Leder: Skal vi virkelig redde klimaet ved at brænde skovene af?

Illustration: MI Grafik

Vi står i øjeblikket ved en afgørende ­korsvej i dansk klimapolitik. Med udsigt til, at EU-kommissionen vil blåstemple afbrænding af træpiller som en vedvarende energikilde på linje med vindmøller, solceller og atomkraft, må vi spørge os selv, om det så også er en ­‘teknologi’, vi skal holde fast i herhjemme.

For hvad er det egentlige mål for dansk klimapolitik? Er det alene at leve effektivt og billigt op til målene hos EU og FN, eller skal vi være et teknologisk foregangsland, der viser andre vej til en bæredygtig og grøn omstilling? Svaret på det første spørgsmål er brolagt med træpiller. Svaret på det andet er ikke.

Da Danmark skiftede kullene ud med træpiller, var det tænkt som en overgangsløsning, en hurtig og effektiv måde at købe os tid til at finde nye og smartere løsninger. Selv daværende udviklingschef i Dong (nu Ørsted) Charles Nielsen sagde 2012 i Ingeniøren, at træpillerne kun skulle bruges i en overgangsperiode, mens man fandt ud af, »hvordan fremtidens kraftværker skal indrettes«.

I stedet er træpillerne nu blevet en fuldkommen fundamental del af dansk energi­forsyning. Biomasse, hvoraf langt største­delen er træpiller, udgør 63 procent af vores vedvarende energi, mens vindkraft kun tegner sig for 22 procent. Og forbruget er steget støt over de seneste 10 år. Alligevel bliver træpillerne sjældent nævnt i skåltalerne. Her lægger man vægt på vindmøller, fjernvarme og energi­effektivitet, og det er der gode grunde til:

Afbrænding af træpiller repræsenterer intet innovativt eller smart. Og så er det ikke som sol og vind en uudtømmelig ­energikilde. Det tjener derfor ikke som eksempel til efter­følgelse for resten af verden. Gjorde alle som vi, ville skove og biodiversitet gå op i røg verden over, som der allerede er beskrevet ­adskillige eksempler på både her i Ingeniøren og i andre medier.

Så længe det kun er Danmark og en håndfuld andre lande, der for alvor fyrer op for træpillerne, kan vi minimere skaden ved at brænde ‘nedfaldstræ’ af – regeringen skal her have ros for at have indført bæredygtighedskriterier for biomasse, der i hvert fald på papiret faktisk ser ret solide ud. Det er især prisværdigt, fordi vi utvivlsomt vil se en voksende rovdrift på klodens biomasse over store dele af verden i de kommende år.

Det er også et skridt på vejen, at man med tilskud og lavere elvarmeafgifter forsøger at fremme eldrevne varmepumper, som kan ­blive en erstatning for træpiller på kraftvarmeværkerne. Men vi bør gøre mere for at udfase træpillerne som energikilde i Danmark.

Forståeligt ville det være, hvis økonomisk hårdt pressede lande som Nigeria eller Nepal brændte træ af for at holde varmen og producere elektricitet. Men for et højtudviklet vestligt land som Danmark er det ikke værdigt. Vi må og skal kræve af os selv at gøre det smartere.

Vi kan selvfølgelig ikke bare slukke for træpillerne i morgen. Men vi kan vælge den rigtige retning ved korsvejen og lægge en plan. Første skridt er taget med bæredygtighedskrav og støtte til varmepumper. De skal nu sættes til at virke i praksis, og her forestår en række udfordringer, blandt andre med at sikre kulstofpuljen i de skove, vi lever af.

Næste skridt kunne være en indfasning af en kulstofafgift på træpillerne sideløbende med en plan for udfasning af brugen. Træpillerne skal ikke takseres fuldt ud for deres CO2-udledning ved afbrænding, for i øjeblikket tjener de til at fortrænge fossilt CO2. Men afgifterne skal gøre, hvad afgifter er bedst til, nemlig skabe større økonomiske incitamen­ter for andre og smartere teknologier som varmepumper, batteriteknologier eller det nye stenlager, som Henrik Stiesdal og energikoncernen Andel præsenterede for nylig. Dertil kommer energirenovering, isolering og andre typer biomasse i form af husdyrgødning, halm, organisk affald. Skiftende regeringer har argumenteret for, at når bare energien er klimaneutral, kan vi lige så godt bruge løs. Det holder bare ikke, når det er træpiller, vi varmer vores huse op med.

I Danmark kalder vi os gerne verdensmestre inden for grøn omstilling, men vi løber for tiden mod målstregen med sort samvittighed. Det skal stoppes nu. Træpillerne fortjener måske en mindre plads i kraft af deres pålidelige og driftssikre natur – enhver kan tænde og holde gang i et bål. Men de må ikke få en fremtid som et fundament i vores elforsyning.

Hensynet til natur og biodiversitet forpligter os til at vise verden, at smartere teknologier er farbare. Danskerne ser heldigvis naturen som en rekreativ legeplads og biodiversiteten som en selvstændig værdifuld ting, som vi bør værne om. Og det kan ske sideløbende med klimakampen.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der eksisterer et eneste virkeligt højtydende træpillefyret kraftværk i verden og det står på Avedøre. Ikke blot er det kraftværket med den højeste elvirkningsgrad, det kan også regulere meget hurtigt og er derfor det perfekte back-up til den intermitterende elproduktion fra de øvrige vedvarende energikilder!

Sådanne kraftværker skal ikke køre grundlast - de skal være back-up - det er de egnede til og de benytter bæredygtige træpiller. Dertil kommer, at de kan være den perfekte kilde til egentlig grøn CO2 som basis for flydende brændsler som methanol mv.

Sådanne Ultra Super Kritiske (USC) kraftværker er meget avancerede og det er ikke bare at tænde et bål. De kan også i fremtiden være vort energilager, da brændslet i siloerne med kort varsel kan aktivere elproduktionen - specielt hvis kraftværkerne står varmholdte med elektricitet samt at denne elvarme efterfølgende sendes ud som fjernvarme. Dette istedet for elkedler, som er opsat på flere kraftværker til fjernvarmeforsyning.

Som nøgle producent i det fluktuerende elproduktions-landskab skal den type kraftværker ikke belastes med nogen CO2 afgift - også begrundet i de bæredygtige træpiller. Derimod er det en udmærket ide at indfase en CO2 afgift for biobrændsler, som tager udgangspunkt i en liniær kurve gående fra 0 kr afgift ved mulig netto elvirkningsgrad på 45% til fuld afgift ved ren træafbrænding - bålet som det også kaldes i artiklen.

I Danmark har vi medvirket til at fremstille de ultimative biomasse baserede kraftværker og det er stadig dansk teknologi - men stemningerne på borgen er ved at afslutte kapitlet - netop som disse værker kunne få en ny fremtid som back-up værker, hvor betalingen for elektricitet i op til 3.000 timer om året er høj - så høj, at de vil være effektive medspillere i den grønne omstilling.

Lad os få nogle flere nuancer med end - stop afbrænding!

  • 12
  • 17

Biomasse, hvoraf langt størstedelen er træpiller, udgør 63 procent af vores vedvarende energi, mens vindkraft kun tegner sig for 22 procent.

Den her sammenligning føles på en eller anden måde forkert. Ligesom at sige at andelen af gravemaskine-skovle kun udgør 1% af den samlede bestand af skovle i Danmark.

I øvrigt enig i præmissen, selvom jeg ikke kan se nogen større korsvej - medmindre man tror at vi i Danmark har tænkt os at holde os præcis til EUs retningslinjer. Hvad jeg ikke kan se nogen større evidens for, hverken til den ene eller anden side, selvom det godt nok er et tema i den politiske debat. Det er teknologi der kommer til at være afgørende her. Jeg tror ikke træpillerne ender med at være det mest rentable.

  • 4
  • 1

Lederteamet mener – må man forstå – at ”hensynet til natur og biodiversitet” indebærer, at vi ikke må bruge træ fra skovene som brændsel i energiforsyningen. Således at vi kan ”sikre kulstofpuljen i de skove, vi lever af”.

