Velfærdsteknologi kan levere den forsvundne vækst

Befolkningen bliver ældre, og sundhedsudgifterne stiger – derfor har ordet ‘velfærdsteknologi’ lydt blandt politikere i en del år. Teknologierne bag denne fællesbetegnelse kan nemlig gøre patienterne mere selvhjulpne og sundhedssystemet mere effektivt – og dermed føre til besparelser på de pressede budgetter.

Men velfærdsteknologi kan også i sig selv skabe nye virksomheder og flere job. Over de næste tre år vil antallet af ansatte i sektoren stige med over 10 procent ifølge de 53 virksomheder, der har deltaget i velfærdsteknologi-klyngen WelfareTech.dk. For dem drejer det sig i alt det sig om 361 nye stillinger. Det er tredje gang, klyngen spørger virksomhederne om deres forventninger, og direktør Henrik Kagenow hæfter sig ved, at udviklingen i alle tre år har været stabil:

»Generelt har vi haft en positiv udvikling inden for området, både når det gælder antallet af nye arbejdspladser, oprettelsen af nye virksomheder og udviklingen inden for virksomhedernes eksport,« siger han.

Ud af de 53 virksomheder forventer hele 87 procent, at omsætningen vil udvikle sig positivt eller meget positivt over de næste 12 måneder. Samme procentsats sætter de på forventningerne til eksporten over de næste 12 måneder.

De 53 virksomheder fra WelfareTechs undersøgelse udgør kun et lille udsnit af alle de danske virksomheder, der allerede i dag udvikler, producerer og sælger løsninger inden for området. Overordnet set kan velfærdsteknologi derfor vise sig at være et af de vigtigste områder for skabelsen af nye virksomheder og arbejdspladser – helt i tråd med de politiske planer for vækst i Danmark.

I regeringens forslag til øget vækst i Danmark indgår sundheds- og velfærdsløsninger som et af de otte vækstteams, som har til opgave at komme med konkrete tiltag, der skal styrke væksten og beskæftigelsen.

Tendensen i WelfareTechs undersøgelse kan man godt genkende hos Danmarks industriorganisation Dansk Industri. Her arbejder man aktivt for at fremme mulighederne for de virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologiske løsninger, siger konsulent Mille Keller Holst:

»Det er lige præcis den udvikling, vi håber på. Vi har en masse virksomheder i Danmark inden for velfærdssegmentet, og forhåbentlig kan opførelsen af de nye sygehuse få flere virksomheder i spil,« siger hun, men understreger samtidig, at der er brug for, at stat, regioner og kommuner gør, hvad de kan for at styrke samarbejdet med virksomhederne og få alle de gode ideer ud over projektstadiet, så de kan komme i brug og på lidt længere sigt blive en eksportvare for virksomhederne.

Eksporten er den svære kunst

Men her støder man også på en af de helt store knaster, for eksperterne er enige om, at overgangen fra lokalt baseret salg og produktion er en af de nødder, især de små virksomheder har sværest ved at knække.

Det siger blandt andre Leif G. Lytken, der er direktør i Dansk Rehab Gruppe, som er en brancheforening for producenter og leverandører af hjælpemidler og serviceydelser til mennesker med funktionsnedsættelser:

»For os gælder det om at kunne skabe en hjemmebanefordel, som gør, at viden og produkter kan nyttiggøres på eksportmarkedet,« siger han og peger på, at det offentliges indkøb af velfærdsteknologi især har været rettet mod billige løsninger og i mindre grad mod mere avanceret teknologi. Også Leif G. Lytken håber, at de nye supersygehuse kan sætte skub i den udvikling.

Men hvad så med arbejdspladserne? For når det gælder teknologi på et højt plan, så er det først og fremmest akademikere og faglærte teknikere, der er brug for. Det siger Peter Huntley, der er direktør i Medicoindustrien, som en stor del af de velfærdsteknologiske virksomheder også hører under.

Peter Huntley er bange for, at produktiviteten i danske virksomheder er for lav til, at de mange gode ideer og projekter også kan omsættes til arbejdspladser, som gavner andre end de højtuddannede:

»Tidligere sagde man, at for hver ingeniør, der var ansat i industrien, så gav det plads til ti specialarbejdere. Men i dag er det tal nede på fire. Jeg er bange for, at vi vil se, at de virksomheder, der får gang i salget, vil lægge den første startup-produktion i Danmark, og når den så kører, vil de flytte den til lavtlønslande.«

Henrik Kagenow fra WelfareTech bekræfter, at de arbejdspladser, virksomhederne i klyngen opretter, primært er til akademikere og tekniske specialister inden for it, mekanik, robotteknologi og automatisering:

»Der har ikke været så mange reelle produktionsarbejdspladser,« siger han.

Da det altså først og fremmest vil være højtuddannede, som får job i de nye virksomheder, så er det også her, en af flaskehalsene skal findes. Det siger Dorthe Kjær Pedersen der leder sekretariatet for Medico Innovation på Scion DTU:

»Det er særdeles vigtigt, at vi har let adgang til talenterne, typisk fra universiteterne. Samtidig skal der være gode muligheder for at samarbejde på tværs af det offentlige, virksomhederne og universiteterne« siger hun.

Men her behøver hun, ifølge Kim Dremstrup, der er leder af institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, ikke at være bekymret:

»Der er i dag fem universiteter, som tilbyder en sundhedsteknologisk uddannelse, og der kommer masser af kvalificerede kandidater ud herfra,« siger han.