Velkommen på Ingeniørens web
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Velkommen på Ingeniørens web

En forklaring på, hvad world-wide-web er for noget, og hvordan Ingeniørens web-server virker.

Af Rolf Ask Clausen

Fra i dag kan brugere af det globale Internet hoppe ind på Ingeniørens nye web-server i Skelbækgade i København. Her kan de hente en række informationer med relation til nærværende blad, som beskrevet på dagens forside.

Men hvad er en web-server, hvordan virker den og hvad kan den bruges til? Det må være spørgsmål, som mange af Ingeniørens læsere, der (endnu) ikke har Internet-adgang stiller sig selv, og de skal forsøges besvaret her.

Læs også: Ing.dk - en frembusende teenager

The web, 3W, WWW eller i den lange udgave World-wide-web er en af de yngste teknologier på Internettet. Internettet, der i sig selv er spændende - som snart alle aviser har fortalt læserne. Nettet er en verdensomspændende forbindelse mellem computere, store og små mellem hinanden, og med et samlet antal brugere et eller andet sted oppe omkring 50 millioner. Primært kan nettet bruges til at sende elektronisk post mellem brugerne. Men det kan også flytte filer og det kan bruges til at forbinde en terminal et sted på kloden med en computer et helt andet sted. De fleste anvendelser af Internettet er varianter over disse temaer, og varianterne er der utrolig mange af.

Hypertekst

En variant er World-wide-web, som er opfundet på forskningscenteret Cern i Schweiz for ca. fem år siden - den første skitse til projektet blev tegnet i 1989. The web er et såkaldt hypertekst-system, og det har nok været dén anvendelse, der har ligget ophavsfolkene mest på sinde.

Hypertekst kan forklares ved at man forestiller sig en almindelig avis-forside. Alle artiklerne har de sædvanlige overskrifter efterfulgt af brødtekst, og når læseren er kommet i gang med et emne, og har læst brødteksten, kommer hun til en henvisning á la 'se side 12''. Hun hopper så til side 12 og læser videre. I hypertekst er ideen nogenlunde den samme, blot kaldes henvisningerne for links. Og hvis denne artikel nu stod at læse i web-format, så ville læserne kunne klikke på ordet links i sidste
sætning. Hvorefter computeren ville servere en tekst med en forklaring på, hvad links er. PC-brugere kender hypertekst fra hjælpefunktionerne under Windows.

Hypertekst er dermed en ny måde at servere skriftlige informationer på. Forfatteren kan lægge så mange links ind, som han eller hun vil. Læseren bliver ikke tvunget lodret ned gennem en tekst, men læser snarere på kryds og på tværs, fra tekst til tekst.

Link til verden

The web går endnu et skridt videre. Hvis nu denne artikels forfatter havde fundet en tekst med en rigtig god forklaring på links på en anden computer, og dette var et web-system, så kunne undertegnede lade et link pege over på forklaringen og derved give læserne mulighed for at hoppe direkte fra dette system til det næste. På den måde bliver hop fra at hente nogle informationer på en datamat i Asien til at hente de næste fra en på Østerbro mindre anstrengende end næsten alt andet, man kan foretage sig med computere.

Dertil kan World-wide-web vise teksten - hyperteksten - med fuld grafik, hvis man har et godt program. Eller med kedelige skærmskrifter, hvis det er det eneste, ens datamat og Internet-forbindelse kan klare. Web sider kan oven i købet krydres med flot grafik.

Tilsammen betyder det, at selv utrænede brugere forsvinder fascinerede ud på Internettet, når de bliver sat overfor en grafisk udgave af the Web. De surfer, som netjargonen kalder det. Starter måske med en web-side på den lokale computer, hopper til Cern, fordi Cern har en fremragende liste over datamater på the web. Hopper til et kort over Schweiz og fra det til et Europakort, til et verdenskort, til et USA-kort, til et kort over Nevada, op igen til USA-kortet, ned i Chicago, over til nogle nyhedssider hos computercenteret NCSA, hvor de opdager, at Time-magazine er kommet med på the web. Hopper til Time, læser lidt.

Så får de måske lyst til at se nærmere på Danmark, og klikker sig tilbage til Europakortet, og ned på Danmark. Og på Danmarkskortet får de måske øje på en liste over danske maskiner på the Web. Hvis det sker om nogle uger, vil Ingeniørens maskine sikkert optræde her. Så kan de klikke sig ned hos Ingeniøren, se sig lidt om hos os og finde vor nye hitliste over Web-steder.

Fra den kan de klikke sig ud i nettet igen, f.eks. til det tyske blad Der Spiegel i Hamborg eller til Rolling Stones web-server....

I stedet for at surfe sig til Ingeniøren kan man bede sit web-program hoppe direkte til http://www.ingenioeren.dk.

Sprogligt set sidder brugeren med en web-klient, d.v.s et program, der kan hente og vise web-sider. På grafiske computere bruges ofte et klientprogram, der hedder Mosaic, og på ikke-grafisk datamater bruges tit Lynx. Til Windows-PC'ere hedder et af de bedre NetScape. Udbyderen af informationer har derimod en web-server, og det er sådan en, Ingeniøren nu har sat op. Den kører på en unix-maskine og er simpelthen et program, der afleverer de web-tekster, brugernes programmer kalder på.

World-wide-web er for tiden den hurtigst voksende anvendelse af nettet. Nu er der sådan noget som 7000 web-servere på nettet, og der annonceres mindst én spændende ny pr. dag - plus en masse kedelige. I Danmark har et par private firmaer og en stor håndfuld institutioner åbnet web-servere. Og nu altså også Ingeniøren. Skønsmæssigt kan ca. hver femte Internet-bruger i dag læse web-sider, men det tal er i hastig vækst.

Ingeniørens web-server har været i gennem en testperiode, hvor den har kørt fint. Fra i dag sender vi den i rigtig drift, nemlig når læserne begynder at bruge den. Skulle det mod forventning give knas, beder vi læserne have tålmodighed med den - i så fald arbejder vi på sagen. Vor web-mester kan kontaktes pr. mail på komm@ing.dk.

Kommentarer (0)