Man bliver så træt af denne stråmandsagtige argumentation. Der er næppe én eneste, der går ind for, at vi skal drive rovdrift på vores skove, herunder reducere kulstofpuljen i dem. Nej, vi er enige om at udvide vores skovareal og om at øge kulstofpuljen i skovene. Og biodiversiteten i dem. Diskussionen går på, om det er forsvarligt og fornuftigt at bruge en del af tilvæksten i skovene som brændsel.

Det er importen af træpiller, der er under mistanke for at være uforsvarlig. Svaret herpå er at føre en politik, der fremmer brug af vores hjemlige biomasse – herunder fra vores skove.

Brug af biomasse i energiforsyningen portrætteres i lederen som suspekt og gammeldags. Det er en fordomsfuld og u-teknisk position. Biomasse er en af vores helt store VE-ressourcer. Den er lagerstabil og derfor værdifuld som regulerbar kilde, og den rummer det kulstof, som vi har brug for i vores kommende PtX-brændsler osv.

Det er klogt af Danmark, at satse så meget som muligt på brug af fluktuerende el fra vind og sol, og derved hen ad vejen at reducere vores brug af biomasse. Det er klogt, fordi vi har de store vindressourcer og er verdensførende på vindområdet. Verden har brug for hurtigst mulig udvikling af disse teknologier, og det er en superforretning for Danmark at være i front her. Men man behøver ikke bruge en dæmonisering af brug af biomasse som begrundelse.

Endelig er det for lavt et niveau, når Ingeniøren i en leder sammenligner energiindholdet i et brændsel en til en med energiindholdet i el fra vindkraften, jf. dette: biomasse ”udgør 63 procent af vores vedvarende energi, mens vindkraft kun tegner sig for 22 procent”.

  • 18
  • 20

At fyre med træ, er hul i hovedet.

Eftersom Danmarks CO2-bidrag er nul og niks i det globale billede, bliver vi bildt ind at det er som rollemodeller vi skal redde verden.

Hvis kloden skal have en eneste vækst mere end 1/2 meter høj, er det bedst at kamuflere disse værker, så andre lande ikke kopierer os.

Som skibakker, for eksempel.

  • 18
  • 13

Hvad sker der lige i Ingeniøren? Afbrænding af biomasse vil altid være co2 neutralt så længe der plantes nyt. Den optagne co2 bliver ikke i skovene til evig tid, men frigøres når træet dør. Faktisk vil afbrænding af biomasse være den hurtigste vej til co2-reduktion via opsamling af co2 fra røggasserne.

  • 15
  • 18

Det er fint med en leder der gør opmærksom på problemerne med den eksisterende måde at genererer fjernvarme og el på. Men hvad hjælper det når et teknisk fagblad ikke skriver om eller nævner det eneste alternativ vi kan bygge i dag og som vil garanterer en stabil energiforsyning mange år ud i fremtiden? Atomkraft må og skal på den politiske agenda, og det kommer den først når journalister bryder tabuet og kommer ind i kampen for et selvforsynende, produktivt og grønt danmark. Ellers er vi stavnsbundne til træpiller fra udlandet, hvilket ikke bare er en fejl ift klima, men også er uansvarligt geopolitisk.

  • 14
  • 13

Jeg kunne ikke være mere enig.

@ Ebbe

Det var da ærgeligt. For de kære journalister er ikke fagligt kompetente. De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
. De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
. De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
. (Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
. Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
. Nordamerika og Europa oplever et fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.

Det synes som nogen helt har overset, at man nationalt i vindacenariet lægger sig fast på kun at bruge cirka 250 PJ primært indenlandsk biomasse om få år. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKl...

  • 13
  • 6

"Skal vi virkelig redde klimaet ved at brænde skovene af?"

Klimaet er ligeglad med at blive reddet. Vi skal redde os selv. Det er imidlertid en europæisk naiv tanke, overordnet set, er vi ikke i stand til at tage vare på hinanden, dårligt nok på os selv.

  • 9
  • 2

uden at foreslå en løsning er bare Brok.

Byg Atomkraftværker.

Så kan vi frede naturen. Vi kan fjerne solcellerne fra markerne og plante skov. Vi kan fjerne alle vindmøllerne, som støjer og dræber fugle og insekter.

Vi kan genbruge al infrastrukturen fra de eksisterende kraft-varmeværket, og spare energiøer, udenlands kabler og alle de spændende fysik forsøg med energilager og varmelager.

Det er virkeligt fantastisk at se de krumpspring og knuder vi slår på vores samfund for IKKE at vælge denne simple løsning.

  • 16
  • 18

hvis vi så gerne. vil være nr. 1 i klassen, må der andre tanker i trækassen. I en diskussion i mellem I og U-lande ,vil dette jo følge kulsporet,hvis i må ,hvorfor må vi ikke, vi kan jo ikke både sige i må ikke skove jeres træer samtidig selv gør os afhænig af træ til energi produktion, selv om det primært er dårligt træ som ikke kan anvendes til andet. Jorden går næppe under i morgen. Som vi så, igår er dem som virkelig flytter noget i regnskabet først ved at komme på banen. det giver os en god mulighed for at finde den bedste løsning. Kina skal jo omlægge hele deres energi forsyning men de går jo sikkert A-kraft vejen, de er jo ikke belemeret af demokratisk hensyn. Nigiria brænder næppe træ af for at holde varmen. i Indien brænder man tørrede kokasser af til enten madlavning eller som i Delhi for at holde varmen, hvor skadeligt det er ved jeg ikke,men det giver en meget speciel aroma ikke til maden,men til omgivelserne. det bliver til nogle milliarder kokasser om året.

  • 4
  • 8

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
. De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
. De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
. (Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
. Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
. Nordamerika og Europa oplever et fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.

Vedmassen er ikke en afgørende parameter. En skov som altovervejende består af en enkelt træsort, hvor alle træerne har stort set samme alder og alle er sunde og raske og som gror på veldrænet jord, har nogenlunde samme værdi, set fra en miljømæssig vinkel, som en kornmark. Der er også masser af ved - eller biomasse, men meget lidt liv - begge dele er "grønne ørkener". Så det er fint at der plantes flere træer, men flere træer er ikke automatisk lig med mere natur eller et rigere dyreliv. Dette understreges også af at selv om vi får mere og mere skov, så går det generelt den forkerte vej, målt på stort set alle andre parametre med vores natur. Jeg citerer fra miljøstyrelsens hjemmeside (om rødlisten): "Sammenligningen af rødlisterne fra 2010 og 2019 viser overordnet, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø fra landet, da 41,6 procent af alle rødlistevurderede arter er på rødlisten som forsvundne, truede, næsten truede eller hvor data er utilstrækkelig til en vurdering. Dette overordnede billede er uændret siden 2010.". Se https://mst.dk/natur-vand/natur/national-n...

  • 6
  • 9

Vedmassen er ikke en afgørende parameter. En skov som altovervejende består af en enkelt træsort, hvor alle træerne har stort set samme alder og alle er sunde og raske og som gror på veldrænet jord, har nogenlunde samme værdi, set fra en miljømæssig vinkel, som en kornmark. Der er også masser af ved - eller biomasse, men meget lidt liv - begge dele er "grønne ørkener". Så det er fint at der plantes flere træer, men flere træer er ikke automatisk lig med mere natur eller et rigere dyreliv. Dette understreges også af at selv om vi får mere og mere skov, så går det generelt den forkerte vej, målt på stort set alle andre parametre med vores natur.

