Velfacs aktivhus bruger dobbelt så meget energi som forventet

Beboerne elsker lyset og luften i Velux' og Velfacs aktivhus "Bolig for livet". Men netop lyset - og problemer med tætheden - koster dyrt på varmeregningen, viser det første års målinger.

Rigtige mennesker kan ødelægge selv de mest præcise ingeniørberegninger. Det er læren i gruppen bag projektet "Bolig for livet", efter at en testfamilie har boet i deres aktivhus i et år.

Energibehovet til opvarmning, varmt brugsvand og el til drift af installationer iht. bygningsreglementet for huset, der er opført i Lystrup ved Århus, betalt af Velfac og Velux, var beregnet til 15 kWh pr. kvadratmeter pr. år.

Det målte forbrug blev dog knapt dobbelt så højt: 28 kWh pr. kvadratmeter pr. år, når der blev korrigeret for graddage, indregulering af varmeanlæg, og at familien ville have en højere temperatur end forventet.

Figuren viser, hvordan Bolig for livet placerer sig i forhold til de generelle krav til nybyggeri med såvel det målte, det normaliserede som det fremtidige forbrug. Det normaliserede forbrug, er det mest retningsgivende i forhold til sammenligning med de forskellige energiklasser, idet det beskriver det målte forbrug med korrektion for de aktuelle graddøgn, højere indetemperatur, lavere intern varmelast samt tæthed. Endelig er det fremtidigt forventende forbrug når huset er endeligt indreguleret angivet. (Illustration: Esbensen)

Baby, barsel gav energiboom

»Når vi ikke rammer det beregnede forbrug, skyldes det, at vi ikke opnåede den tæthed (af klimaskærmen, red.) som vi havde forudsat i beregningerne, og så har brugerne et højere temperaturbehov, end vi havde regnet med, fordi de fik en lille baby undervejs,« fortæller projektleder Rikke Lildholdt fra Velfac.

Ifølge VVS-ingeniør Amdi S. Worm fra Esbensen Rådgivende Ingeniører, er der også andre faktorer i spil:

»At familien har haft et nyfødt barn i måleperioden og har været mere hjemme end en gennemsnitsfamilie spiller ind, men det handler også om vores forventninger til påklædning og oplevet temperatur, når vi er hjemme,« siger Amdi S. Worm.

Ingeniørerne havde i beregningerne sat temperaturen i huset til 20 grader Celsius - og i praksis havde de indstillet klimastyringen til 20 grader om dagen og 18 grader om natten. Men familien har sat minimumstemperaturen til 22-23 grader og droppet natsænkningen - blandt andet fordi de efter familieforøgelsen skulle op på alle tider af døgnet.

God udsigt øgede varmeregning

Med Velfac og Velux som sponsorer var der naturligvis et stort fokus på vinduer. Huset skulle være lyst, og solvarmen bidrage betragteligt til opvarmningen. Om vinteren skulle halvdelen af varmebehovet dækkes af direkte solvarme gennem vinduerne. Derfor udgør vinduesarealet 40 procent mod normalt 20-25 procent - og stueetagens sydvendte facade er nærmest ren glas.

Beboerne, der kom fra et normalt parcelhus, var meget glade for lyset og udsigten og brugte mindre kunstig belysning, men deres begejstring kom til at koste på energiregnskabet, fortæller Rikke Lildholdt fra Velfac:

»Huset har aktive facader. Så hvis temperaturen i et rum overstiger 24 grader, går solafskærmningen automatisk ned for at undgå, at huset bliver overophedet. Men det overstyrede de ofte. Jeg var derude en vinterdag med høj sne og 10 grader udenfor, hvor de blev ved med at gå over til kontakten og køre gardinerne op igen, fordi de ville kunne se ud.«

Men uden solafskærmning bliver det hurtigt varmt i et velisoleret hus. Og med 29 grader i stuen gjorde beboerne, hvad de plejede at gøre.

»Så åbnede de døre og vinduer for at køle ned. Men så fik de faktisk underafkølet huset til under 22 grader, hvorefter varmeanlægget gik i gang med at varme op, mens den varme luft pumpede ud,« beretter hun.

For at undgå overophedninger og det følgende varmespild fremover vil projektgruppen i den næste måleperiode se på, om problemerne kan undgås ved optimering af solafskærmning og automatiseret naturlig ventilation eller om det er hensigtsmæssigt at reducere det store glasareal mod syd og evt. øge arealet mod nord, for at forbedre dagslysbalancen.

Testede først tæthed, da det var for sent

De store vinduer gav også problemer med tætheden.

Tætheden skulle have været nede på 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal, men endte 50 procent højere på 1,49 liter pr. sekund pr. kvadratmeter. Paradoksalt nok på grund af nogle af de energibesparende tiltag: De store vinduer og solafskæmningen.

