Vejsalt dræber alle træer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vejsalt dræber alle træer

Af Birgitte Marfelt

Ingen arter er tolerante over for de anvendte mængder af vejsalt, der også har medført forhøjet kloridkoncentration i grundvandet flere steder i landet. En meget stor del af det salt, der spredes ud på landets veje, trænger ned i jord og grundvand, mens en mindre del ophobes i træer og buske, der med tiden dør. Sidste vinter gjorde i alt 449.000 ton salt vejene mere frem- kommelige for trafikanter. Problemet er, at saltet ikke bliver på vejene. En mindre del bliver siddende på bilerne. En lidt større brøkdel lægger sig på jord og planter. Langt hovedparten udvaskes. Flere steder i landet har vejsalt forhøjet kloridkoncentrationen i grundvandet. En del ryger via kloakker videre til rensningsanlæg, hvor klorid er mistænkt for at skabe problemer for den biologiske nedbrydning.

Ingen lov eller cirkulærer pålægger kommuner og Vejdirektoratet at salte i særlige mængder, situationer eller på bestemte steder. Til gengæld kan de enkelte vejbestyrelser drages til ansvar for skader, forårsaget af mangelfuld glatførebekæmpelse. Skaden på træer er så voldsom, at ingen træer overlever i en midterrabat, og kun en del langs vejsiderne. Især saltstress, men også lufttryk fra store lastbiler og busser og komprimeret jord tager livet af selv det mest hårdføre træ i løbet af syv til ti år. Så bliver træerne skiftet ud. Selv egen, der traditionelt har været den mest hårdføre art, bukkede under for saltstress efter sidste vinter. - Det er omsonst at tale om salttolerante arter, når vi er oppe i de saltmængder. Ingen arter kan klare sig under de forhold, siger landskabsarkitekt og forsker Thomas B. Randrup fra Forskningscentret for Skov og Landskab under Landbohøjskolen. Han leder et projekt for Vejdirektoratet om salts skadevirkninger. Projektet har blandt andet har vist, at saltsprøjt fra hurtigkørende biler, saltstøv og nedsivende salt fra vejbanerne skader træer og buske 40-50 meter fra vejene.
13 KG FORSVANDT

Som et led i undersøgelsen har forskerne lavet et lille studie på en juletræsbeplantning i Storstrøms Amt. De regnede ud, at der blev smidt cirka 14 kg salt på en kvadratmeter i løbet af vinteren. - Så prøvede vi at måle, hvor meget salt der var på træerne og oven på jorden og fandt kun cirka et kg. Lidt bliver siddende på bilerne, men næsten 13 kg forsvinder et eller andet sted hen, en stor del ned i jord og grundvand, siger Thomas Randrup. Kompakt jord tillader nedvaskning af 25 procent af opløste stoffer, mens mere gennemtrængelig og sandet jord eller indbyggede dræn i vejkanten, tillader nedvaskning af 65 procent. Det fremgår af Vejdirektoratets netop offentliggjorte litteraturstudium, der også omtaler en amerikansk undersøgelse af 400 grundvandsboringer. Den viste, at klorid er en vigtig forureningsfaktor i grundvand, fordi koncentrationerne ofte oversteg de amerikanske vandkvalitetskriterier (250 mg/l). I Danmark er et højt natrium- og kloridindhold i grundvand uønsket af hensyn til saltsmag. Her er vejledende grænseværdier for klorid og natrium i drikkevand 50 mg/l. Ribe og Københavns amter mener, at vejsaltning stedvis har forhøjet kloridkoncentrationen i grundvand, og i København er koncentrationen stigende. Natrium-koncentrationen ændres meget under nedvaskning til grundvandet som følge af markant ionbytning med bl.a. kalcium. Mange byjorde, der har modtaget store mængder vejsalt, er imidlertid ikke længere i stand til at ''udføre'' den ionbytning.
GIFTIGT SKIDT

Klorid transporteres let rundt i planter, ophobes i kviste, blade og nåle og udtørrer planternes celler. I jorden påvirker klorid planternes tilgang til næringssalte, men i jorden er natrium endnu mere skadelig. Det fortrænger vigtige næringsstoffer, hvilket resulterer i ændret pH-balance, næringsstofmangel og mobilisering af giftstoffer i jorden. Desuden ned- bryder natrium jordstrukturen og mindsker dens gennemtrængelighed for rødder, ilt og vand. Thomas Randrup opfordrer landets vejmyndigheder til at lade være med at plante træer, hvor de notorisk ikke kan overleve, men er samtidig ikke begejstret for ideen om at flytte træerne længere væk fra vejene. For danskere er glade for træer, også i byerne, og de er gode til at lede trafikken. Visse kommuners praksis med at beskytte træer med stråmåtter, betegner han som ren kosmetik. For Thomas Randrup er der tre alternativer til den massive vejsaltning, der foretages i dag: - En mere differentieret måde at salte på, og at man skilter med, at der ikke er saltet, f.eks. i bymidter, øget grusning og skub i forskningen af CMA, Calcium-magnesium-acetat, der er det eneste kendte, men hidtil meget kostbare, alternativ til natriumklorid.
TRÆERNE VAR DØDE

De første skader meldte sig på de stedsegrønne træer i den sene vinter og det helt tidlige forår, skrev Thomas Randrup og Lars Bo Pedersen i ''Grønt Miljø'' nr. 6 om saltskader efter sidste vinter. ''Særligt markant var skaderne på skovkanter langs offentlige veje, hvor især rødgran var rødfarvet helt op til tre-fire meters højde. Der var tydelige skader på gran, fyr, cypres, ene, tuja og vedbend. Da de løvfælden- de træer sprang ud, meldte skaderne sig her, eksempelvis ved forsinket og reduceret udspring inden for næsten alle de almindeligste vedplanter. Blad- størrelsen stærkt reduceret i højde op til 2-3 meter, mange knopper var døde, og grene og kviste visnet. Da det blev sommer, stod mange træer helt uden løv, de var døde. Hen på sensommeren blev saltskaderne på løvet tydeligere. Mange bladrande farvedes gule og brune, og der var tiltagende misfarvning af hele bladpladen. I slutningen af august og begyndelsen af september startede løvfældningen tidligere end normalt, og løvfaldet har nu vist sig fremskyndet. Selv om skaderne har været tydelige selv i centrale byområder og villakvarterer, er det værst, hvor trafikken har været massiv og hurtigkørende, dvs. på motorveje og større amts- og hovedveje. Selv eg, der normalt regnes for at kunne tåle mere salt end andre træarter, er flere steder markant svækket af saltstress''.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten