Vejet og fundet for lette: De 4 alternativer til omstridt udvidelse af Aarhus Havn

Sejlrenden ind til Aarhus ville også skulle graves dybere, hvis man skal kunne indfri målet om at kunne tage skibe med en dybdegang på 17-18m, som jeg mener er ambitionen på sigt. Men det synes jeg ikke man hører meget om når der snakkes om havneplanerne.

En ISO-container er dimensioneret til en stakhøjde på 9 lag, af fuldt lastede containere, i lastrum med cellestyr. På dækket, hvor man anvender diagonale surringer, kan man maks. have hvad der svarer til 4 lag, af fuldt lastede containerer. Så i praksis kan man ikke bygge et containerskib, til meget mere end 16 m's dybdegang i fuldlast.

Det vil kræve en uddybning fra 10 til 14 m, både i Grådyb og havnen. Det er rigtigt meget i Esbjerg, hvor renden kræver konstant oprensning, på grund af tilsanding.

Sejlrenden ind til Aarhus ville også skulle graves dybere, hvis man skal kunne indfri målet om at kunne tage skibe med en dybdegang på 17-18m, som jeg mener er ambitionen på sigt. Men det synes jeg ikke man hører meget om når der snakkes om havneplanerne.

Vil man ikke stadig kunne tjene godt på nuværende havne kapacitet?

Som Anders Thygesen meget fint uddyber, er det ganske sandsynligt, at vi allerede befinder os på en faldende trendkurve for containertransport, med baggrund i af de forhold, han gør rede for. Alene på den baggrund virker det - som jeg skrev - tonedøvt og urealistisk at basere en 50-års planlægning på en så indlysende forældet præmis, som er lineært tænkt ud fra tidligere tiders data. Især da, når man vil være bekendt at nævne en besparelse på 4.900 tons CO2 over 50 år - det må godt nok være indenfor usikklerhederne! Men min pointe er lige så meget, at vi - helt forudsigeligt - kommer til at se et helt nødvendigt, hårdt opbremsende skift i vores måde at leve og forbruge på. Uanset at ældre mennesker ikke kan se dette for sig. Klimaforandringerne er ikke noget der kommer til at ske engang; vi står allerede midt i dem; op til halsen, kunne man sige. Den yngre del af befolkningen er sig pinligt bevidst om dette, og der foregår store forskydninger lige nu, som ikke bare jeg forudser vil sætte markante aftryk allerede inden for de kommende 3-5 år på forbrug af tøj, elektronik og alle andre forbrugsgoder. Det er muligt, at der vil være en gruppe af ældre mennesker, der insisterer på at lukke øjne og ører, og fortsætte deres forbrugsfest som om intet er nyt. Men de ældre med børnebørn, og alle andre, vil dreje sig mod en mindre materialistisk livsstil, som i stedet vil fokusere på oplevelser - og det vil være her, fremtidig vækst primært vil finde sted. Den afsluttende pointe er herefter, at oplevelser ikke shippes verden rundt i containere. Derfor vil der lige om lidt være masser af plads på Århus Havn, og derfor er der ingen grund til at sende så kæmpestor en 'CO2-bøvs' ud her i forbrugsfestens aftenrøde. Det vil stå som skamstøtte på det gamle paradigme.

Og Esbjerg er altså lidt tættere på verdenshavene end Aarhus.

Det vil kræve en uddybning fra 10 til 14 m, både i Grådyb og havnen. Det er rigtigt meget i Esbjerg, hvor renden kræver konstant oprensning, på grund af tilsanding.

Esbjerg har heller ikke ledig plads, de er fuldt beskæftiget med vindmøller, så det vil kræve opfydning i vadehavet.

Esbjerg Havn skal udbygges til at være indskibningshavn for store mængde af militært NATO-isenkram. Med tilhørende jernbaneforbindelser vil det da være indlysende at bruge disse faciliteter til en container-havn ... i hvert fald i 'fredstid'.

Og Esbjerg er altså lidt tættere på verdenshavene end Aarhus.

»Samlet set er dommen fra HBS, at Grenaa-alternativet koster 72 mio. kroner mere over 50 år og vil udlede 4.900 tons mere CO2e.«

Det er godt nok nogle meget små forskelle for enden af en prognose 50 år ud i fremtiden...

Nu ligger Aarhus nu omtrent midt i Danmark, langt mere centralt end en havn på vestkysten.

Man skal huske på at sejladsdelen af skibstransport er ekstremt billig. Har man en hel skibslast vest fra der skal til Kolding, så kan det aldrig betale sig at lande den i Esbjerg og køre med lastbil på tværs af Jylland, det er langt billigere at sejle rundt om Skagen eller gennem Kieler Kanalen. Der er heller ingen der køre containere fra Middelhavet til Nordeuropa, selv om det ville sparer en lang sørejse gennem Gibraltarstrædet.

De store containerskibe der anløber Aarhus, skal typisk også til Göteborg og Gdansk, så Aarhus er ikke nogen stor omvej.