@Ebbe

Der er ikke sammenhæng i dine indlæg. Og i særdeles ikke i det journalisterne forsøger at fremstille i artiklen. Folketinget besluttede i 1989 at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en trægeneration. I løbet af 80-100 år skal skovlandskaber dække mellem 20 og 25 % af landarealet. (vi er nået knapt 15%)

Siden 1989 er der imidlertid sket et betydeligt skift i formålet med skovrejsningen. Skovrejsningen blev i starten set som et redskab mod overproduktion i landbruget og knaphed på træ. I dag er målene med den fremtidige skovrejsning bl.a. at etablere skove, der kan tilgodese friluftslivet og rekreative muligheder især i nærheden af byerne. Skovrejsningen skal også sikre rent grundvand, forbedre levemulighederne for dyre- og plantelivet, sikre produktionen af træ samt forøge lagringen af kuldioxid (CO2) i skovene. Danmark har en såkaldt naturskovsstrategi. Den sigter mod , så vidt jeg husler, mod at udlægge 40.000 ha til naturskov, urørt skov og gamle driftsformer m.m. senest år 2040 . Formålet er netop at give bedre levemuligheder for dyr og planter, som normalt findes i disse skovtyper. I det nationale skovprogram fastholdes og udbygges denne målsætning ved at stræbe hen imod at ca. 10 % af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

  • 12
  • 4

Den sigter mod , så vidt jeg husler, mod at udlægge 40.000 ha til naturskov, urørt skov og gamle driftsformer m.m. senest år 2040 . Formålet er netop at give bedre levemuligheder for dyr og planter, som normalt findes i disse skovtyper. I det nationale skovprogram fastholdes og udbygges denne målsætning ved at stræbe hen imod at ca. 10 % af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Hvis ikke min lommeregner svigter mig så svare 40.000 ha (som du begejstret har nævnt ved flere lejligheder) til knap 1% af Danmarks areal - og det først i 2040. Og det samlede areal der skal give bedre levemuligheder for dyr og planter er jvf ovenstående 10% af 25% af Danmarks areal, mao. 2,5% af landets areal - og disse 2,5%, må man formode, er fordelt i mindre bider fordelt over landet. Fortæller du mig seriøst at du forventer at det vil vende udviklingen i dansk natur, når og hvis vi når "helt" op på 2,5% - engang efter 2040? Hvis det er ambitionsniveauet så ser det sort ud for dansk natur.

  • 7
  • 5

Hvis ikke min lommeregner svigter mig så svare 40.000 ha (som du begejstret har nævnt ved flere lejligheder) til knap 1% af Danmarks areal - og det først i 2040. Og det samlede areal der skal give bedre levemuligheder for dyr og planter er jvf ovenstående 10% af 25% af Danmarks areal, mao. 2,5% af landets areal - og disse 2,5%, må man formode, er fordelt i mindre bider fordelt over landet. Fortæller du mig seriøst at du forventer at det vil vende udviklingen i dansk natur, når og hvis vi når "helt" op på 2,5% - engang efter 2040? Hvis det er ambitionsniveauet så ser det sort ud for dansk natur.

@ Ebbe

Fortæller du mig seriøst, at du ikke ved at 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug. Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov.

Giver det så ikke en forbedring at Folketinget i 1989 vedtog et mål om at fordoble Danmarks skovareal, så det indenfor en periode på omkring 75 år skulle nå op på 1.075.000 ha (25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.300 ha årligt fra omkring 532.000 ha til de nuværende ca. 627.338 ha, så det er gået i den rigtige vej.

Du skulle nok hellere fokusere på den massive byudvikling og stigende befolkningstilvækst.

  • 14
  • 4

Kernekraft har alt for længe været stigmatiseret politisk – selvom det ifølge forskningen er den sikreste energikilde vi har, med færrest dødsfald per time produceret strøm, og mindst landareal pr TWh.

Jeg har skrevet mig op til at modtage strøm fra svenske atomkraftværker https://dk.karnfull.com/

  • 10
  • 11

Det kommer an på hvordan du regner. System LCOE afspeljer den reelle omkostning, altså hvor man medregner back-up omkostninger. Og her er atomkraft 17,3% billigere end havvind.

Samtidig er havvind kun grøn når vejret tillader det. I Danmark udleder vi 442g CO2 pr. produceret kWh strøm. Frankring og Sverige ligger på 75 og 82g CO2. Frankrig og Sverige har en del atomkraft i deres elmix.

  • 4
  • 8

Det kommer an på hvordan du regner. System LCOE afspeljer den reelle omkostning, altså hvor man medregner back-up omkostninger. Og her er atomkraft 17,3% billigere end havvind.

@ Aske

Nå også dig. Men de fleste ved ellers at atomkraft også kræver back-up. Effekten vil være tilnærmelsesvis den samme i et system som det danske, men driftstimerne uden tvivl væsentlig forskellig. Så man står altså med en back-up kapacitet der ved atomkraft sværere ved at forrente sig selv. Omkostningerne for VE kan du bl.a. finde her. https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c...

Samtidig er havvind kun grøn når vejret tillader det. I Danmark udleder vi 442g CO2 pr. produceret kWh strøm. Frankring og Sverige ligger på 75 og 82g CO2. Frankrig og Sverige har en del atomkraft i deres elmix.

CO2 aftryk for atomkraft og vind er cirka det samme. A-kraft har et co2 fodaftryk på ca 12 g / kwh . Vindmøller har ca. 11 g / kwh https://www.electricitymap.org/zone/DK-DK1...

Men Danmark har til tider europas billigste elpris. https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-e...

  • 8
  • 3

Danmark importerer brænde fra bla. Brasilien, Rusland og Swaziland. Jeg har hørt at Amagerværket brænder 180 tons træflis af i timen. Mellemfolkeligt Samvirke administrerede gededonation, et dyr der virkelig kan rasere vegetationen.

Danmark: skovens fjende nummer 1.

  • 5
  • 9

Danmark importerer brænde fra bla. Brasilien, Rusland og Swaziland.

@ Henning

Vil du ikke godt dokumentere det ? Jeg har aldrig hørt om import af brænde fra Brasilien og Swaziland. Rusland kunne måske teoretisk være mulig, Men ingen af landene fremgår af nogen statistikker for import af brænde ? Måske mener du træflis, når du nu efterfølgende nævner Amagerværket. Spørgsmålet er måske om skovens største fjende er dem som sjældent kommer i skoven !

  • 6
  • 4

Ja, jeg mener træflis. Når jeg skriver brænde, er det fordi at jeg tvivler på at det oprindeligt var hvad navnet antyder, nemlig ubrugelige rester

@ Henning

Ingen skovejer sælger til flis, hvis træet kan bruges til bygge-, møbel- eller papirindustrien.

Jeg opponerer mod af skulle betale overpris for energi, og samtidig bidrage til at gøre planeten til Kojak.

Ved brug af træ til opvarmning vil du aldrig komme til at betale mere end den faktiske omkostning, da det er hvile-i-sig-selv og altså non profit. Og så kunne du med fordel læse hvordan naturen bruges fornuftigt. https://videnskab.dk/naturvidenskab/forske...

  • 6
  • 2

Danmark ønsker at være forbillede, men afbrænding af flis er på ingen måde noget man kan håbe at verden kopierer. Jeg tror ihvertfald ikke på, at træ kan dække nogen betydelig del af verdens energiforbrug.

Hvad prisen angår, skal man sammenligne med tilsvarende priser på energi fra kul, naturgas, osv, og der tror jeg ikke at træflis kan være med.

  • 2
  • 7

Det er ikke så mange år siden, at savværkerne havde problemer med at komme af med en betydelig mængde affald i form af savsmuld, som jo er et ret uundgåeligt biprodukt ved savværksdrift. Nu har man så fundet ud af at bruge savsmuldet til træpiller, så det kan blive reelt energiudnyttet. Det er vel en ret fornuftig anvendelse af dette affald.

Det skulle undre mig, om ikke der stadig ude i verden er store mængder savsmuld, som reelt deponeres, fordi der ikke er afsætning for det indenfor en rimelig afstand.

Tilsvarende er der temmelig meget spild ved opskæring af træ. Spild som det er absolut hensigtsmæssigt at bruge til energiformål. Dvs. først og fremmest til flisfyring. Det er vel også ret hensigtsmæssigt eller?

Der bruges jo efterhånden meget lidt råtræ fra skovene til spånplader - her bruges nu overvejende genanvendt affaldstræ, som fra hele landet køres til Novapan. Det betyder, at meget tyndingstræ fra de dyrkede skove ikke længere kan afsættes til spånpladetræ. Tilsvarende er afsætning til papirfremstilling også blevet mindre, idet en meget stor del af papirmassen i dag består af genanvendt papir. Så hvad skal man med tyndingstræet, hvis ikke det må blive brændt?

