Veje opdeler verden i bittesmå økologiske områder
Veje forbinder det meste af kloden til glæde for fremkommelighed og vækst, men er samtidig et problem for biodiversiteten, advarer en international forskergruppe anført af Pierre L. Ibisich fra Hochschule für nachhaltige Entwicklung Eberswalde i Tyskland om en i artikel i Science.
Ud fra to forskellige globale datasæt og 282 videnskabelige publikationer har de dels kortlagt antallet og størrelsen af de områder, der ligger henholdsvis én eller fem kilometer fra nærmeste vej, og den betydning, det har for biodiversitet og de økologiske systemer.
Tager man en kilometer som grænseværdien, er 80 pct. af jordens samlede overflade (fraregnet Grønland og Antarktis som ikke er medregnet) områder uden veje. I Europa er det dog kun 42 pct.
De vejløse områder består af næsten 600.000 fragmenter, hvor kun 7 pct. har et areal på over 100 kvadratkilometer, mens cirka halvdelen har et areal under en kvadratkilometer. 80 pct. af områderne er mindre end fem kvadratkilometer.
Amazonas er størst
Det største vejløse område findes i Amazonas i Sydamerika og har en størrelse på 4,82 millioner kvadratkilometer. Det er tæt fulgt af en del af et øde område i Sibirien med et areal på 4,23 millioner kvadratkilometer.
Forskerne noterer flere eksempler på, hvordan der er sammenhæng mellem biodiversitet og de småbidder, de vejløse områder er opdelt i flere steder i verden. På den baggrund peger de på, at et af de mest effektive tiltag til at sikre biodiversiteten vil være at begrænse byggeriet af nye veje i mange områder.
Det allervigtigste er dog at erkende, at den nuværende beskyttelse af økologisk vigtige områder er helt utilstrækkelig, mener forskerne.