Der er mange kritiske samlingsdetaljer, og det store vinduesareal giver mange meter samlinger med resten af bygningen, hvor der kan opstå utætheder. Desuden var det nødvendigt at føre en del ledninger til motorer, sensorer mv. ud gennem klimaskærmen. Desværre nåede projektholdet ikke at få lavet en blowerdoortest, før det var forsent, fortæller Amdi S. Worm.

»En vigtig læring til fremtidige projekter er at gennemføre blowerdoor-testen inden huset bliver "for lukket" så det er nemt at fange de steder, der måtte være utætte. En ny aktivitet vi vil se i kommende projekter bliver tætningsmøder, hvor arkitekt, ingeniør og entreprenører sammen gransker alle detaljer på pladsen, inden huset lukkes.«

Varmepumpe var underdimensioneret

Men det var ikke kun beboerne, der drillede ingeniørerne. Teknikken gjorde også.

Aktivhusets varmeanlæg var en prototype bestående af 6,7 kvadratmeter solfangere og en varmepumpe fra det VKR-ejede selskab Sonnenkraft.

Selv om ingeniørerne havde dimensioneret med en reserve på 20 procent, så viste målingerne, at elpatronen har været tilsluttet som supplement til varmepumpen i for stor andel af tiden. Det skyldes dels det højere varmebehov, dels en række tekniske forhold i varmepumpens regulering, der i de koldeste perioder bevirkede, at udekredsen fik for lavt drivtryk og automatikken derfor skiftede over til elpatronen.

»Varmepumpen var den første demomodel. Den udskifter vi nu med en større, inden den nye ejer, som huset er solgt til, flytter ind 1. november,« siger Rikke Lildholdt.

Den nye varmepumpe er på 8 kW, men med et normaliseret varmebehov på ca. 35 kWh/m2/år i rumvarmebehov, så mener ingeniørerne at en optimeret varmepumpe på 6 kW kan klare opgaven, så det arbejder teknikerne videre på i det kommende år.

Desuden virkede ventilationsanlægget med varmegenindvinding fra Nilan ikke i en 14 dages periode i december, så beboerne åbnede døre og vinduer for at få frisk luft - og uden varmegenindvinding steg varmeforbruget.

»Det mest overraskende for os har nok været, at det er så kompliceret at køre et lavenergihus ind. Der er så mange ting, der dukker op undervejs,« erkender projektlederen.

Rigtig vinkel øger energiproduktion
Målet med Bolig for livet var, at energiregningen skulle være 0 kroner. Og det er faktisk gået rigtig godt med energiproduktionen fra solfangeren og de 50 m2 solceller fra Gaia Solar.

Solvarmen har det første år produceret 13 kWh /m2 boligareal/år mod en forventning på 11 kWh/m2 boligareal /år - altså en årsproduktion på 2450 kWh mod en forventning på 2090 kWh, og solcellerne har produceret ca. 29 kWh/m2 boligareal/år - svarende til en årsproduktion på 5510 kWh - hvilket også var forventet.

Ingeniørerne var spændte på, om særligt solcellerne ville blive påvirket af tilsmudsning, men det har vist sig ikke at være et problem. Et faktum, som ingeniørerne fra Esbensen regner med skyldes, at både solfanger og solceller har en hældning på 30 grader fra vandret.

Testproblemer giver nye ideer

Til gengæld for bøvlet og hovedbrudene i testfasen har holdet bag fået nye ideer til, hvordan man kan forbedre kommende lavenergihuse.

»Vi ser på, om man om vinteren kan bruge naturlig ventilation, uden at varmeapparatet sætter i gang,« fortæller Rikke Lildholdt.

Rådgiverne overvejer eksempelvis, om en advarsel om, hvor langt temperaturen kommer ned, hvis de ikke lukker vinduerne, eller et diskret signal om, at udluftningen bør afsluttes, inden det koster varme, kan gøre en forskel.

»Hvis nogle brugere ikke vil bruge solafskærmningen i det omfang, der er behov for det, for at holde temperaturen nede, så må vi acceptere det og finde på noget andet,« siger Rikke Lildholdt.

En anden udfordring er balancen mellem ønsket om solvarmetilskud og behovet for solafskærmning for at undgå blænding, hvilket især påvirker varmebalancen i overgangsperioderne i forår og efterår.

»Det er altid en stor udfordring af have en energirigtig drift i overgangsperioderne, for det er ikke entydigt, om naturlig ventilation eller mekanisk ventilation med varmegenvinding er mest lønsom - det kan skifte fra dag til dag. Og kombineret med at vi på nogle dage gerne vil have solbidraget og andre dage undgå det af hensyn til overtemperaturer, er der mange parametre at skrue på,« siger Amdi Worm fra Esbensen.

