Vejstriber skal oplade fremtidens elbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vejstriber skal oplade fremtidens elbiler

Glem besværet med timelange opladninger i stikkontakten derhjemme, og glem risikoen for at løbe tør for strøm på vej til svigermor.

Et sydkoreansk universitet, The Korea Advanced Institute of Science and Technology, har udviklet et batteriopladningssystem, hvor elbilen oplades direkte på vejen ved at køre henover specielt monterede vejstriber, som overfører energi til bilen.

Forskerne har allerede udviklet en prototype til elgolfbiler. Senere på året skal systemet testes på særlige elbusser i Seoul og andre sydkoreanske byer, skriver Reuters.

I Korea arbejder man målrettet mod at kunne oplade elbiler direkte via vejnettet(Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Bygger på principper fra elektriske tandbørster

Selve opladningen af bilens batteri er en form for induktiv opladning, hvor specielt installerede sensor-styrede magneter og kabler på undersiden af elbilen "suger" energi fra vejstriben, når køretøjet passerer henover - uden at behøve at røre ved selve striben.

Det er et system, som også kendes fra særlige typer elektriske tandbørster, der ikke behøver nogen stikkontakt, men kan oplades via en magnetisk forbindelse.

Derudover forsynes bilerne ifølge nyhedsbureauet AP med et lille batteri, fem gange mindre end et traditionelt elbilbatteri, som giver bilerne en ekstra rækkevidde på 80 kilometer.

Planen er at placere de elektriske vejstriber, som er forbundet med en række elektriske ministationer, tæt på eksempelvis lys- og vejkryds, så biler og busser kan blive ladet op, mens de holder stille.

Elektriske striber på ti procent af vejnettet er nok

»Hvis vi placerer de her striber på omkring ti procent af vejnettet i en given by, vil vi kunne levere el til elektriske køretøjer,« siger projektets manager Cho Dong-ho fra The Korea Advanced Institute of Science and Technology til Reuters.

Hvad effekttabet så er ved sådan en induktiv opladning, melder historien ikke noget om. Ligeledes fremgår det heller ikke, hvorvidt elbiler med normale batterier også kan finde anvendelse i koreanernes system, eller om bilproducenterne i givet fald skal i gang med at bygge en helt ny type elbiler. 

Ifølge Reuters er flere koreanske bilfabrikanter dog involveret i projektet.

1,7 millioner kroner per kilometer

Personer skal ikke være bange for at komme til at røre ved vejstriberne - der er ingen risiko for elektrisk stød, lover Cho Dong-ho.

Er sikkerheden ikke en hindring, kan økonomien dog måske vise sig at blive det for de specielle vejstriber, som påtænkes at blive mellem 20 og 90 centimeter brede og op til flere hundrede meter lange.

At installere systemet i vejnettet vil sandsynligvis komme til at koste op mod 1,7 millioner danske kroner per kilometer vej - og så kommer elektricitetsregningen oveni.

Til sammenligning oplyser Banedanmark, at en elektrificering af for eksempel jernbanestrækningen mellem Lunderskov og Esbjerg i runde tal vil koste 5,5 til seks millioner kroner per kilometer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det kan laves med meget lave tab, ellers vil jeg foretrække en trådet forbindelse, så kunne det bruges på kør og rejs pladserne, parkeringsanlæg, rastepladser m.m.

Vi har set induktive bordplader som kan trække en blender så hvorfor ikke, men 1-2% tab af meget energi er ikke acceptabelt, og mon ikke tabene ligger langt højere.

Det må tage mange år at færdigudvikle, i mellemtiden er batterierne, eventuelt i form af supercapasitors klar, så er det kun at køre ind på en rasteplads i 2 minutter for hver 2 timers drift, her tænker jeg på kontakt opladning.

Better place har vist en stationær udgave i en af de tidlige videoer.
http://www.youtube.com/watch?v=bVQtdpQPU0Y

  • 0
  • 0

Tjaa, men det ene udelukker vel ikke det andet? Man kan vel sagtens have en bil, der både har et 'traditionelt' ladestik og en spole, der kan 'suge' energi op, når den holder for rødt.

Men jeg forstår altså ikke helt journalistens regnestykker med 'kr. pr. km'. Der står jo udtrykkeligt i artiklen, at opladningen foregår, når bilen holder stille ved lys- og vejkryds, så hvis man endelig skal sammenligne med elektrificering af jernbaner må det vel kun være relevant (om overhovedet) at sammenligne omkostninger ved at elektrificere banegårde ... eller hvad?

  • 0
  • 0

Hvis man istedet kobler bilen til midtrækværket (princip som f.eks. en skilift) på motorvejen opnår man to store fordele:
1) Kontakt opladning.
2) Den menneskelige faktor fjernes fra ekvationen da der ikke er behov for en menneskelig kører.
Og desuden nogle positive "bivirkninger":
3) Betydeligt højere marchhastighed.
4) Blødere og mere behagelig kørselsrytme.
5) Lavere tal i ulykkes- og dødsstatistik.