Pas nu på ikke at gå i sort/hvid mode. Når det gælder klimaproblematikken, skal rigtig mange midler tages i brug - og ingen af dem er så ideelle, at de kan løse alle problemer. Vi taler altså om både og på stort set alle måder. Og der vil til stadighed være behov for mange af de traditionelle metoder, når de alternative ikke rækker.

  • 12
  • 1

Hvile-i-sig-selv = forbrugeren er prisgivet varmeleverandørens fejldispositioner og uduelighed, manglende evne til at forhandle gode priser med underleverandørerne eller ligefrem returkommision fra disse til gengæld for at betale overpris, da forbrugeren ikke kan stemme med fødderne, uden at blive mødt modkrav til at betale dummebøder for sin andel i den exorbitante gæld som varmeleverandøren har opbygget.

  • 5
  • 7

Pas nu på ikke at gå i sort/hvid mode. Når det gælder klimaproblematikken, skal rigtig mange midler tages i brug - og ingen af dem er så ideelle, at de kan løse alle problemer. Vi taler altså om både og på stort set alle måder. Og der vil til stadighed være behov for mange af de traditionelle metoder, når de alternative ikke rækker.

Når man hører at klimaet allerede er i krise og at katastrofen venter lige om hjørnet, hvis vi fortsætter med at lede CO2 ud, så bliver det jo en kamp mellem klima og skov. Med retorikken om klima vil klimaet nok vinde og skoven tabe.

  • 5
  • 7

Sådanne Ultra Super Kritiske (USC) kraftværker er meget avancerede og det er ikke bare at tænde et bål. De kan også i fremtiden være vort energilager, da brændslet i siloerne med kort varsel kan aktivere elproduktionen

Hører det ikke med til det billede at disse kraftværker ikke kan regulere 0 til 100% men nærmere 30 til 100%? Så hvis man i et værk kan indfyre max. 150 tons træ i timen, så skal man faktisk bruge 50 tons i timen hvis man vil holde det klar til at regulere? Det er ret meget træ at bruge på at være stand by hvis vinden svigter!

Hvorfor har man ikke i stedet indrettet sig så vore vindmølle parker havde næsten 100% reserve bestående af gasturbineanlæg, således at kombinationen af vindmøller og gasturbiner kunne udgøre et fuldgyldigt kraftværk. På den måde kunne man opnå en pålidelighed som kunne åbne op for at elekrificere mere af samfundet end vi tør idag og udbyggede man f. eks. kapaciteten til 12 - 15 GW + det samme i reserve, så ville vi have opnået en reel reduktion af vort CO2-udslip, selvom udslippet fra naturgassen teoretisk tæller som fossil.

Mon ikke det er sådan man planlægger at gøre i Tyskland, teknisk vil det være OK, politisk er det naturligvis et problem at man støtter Putin når man køber gassen af ham!

  • 6
  • 4

Danmark ønsker at være forbillede, men afbrænding af flis er på ingen måde noget man kan håbe at verden kopierer. Jeg tror ihvertfald ikke på, at træ kan dække nogen betydelig del af verdens energiforbrug.

@ Henning

Danmark er et forbillede på energiområdet. Det er bl.a. derfor at der hvert år (når der ikke er corona) kommer så mange gæster fra hele verden. Men det er ikke det samme som alle andre kan/skal gøre som Danmark. Der skal naturligvis altid regnes på de aktuelle muligheder.

Hvad prisen angår, skal man sammenligne med tilsvarende priser på energi fra kul, naturgas, osv, og der tror jeg ikke at træflis kan være med.

Fossile brændsler er ikke vejen frem. Og hvorfor tro, hvis man kan regne ?

  • 7
  • 4

Så udregn venligst hvor stor en del af verdens energiforbrug der kan genereres vha. træflis - altså med den forudsætning at skovene ikke må raseres.

Fossil energi er netop vejen frem, bortset fra i de rige lande.

En interessant effekt af corona, er at vi nu får udstillet u-landenes manglende evne til at håndtere kriser. De har simpelthen ingen margin at give af, i forhold til at holde deres samfund kørende under en krise.

Jeg har mødt mange brasilianere, men har ikke en eneste gang hørt nogen udtrykke bekymring over klimaet. Nyhederne handler om kriminalitet, politisk ballade, korruption, strejker og manglende kompetence i det offentlige. Jeg har aldrig hørt klima nævnt.

I et land hvor de offentlige (og gratis) universiteter har 20x flere ansøgere end pladser, hvor folk som regel betaler for deres egne operationer, hvor deres coronastøtte for nyligt er nedsat til under 200 kr/md for dem der er så heldige at have ret til den (hvilket ikke gælder strandsælgere og andre løsarbejdere), og hvor 5000 kr/md anses som en god lån, kan man ikke tage sig af klimasnak.

Så det bliver fossil energi, indtil den dag alternativet er billigere.

  • 4
  • 4

Jeg er sådan set enig i, at afbrænding af træ fra et stringent akademisk synspunkt er CO2-neutral. Men den reele problemstilling lige nu er at vi skal have slukket flest mulige bål for at i første omgang stoppe øget CO2 i atmosfæren. Fra atmosfæren går CO2-en ned i verdenshavene med forsuring til følge.

I anden omgang skal vi have flyttet CO2-en ned i jorden igen. Det kan gøres kemisk ved at sende indfanget CO2 ned i basaltlag. Eller det kan gøres biologisk ved at øge kulstofindholdet i de øverste jordlag. Kulstofindholdet i de øverste jordlag kan øge på 2 måder: 1: ved simpelhen at øge humusprocenten og humuslagets tykkelse. (1). 2: Lav biochar og tilsæt det til jorden. Biochar er endog meget stabil i jorden og bliver der derfor. (Begge dele har den åbentlyse positive bivirkning at jorden bliver mere produktiv.)

Så i min optik vil den bedste brug af "affaldstræ" enten at kompostere det (mest for de små fraktioner), eller lave biochar. Også "sprede" det på markerne efterfølgende.

(1) I dansk kontekst: Som meget runde tommelfingerregle kan sandjord indeholde 5% humus, lerjord 10% humus, skovbund 15% og såkaldte lavbundsjorde 25% humus. I dag er der mange landbrugsjorde under 2% i humus indhold. Dybten er ofte "pløjedybte" på 20-40 cm. Man kan bygge humusdybten op til 1-2 meters dybte. Vi vil altså med en anden type drift af landbrugsjorden kunne "gemme" 20-40 gange så meget kulstof i de danske jorde som vi gør i dag. Det er et kæmpepotentiale.

  • 5
  • 2

Det handler jo ikke (kun) om, hvad Danmark gør. Og er der virkelig nok savsmuld osv til at forsyne en mærkbar andel af verdens energibehov?

Det er som om at mange danskere er ramt af en slags storhedsvanvid, og tror at det flotte danske 70%-mål vil gøre nogensomhelst forskel for kloden.

Det batter kun hvis en større andel af Jordens befolkninger omlægger deres energiforsyning. Og der tror jeg ikke at træ, hverken affaldstræ eller skove dyrkede til formålet, kan levere energi nok.

  • 6
  • 4

I vinter skulle jeg købe træpiller til mit fyr - jeg har i flere år købt samme sted og de samme (svenske) træpiller.

Jeg fik en overraskelse da jeg erfarede, at pillerne var faldet mere end 10 % i pris. Derfor ringede jeg til forhandleren og spurgte, om han kunne forklare dette prisfald ?

Han fortalte så, at årsagen er at møbelfabrikanterne har haft så meget salg under corona-krisen, at deres lagre til affaldstræ/spåner/savsmuld var fyldt op .

  • 5
  • 1

Hvis vedvarende energi er det billigste, er der jo ingen grund til at regeringen eller noget internationalt politisk forum rører en finger for at løse et problem som markedet kan klare.

Men eftersom der eksisterer et politisk pres for en grøn omstilling, har jeg svært ved at tro at vedvarende energi er økonomisk bæredygtigt.

  • 3
  • 6

Jacob:

Dokumentation?