Fordi temperaturen falder brat i et hus, der i høj grad er baseret på varme fra solen, skal opvarmningsformen måske også ændres.

»Vi har gulvvarme i stuen og køkken-alrummet og radiatorer i værelserne. Vores målinger viser, at radiatorerne er meget bedre til at udjævne temperaturudsvingene,« siger Rikke Lildholdt.

»Reguleringsbehovet er imidlertid endnu større, og hvis vi skulle gøre det igen, ville vi nok prioritere brugen af radiatorer,« supplerer Amdi Worm.

Godt indeklima og glade beboere

Teknikken drillede også beboerne, der ikke altid kunne få anlægget til at gøre som de ville. Trods problemerne var beboerne generelt glade for at bo i huset. Det viser de rapporter som antropologer fra Alexandra-instituttet har udarbejdet undervejs.

»Indeklimaet er blevet rigtig godt. Hvis man sammenligner med indeklimastandarden (der er under udarbejdelse, red.), så ville det få et A-mærke,« siger Rikke Lildholdt.

Testfamiliens tilfredshed med deres midlertidige hjem, deles tilsyneladende af huskøbere over store dele af verden.

»Mange har henvendt sig for at få plantegninger og inspiration, og vi har været i kontakt med folk fra både Ærø, Moskva, Japan, Portugal og Belgien,« fortæller hun.

Desuden er arkitekterne fra Aart og ingeniørerne fra Esbensen i gang med at videreudvikle aktivhus-konceptet til tre typehuskonfigurationer, som det er planen, at man vil opføre nord for Horsens.

Derudover bliver projektgruppen ved med at måle på aktivhuset i Lystrup et år endnu, så de kan se, om forbedringerne virker, når den nye familie med to voksne og to store børn flytter ind.

»Vi tror, at vi kan få energibehovet ned på maksimalt 30 kWh pr. kvadratmeter. Det bliver nemmere med en familie, der bedre ligner det, som vi har regnet med oprindelig,« siger Rikke Lildholdt.

Ingeniørerne planlægger at vise familien de økonomiske konsekvenser af at skrue temperaturen op, fortæller Amdi S. Worm.

»I de videre målinger vil det være interessant at se om en synliggørelse af den økonomiske omkostning ved en højere rumtemperatur påvirker en families adfærd i huset.«

Dokumentation

Læs mere om byggeriet her

Kommentarer (27)

Man bør da bygge efter brugernes behov og adfærdsmønster og ikke forsøge at optimere på noget man ikke kan styre. Jeg ville da også foretrække at få lidt lys ind når det nu er der uden at trække for og tænde lamper. 20°C er nu også lige på den lave side i stuen, men i andre rum ville det være fint.

  • 0
  • 0

Jeg funderer lidt over de nævnte læringspunkter - nemlig at trykprøvningen burde være foretaget inden at man lukkede bygningen helt af - og at det ikke er særlig ofte at personer har 20 grader som indetemperatur....

Vidste vi ikke det i forvejen?

Mht. blower-door test bør der vel (og specielt i et "forsøgshus") udføres nogle stykker. En test når tæthedsplanet er etableret (dvs. normalt dampspærren) men inden indvendig beklædning er opsat - og så en efterfølgende test når indvendig beklædning er opsat og huset er færdigt.

1,49 l/sm2 er ikke imponerende - kun lige nok til bygningsreglementets krav overholdes (BR08 - men ikke BR 10 - lavenergiklasse 2015). Så er det svært at få energibalancen til at gå op hvis man sætter alt til på tætheden.

Og enig med Peter ... kig på brugernes adfærd ....

Var en ide ikke også (den er måske gennemført - men er ikke omtalt) at give beboerne en "manual" for huset så at de forstår virkemåden og konsekvenser af fx. overstyring af solafskærmning....

  • 0
  • 0

For at få el forbruget ned, kunne de jo også se på at bruge LED pære over hele huset, så kunne de skære en del af deres el forbrug, uden det gik ud over komforten.
De nyeste LED pære bruger endda meget mindre energi end deres sparepære udgave, og har også et meget bedre lys.

En bonus er at man også kan køre LED pære direkte på strømmen fra solcellerne, og der med undgå tab i konverteringen af spændingen, samt unødvendige installationer. Dette kræver bare at de Rådgivende Ingeniører og arkitekten tænker dette ind fra starten…Men det er som sagt svært at ændre på indgroede vaner…

Mvh.
Mike

  • 0
  • 0

Jeg har ikke meget tiltro til de tætningsløsninger man bruger i dag, som primært bestor af folie + tape. Tror man virkelig af de løsninger holder 10, 20 eller 50 år???
Jeg vil gerne se en ny trykprøvning efter 15 år!!!