  • 0
  • 0

Resonant kobling kan i princippet bruges både ved induktiv, kapacitiv og radiobølge kobling (og for såvidt mange andre former for kobling). De to første metoder er baseret på såkaldt nærfeltskobling. Den maksimale effektiviteten ved resonant kobling er givet ved de elektriske tab i de resonante kredse - typisk ledningstab. I princippet kan der opnås en meget høj koblingseffektivitet selv for en relativ lav koblingskonstant. Det effektive Q (godheden for svingningskredsen) skal være lig den reciprokke koblingskoefficient. Hvis Q'et udelukkende er bestemt ved det tab, som energioverførslen repræsenterer, kan der opnås en arbitrær høj effektivitet. Denne bliver dog meget afhængig af små ændringer i koblingsgeometrien. For praktiske systemer vil Q-et nok være under 1000.

  • 0
  • 0

Resonant kobling kan i princippet bruges både ved induktiv, kapacitiv og radiobølge kobling (og for såvidt mange andre former for kobling). De to første metoder er baseret på såkaldt nærfeltskobling. Den maksimale effektiviteten ved resonant kobling er givet ved de elektriske tab i de resonante kredse - typisk ledningstab. I princippet kan der opnås en meget høj koblingseffektivitet selv for en relativ lav koblingskonstant. Det effektive Q (godheden for svingningskredsen) skal være lig den reciprokke koblingskoefficient. Hvis Q'et udelukkende er bestemt ved det tab, som energioverførslen repræsenterer, kan der opnås en arbitrær høj effektivitet. Denne bliver dog meget afhængig af små ændringer i koblingsgeometrien. For praktiske systemer vil Q-et nok være under 1000.

Uanset, om det er resonans eller ej, er tab. Der afsættes hvirvelstrømme i metallet - også selvom der påtrykkes et resonansfelt på bestemt frekvens. Dette hvirveltab, udgør samme tab, uanset modtagekredsløbets godhed. En høj godhed, for modtagekredsløbet, kan dog give større output spænding, men giver ikke mulighed for større effekt. Tabet, gøres bedst mindre, ved at slukke for det elektromagnetiske felt, og kun have det tændt når modtagerspolen er direkte over sendespole. Og dertil, eventuelt sikre at det omkringliggende laves af plast.

  • 0
  • 0

Herunder er en liste over nogle perspektiver, hvis det en dag lykkes at opbygge et system med trådløs strøm langs de overordnede veje, hvor el-bilerne både får fremdrift og "opladning" nede fra vejbanen (fra vejstriber eller nedfræsede ledere):

  • el-bilerne vil kunne ligne dagens biler både designmæssigt og performancemæssigt (dvs. uden et kæmpe el-batteri)

  • bilerne får længere rækkevidde end dagens benzin-biler (med et udbygget system vil man i princippet kunne køre på motorvej fra København til Barcelona uden at "tanke" op). Til lokale ture anvendes et lille internt batteri.

  • man kan undlade at indføre "el-tank"-stationer eller "batteriombytte"-stationer

  • man kan indføre kapacitetsregulerende Road Pricing ved at variere el-prisen over udvalgte tidsperioder og vejsektioner

  • teknologien vil også kunne anvendes på lastbiler og busser

Af disse gode grunde tror jeg - energitabsproblemer eller ej - at det noget som kommer til os.

  • 0
  • 0

Det kommercielle aspekt kommer til at drive den her ellers gode ide til et stop. Det er alt for svært at skulle betale for. Sidder måleenheden for hvor meget man bruger inde i bilen - så vil den være elektronisk og elektronik kan hackes. Gode ideer bliver ofte bremset af "Hov- jeg kan ikke tjene penge på det her".

  • 0
  • 0

Det kommercielle aspekt kommer til at drive den her ellers gode ide til et stop. Det er alt for svært at skulle betale for. Sidder måleenheden for hvor meget man bruger inde i bilen - så vil den være elektronisk og elektronik kan hackes. Gode ideer bliver ofte bremset af "Hov- jeg kan ikke tjene penge på det her".

Det er vist intet problem. Normalt, vil spolerne i vejen være passive - og de giver først energi til bilen, når de har identificeret sig, og tilkendegivet de betaler. Ellers, vil for meget energi smutte ud, da energien afsættes i ethvert metal legme som hvirvelstrømme, og giver tab. Derfor tænder systemet, sandsynligvis kun når bilen er "lige over", og den har identificeret at den faktisk er en bil, dens nummer osv. og den får så en "kvant" energi, som den har betalt for.

Og hvad er nemmere, end at lukke for strømmen, hvis der ikke betales?

Den eneste hacking du teoretisk kan gøre, er at stjælde andres strøm. Men, det bliver sandsynligvis så sikkert, at det er svært. Hvis nogen opdager, at de "bestjæles" så vil de sandsynligvis hurtigt lukke kontoen, og så er den historie ude. Misbruget, vil næppe være så attraktivt, som at bryde dankort.

Typisk, vil systemet også indeholde et "hemmeligt" system, således ikke alle sikkerhedsprincipper offentliggøres. Det betyder, at selvom så meget brydes, så der kan tappes strøm - så vil der sandsynligvis være et par ekstra sikkerhedssystemer, der afslører serienummeret på den bil, der har gjort det. Hver eneste gang, at bilen kører over en strømgiver, afsløres det også - så man er direkte dum, hvis man "tør" køre rundt i en stjålden bil. Måske får politiet endog adgang, til at kunne slukke strømmen, for en bestemt bil, ved begrundet mistanke. Det er kun at kende nummerpladen. Og langt mere sikkert, end biljagt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten