Vejsalt sender regnvandsprojekter på glatis
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vejsalt sender regnvandsprojekter på glatis

Regnvandsprojektet ved idrætscentret i Gladsaxe skaber et miljø omkring fodboldbanerne med damme, grøfter og vandløb, som kan håndtere stigende nedbørsmængder og samtidig bruges til aktiviteter for borgere. Foto: Gladsaxe Kommune

Træer og andre planter, som pynter langs danske veje, bliver hvert år udpint af tørke forårsaget af vejsalt. Problemet koster årligt kommunerne store beløb og stikker potentielt en kæp i hjulet på flere projekter, der skal håndtere stigende regnvandsmængder.

Når regnen vælter ned over danske veje, vil kommuner på tværs af landet gerne lede vandet væk fra kloaksystemerne. Dermed vil de kunne undgå oversvømmelse i kloakken, spare energi og begrænse udgifter til rensning af det relativt rene regnvand.

Prognoserne spår nemlig stadigt hyppigere og heftigere regnskyl samt skybrud, der vil gøre hverdagen ekstra våd.

»Kloakkerne herhjemme er ikke bygget til at håndtere voksende nedbørsmængder. Men det er meget dyrt at anlægge nye underjordiske rør og bassiner, der adskiller regn og spildevand,« forklarer lektor i klimatilpasning ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet Birgitte Hoffmann.

»Mange steder skal løsningen findes i grønne klimatilpasningstiltag, der kan forsinke vandet, eller som langsomt nedsiver det. Det er et kæmpe paradigmeskifte i håndteringen af regnvand.«

Planter får tørkestress

Kommuner landet over planlægger projekter, der fører regnen til vandmiljøer eller grønne områder, som kan suge væsken til sig, men støder samtidig på et problem, når de glatte vinterveje skal saltes.

Hvert år spreder kommunerne salt (natriumklorid) på vejene for at forebygge glatføre. Og efter hver vinter havner de skadelige rester i naturen, når nedbør skyller tømidlet bort.

Træer og blomsterbede vokser mindre, oplever reduceret blomstring og kan endda visne på grund af saltpåvirkningen. Nogle planter får tørkestress, fordi det opløste salt gør det sværere for dem at optage vand (osmotisk tørke).

Grundvandet kan ligeledes tage skade af den udbredte brug af salt. Kloridindholdet, som muligvis kan føre til hjerte-kar-sygdomme, kan snige sig over de tilladte værdier, hvis der saltes nær drikkevands­boringer.

Det store forbrug af salt som tømiddel kan bogstaveligt talt dræbe danske klimatilpasningsprojekter. Midlertidige løsninger som saltværn, der beskytter vejtræer mod salt, og erstatning af døde planter er således tilbagevendende udgifter for mange kommuner.

Regnbede og andre løsninger til håndtering af regnvand bliver der stadigt flere af i Gladsaxe Kommune. Men når vand fra vejene ledes til grøfter og regnvandsbassiner, bliver vinterens saltning pludselig et større miljøproblem. Ikke mindst for planterne, der kan få tørkestress. Foto: Gladsaxe Kommune

Mindre giftigt alternativ

Flere kommuner kæmper derfor med at finde løsninger, som vil lade regnvandet strømme til vejbede, søer og undergrunden, heriblandt Gladsaxe Kommune, som er en af de førende initiativtagere inden for klimatilpasning.

»Gladsaxe er en af de kommuner, som har været mest ambitiøse og lavet flere sammenhængende tiltag til at håndtere regnvand med overfladeløsninger,« fortæller Birgitte Hoffmann.

Eksempelvis klimaløsningen på Gladsaxe Idrætscenter fra 2015, som kan tilbageholde 3.500 kubikmeter vand i overfladeløsninger som grøfter, regnvandsbassiner og vandløb.

»Vi har en grøn klimatilpasningsstrategi i Gladsaxe, hvor overfladeløsninger med flere regnbede og udledning til naturen skal bidrage til at håndtere de forøgede regnmængder. Så salt kommer til at blive et endnu større problem fremover,« erkender Kathrine Stefansen, teamleder for Klima og Natur i Gladsaxe Kommune.

For at begrænse de negative effekter af vejsalt planlægger Gladsaxe at afprøve et alternativ til vejsalt i vinteren 2018-19, nemlig kaliumformiat, der er mindre giftigt for vand- og plantemiljøer.

Kaliumformiat-væsken er imidlertid mange gange dyrere at bruge på vejene end salt. Erfaringen fra Københavns Kommune viser, at en opløsning med kaliumformiat kan være op til 18 gange så dyr som vejsalt. Primært fordi produktet koster væsentligt mere pr. kg og kræver et nyt anlæg til opbevaring samt nye maskiner til at fordele stoffet på vejene.

Gladsaxe Kommune håber at fortynde kaliumformiatet for at få det til at række længere og nå ned på et lavere prisleje. Pengene til forsøget stammer fra kommunens klimatilpasningspulje på 25 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. er afsat til forsøg med alternative tømidler.

Den samlede udgift afhænger af, hvordan vinteren bliver, men det kan blive dyrt, hvis Gladsaxe Kommune beslutter at benytte kaliumformiat fremover.

»På sigt kan der komme behov for ekstrabevilling. Men måske vil vi opleve et prisfald på kaliumformiat, hvis flere og flere begynder at bruge det. Det kan også være, at der kommer andre produkter i fremtiden,« siger driftschef i Gladsaxe Kommune Uwe Becker.

Muligvis kan de årlige udgifter til opstilling af saltværn og genplantning af vejtræer medvirke til at udligne de ekstra udgifter ved kaliumformiat. Men de økonomiske fordele ved kaliumformiat og ulemperne ved salt er fortsat usikre.

Vejdirektoratet anbefaler salt

En anden ubekendt faktor ved kaliumformiat er påvirkningen af iltindholdet i vand. Gladsaxe Kommune vil således løbende undersøge, hvorvidt alternativet medfører markante iltsvind i vandmiljøer.

Vejdirektoratet, som for tiden er ved at udarbejde en ny oversigt over anbefalede tømidler, råder kommuner til at bruge vejsalt på stærkt trafikerede veje, hvis nærmiljøet tillader det.

Natriumklorid er fortsat den sikreste, billigste og mest effektive løsning til at bekæmpe glatføre ifølge direktoratet.

Hvad er konsekvenserne ved at droppe saltet og alene gruse. Jeg har lagt mærke til, at i dele af Sverige gør man dette.

  • 10
  • 0

For at begrænse de negative effekter af vejsalt planlægger Gladsaxe at afprøve et alternativ til vejsalt i vinteren 2018-19, nemlig kaliumformiat, der er...

Hvorfor ikke urea??

  • 1
  • 0

Kunne man ikke i stedet indsætte en ventil der i perioder hvor der saltes, stilles om så vandet i stedet ledes i kloakken i de berørte områder?

Jeg tænker at det primære problem er at der i sommerperioder kan forekomme kraftige og kortvarige regnbyger der kan oversvømme kloak og rensningsanlæg?

  • 4
  • 0