Jeg tror vejen er PU skum og brugen af EPS som isolering = ingen behov for folie-dampspærre og man får et 100% tæt hus, også ved gennemføringer og samlinger!

Men byggeindustrien/myndighederne løber jo som lemminger efter Rockwool og deres diktering af hvordan man bør isolere!

Tænk nyt, rigtigt og smart!

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke, at et dobbelt-op i energiforbrug er for meget for de givende omstændigheder, især ikke i den størrelsesorden. Ja, selvfølgelig koster det mere i drift nu, men i betragtning af at det er et første hus af sin slags og at man åbenbart har bygget med en ret stram dimensionering mht. varmepumpe, indetemperatur og brugernes adfærd, er resultatet dog overraskende positiv.

Brugernes adfærd er dog en punkt, som kan diskuteres i al evighed. Et "kørekort" til beboerne kan heller ikke være løsningen. Vil man bygge et hus, som svarer til behovet uanset hvad beboerne kraver, bliver det dyrt og man kommer ikke til at bygge nulenergihuse til en forsvarlig pris i den nærmeste fremtid.

Hvorfor dimensionerer man energirammen af et hus dog egentlig ikke lige som man dimensionerer bærende konstruktioner? Man definerer en fraktilværdi, som tager hensyn til de mest brugte adfærdsmønstre. På den måde vil man kunne standardisere rammerne og gøre forskellene mellem den beregnede og den brugte energi lidt mere transparente. En gennemsnitsbetragtning, som vi har i dag, kan åbenbart ikke klare sådan en opgave.

Hilsner
Stefan

  • 0
  • 0

Jonas,
det lyder godt at du gerne vil tænke nyt, rigtigt og smart. Udfordring for mange skumprodukter er jo bare, at de opskumningsmidler, som bliver brugt for at gøre skum til skum, fordamper med tiden og vil gøre skumisolering en lille smule mindre. Hvordan vil du så sikre tætte samlinger?

I andre lande er det for resten allerede forbudt at bruge PU-skum som tætning rundt omkring vinduer og døre. Der skal bruges fiberisolering plus en elastisk tætning.

Hilsner
Stefan

  • 0
  • 0

Minderne vælder frem efter læsning af denne artikel.
Om alle de folk, der i tidens løb har rystet på hovedet over "mit" firmas stædige insisteren på at vore produkter skal være i stand til selv at tilpasse sig de konkrete betingelser, de udsættes for (med et pop-udtryk "intelligente").

Det har nemlig krævet - og kræver fortsat - et enormt udviklingsarbejde, som efter andres opfattelse stort set er spildt, for "man kunne jo lige så godt bare... for tingene er alligevel i som regel....".

Men virkeligheden er aldrig "som regel". Den består netop af en enorm mængde konkrete enkelttilfælde, der til overflod hver især ændrer sig konstant.

Man kunne godt ønske sig, at dette simple faktum kunne bevæge sig ind mellem ørene på de folk, der for tiden har så travlt med at fremstille (og diskutere) store, forkromede og ISÆR skematiske energiplaner...

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen:
Tætheden skulle have været nede på 1,0 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal, men endte 50 procent højere på 1,49 liter pr. sekund pr. kvadratmeter.
Citat slut.

Er 50% af 1,0 nu lig med 0,49? Det var da 50, da jeg i sin tid gik i skole...

  • Men der ændres jo på så meget nu om dage... Så hvorfor ikke også på regnereglerne?
  • 0
  • 0

Citat fra artiklen:
Ingeniørerne havde i beregningerne sat temperaturen i huset til 20 grader Celsius - og i praksis havde de indstillet klimastyringen til 20 grader om dagen og 18 grader om natten. Men familien har sat minimumstemperaturen til 22-23 grader og droppet natsænkningen – blandt andet fordi de efter familieforøgelsen skulle op på alle tider af døgnet.

Dette er efter mit synspunkt en dårlig undskyldning. Jeg kender ikke mange mennesker der kun har 20 grader i indeklimaet. I langt de fleste tilfælde ligger temperaturen på 22-24, og jeg mener da også at komfort temperaturen i en bolig burde ligge omkring de 22? Mærkeligt at ingeniørerne i dette tilfælde så har dimensioneret det lavere. Således kan man nok næppe lave om på folks vaner.

  • 0
  • 0

Tæthed af et hus betragtes som væsentligt, men samtidig kræves eller ønskes et vist luftskifte.
Jeg håber nogle har en tommelfingerregel for hvilket luftskifte der naturligt er i et hus med en given tæthed.
For eksempel et hus der er testet til 1,5l/sm2 (blowerdoor krav). Hvor meget luftskifte vil det have uden mekanisk hjælp?

Anbefalet luftskifte er ca. 0,3l/sm2, så jeg kunne også spørge hvilket blowerdoortal det så ville kræve uden mekanisk hjælp.

Alle anbefaler at tætne huset og så sætte mekanisk ventilation op for at få skiftet luften -ehhh hvad har de gang i.

  • 0
  • 0

Tja, det de (vi) har gang i er at jo mere tæt klimaskærmen bliver - jo mere luft kan man få gnenem ventilationsanlægget - hvor der sidder en varmegenvinder. Og den "holder varmen i huset".

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ingen som bygger et lavenergihus med strå?????
enhver som har prøvet at arbejde med strå ved at der selv den varmeste dag er et dejligt klima inden for.....
I holland er der en masse dejlige eksempler på hvordan at man kan kombinere moderne byggeri med strå.
www.jtl.dk har inspiration til dem som mangler ;o]

  • 0
  • 0

Drop dog den hysteriske tæthed, som kun er nødvendig af én eneste årsag - nemlig at få et balanceret ventilationssystem til at virke, og skift til en ventilationsvarmepumpe, som sender varmen fra udblæsningsluften incl. overskudsvarmen fra vinduerne ned i gulvet, hvor den kan oplagres. Så kan man køre med en næsten konstant og behagelig høj temperatur på gulvvarmen og styre rumtemperaturen ved at trække mere eller mindre kold luft ind udefra således at man køler i dagtimerne, og når man går i seng. Om vinteren er udeluften selvfølgelig kold; men der skal til gengæld meget mindre til for at holde luftfugtigheden på 40-50%, og luften kan f.eks. tilføres diffust gennem loftet helt oppe ved kip, hvorved den overtemperatur, som normalt findes her, også udnyttes.

Den løsning kræver ikke hysterisk tæthed, blower-door tests, hermetisk lukkede vinduer, luftpassage under alle døre, sommer-by-pass og besværlige dobbeltlofter, som gør det svært at lave bæring midt i huset, og som gør det umuligt at lave om i elinstallationerne uden at rive loftet ned. Desuden kan den i modsætning til balancerede systemer bruges sammen med brændeovne og emhætter, og der er aldrig risiko for overtryk, som presser varm, fugtig luft ud i konstuktionen. Den luft, der trækkes ind, er helt ren, frisk og støjfri, da den ikke skal passere mere eller mindre støvede ventilationskanaler og blæsere, og den kolde udblæsningsluft på omkring 0 grader eller lavere kan bruges direkte i et køleskab og til at reducere elforbruget i dybfryseren.

  • 0
  • 0

Kontrakten/forarbejdet med den testfamilie har bare ikke været godt nok - man skulle nok have gjort sig nogle overvejelser omkring hvorledes man bedst ramte en "standard-familie"!

  • 0
  • 0

Ja "selvfølgelig" skal moderne teknik ikke tilpasse sig mennesket, men omvendt! Er den ikke lidt langt ude, selv om der er nok af lignende eksempler idag?

Hvis et hus ikke kan give den ønskede komforttemperatur og den ønskede udsigt og kun kan bebos af "standardfamilier" er det ganske simpelt dårligt design og en om'er!

  • 0
  • 0

Når de regner med en temperatur på 20 grader, så er det fordi, at det er kravet i programmet Be06, der bruges til myndighedsgodkendelsen.

At det så i dette og mange andre tilfælde ikke altid svarer, til den temperatur, som beboerne gerne vil have, kan give problemer, hvis man prøver at dimensionere et varmeanlæg efter det, eller prøver at beregne hvad energiregningen for en konkret familie vil være.

Antagelsen om en temperatur på 20 grader var en af de ting, der blev kritiseret grundigt under høringen af Bygningsreglement 2010, men EBST ville ikke ændre på det.

Til Gert:
Hvis 50 procent af 1,0 var 50, da du gik i skole, så er jeg ikke den eneste, der har lidt problemer med præcisionen.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Der er som du har noteret sneget sig en fejl ind fra journalisten.
Anlægget er på 55 m2 og producerer ca. 5500 kWh.
Altså omrking de 100 kWh / m2.

Med venlig hilsen
Dennis Aarø
Gaia Solar A/S

  • 0
  • 0

Der er ikke tale om en fejl, men Esbensen opgav ydelsen i forhold til boligarealet - ikke i forhold til arealet af solfanger og solceller.

I den første version af artiklen, var det ikke tydeligt, så derfor har jeg ændret betegnelsen til kWh/m2 boligareal/år.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle der være problemer med at overholde et varmeforbrug på 15 kWh/m2/år i et ”aktivhus” med solceller og solfanger, når man i et passivhus kan leve op til de samme krav om varmeforbrug?

Der er i Tyskland og i Østrig bygget i tusindvis af passivhuse. Arkitekter, ingeniører og håndværkere kan dette fag, og de er ikke dyrere at bygge end konventionelle huse. Der er fastsatte normer og standarder for byggeri af passivhuse.

Det hedder passivhus, som ikke har radiatorer eller andre aktive former for opvarmning. Passivhuse har et så lavt varmeforbrug, at solvarmen gennem vinduerne, varmeafgivelse fra mennesker og husdyr, samt varmen fra køkkenmaskiner, computere, fjernsyn mv. er tilstrækkeligt til at sikre en behagelig opholdstemperatur.

Fire ting adskiller rent byggeteknisk et passivhus fra andre huse:
1) Isoleringen er mere effektiv og kraftigere
2) Vinduernes ( ikke bare rudernes) u-værdi er på 0,8 eller lavere
3) Passivhuse er tætte; varmen forsvinder ikke som følge af træk
4) Med effektiv, lydløs varmeveksling opvarmes frisk udeluft med luften, der ventileres bort fra huset. Det sikrer samtidig et godt indeklima.

Der er i Østrig og Tyskland en stor underleverandørsektor, der laver vinduer, varmegenvinding mv. specielt til passivhuse, som bliver certificeret af Passiv-Haus Institut i Darmstadt, når man opfylder normerne.

Selvfølgelig opfører i tusindvis af bygherrer i i nabolandene ikke lavenergihuse i det omfang, det sker, dersom der var problemer med den slags huse, som de er beskrevet i Ingeniøren om Velfac huset. I Centraleuropa flytter folk ind i et passivhus, fordi de ønsker en højere komfort bolig end i et almindeligt hus, der kan have der ti-dobbelte varmeforbrug. I delstaten Voralberg i Østrig er det tilmed blevet et statussymbol at bo i et passivhus inklusive hos familier, der har en baby, som beskyldes for at spolere regnestykket i det danske lavenergihus.

Det er ikke passiv-hus konceptet, der er noget i vejen med, men arkitekt og udøvende skal kende faget og bygherren skal stille krav. Et besøg hos en tysk eller østrigsk familie, der allerede har et passivhus, kunne være en god begyndelse, forinden man køber eller lader opføre et passivhus.
Også når det gælder avancerede lavenergihuse, er Danmark desværre et u-land med al den uvidenhed og alle de fordomme, som det indebærer. Samtidig må det betegnes som en del af den ”danske syge”, når man ikke vil tage lære af erfaringerne fra lavenergibyggeri i udlandet.

Det land, som er rigtig meget bagefter, "gider" tilsyneladende ikke hente den nyeste viden ved at deltage i internationale konferencer. I 15 år har der været afholdt ”Passiv-Haus” konferencer med op til 1.500 deltagere i Østrig og Tyskland,men med meget få danske deltagere. Forklaringen herpå må være, at danskerne har udnævnt sig selv til at være foregangsland på stort set alle felter. Og indbildskhed spærrer for udsynet og evnen til at lære nyt.

Det er der med beskrivelsen af de mange problemer med Velfac-huset anledning til at sige. Kommende bygherrer af enfamiliehuse, ved renovering af eksisterende huse af lejligheder, ved byggeri af institutioner, kontorer mv. vil ofte ræsonnere, at når en ressourcestærk virksomhed som Velfac har så mange problemer med at bygge avancerede lavenergihuse, som beskrevet i Ingeniøren, så skal man holde sig fra den slags huse. Det er i sig selv meget uheldigt.

For at trække en parallel: Hvem ville i dag rundt om i verden finde på at udvikle helt nye former for vindmølle-koncepter i tro på, at man kunne lave noget, der er meget bedre, billigere mv. end det såkaldte ”danske” vindmølle-koncept med de tre vinger? Det går sin sejrsgang verden over og udenlandske producenter opretter udviklingsafdelinger i Danmark for at udnytte den danske vidensbase. Men det er netop, hvad man i Danmark ikke gør indenfor lavenergihuse. Man arbejder ikke systematisk med teknologioverførsel fra lande, hvor passivhus-konceptet er ligeså afprøvet og veldokumenteret, som de nævnte vindmøller er det. Det er oplagt i en overgangsfase at inddrage ingeniører og arkitekter fra de lande, hvor det er daglig rutine at bygge avancerede lavenergihuse, der lever op til normerne for disse.

Man kan hente mange oplysninger om passivhuse ved på Google at skrive "passiv hus". Man kan også besøge hjemmesiden: www.folkecenter.net/dk/energibesparelser/e...

  • 0
  • 0

Har selv lige bygget et lavenergihus (kl 1) hvor vi fik tætheden ned på 0,61 uden andet end rettidig omhu under udførelsen af dampspærren i byggefasen. Okey - tømrer og murer blev holdt i kort snor. Det var nyt for dem at det var vigtigt.