Danmark er et forbillede på energiområdet. Det er bl.a. derfor at der hvert år (når der ikke er corona) kommer så mange gæster fra hele verden. Men det er ikke det samme som alle andre kan/skal gøre som Danmark. Der skal naturligvis altid regnes på de aktuelle muligheder.

Dokumentation?

Ved brug af træ til opvarmning vil du aldrig komme til at betale mere end den faktiske omkostning, da det er hvile-i-sig-selv og altså non profit. Og så kunne du med fordel læse hvordan naturen bruges fornuftigt.

Dokumentation?

Fossile brændsler er ikke vejen frem. Og hvorfor tro, hvis man kan regne

Du glemte også at svare her:

Så udregn venligst hvor stor en del af verdens energiforbrug der kan genereres vha. træflis - altså med den forudsætning at skovene ikke må raseres

  • 3
  • 5

Dokumentation?

Danmark er et forbillede på energiområdet. Det er bl.a. derfor at der hvert år (når der ikke er corona) kommer så mange gæster fra hele verden. Men det er ikke det samme som alle andre kan/skal gøre som Danmark. Der skal naturligvis altid regnes på de aktuelle muligheder.

Dokumentation?

Ved brug af træ til opvarmning vil du aldrig komme til at betale mere end den faktiske omkostning, da det er hvile-i-sig-selv og altså non profit. Og så kunne du med fordel læse hvordan naturen bruges fornuftigt.

Dokumentation?

Fossile brændsler er ikke vejen frem. Og hvorfor tro, hvis man kan regne

Du glemte også at svare her:

Så udregn venligst hvor stor en del af verdens energiforbrug der kan genereres vha. træflis - altså med den forudsætning at skovene ikke må raseres

@ Henning

Der har været et gennemgående tema i dine seneste indlæg,. Det viser at du åbenlyst ikke har nogen tilknytning til energibranchen ellers ville du vide hvor mange gæster der hvert år kommer til danske energiselskaber for at se på vores løsning. Og det er netop pointen - det er vores løsning.

Der er ingen der har sagt, at det er løsningen for hele verden. Men vi har en plan for hvordan det løses i Danmark. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKl...

Hvis du ikke ved hvordan sektorreguleringen er for den danske varmeforsyning, så må du hellere starte med lovgivningen, og læse f.eks. kap 4, med udgangspunkt i hvile-i-sig-princippet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/201...

Fossile brændsler er ikke vejen frem, hvilket mange har regnet på. https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c...

Nu har du dokumentation.

  • 4
  • 2

Danmark skal være en grøn supermagt, og alt det der. Og så vælger man en løsning der kritiseres fra flere sider, bla. i denne leder.

Så nu fremmer vi altså, med talrige besøg fra udenlandske interesserede, åbenbart, en ikke-bæredygtig løsning.

Man kan få energi på mange måder, og det at økonomien "hviler i sig selv", betyder ikke at det er en billig løsning. Hvilket er min pointe.

Hvordan vurderer man om fossil energi er vejen frem? Jeg tror ikke på at der vil være nogen reduktion i det globale forbrug, når vi ser 10 år frem. Uanset de forskellige regeringers løfter om det modsatte. Jeg bygger dette gæt på mit kendskab til 3. verdenslande, hvor der handler om billig energi, fremfor grøn energi. Men hvis "ikke vejen frem" er mere en ytring om hvad man har lyst til, kan det da godt være du har ret.

Det mest centrale punkt, nemlig om træaffald/træflis/brænde på nogen bæredygtig måde kan udfylde mere end uendelig lidt af Jordens glubende behov, har du ikke svaret på.

  • 2
  • 5

Som jeg ser det, skriver man konklusionen først, og bøjer dernæst argumenterne den rigtige vej.

Forskning er blevet en politisk krig, hvor bevillinger er medaljerne.

  • 2
  • 5

Så nu fremmer vi altså, med talrige besøg fra udenlandske interesserede, åbenbart, en ikke-bæredygtig løsning.

@ Henning

Du har åbenbart ikke fulgt debatterne her på ing.dk. Der er masser af indlæg og artikler. Men også mange andre medier, universiteter etc. har bidraget. Bare et lille udpluk https://gylle.dk/vedvarende-skov-med-plukh...

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/pro...

https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...

https://www.stockholmexergi.se/blogg/fokus...

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE...

https://ing.dk/artikel/vi-skal-finde-baere...

https://www.ieabioenergy.com/blog/publicat...

Man kan få energi på mange måder, og det at økonomien "hviler i sig selv", betyder ikke at det er en billig løsning. Hvilket er min pointe.

Der er ikke rigtig nogen pointe. Under de samme vilkår vil en non profit løsning altid være billigere for kunderne.

Det mest centrale punkt, nemlig om træaffald/træflis/brænde på nogen bæredygtig måde kan udfylde mere end uendelig lidt af Jordens glubende behov, har du ikke svaret på.

Jo faktisk indtil flere gange. Men øjensynlig læser du ikke de links der bliver lagt op.

  • 4
  • 2

En dyr non-profit løsning er altså ikke pr. naturlov billigere end en billig løsning hvorpå man tjener penge.

Kan du give mig tallet? Hvor stor en andel af behovet kan træaffald/træflis/brænde opfylde?

Der har eksisteret langt mere skov på jorden end der gør nu. Og meget af det er brændt af for hundreder af år siden. Her er et godt eksempel på hvordan Anholt blev pilskallet allerede i 1500-tallet : https://www.fyrtaarne.dk/anholt.html

Der er nogle ting der er indlysende. For eksempel at Danmark ikke kan understøtte befolkningen, hvis vi vælger alle at blive jæger/samlere.

På samme måde er det indlysende, at jorden ikke kan levere brænde (kald det hvad I foretrækker) nok til at generere hverken 5 eller 10 % af Jordens energibehov.

Så meget har skovdrift ikke ændret sig siden 1500-tallet.

  • 1
  • 5

En dyr non-profit løsning er altså ikke pr. naturlov billigere end en billig løsning hvorpå man tjener penge.

@ HenningPetersen

Det er faktisk netop definitionen på non profit., at man ikke må tjene penge.

Kan du give mig tallet? Hvor stor en andel af behovet kan træaffald/træflis/brænde opfylde?

Jamen Henning det ville du også vide, hvos du læste de links der bliver lagt op. I vindscenariet for Danmark regnes der med 265 PJ bæredygtigt indenlandsk produceret biomasse.

Så meget har skovdrift ikke ændret sig siden 1500-tallet.

I begyndelsen af 1800-tallet var kun 2-3 % af landet dækket af skov. Men så begyndte skovrejsningen at tage fart, I dag har vi næsten 15% af Danmarks areal dækket af skov. Klimaet har brug for bæredygtig biomasse. Det er nogle dygtige og kyniske lobbyister (måske fra den ”fossile” verden?), som har formået at påvirke nogen få ikke fagligt uddannede personer til at tro at biomasse er en dårlig løsning til hurtig udfasning af fossile brændsler. Livscyklusanalyse fra 10 kraftvarmeværker

https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsark...

CO2 emissioner reduceres inden for 6 år. Omstilling fra kul har en kulstoftilbagebetalingstid på mellem 0 og 13 år. EA Energianalyse har beretnet, at langt størstedelen af det nuværende biomasseforbruget (70 pct.) vil være udfaset i 2040 uden tvang og uden nogen yderligere tilskyndelse i takt med at nye teknologier vinder indpas. https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...

Men det er vel lidt spildt at blive ved med at fremlægge dokumentation, hvis du alligevel ikke forholder dig til den.

  • 1
  • 2

Brasilien har masser af hydro-energi. Men på et tidspunkt, vel 15-20 år tilbage, havde man en forsyningskrise, og lagde voldsomme afgifter på "ekstraforbrug" af el.

Første prioritet for brasilianerne er altså at få mere energi, ikke grønnere energi. Og det på et niveau, hvor man overvejer at smadre Pantanal, for at få mere vandkraft.

Når jeg kommer med den slags eksempler, er det for at få alle de grønne til at forstå, at de lever i en drømmeverden hvor man kan bruge penge på feel-good projekter. Sådan er virkeligheden ikke i andre dele af verden.

