Vejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København
Mange kender sikkert situationen. Man er lidt for sent til en aftale, og det er helt umuligt at se, hvor den nærmeste p-plads er. Stressniveauet stiger, koncentrationen svigter, og man sætter måske hastigheden ned og bremser trafikken bag sig.
Faktisk er op mod 30 procent af trafikken i storbyer i myldretiden biler, der søger en parkeringsplads. Det giver trængsel, øget risiko for ulykker og øget forurening.
Nu har den parkeringsvirksomheden EasyPark lanceret en ny funktion i deres parkerings-app, så bilister kan se, hvor den største sandsynlighed er for at finde en ledig p-plads så tæt på slutdestinationen som muligt. Appen bruges normalt udelukkende til at betale for parkering.
EasyPark har arbejdet på Find & Park i ti år og investeret omkring 10 millioner euro i projektet. Det er blandt andet sket i samarbejde med DTU Scion om den statistiske modellering, der kan udregne sandsynligheden for en ledig p-plads, ligesom israelske Parko har bidraget med teknologi til opsamling af parkeringsdata.
Appen viser den historiske belægning for hver enkelt gade med farvekoder, på det pågældende tidspunkt, hvor en bilist kører forbi. Rød betyder under én ledig plads pr. 100 m, orange indikerer en til to pladser, og grøn mindst to pladser pr. 100 m.
»Find & Park er udviklet ved hjælp af avancerede algoritmer, der behandler forskellige datakilder – herunder data fra transaktioner, der sker ved parkeringsbetaling og konkrete trafikmålinger. Ved at indsamle parkeringsdata over mange år og kombinere det med big data kan vi forudsige, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en ledig parkeringsplads på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Det betyder også, at jo mere data der indsamles over tid, des mere præcis bliver løsningen,« forklarer Bernd Reul, landechef for EasyPark i Danmark og tilføjer:
»App’en angiver altså ikke det konkrete antal af ledige p-pladser, men fortæller i stedet om sandsynligheden for en plads gade for gade, og man kan i appen se den forventede søgetid nær destinationen, altså hvor længe man skal sætte af til at finde en parkeringsplads.«
Læs også: Ny boks skal gøre danske biler intelligente
Søgetiden reduceret i Stockholm
I Stockholm, hvor servicen blev lanceret for en udvalgt skare af bilister i oktober 2017, har Find & Park reduceret bilisternes søgetid efter en parkeringsplads med ca. 50 procent, oplyser EasyPark.
100 danske bilister har bidraget til udviklingen ved at registrere data om trafikforholdene ved parkeringsarealer i København, Odense og Aarhus.
Man kan bruge den nye service på to måder: Enten ved direkte at vise, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en parkeringsplads tættest på den position, man befinder sig på, eller ved at indtaste en adresse på sin slutdestination og lade navigationsappen foreslå en rute.
»Det er en ny måde at navigere på, fordi vi ikke viser vej direkte til målet, men den vej, hvor man bedst kan finde en p-plads tæt på slutdestinationen. Vi viser ikke bare, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en parkeringsplads på et statisk kort, men giver også navigationsanvisninger, der løbende følgende bilistens bevægelser i trafikken,« siger Bernd Reul, landechef for EasyPark Danmark.
EasyPark har allerede rullet løsningen ud i appen, der dog først bliver aktiveret, når bilen er inden for en 50 kilometers radius omkring København. I første omgang er der tale om en beta-version.
»Vi tror løsningen har gang på jorden, fordi flere og flere bruger deres smartphone til navigation i stedet for den indbyggede navigation. Nu skal vi lære bilisterne at bruge den nye type navigation, hvor man ikke kører efter den hurtigste eller korteste rute, men den rute hvor der er størst sandsynlighed for at finde en parkeringsplads tæt på målet,« siger Bernd Reul.
Læs også: Easypark: Algoritme slår realtidsovervågning i kampen om at finde ledige P-pladser
København i front med åbne data
For at kunne levere den nye service skal EasyPark have registreret alle parkeringspladser i en by. Men mange byer har slet ikke tilgængelig data om parkeringsforhold, og derfor har EasyPark sendt omkring 700 chauffører på gaden i 30 storbyer for at notere parkeringsforholdene med et kamera i forruden, der tager et billede i sekundet, og hvor chaufførerne manuelt registrerer ledige p-pladser.