Min egen fortolkning af betydningen af at kombinere en meget tæt klimaskærm med mekanisk varmegenvinding har mindst 2 vigtige årsager.

  • For det første genvindes varmen naturligvis fra den udskiftede luft
  • For det andet har man fuld kontrol over mængden af udskiftet luft året rundt.

En utæt klimaskærm vil have et luftskifte uden varmegenvinding som - for at blive i ordlyden - vinden blæser. Her vil der især være et stort ukontrolabelt varmetab på blæsende vinterdage, hvor man netop ikke ønsker den store udskiftning da den indblæste luft ved opvarmning bliver naturlig tør og dermed reducerer luftskiftebehovet til langt under kravet på ½ gang i time.

For mit vedkommende har jeg monteret min Genvex med behovstyring som reducerer luftskiftet ved lav indefugtighed. Hygrostaten er anbragt centralt i huset og ikke i badeværelset.

Vedr. effektiviteten af varmegenvindigen er det MEGET vigtigt at den varme side af rørene er ORDENTLIGT isoleret. I et hus med traditionelt saddeltag ligger rørene normalt oven på spærfoden som er 100mm. Rørene er typisk op til Ø200 og det betyder at der ved en standardisolering på eks. 350mm loftisolering kun vil være 50mm over de tykkeste rør med et ikke uvæsentligt tab til følge Et varmetab på en frostdag på udsugningensluften på eks. 4gr og tilsvarende 4gr på indblæsningen reducerer hurtigt varmegenvindigen fra 90% til under 50%.

For øvrigt er denne væsentlige detalje omkring isoleringen af "den varme side" af ventilastionsrørene IKKE indregnet i BR08 som jeg var underlagt.
Jeg har dog for mit vedkommende min 200mm over de tykkeste rør, hviilket i de sidste kolde dage tilbage i marts gav et næsten umåleligt tab af den varme side. Tilsvarende konstruktioner vil man finde i næsten alle former for byggeri, da man altid skjuler rørene et eller andet sted isoleringen.

med venlig hilsen
Lars Blohm

  • 0
  • 0

Samtidig må det betegnes som en del af den ”danske syge”, når man ikke vil tage lære af erfaringerne fra lavenergibyggeri i udlandet.
Danskerne har udnævnt sig selv til at være foregangsland på stort set alle felter. Og indbildskhed spærrer for udsynet og evnen til at lære nyt.

Kære Preben
Jeg er uhyre enig i dine udtalelser. Jeg arbejder selv på et område hvor den "danske syge" hersker og lægger en dæmper på al udvikling og kreativ tankegang, og det er kvalmende. Indenfor mit felt er foretaget ekstensiv og dybdegående forskning i udlandet, men alligevel kan det ikke "godkendes" her i landet. Det er trist og det gør det til en hård kamp hvis man ikke er af samme overbevisning.

Den danske syge er desuden årsagen til denne artikel: http://ing.dk/artikel/112414-kloge-hoveder...

  • 0
  • 0

Passivhuse i Østrig og Tyskland er udviklet til disse landes byggeskik, som igen er udviklet gennem lang tid under indflydelse af disse landes klima og lokalisering på planeten.
I Danmark har vi udviklet en anden byggeskik. I vores undergrund har vi fundet ler, som vi er blevet meget dygtige til at udvirke teglsten af, og dermed har vi kunnet skabe de traditionsrige og ikke mindst meget holdbare og vedligeholdelsesfri facader i tegl, som i dag præger alt fra vore middelalderbygninger over etagehusene i de historiske bycentre til den halve million parcelhuse, som findes overalt i landet.
Vores beliggenhed højere mod nord har desuden betydet, at vi i højere grad har brug for åbninger til dagslyset, ikke mindst på de korte dage med lav sol, end man har længere sydpå, hvor selv relativt små åbninger giver godt med lys inde i boligen.
Disse, og naturligvis flere andre parametere, ligger bag det helt indlysende rigtige i at skabe et DANSK lavenergihus.
Så nej, Peter Maegaard, man skal ikke bare som en anden kineser kopiere andre landes resultater. Man skal naturligvis lade sig inspirere, og følge godt og grundigt med, men man skal samtidig på intelligent vis kunne omsætte, fortolke og transformere, hvad man iagttager.
Bolig for Livet ser jeg som et forsøg på at forene danske boligkunders krav til masser af dagslys i vore boliger med ønskerne om et meget lavt energiforbrug.
Præcis fordi disse to krav umiddelbart kan virke helt paradoksale, er det også samtidig en modig og nødvendig mission, man har sat sig for!
Tyske passivhuse med små glughuller og hvide, pudsede 'dok-dok' facader er ikke svaret til den danske boligkunde. Hun vil derimod have tegl - til nød skærmtegl - og hun vil kunne se ud (som det også fremgår i artiklen!) og hun vil have dejligt dagslys fra mange sider ind i sin lette og lyse skandinaviske bolig. Og hun vil frem for alt ALDRIG acceptere tyske indadgående passivhusvinduer, som kræver at hun flytter orkideer, loppemarkedfund og børnenes ler-askebægre fra vindueskarmen hver eneste gang hun får lyst til at lade frisk luft strømme ind i boligen.
I stedet for at læne sig tilbage og sprede negativ energi overfor et vigtigt tiltag, bør vi interessere os for de mange erfaringer, som man åbent og ærligt lægger frem, og lære af dem.
Herfra kan vi alle bygge videre på et egentligt dansk passivhus-koncept, som lever op til både de æstetiske, klimamæssige og beliggenhedsmæssige udfordringer, som findes netop her i vores land.
Så tak for alle de eksperimenter, der udføres, ikke bare af Velux-koncernen, men af både dedikerede ildsjæle og andre producenter. De gør os alle klogere - også når de ikke latid lykkes første gang. Hurra for iværksætterkulturens mod til at begå fejl! Øv til de sure der elsker at sige 'hvad sagde jeg' men som aldrig selv rykker noget fremad.