Har du set de blå vandtanke, som man har overalt i Sydamerika? De er sat op for at tage højde for en særdeles usikker vandleverance. Jeg har et nyligt eksempel fra Recife, hvor der blev leveret vand en gang ugentligt.

Jeg har talrige eksempler på hvor grelt det står til. Personlig foretrækker jeg vand i vandhanen frem for vindmøller.

Hvis den fattigere del af verden ønsker sit energibehov opfyldt, kommer klimasnakken altså i sidste række. Således begrundelsen for eksemplerne.

  • 2
  • 3

Jacob: Du bliver ved med at tale om Danmark. Hvordan kan man på politisk plan tale om at vi skal være foregangsland for verden, og så prale af en strategi der går ud på at brænde alle skovene af?

Jordkloden er givetvis stor nok til at forsyne danskerne med biomasseenergi til verdens ende, men det er altså ikke bæredygtigt på verdensplan.

Det handler om biomasse på verdensplan, hvad der sker i Danmark, kan være underordnet. Og jeg savner stadig svar på hvor meget af verdens energibehov der kan dækkes. Verden, ikke Danmark (for Prins Knud)

Danmark var dækket af skov da mennesket indvandrede hertil, efter sidste istid. Det er ihvertfald hvad man lærte os i folkeskolen. At man savede skovene ned, og plantede noget nyt i en skovrejsning i nyere tid, er irrelevant.

Hvad profit eller ej, har at gøre med økonomisk uholdbare løsninger, forstår jeg ikke.

  • 0
  • 4

Jacob: Du bliver ved med at tale om Danmark. Hvordan kan man på politisk plan tale om at vi skal være foregangsland for verden, og så prale af en strategi der går ud på at brænde alle skovene af?

@ Henning

Jeg må igen konstatere, at du næppe har tilknytning til energisektoren. Og selv om jeg før har linket til scenarieanalysen for "vindscenariet" så har du åbenbart stadig ikke læst det. Ellers ville du vide at Danmarks biomassebehov fremadrettet om nogen år kan dækkes af dansk biomasse. Og igen må vi konstatere at du ikke læser de informationer der bliver lagt op. Det er ellers en del af debatgrundlaget på ing.dk at indlæg skal bringe debatten videre. Men ingen bæredygtige skovbrug der brænder skove af for biomasse. Skovejerene ved godt (hvad du tilsyneladende ikke ved) at tømmer til møbel-, papir- og byggeindustrien giver meget bedre priser.

De sidste cirka 20 år er vedmassenfor øvrigt i det danske skovareal vokset med 76 %


De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %


De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %


(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)


Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.

Det handler om biomasse på verdensplan, hvad der sker i Danmark, kan være underordnet. Og jeg savner stadig svar på hvor meget af verdens energibehov der kan dækkes. Verden, ikke Danmark (for Prins Knud)

Start med at løse vores egne opgaver. Så kan vi bedre rådgive andre. Og spørg du bare videre efter Pris Knud - for jeg har aldrig nævnt ham 😖

Hvad profit eller ej, har at gøre med økonomisk uholdbare løsninger, forstår jeg ikke.

Ikke desto mindre var det dig der bragte emnet ind i debatten.

  • 3
  • 2

Så hvilken andel af jordens energiforsyning er det så, at biomasse kan dække? Lad os denne gang få et svar der ikke handler om Danmark.

  1. april 2021 - 21:35: Ved brug af træ til opvarmning vil du aldrig komme til at betale mere end den faktiske omkostning, da det er hvile-i-sig-selv og altså non profit.

Korrekt, jeg har ikke tilknytning til energisektoren. Jeg er bare en af dem der skal betale for galskaben.

Er du selv uden interesse, økonomisk og arbejdsmæssigt, i om biomasse er in eller yt?

  • 0
  • 4

Så hvilken andel af jordens energiforsyning er det så, at biomasse kan dække? Lad os denne gang få et svar der ikke handler om Danmark.

april 2021 - 21:35: Ved brug af træ til opvarmning vil du aldrig komme til at betale mere end den faktiske omkostning, da det er hvile-i-sig-selv og altså non profit. Korrekt, jeg har ikke tilknytning til energisektoren. Jeg er bare en af dem der skal betale for galskaben.

Er du selv uden interesse, økonomisk og arbejdsmæssigt, i om biomasse er in eller yt?

@Henning

Endnu et eksempel på at du ikke bringer debatten videre. Du forventer bare at andre leverer svarene til dig. Og når du får dem, så gider du øjensynligt ikke en gang læse dem. Og godt at få slået fast, at du ikke har nogen tilknytning til energisektoren, så kan nogen af dine indlæg måske bedre forsås.

Og nej jeg har ikke nogen økonomisk eller arbejdsmæssig interesse i om der bruges mere eller mindre biomasse. Jeg arbejder nemlig for en non profit virksomhed.

  • 3
  • 2

Og jeg savner stadig svar på hvor meget af verdens energibehov der kan dækkes. Verden, ikke Danmark

Henning, der er masser af substans, man kan pege på:

Ifølge IEA’s World Energy Outlook 2020 var det globale energiforbrug i 2019 på 14.406 Mtoe. Det kan omregnes til 603 EJ. Heraf udgjorde bioenergi 1354 Mtoe (57 EJ) eller 9 %. Atomkraft leverede til sammenligning 727 Mtoe eller 5 %.

Den årlige biomasseproduktion på kloden – nettoprimærproduktionen – udgør i alt omkring 4200 EJ. Lidt over halvdelen produceres på landjorden, lidt under halvdelen i oceanerne.

Når kloden i 2050 har 10 mia. mennesker, og forudsat at de lever som os i Danmark i dag (med 30 % af energiindtag i form af kød), vil der i 2050 være et samlet behov for fordøjet/optaget energi fra føde og foder på ca. 70 EJ/år. En del af føden/foderet passerer ufordøjet igennem. Hvis det er 25 %, bliver behovet for føde/foderindtag ca. 94 EJ/år. Hvis der yderligere regnes med 20 % foder- og fødespild, bliver det samlede behov 115-120 EJ/år.

115-120 EJ er knap 3 % af jordens samlede biomasseproduktion. Det kan lyde af lidt. Det er det ikke, fordi vi tager vores føde altovervejende fra landjorden, og her er andelen større.

Spørgsmålet, som tilbagevendende diskuteres, er, hvor meget biomasse det globalt set vil være forsvarligt at bruge som brændsel (altså oveni i 115-120 EJ, vi skal bruge til fødevareforsyning). Forsigtige vurderinger lander på omkring 100 EJ/år. Mere optimistiske siger 300 EJ/år. Så biomasse er og bliver ved med at være en væsentlig kilde til energiforsyning. Jeg argumenterer jævnligt for, at vi skal planlægge ud fra en maksimal mængde på 200 EJ pr. år. Det er nogenlunde midt i det interval, IPCC har peget på.

  • 8
  • 0

Jacob: du bruger 3 linjer på at skrive at jeg har fået svaret, fremfor bare at give mig tallet, og henvise til en kilde. Hvad skal jeg konkludere af det?

Du arbejder for en non-profit virksomhed, og derfor har du ikke arbejdsmæssig interesse i sagen??

  • 1
  • 4

Jacob: du bruger 3 linjer på at skrive at jeg har fået svaret, fremfor bare at give mig tallet, og henvise til en kilde. Hvad skal jeg konkludere af det?

@ Henning

Du har 2 gange fået link og 1 gang også selve tallet. Beklager hvis du ikke læser de oplysninger du får.

Du arbejder for en non-profit virksomhed, og derfor har du ikke arbejdsmæssig interesse i sagen??

Det er lidt med dine forudsætninger igen. I Danmark har vi regulering af forsyningsområderne. Forbrugere har en forventning til at de får el, vand, varme, kommunikation osv. På varmeområdet følges den regulering også. Om der politisk er bestemt det ene eller anden grundlag har selvfølgelig en betydning for arbejdsglæden, men ikke en interesse for at fremme andet, end det der er bedst for samfundet, som helhed og dermed også virksomheden og forbrugerne. Derfor skulle du måske læse din kommetar #26 igen.

  • 3
  • 1

Søren: Tak for tallene.

