VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Illustration: Byggeskadefonden

MgO-pladerne er solgt over hele landet og under mange navne. Og da pladerne er skjult bag facaden i lette konstruktioner, kan det være svært at vide, om man er den uheldige ejer af et fugtramt hus. Det er derfor vigtigt at få afklaret, inden fugten gør uoprettelig skade på huset.

Hvordan ved du, om dit hus har MgO-plader?

Ejer du et hus, der er opført i perioden efter 2005, eller har du fået udført ombygning af facaden, og har mistanke om, at MgO-pladerne kan være anvendt, bør du i første omgang kontakte den håndværker eller det byggemarked, der har leveret dine vindspærreplader. Er de af typen MgO, kan du have et fugtproblem, der bør undersøges. Hvis ikke du kan skaffe dig disse oplysninger, må du ind at kigge bag facaden, så at sige. Ved at afmontere en del af facaden eller skalmuren kan en byggeteknisk rådgiver hurtigt afklare, om der er tale om de potentielt problematiske MgO-plader eller ej.

Illustration: Byggeskadefonden

Er der problemer i alle huse med MgO-plader?

Svaret er nej. Det er nemlig ikke alle MgO-plader, der har problemer med at opsuge fugt. Den kemiske sammensætning i pladerne varierer fra producent til producent og fra produktion til produktion. Det kan derfor være svært at sige noget generelt om, hvor problemerne kan findes.

Læs også: Satte MgO-plader i drømmehuset: Risikerer nedrivning

Hvordan ses de første advarselstegn?

De typiske tegn på, at et hus er isoleret med de fugtsugende MgO-plader, er vedvarende fugt på husets sokkel og murværk, fugt ved studsfuger i bunden af skalmuren, fugtigt isoleringsmateriale i skunke og tilgængelige hulrum, fugt på indvendige gipsplader, vand ind ad vinduer eller nedad ruder, udvikling af skimmelsvamp.

Illustration: Bunch Bygningsfysik

Hvilke varemærker har pladerne?

Hvis din entreprenør har afleveret en materialebeskrivelse, kan du måske se, om der er brugt MgO-plader. De er blevet solgt i landets byggemarkeder under navne som Powerboard, NPI MgO Windbreaker, Sto Ecoboard, Magrock, Megapan, Windcore Board, Skanboard M, Promat Mastershield og er siden 2010 brugt i stort omfang af tømrere og byggefirmaer. Byggeskadefonden har dog registreret problemer i private boliger helt tilbage til 2007.

Hvad gør du, hvis dit hus har MgO-plader?

Er der anvendt MgO-plader i dit hus, og suger de fugt, skal du henvende dig til dit forsikringsselskab og anmelde skaden. Byggeskadefonden arbejder i disse dage på at kortlægge problemet og dets omfang. Forsikringsselskabernes holdning til problematikken, forventes i stort omfang at afhænge af de konklusioner, Byggeskadefonden kommer frem til.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

Enkelte MgO-plader er fortsat på markedet. Så står du over for at skulle bygge nyt hus eller have udført en ombygning, bør du være særligt opmærksom på, hvilke vindspærreplader der anvendes.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej

Det vil gøre det meget nemmere for "menigmand" at hjælpe jer, hvis I viste nogle flere billeder af produktet. Jeg vil meget gerne vide om det er det produkt, der er brugt i vores hus.

Jeppe

  • 2
  • 1

Jeg mener at have læst et sted, at man kunne forespørge om en bestemt producent benytter MgO-plader. Men jeg kan ikke finde det sted, hvor det stod. Tager jeg evt. fejl, eller kender nogle herinde en mail, man kan henvende sig til om en producent?

I mit tilfælde drejer det sig et boligforening, som er ved at få sat plader op fra "Paroc, Sweden".

  • 0
  • 0

Og når man så på et tidspunkt, for nuværende, spørger dumt, ______ hvad sker der videre med den fugt der opsuges. Er det korrekt der ingenting sker? Eller har man engang anvendt asbest i stedet for?

  • 0
  • 0