  • 0
  • 0

Så tak for alle de eksperimenter, der udføres, ikke bare af Velux-koncernen, men af både dedikerede ildsjæle og andre producenter. De gør os alle klogere - også når de ikke altid lykkes første gang. Hurra for iværksætterkulturens mod til at begå fejl! Øv til de sure der elsker at sige 'hvad sagde jeg' men som aldrig selv rykker noget fremad.

De fejl der er begået i passivhuset fra Velux virker som nogen har glemt alt det du lige har skrevet om, vores skandinaviske levestil. Så hvorfor råbe hurra for nogen der har glemt at vi godt kan lide sollys og vi godt kan lide at have 22c+ i stuen?

Det kan da godt være at nogen vil opfatte sådan en kommentar som negativ, men hvor langt skal man tænke for at have fundet ud af at det er sådan kunden ønsker sit hus? Som du siger er det netop traditionsforbundet - man burde have vidst de ting helt fra starten.

  • 0
  • 0

I artiklen naevnes det:
" Ingeniørerne havde i beregningerne sat temperaturen i huset til 20 grader Celsius - og i praksis havde de indstillet klimastyringen til 20 grader om dagen og 18 grader om natten. "
Jeg har selv et hus der varmes op med en varmepumpe, og jeg bruger ikke natsaenkning, for om morgenen naar huset skal varmes op er arbejdet med at varme huset op fra 18 til 20 grader for meget for varmepumpen og den slaar saa sin elpatron til, saa det der er sparet ved natsaenkningen bliver brugt i elpatronen om morgenen.
Naar man saa oven i koebet bor et sted hvor electriciteten er billigere om natten, saa ser jeg slet ingen grund til natsaenkning, tvaertimod spekulerer jeg paa at haeve temperaturen 1/2 grad hver time regnet fra midnat og indtil dagsprisen for elektriciteten saetter ind, saa om morgenen (hvor jeg godt kan lide varme) er temperaturen hoej, om formiddagen behoever varmepumpen ikke at koere, da det tager flere timer for huset at koele ned til dagtemperatur, og naar der saa endelig er brug for mere varme, saa skinner solen ind ad vinduerne.

  • 0
  • 0

»Så åbnede de døre og vinduer for at køle ned. Men så fik de faktisk underafkølet huset til under 22 grader, hvorefter varmeanlægget gik i gang med at varme op, mens den varme luft pumpede ud,«

Så er reguleringen vel for hurtig?
(Hvis man ønsker en hurtig regulering ville sensorer i døre vinduer kunne medvirke til en bedre styring af varmen. Selvom temperaturen er lidt for lav er der ingen grund til at skrue op for gulvvarmen hvis døre og vinduer er åbne.)

»Huset har aktive facader. Så hvis temperaturen i et rum overstiger 24 grader, går solafskærmningen automatisk ned for at undgå, at huset bliver overophedet. Men det overstyrede de ofte. Jeg var derude en vinterdag med høj sne og 10 grader udenfor, hvor de blev ved med at gå over til kontakten og køre gardinerne op igen, fordi de ville kunne se ud.«

Solafskærmningen kunne laves som "markiser" (jeg ved godt at solen står lavt om vinteren) eller gennemsigtige gardiner der reflekterer varmestråling ?

  • 0
  • 0

Det er da oplagt at bruge overskudsvarmen til brugsvand via en varmepumpe i stedet for at trække solafskærmningen ned over hovedet på beboerne.

  • 0
  • 0