med mange arbejdsskader, lange arbejdsdage og i det hele taget usle arbejdsforhold.

Der er nok andre blandt de ærede læsere - udover mig - der kan huske endeløse timer på en Ferguson 26 i kold regnvejr om efteråret med den tofurede 12" plov frem og tilbage på de 50 tønder land - førerhus var noget man drømte om. forkning af roer ned i rasperen osv osv

Se det var romantisk ;-) (been there done that).

Se det var dengang der var børnearbejdere til i Danmark.

Det er heldigvis væk idag !

Men helt enig i at vi skal passe på naturen, grøftekanter osv

  • 18
  • 1

Landmænd har også kunnet brødføde en verdensbefolkning der er vokset eksplosivt de seneste mange år... (tjek høst-udbytter for fx. 25-50 år siden - og tjek så om der er areal nok på kloden til nuværende befolkning - økologisk dyrkning idag lider lidt under samme problemer - kræver 25% ekstra areal for at opnå samme udbytte).

I Indien nedsætter selv kul-kraftværker udledningen - ved at folk går væk fra petroleums-lamper og bål-afbrænding... der er masser af paradokser og fortidsromantik er sjældent smart.

  • 4
  • 1

Hvor planter man mon dem?
På mine kanter saves de ned, og ellers står de som underligt forkølede rester hist og her i landskabet.

Det piner mig især, når stynede træer ikke vedligeholdes, men får kæmpe grene, så de flækker i den næste storm. Stynede træer er guld for hulrugende fugle og flagermus.

Forresten er "muldvarpen" nok snarere en elskovssyg mosegris, de laver den slags spor af muldskud i det tidlige forår.

(Os haveejere kan gøre meget: Lav gren/bladbunker, skån lidt ukrudt og nælder ved kompostbunken, så bi-planter som sommerblomster/hav dito stauder, plant fuglevenlige buske og træer. De fleste haver er en klippet plæne- den er der kun stankelbenslarver og gåsebiller i!

Jeg har i år haft nogen nemme og meget besøgte bede med okseøje, stolte kavalerer og morgenfruer- især de sidste er en delig nem plante, til øjenfryd og insektglæde selv nu- derimod åd sneglene en del for mig, vinbjergsnegle er som dræbersnegle noget skidt!

Og det naboernes høns hakkede op- før jeg fik sat hegn. Jeg håber de (naboerne) fremover vil holde kun dværghøns de skraber meget lidt- og galer endnu mindre- de er lidt søde...)

Mvh
Tine- med familie på landet med landbrug
Selv bor jeg her kun.

  • 7
  • 0

Før blev der hugget kvas og brænde fra læhegn, så de kunne forny sig, men med indførslen af el-komfur og oliefyr fik de lov til at gro (uhæmmet). Før markerede de gamle mark-skel, mens ejeren blev den samme på hver side af hegnet. Markveje og drivveje for kreatur der ikke har været brugt i over 40 år er enten groet til eller fjernet. Men der hvor det giver mening at plante læhegn er langs veje, også fordi nogle "gavmilde" bilister mener tomme dåser og flasker pynter i markerne.
Vedligehold af hegn bruges der årligt timer på, klipning med rundsave, fingerklippe og slagler. Helt konsekvent skæres hele hegnet ned og flises, så hegnet kan forny sig.

Men, tænk på den papirmølle der sættes i gang, bare for at flytte hegn.

  • 3
  • 2

Hvad laver denne anmeldelse egentlig på nærende medie?

Det er svært at se det som andet end et udtryk for, at redaktionens negative indstilling overfor landbruget er gået helt i selvsving.
Som ingeniør har jeg svært ved at genkende mig selv i disse naturromaniske sværmerier.

Hvad med at koncentrere sig om teknik og overlade kunstanmeldelser til Politikken mfl.

  • 3
  • 9

@Jan Damgaard

Der er nu forsvundet rigtig meget læhegn i takt med at markerne (og maskinerne) er blevet større.
På mine kanter er der ikke plantet læhegn langs vejene i 20 år- og øldåserne/cigaretpakkerne ligger fra maskinstationens oa maskinpassere i marken.

Det er meget tydeligt at se.

At folk smider deres skrald i naturen er meget ærgerligt- endnu mere ærgerligt er det, at man betaler gode skattekroner på kommunens oprydning af det, folk kunne putte i en skraldepose/køre til genbrug/tage med sig hjem.

Det er ikke noget lille beløb, der pr årsbasis går til den slags!

Foryngelse af hegn er ikke, at de saver hele møget ned og hiver stubbene op. Det gror intet op af. (Udover Rosa rugosa)

Mvh
Tine

  • 6
  • 3

Specielt de sidste 40 års udvikling inden for landbruget er indlysende logisk, forudsat man gør alt op i kroner og ører, og herunder sætter værdien af f.eks. biodiversitet til nul.
Folk der er uenige i denne tilgang er selvsagt håbløse romantikere, som lige så indlysende bør ignoreres. Alt andet vil være uansvarligt.

  • 3
  • 0

[quote]Men, tænk på den papirmølle der sættes i gang, bare for at flytte hegn.[quote]
Mon ikke du tænker på skel, Jan?