Hvad forstås ved bioenergi? Er det kun kraft/varme, eller også foder/føde/andet?

De 200 EJ af 4200 EJ lyder umiddelbart ikke som rovdrift, men en stor del af de 4200 EJ er vel lidet attraktive emner, såsom plankton, alger, mos, græs, insekter osv?

Kan det forstås således, at vi vil fordoble produktionen af mad/foder/føde, for så at brænde denne del af i kraft-varmeværker?

  • 0
  • 4

Hvad forstås ved bioenergi? Er det kun kraft/varme, eller også foder/føde/andet?

Biomasse = bioenergi = nettoprimærprodukton. Kært barn har mange navne. Biomassen er det resultat af fotosyntesen, som alt levende på kloden lever af. At kalde dele af denne årlige produktion for "lidet attraktiv" giver ikke mening for at biolog. Det er alt sammen føde for organismer og ergo attraktivt for dem, der spiser det. Det er klart, at vi bruger den del, som er attraktiv for os (og for andre, som ligner os).

Grundlæggende er det ikke så stor en udfordring af føde de kommende 10 mia. mennesker, som det ofte gøre til. Hvis vi evner at begrænse det aktuelle madspild på 30 %, når vi allerede et pænt stykke ad den vej. Hvis vi endvidere reducerer vores kødforbrug fra 30 % til 25 % eller 20 %, så batter det også ganske meget.

I det omfang vi evner at forøge nettoprimærproduktionen - og gør det for at skaffe brændsel til energiforsyningen - vil det typisk være i form af træstof i diverse former (træ, halm m.m.). Træstof er den letteste form for biomasse at producere.

  • 5
  • 0

Med "lidet attraktiv" mener jeg at det ikke er et attraktivt brændsel for en biomassedreven energisektor; måske for svært at få fat i, eller for lidt til at udnytte (mos i Canada), upopulært (pandaer og nationalparker), teknologisk umodent (måske havalger?), eller bare for dyrt til at folk vil betale prisen.

Der er det så at jeg synes at 200 EJ lyder af meget, når man tænker på at meget af de totale 4200 EJ.

Som du nævner, producerer vi 115-120 EJ til fødevarer. At skulle dyrke op til 200 EJ oveni hatten til brændsel, synes jeg lyder vildt.

Du skriver at der bruges 57 EJ bioenergi. Er det madlavningsbål, brændeovne osv, eller er der andre lande der har biomasseafbrænding i storskaladrift som Danmark?

  • 0
  • 4

Emnet var energi fra biomasse, kontra alternativer.

Jeg kan ikke se at produkt A solgt uden profit, nødvendigvis er billigere end produkt B med profit.

Men ud fra den device, er biomasse altså billigst.. åbenbart.

  • 1
  • 3

Jeg tænker specifikt på hvor meget af det træ der brændes, ryger til brændeovne og madlavningsbål.

Det virker helt vildt, at biomasse skulle levere dobbelt så meget af verdens energi, som atomkraft.

  • 1
  • 3

I udgangspunktet kan vi vel blive enige om, at der ikke er tilstrækkeligt med biomasse i Verden til at dække 7-8 milliarder menneskers behov. Adderer man time for time ydelserne for vind + sol i Norge, Sverige, Finland, Danmark, Polen, Tjekkiet, Østrig, Italien, England, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal i 2020, og dividerer med de tilsvarende forbrug, finder man at vindens og solens andel af elforsyningen svinger ukontrollabelt mellem 4 og 46 % af forbruget. Ethvert forstandigt menneske må derfor konkludere, at vind og sol kun kan spille en stærkt begrænset rolle i bestræbelserne på at gøre os fossilfri. Den aktuelle rolle kan da også opgøres til i gennemsnit 3-4% af det totale energiforbrug. Fat det dog! Vind, sol og biomasse kan aldrig bringe os i mål.

Hvis vi vil nå målet ses der kun at være 2 muligheder: 1. Få thorium reaktoren til at fungere. 2. Byg breeder kraftværker, der udnytter uranen fuldt ud. Russerne har i adskillige år haft en 800 MW reaktor, der fungerer, og i en to-tre år en 1200 MW reaktor, der også fungerer fint. Prisdiskussionen kan vi tage en anden gang, men der kan vel ikke være tvivl om, at havde man ikke stoppet byningen af a-kraftværker efter Tjernobylkatastrofen, så ville a-kraftværker også have fuldt reglen om at et produkt bliver billegere, jo mere der produceres af det. 3. En dag lykkes det vel at få fusionsreaktoren til at fungere, men afprøvet teknologi har sine fordele.

Og kunne vi så ikke forlange at Ingeniørens redaktion opgiver sin jomfrunalske holdning til atomkraft?

  • 4
  • 10

Jeg kan ikke se at produkt A solgt uden profit, nødvendigvis er billigere end produkt B med profit.

Men ud fra den device, er biomasse altså billigst.. åbenbart.

@ Henning

Du forsøger at definere dine egne forudsætninger. Og det har du gjort siden #26. I Danmark er energisektoren reguleret og/eller markedet liberaliseret Der er ikke nogen der betaler for meget fordi der anvendes den ene eller den anden måde at producere på. Allerhøjest fordi du ikke vælger de muligheder du har.

  • 2
  • 4

I Danmark er der ca 2 mio tons halm i overskud hvert år Det kan vi ikke finde ud af at bruge.

Men vi kan godt hente træflis fra hele verden og brænde det af. Tungmetallerne og radioaktiviteten som opkoncentreres i asken “recirkuleres” til vores egne marker og skove.

Jeg kan ikke regne ud hvorfor det ikke kan betale sig at bruge halm i stedet for træ. Nogen der kender svaret på det?

  • 4
  • 0

Jeg kan ikke regne ud hvorfor det ikke kan betale sig at bruge halm i stedet for træ. Nogen der kender svaret på det?

Når halm ligger ned og det regner bliver der slået natrium og kalium salte op fra jorden. Hvis man brænder det af i en kedel med bare nogenlunde dampdata korroderer denne voldsomt. Formand Auken fik det forklaret ,men var hævet over den slags og beordrede et forsøg i en kedel til 400 millioner.Den er ikke mere.Godt han er væk hvis der skal laves KK.

  • 2
  • 9

I Danmark er der ca 2 mio tons halm i overskud hvert år Det kan vi ikke finde ud af at bruge.

Men vi kan godt hente træflis fra hele verden og brænde det af. Tungmetallerne og radioaktiviteten som opkoncentreres i asken “recirkuleres” til vores egne marker og skove.

Jeg kan ikke regne ud hvorfor det ikke kan betale sig at bruge halm i stedet for træ. Nogen der kender svaret på det?

@ Jesper

Ofte er der overskud af halm. Men der har også været år hvor der har været mangel. Halm er et udmærket om end noget besværligt brændsel. Der er i kedler problemer med aske og belægningsdannelse, Belægningerne indeholder ofte store mængder Cl- og S-holdige salte, som kan være ekstremt korrosive. Problemet bliver ikke mindre af at kvaliteten og dermed indholdet i halmen kan være meget svingende, også alene pga. vejrforholdene i vækståret. Prisen skulle man så tro måtte være væsentlig billigere end anden biomasse, men det er heller ikke altid tilfældet. Håndtering både under indsamling og produktion er mere ressourcekrævende, og hæmmes også af den lavere energitæthed og udfordringen ved transportomkostninger.

  • 7
  • 1

Det ville jeg gerne, men kan ikke afgive nogen garanti i så henseende. Derimod glæder jeg mig til i løbet af de næste 2 måneder at se BP.s Statisk over verdens energiproduktion og forbrug. Udgaven fra 2020 angiver for atomkraft: 2018: 766 GW sv.t. 6710 TWh 2019: 790 GW sv.t. 6920 TWh

Kernekraft nåede bunden i 2012 med 6485 TWh. Siden da er det gået fremad.

Iøvrigt har jeg ikke antydet at nogen kunne mene, at biomasse alene skulle stå for vor energiforsyning, men jeg vil gerne stå ved, at have skrevet at vind+sol+biomasse+hydro aldrig nogensinde vil kunne dække verdens energiforbrug. I øjeblikket dækker de ca. 11% af forbruget, hvor hydro tegner sig for ca. 6,5%. Det giver 4,5% til vind+sol+biomasse.

