Vejfolkene flæber

Af Gunnar Boye Olesen, civilingeniør, Hjortshøj v. Århus

Er vejfolkene en forkælet race, som er vant til at få både i pose og sæk uden hensyn til andre?

På forsiden af Ingeniøren 21. februar er det lykkedes en række vejfolk at bringe så mange fejlagtige påstande frem, at det simpelthen kræver en kommentar. Det påstås, at der er et gevaldigt svælg mellem bilisternes skatter m.m. og hvad der bruges på de danske veje. Sandheden er, at der er et langt større svælg mellem, hvad bilisterne betaler, og hvad bilismen rent faktisk påfører os alle sammen af omkostninger. Sygehusophold, tabt arbejdsevne m.m. efter trafikuheld er nemme at gøre op, men man må også regne med, at biltrafikken er det eneste område, der har et stigende udslip af drivhusgasser, at bilerne er skyld i langt hovedparten af luftforureningen i vore byer, at 100.000'er af mennesker er generet af trafikstøj, selv hvis man kun medreg- ner dem, der bliver belastet med mere end 55 dB(A), mens industri, vind- møller og alt andet kun må belaste omgivende boliger med et støjniveau på

45 dB(A), etc. Specielt hyklerisk er det, når vognmændene udtrykker ''vrede'', idet lastbilerne slider langt mere på vejene, og er hovedårsagen til forureningen med kræftfremkaldende partikler i byerne. En håndregel er, at en stor lastbil slider 40.000 gange så meget pr. km kørsel som en personbil. Og betalingen står slet ikke mål med denne belastning. På grund af den lave betaling for vejene, samt lav løn og lusede arbejdsforhold til chaufførerne, er vognmændene ved at udkonkurrere DSB Gods, til skade for miljøet, både lokalt og globalt. Hvis vejfolkene virkelig mener, at der bør bruges flere penge på vedligeholdelse, hvorfor har vi så ikke set forslag om at omprioritere midlerne til motorvejsudbygning? Hvorfor klapper de i deres hænder, når der planlægges nye motorveje, også når forslagene har store miljøproblemer (f.eks. gennem Gudenå-dalen, Odense - Svendborg), og/eller er unødvendige p.g.a. lille trafikgrundlag (f.eks. Djurslandsforbindelsen, i Nordjylland), frem for at bede om at pengene bruges til vedligeholdelse, hvis det er det, der er problemet? Og hvorfor kæmper de så hårdt imod, når det foreslås, at de skal betale en rimelig pris for deres samfunds- og miljøomkostninger? Er det fordi vejfolkene er en forkælet race, der er vant til at få både i pose og sæk, uanset om det er til skade for samfundet, miljøet og os andre? Jeg håber at Ingeniøren vil prøve fremover at bringe en lidt mere balanceret reportage af situation, frem for ensidigt at citere vejfolkene.