Velkommen til robotariet: 100 robotter giver liv til forskernes koder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Velkommen til robotariet: 100 robotter giver liv til forskernes koder

Et terrarium for robotter. Sådan præsenterer Georgia Tech sit nye Robotarium, der åbnede i august. Til højre ses daglig leder Magnus Egerstedt under den officielle åbning i august. Foto: Georgia Tech

En robotpark på knap 100 små mobile robotter, et overdimensioneret airhockey-bord og en gavmild donation på næsten 16 millioner danske kroner. Det er hovedingredienserne i det roboteksperimentarium, Robotarium, som det ansete amerikanske universitet Georgia Tech indviede i august.

Et eksperimentarium, der udmærker sig ved at være tilgængeligt for offentligheden, så forskere og robotudviklere fra hele verden kan uploade deres egen computerkode til eksperimentariets hjemmeside og efterfølgende se koden blive omsat til praksis af Georgia Techs robotter.

Robotternes eksekvering af koden optages nemlig og sendes hjem til den pågældende forsker som en videofil.

»Vi ønskede at skabe et rum, hvor alle på ethvert tidspunkt af døgnet kan komme forbi laboratoriet og se robotter i aktion,« udtaler Magnus Egerstedt, professor på Georgia Tech og leder af Robotarium til universitets hjemmeside.

Konceptet kalder han ‘robotter for alle’.

Det første af sin art i verden

Eksperimentariets robotpark omfatter cirka 50 mobile robotter og 20 flyvende droner, alle cirka på størrelse med en håndflade. De kan bevæge sig rundt på overfladen af et stort hvidt bord, der mest af alt ligner et airhockey-bord i jumbostørrelse. Når robotterne ikke er i brug, lades de op langs kanten af bordet.

Over bordet hænger en række kameraer, der dokumenterer robotternes færden, og langs kanten af rummet er der opstillet polstrede bænke til dem, der måtte ønske at se roboteksperimenterne live.

Ifølge universitetet selv er Robotarium det første laboratorium af sin art.

»At opbygge og vedligeholde et multirobot-laboratorium i verdensklasse er for dyrt for de fleste robotforskere. Det betyder en stejl barriere for adgangen til det her forskningsområde,« siger Magnus Egerstedt.

Test af redningsaktioner eller førerløse biler

Som forsker, robotentusiast på amatørbasis eller virksomhed – eksperimentariet er ifølge hjemmesiden tilgængeligt for virksomheder i en begrænset alfa-version – kommer man i gang ved at downloade laboratoriets simuleringssoftware til enten Matlab eller Python.

Herefter indtaster man og verificerer sin kode i simulatoren, uploader koden via et webinterface og afventer, at det bliver ens tur til at få afprøvet ens kommandoer i praksis.

Ifølge Georgia Tech selv kan mulige anvendelsesområder være at teste, hvordan robotformationer opfører sig i praksis – eksempelvis under redningsaktioner – eller hvordan førerløse biler interagerer med hinanden ude i trafikken.

Georgia Tech har selv produceret denne introduktion til eksperimentariet:

Dansk lektor: Spot-in i forhold til undervisning

Kjeld Jensen, lektor på Syddansk Universitets center for droner, har i sin tid selv skrevet en ph.d. om netop det videngab, der let opstår mellem den virtuelle simulering af en robot og så den praktiske brug af robotten i virkeligheden.

»Så uden at kende særlig meget til Georgia Techs center, er min holdning, at ethvert tiltag, der åbner op for, at man kan teste sine algoritmer af i praksis, er velkomment,« siger Kjeld Jensen, der understreger, at han ikke havde hørt om roboteksperimentariet før.

Han tvivler dog på, at SDU’s robot- og droneforskere vil fare hen til deres computere for at uploade deres kode til Georgia Techs webserver. Dels har SDU efter mange års roboterfaring fine faciliteter selv i forhold til at bygge og teste robotter, dels forholder han sig tvivlende over for, hvorvidt han som forsker ville kunne anvende de amerikanske faciliteter til forskningsprojekter – dertil ved han for nuværende for lidt om dataene og parametrene bag.

»Men der kan sagtens være andre sammenhænge, hvor det er relevant, og i forhold til undervisning er det spot-on. Især hvis man ville undervise i for eksempel sværmteknologi. Og hvis man skulle gå skridtet videre, ville jeg gætte på, at der ikke skulle særlig mange linjers Python-kode til at få robotterne til at bevæge sig, så jeg kunne sagtens forestille mig, at der ville være nogle gymnasieelever, der ville synes, det var fedt at sidde i Danmark og styre en sværm robotter i USA,« siger Kjeld Jensen.

Det startede med en zombierobot

Det var i øvrigt en løsgående zombierobot, der i sin tid lagde kimen til Georgia Techs eksperimentarium. For to år siden fik en af Magnus Egerstedts kolleger overrakt en lille demorobot, som man ikke kunne få til at virke. Kollegaen tog robotten med ud af laboratoriet og ind på et tilstødende kontor, satte sig ved et skrivebord og begyndte at pille ved robotten.

Helt uforvarende blev robotten pludselig bragt til live og begyndte at rulle rundt på sine gummihjul – uden at kollegaen havde programmeret robotten eller ændret dens kode. Det viste sig, fortæller Egerstedt til Georgia Techs hjemmeside, at en gruppe forskere var i færd med at udføre et eksperiment med en gruppe tilsvarende robotter i lokalet inde ved siden af, hvilket gjorde, at serveren fejlagtigt prøvede at kalde den anden robot retur til formationen.

»Vi havde en zombierobot på skrivebordet,« fortæller Magnus Egerstedt.

Her to år er zombierobotterne for alvor blevet vakt til live i Georgia Techs bygninger i Atlanta. Men nu helt bevidst.