  • 2
  • 1

Vi har brug for romantikerne, de kan være irriterende, fjollede, sentimentale. Men de kan også hjælpe os med at huske at sætte pris på værdifulde ting, der ellers pløjes væk i rationalisering og optimering.

'Kø'n? Æ den kø'n?!' var reaktionen fra min fars barndomsven en gang i 70'erne, da han ville sælge en kystvendt mark som campingplads og parkering, og min far protesterede fordi han mente det ville ødelægge både naturen og områdets skønhed. Vennen havde aldrig set sit land som smukt, det var brugsland, ikke noget man forholdt sig til følelsesmæssigt.

Ikke at alt skal være Morten Korch, men for pokker da, det er da en enorm berigelse af livskvalitet, at kunne kigge henover et landskab og se skønhed og diversitet? Og med diversitet mener jeg ikke kun bio, men også arbejde - der bor svinebonden, der bor øko-æblemanden, der bor naturvejlederen, der bor en helt almindelig familie. Og med hensyn til grøftekanter, så kom til Als. Jeg ved ikke hvorfor, men vi har de smukkeste grøftekanter med en blomstervarietet der siger spar-to, muligvis helt tilfældigt.

  • 4
  • 0

På mine kanter er der ikke plantet læhegn langs vejene i 20 år- og øldåserne/cigaretpakkerne ligger fra maskinstationens oa maskinpassere i marken.

Det er meget tydeligt at se.

Nu har jeg selv renset vejgrøfter og vejkanter for det affald der smides her. Nogle dåser blæses ind i markerne, for selv maskinstationsfolk konsumerer ikke så meget sodavand og stopper for at tømme traktoren for dåser. Der drikkes slet ikke øl, dertil er traktor og redskaber for dyrel.
Rygepauser er der slet ikke tid til.

Foryngelse af hegn er ikke, at de saver hele møget ned og hiver stubbene op. Det gror intet op af. (Udover Rosa rugosa)

Sker det for at samle mindre marker og få en bedre arrondering.
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavi...

Tidligere blev der "byttet" marker for at markerne lå mere hensigtmæssigt. Med jordreformen af 1919 blev der mindre behov for det et stykke tid.
http://da.wikipedia.org/wiki/Lensafløsningen

Det er først med landbrugets rationalisering at det igen er aktuelt med arrondering. Vejbyggeri, elmaster og byzoneudvidelser har også medvirket til ændringer. Flyvepladser stiller endda krav til at fjerne både hegn og diger.
Nyere hegn er nemmere at plante hvor der ikke er sten og stubbe , helst i lige rækker. Men der er et papirarbejde at få lov til at omdanne en strimmel mark til et 3-5 rækkers hegn, endnu mere for at ryde et dige midt i ens marker.

Det er særligt et problem da mange marker ikke er ligesidet men mere eller mindre trapezformet. Kiler i markerne gør dyrkningen mindre rationelt.

  • 2
  • 3

Vi var engang derude. Nu bor de fleste af os i byerne. Engang var der 200.000 landbrug, nu er der 20.000. En mark er noget, de fleste af os ser fra en bilrude.
Den danske naturfotograf Jens H. Petersen går derude i markerne. Han ser, hvordan vintersæden kigger op af den hårde muld, hvordan den blomstrende majs bliver sprøjtet, så bierne flyver forvirret op, og hvordan udsigten fra hans hus i Tirstrup forandrer sig med årstiden

Det er egentlig en værre gang verbalvælling, selv om hensigten er god nok.
Man sprøjter ikke blomstrende majs så bierne flyver væk. Majs er vindbestøver og har intet, der kan friste selv den mest sultne bi - det er noget rent sludder.
Faktisk er der ikke mange landbrugsafgrøder, der kræver bestøvning af bier
Landbruget fylder ikke 2/3 af Danmarks areal, der har gennem mange år forsvundet ca. 10.000 ha areal årligt, så landbruget flyder nu langt mindre end det, som artiklen fortæller.
Der er naturligvis sket en stor ændring gennem årene, de ukrudtsplagede marker som man tidligere havde, gav næring for en del bier og insekter, men agerkålene og tidslerne tog en stor bid af det udbytte, som landmanden og befolkningen skulle leve af. Det kaldes biodiversitet - et akademisk udtryk, der lyder smart, men dækker reelt over, at der skal større areal til for at brødføde samme befolkningstal.

Samfundet har eksproprieret store arealer hvor en ny vej partout skulle føres gennem en mark, hvorved lærkerne fik spoleret sine domæner.

"De gode gamle dage" i landbruget dækkede over den kendsgerning, at der ingen arbejde var at få i byerne. Priserne for mælk og korn var stort set det samme som i dag, landbruget tjente godt, men fødevarerne var langt højere end i dag.
Først da industrialiseringen satte ind blev det muligt at søge væk fra landbruget, priserne på arbejde steg og landbruget måtte mekanisere sig ud af problemerne med arbejdskraft.

Tine,
ikke for at være krakilsk, det er muldvarpeskud - ikke mosegrise. Deres "skud" er ikke så pæne, men mere skæve.

  • 0
  • 3