»Vi er i gang med at rulle løsningen ud i ti byer i Europa, og København er absolut en af de bedste byer, når det handler om at stille åbne data til rådighed. Vi har kunnet få meget data fra Open Data DK-platformen, og kvaliteten af datasættene er rigtig god,« siger Maurus Häfliger, som har titel af Product Owner Parking Guidance – altså ansvarlig for udviklingen af Find & Park.
Open Data DK er en dataportal hvor danske kommuner samler datasæt til fribenyttelse.
Læs også: Læsernes ideer: Åbne vejrdata vil give boost til dansk forskning
Da Ingeniøren prøver EasyParks løsning en mandag formiddag på Vesterbro og Frederiksberg, er der faktisk ledige p-pladser på de vejtrækninger, som er markeret grønt i parkerings-appen.
Smart city-projekter baner vejen
Mens Easypark primært benytter sig af de data, de selv får ind fra brugerne af deres app, så bliver algoritmen bag i fremtiden fodret fra mange andre kilder.
»Mange byer sætter sensorer op til tracking af eksempelvis parkeringspladser, som vi allerede gør brug af. I takt med at vi kan integrere endnu flere af denne type data på linje med vores andre datasæt, jo bedre bliver forudsigelsen af, hvor der er ledige parkeringspladser. Udfordringen med parkering er, at situationen ændrer sig fra sekund til sekund. Den ledige p-plads kan blive optaget af bilen lige foran dig, så algoritmen, som analyser mange datakilder, vil faktisk være bedre end en realtidsovervågning af fysiske parkeringspladser,« siger Maurus Häfliger.
Når en algoritme får mange forskellige typer data, så giver det matematiske udfordringer i algoritmen.
»Udfordringen har været at kombinere den meget store og forskelligartede datamængde, vi får ind, og opbygge en model, der kan levere forslag af høj præcision. Vores datalag kører både i tid og sted, hvor nogle data har et GIS-lag, mens andre er udtrykt i tid. Nogen datakilder er meget præcise, f.eks. transaktionsdata for betaling af parkering, hvor vi har tid, gps-data. Andre data er meget mere usikre, f.eks. har vi antallet af beboerlicenser, men vi ved ikke, hvornår de bruges og hvordan,« siger Bjarne Ersbøll, professor og sektionsleder ved DTU Compute.
Han og andre fra DTU Compute har hjulpet EasyPark med omkring 400 arbejdstimer igennem programmet Smart Innovation på DTU Scion.
Bjarne Ersbøll fortæller, at hvis mængden af udstedte beboer- og erhvervslicenser faktisk blev udnyttet 100 procent, så ville der ikke være plads til andre biler på offentlige parkeringspladser i København.
»Men sådan er virkeligheden ikke, og det har vi skulle tage højde for i modellen. Hvis vi ved noget om, hvilken bopæl f.eks. beboerlicensen er udstedt til, så parkerer vedkommende formentlig i nærheden af bopælen, og det kan vi bruge til at beregne en mere præcis sandsynlighed i stedet for en flad sandsynlighed,« siger han.
Derfor er parkeringsservicen også kun en i beta-udgave, der løbende forbedres med nye datakilder.
»Jo mere data vi fodrer algoritmen med, jo bedre, og derfor er den nuværende service fortsat i en beta-funktion, hvor vi også lægger vægt på at få feedback. Al feedback, der sendes fra appen, ryger direkte til vores udviklerteam, og ikke i kundeservice,« siger Maurus Häfliger.
I fremtiden kan man forestille sig, at data kommer fra en række andre kilder, så en realtidsfunktion bliver bedre.
»Man kan forestille sig, at vi i fremtiden kan integrere parkeringsservicen med oplysninger om store events, f.eks. Copenhagen Marathon, eller omlægninger af trafikken ved byggerier,« siger Bernd Reul.
Københavns Kommune er i gang med at udvide sine åbne data omkring parkering i København og håber på sigt at kunne levere en software-grænseflade, en såkaldt API, så andre leverandører kan bruge parkeringsdata til at minimere søgetrafikken i København.
