Vejlederes råd til studerende: Skru ned for ambitionerne og undgå stress

Mere end hver tredje studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser føler sig stressede altid eller det meste af semestret. Kun 5 procent erklærer, at de aldrig er det. Sådan lød det alarmerende budskab i en undersøgelse, som IDA offentliggjorde i begyndelsen af september.

Ikke så overraskende føler flest studerende sig stressede i ‘eksamenssituationer’. Det gælder for godt halvdelen, mens næsten lige så mange stresser sig selv i forhold til at levere ‘toppræstationer’. Lidt færre er presset på grund af ‘studiet generelt’.

Hos AAU’s Studieservice undrer fuldmægtig Charlotte Rohde sig over antallet af stressede studerende, som forekommer hende højt. Til gengæld genkender hun årsagerne til stress fra de studerende, hun møder:

»Unge i dag har stort fokus på præstation og karakterer. Mange tegner et glansbillede af livet, hvor det normale er på vej ud som ideal. De er meget målrettede og har en opfattelse af, at de skal brænde for deres uddannelse,« fortæller hun.

De høje idealer presser de unge, og derfor gælder det om at få dem til at ændre fokus:

»Vi snakker med dem om, at det er okay, hvis man ikke brænder for sit studium, men bare er glad for det, og at livet ikke behøver at være perfekt,« siger Charlotte Rohde.

Kortere studietid er synderen

På DTU er Philip John Binning, dekan for uddannelse, ikke overrasket over IDAs tal. Hos DTU er der nemlig sket en femdobling i antallet af dispensationssager fra 465 i 2013 til 2.036 sidste år.

»Vi tror, at der er en klar sammenhæng mellem stramningerne af studietiden og den meget markante stigning i dispensationssager, fordi flere studerende bliver stressede og derfor ikke kan leve op til reglerne. Det er en træls udvikling.«

Philip John Binning er ikke i tvivl om, at fremdriftsreformen er synderen. På DTU har den reduceret studietiden med 2,6 måneder:

»Det åndssvage er, at DTU’s kandidater i forvejen er nogle af de hurtigste i landet. Derfor bliver de presset langt mere end på andre institutioner. Det kan vores studerende godt mærke,« siger han.

Årsagen til det øgede pres på de studerende kan DTU derfor ikke gøre så meget ved, påpeger Philip John Binning. I stedet har de sat fokus på at mindske symptomerne ved at øge støtten til de studerende. Det sker blandt andet gennem et tæt samarbejde med studievejledningen, studenterrådgivningen og SPS (Special Pædagogisk Støtte). Derudover er de i dialog med de studerendes organisation PF, forklarer han.

»Vi er opmærksomme på problemet og de tiltag, vi kan tilbyde de unge, men vi kan ikke lave om på uddannelserne.«

Forventningsafstemning og tydelighed i opgaveformuleringen er ifølge Jakob Stoustrup, prodekan for Tech-Fakultetet på Aalborg Universitet, den bedste medicin for at lette presset og styre fri af stress:

»I de første uger af semestret gør vi meget ud af at snakke med de unge om, hvad de kan forvente af os, og hvad vi forventer af dem,« fortæller Jakob Stoustrup.

Den projektorienterede, problembaserede uddannelsesform, som AAU arbejder efter, er ifølge prodekanen en væsentlig årsag til, at de fleste studerende klarer studiet på normeret tid, og at der er færre stressede unge, end IDAs tal viser.

»En af de ting, der bliver nævnt i IDAs undersøgelse er ‘social isolation’. Men i vores model er der indbygget en social integration, fordi de studerende arbejder i grupper. Jeg er ikke psykolog, men jeg tror, det er lettere og mindre presset at være fælles om en opgave, og derfor udvikler et pres sig ikke til stress.«

Jakob Stoustrup vil dog ikke afvise, at de studerende bliver presset op til eksaminer og projektafleveringer. Det vil være svært at undgå, erkender han.

Motion hjælper

Hos studievejlederne på AAU er der en undervægt af studerende fra teknik og naturvidenskab sammenlignet med samfundsvidenskab og humaniora, fortæller Charlotte Rohde:

»Det kan skyldes, at teknik og naturvidenskab har en kultur med et rigtig stærkt fagligt fællesskab, men måske er uvante med at reflektere og kigge indad. Det kan være et stort skridt at søge hjælp,« vurderer hun.

Overvinder man sig selv og fortæller venner, familie eller studie­kammerater, at man føler sig stresset, er usikker eller ikke kan nå at forberede sig godt nok, har man taget første skridt til at håndtere presset. Derfor råder Charlotte Rohde og hendes kolleger altid de studerende til at opsøge hjælp.

Øget fokus på at blive klogere frem for enøjet at fokusere på eksamensresultater er også et af de råd, der skal fjerne åget fra de unges skuldre:

»Nogle ser universitetet som en forlængelse af gymnasiet, hvor det, de lærer, er et slutprodukt, de skal eksamineres i. De skal forstå, at der er en anden tilgang til læring i universitetsverdenen, hvor læring er en proces, der skal gøre dem klogere.«

Helt lavpraktisk får mange studerende støtte til at strukturere og prioritere deres tid – herunder at sætte tid af til motion:

»De skal væk fra hovedet og ned i kroppen. Når man får frisk luft, er mange mere klar til at læse igen. Det er godt med en pause, og dyrker man motion med andre, er der også en social gevinst,« siger Charlotte Rohde.