Nu er der ikke nogen der har tuffet en overordnet beslutning om at Aarhus skal være Danmarks nationale containerhavn, det er en position Aarhus selv har tilkæmpet sig. Aarhus havn ejes af Aarhus kommune, så man har hjemme i postnummer 8000.

Det er i hvert fald svært at se at CO2-udslippet skulle blive større ved at havnen fragter de containere ud til motorvejen, som alligevel skal på lastvogne.

På samme måde ligger Grenå væsentligt bedre som distributionshavn for containere som skal videre med skib.

Det kunne faktisk give mening (gys) istedet at udvide Grenå, så man kunne tage større skibe der. Samarbejde mellem Århus og Grenå havne har været på tale tidligere, men faldt til jorden.

I mellemtiden er det så lykkedes at få reduceret jernbanen fra Grenå til fødelinie for Århus' lokale skinnebus.

Der er nok ingen tvivl om hvad der er bedst for Århus havn. Om det så stemmer med beboernes og landets interesser er nok mere tvivlsomt.

Sådan en udvikling vil jo også være attraktiv for Århus havn...

Det er bestemt muligt, men argumentet for udvidelsen er jo netop container-trafikken, og med et 30 årigt bygge-projekt der er så indgribende, med dertilhørende gener (inkl. permanente), bør behovsanalysen opdateres når verdensbilledet har ændret sig markant, og gerne basere sig på lidt bedre grundlag end blot 3 forskellige vækstprognoser som jeg forstår er brugt i den nuværende vurdering.

jeg ville forvente at det kunne ændre billedet af behovet markant.

Sådan en udvikling vil jo også være attraktiv for Århus havn...

Det er forståeligt, at Århus - med en eksisterende havn - gerne. il have en større del af "kagen" og derfor udvide.

Hvis man nu så væk fra lokale interesser, men alene så på Danmarks geografi, så er vestkysten en mere naturlig placering. Og hvis det ikke skal være for kringlet for de benyttede skibe, så er en placering nord for Blåvand naturlig. Medregnes landtransport, så bliver det også syd for Thyborøn. Hvor er der mon adgang til motorvej, og hvor kan en jernbane anlægges og forbindes til hovedlinien ?

Hvis Danmark skal have en udvidet containerhavn, så er det jo ikke helt indlysende at den skal ligge i indre farvande OG have udkørsel gennem en storby ?

Jo, jo, jeg hører råben og skrigen fra lokalpolitikere - men i sidste ende er det samfundets penge som bruges til etableringen.

Jeg tror ikke der er mange der sætter spørgsmålstegn ved at der også vil være behov for at transportere containere i fremtiden. Men hvilken vej går udviklingen? Mig bekendt er den totale godsmængde på Århus Havn stadig lavere end den var før finanskrisen i 2008, og det er primært indenfor de sidste få år at containermængden er vokset voldsomt. Nok især drevet af folks øgede mængde online indkøb under corona, og størstedelen af det kom fra Kina. Vil dette fortsætte i fremtiden? Der er allerede rigeligt med tegn på at industrien er begyndt at trække forsyningskæderne tættere på hjemmet, da Covid (plus et skib i Suez) demonstrerede skrøbeligheden af de globale forsyningskæder. Plus en bekymring over hvad der kan ske omkring Kina-Taiwan. Oven i det situationen i Ukraine. Disse scenarier er så vidt jeg ved ikke vurderet i de fremskrivninger der er lavet for den forventede containermængde, og jeg ville forvente at det kunne ændre billedet af behovet markant.

</p>
<ul><li>fremtiden er derfor slet ikke hvad den har været!

...så man er nødt til at forholde sig til de aktuelle behov - i stedet for at vente 20 år og konstatere du ikke fik ret.

Vi står midt i et gigantisk paradigmeskifte - fremtiden er derfor slet ikke hvad den har været! Alligevel kører analyserne derudaf, tonedøvt lineært. Vi skal ikke have mere af det samme. Vi skal afkoble vores vækst fra materielt forbrug. Derfor - meget mindre gods, mange flere oplevelsesøkonomiske virksomheder. De ganske få arbejdspladser på Århus Havn, og de få, åbenbart meget ressourcestærke og well-connectede personer som skal profitere på udnyttelsen af samfundsgodet, blegner fuldstændig op mod de mange, mange flere oplevelsesbaserede virksomheder, organisationer, fritidsaktiviteter mv som kommer til at bære udviklingen og den CO2-afkoblede vækst i fremtiden - og som hviler på den smukke by ved bugtens blå vande! Vi vil ryste på hovedet om få år, når verden ser helt anderledes ud. Det her svarer til at investere massivt i maskiner der automatisk samler hestepærer op på vejene få år før hestevogne blev erstattet af biler. Og hvordan kan borgmesteren sidde og behandle ansøgning fra en gruppe rigmænd der har sat ham selv i en lukrativ stilling som bestyrelsesformand??? Så dumt. Så grådigt. Så korrupt.