Derfor virker EU.s snak om "klimaneutralitet" også fuldkommen idiotisk. Men den kan da få en hel masse energikrævende produktion fordrevet til Asien. Og det er der jo mange der gerne vil. Jeg mindes en temmelig rødt chatteret bekendt i Grenaa, der var glad for at papifabrikken med et årligt elforbrug på 100 GWh og et dampforbrug på 200 GWh måtte lukke. HUn var naturligvis offentligt ansat og bekymrede sig ikke om de mennesker, der mistede deres levebrød.

Desuden kunne fabrikken lugtes en gang imellem, hvilket var svært for hende at acceptere oven i sit daglige forbrug af 10-20 cigaretter.

Altså er vi nødt til at bruge fossile brændsler i en uoverskuelig fremtid indtil kernekraften måske kan tage over. Danmark er et lille land og vil muligvis kunne klare sig uden fossile brændsler, men iøvrigt er FOgh Rasmussens løfte fra så vidt jeg husker 2008 om et "fossilfrit Danmark" noget fordrukkent sludder.

  • 1
  • 13

Iøvrigt har jeg ikke antydet at nogen kunne mene, at biomasse alene skulle stå for vor energiforsyning, men jeg vil gerne stå ved, at have skrevet at vind+sol+biomasse+hydro aldrig nogensinde vil kunne dække verdens energiforbrug. I øjeblikket dækker de ca. 11% af forbruget, hvor hydro tegner sig for ca. 6,5%. Det giver 4,5% til vind+sol+biomasse.

@ Søren

Så er vi langt hen af vejen enige. Jeg mener også, at atomkraft må blive en del af løsningen. Dog ser jeg ingen grund til at vælge atomkraft, hvor man har adgang til billigere og hurtigere løsninger til reduktion af CO2 emissioner.

  • 4
  • 2

glæder jeg mig til i løbet af de næste 2 måneder at se BP.s Statisk over verdens energiproduktion og forbrug. Udgaven fra 2020 angiver for atomkraft: 2018: 766 GW sv.t. 6710 TWh 2019: 790 GW sv.t. 6920 TWh

Jeg forstår ikke, at skyttegravskrigen mellem A-kraftholdet og VE-holdet bliver ved. Begge dele er en realitet og vedbliver at være det i mange årtier frem. Der er heller ingen grund til at strides om statistikken - vi befinder os jo ikke i Nordkorea. Her er lidt tal fra IEA's WEO2020 - elproduktion i TWh fra det såkaldte Stated Policies Scenario: Total elproduktion: 26.942 (i 2019), 40.094 (i 2040) A-kraft : 2.789 (i 2019), 3.439 (i 2040) VE i alt : 7.167 (i 2019), 18.791 (i 2040) (Vandkraft udgør af VE: 4.305 (i 2019), 5.919 (i 2040) I Sustainable-scenariet leverer A-kraft 4.320 TWh i 2040, mens VE leverer 27.737 TWh i 2040.

  • 6
  • 0

Afbrænding hvad enten det er træpiller, flis, brænde, biogas eller fossil kul og gas/olie.

Bør kun ske i kraftvarmeanlæg der kan regulere indfyringen 0-100% som funktion af sol-/vindstrøm i elnettet.

Dvs. udelukkende kun i anlæg der driver en aksel hvorpå der er monteret en generator og/eller en varmepumpe.

Derved kan der spares rigtig meget på disse begrændsede ressourcer.

Alle andre båltyper er en energimæssig falit erklæring.

  • 1
  • 6

I udgangspunktet kan vi vel blive enige om, at der ikke er tilstrækkeligt med biomasse i Verden til at dække 7-8 milliarder menneskers behov.

Nej.

http://www.worldbioenergy.org/uploads/Fact...

Every year, plants convert 4,500 EJ of solar energy (1) and 120 Giga Tonnes of carbon (2) from the atmosphere into biomass - eight times as much as the global energy need.

Åbenbart taget fra denne reference:

https://www.researchgate.net/publication/2...

Og nej, jeg advokerer ikke for at vi skal køre 100% på biomasse. Det ville være temmelig dumt.

  • 8
  • 0

Det er nok for sent (i denne tråd) at forklare sammenhængen mellem anvendelse af træ og flis - og så CO2-problemet. Så jeg henviser til kort og konkret artikel om dette. Den ses på reo.dk/?p=304. Kommentarer modtages gerne!

  • 4
  • 4

I skriver at det er en nem og effektiv energikilde. Ja, alle kan tænde et bål og få det lavet om til varme og el, men effektivt er det langt fra. Effekten ved skovafbrænding er 0,1 - 0,3 W/m2. For at "fodre" et 500 MW kraftværk skal der afsættes i omegnen af 2.000 km2 skov. Virkningsgraden for de bedste planter er 2 % mht. at omsætte solenergi til kulstof. Så det er noget af det mindst effektive vedvarende energi.

  • 2
  • 5

Effekten ved skovafbrænding er 0,1 - 0,3 W/m2. For at "fodre" et 500 MW kraftværk skal der afsættes i omegnen af 2.000 km2 skov. Virkningsgraden for de bedste planter er 2 % mht. at omsætte solenergi til kulstof. Så det er noget af det mindst effektive vedvarende energi.

@ Christian

For det første er det præmært restprodukter der ikke kan bruges til andre og dyrere emner, som udnyttes til energi . For det andet er energien tilgængelig, kan omsættes når der er behov og kræver ikke yderligere støtte. Så det vil altid være mindre effektivt at lade træet ligge.

  • 3
  • 0

Det er korrekt at "affaldstræ", halm osv. der ellers bare ville ligge og rådne skal ikke med i det regnestykke og det giver god mening at brænde det af. Men hvor meget kan det bidrage med når vi skal have energi i en større skala? For det udvider bare det areal, der er behov for pr. MW hvis træet så at sige skal komme af sig selv og ikke dyrkes og fældes systematisk.

  • 2
  • 3

Så det er noget af det mindst effektive vedvarende energi.

Økonomer måler effektivitet på, hvad det koster pr. enhed. Og her er der ganske rigtig sket en revolution. Prisen på el fra vind og sol er styrtdykket indenfor de sidste ti år. Tilbage er 'kun' det forhold, at vind og sol ikke bare leverer strømmen, når forbrugerne skal bruge den. Får vi også en revolution (dvs. til tilpas lav pris) på dette punkt - altså 'koordinering' mellem produktion og forbrug med en sum af diverse virkemidler - vil det betyde, at der bliver mindre brug for biomasse som brændsel. Noget vil der være brug for. Én grund er, at biomassen skal levere det kulstof, der skal bruges til de PtX-brændsler, som der også bliver brug for.

  • 4
  • 1

Det kan da være at Sven Auken står for rundvisningen for nytilkomne i vindmølleparken....

Jeg håber at han arbejder hårdt for at betale for opvarmningen til den meget høje temperatur, der er det sted hvor jeg håber at han er havnet.

Til barmarksfjernvarmepriser og for at stå fadder til selvsamme.

det tror jeg ikke er helt retfærdigt.De første decentrale rumlerier er fra 1988 og der var Auken stadig Socialdemokratiets mand i skysovs og havde ikke tid til sådanne småtterier.Han blev dolket i ryggen af sine fæller og de radikale i 1992. Hvis han ønskede hævn må man sige at hans efterfølgende energistrategier har været en fantastisk succes.Hele Barmarkssagen døde ud da det viste sig at motorernes metan og smøreolieudslip var større end det tilsvarende fra Kulværker.

  • 1
  • 5

Christian: Du benytter værdiladede ord som: "brænde skoven af" for at forklare din påstand om ineffektiv anvendelse af skoven. I Danmark brænder vi ikke skoven af, men udnytter den bl.a. til reguleret energi-produktion. Læs lige denne redegørelse en gang til og kom derefter med en seriøs vurdering af den måde, vi udnytter skoven på. - reo.dk/?p=304 - Den kan nærlæses på mindre end 10 minutter.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten