Veje opdeler verden i bittesmå økologiske områder

Verdenskort over område uden veje. Rød angiver områder, hvor mindste afstand til nærmeste vej er under en kilometer. Dette kort, som er baseret på data OpenStreetMap, overestimerer de vejløse områder, bemærker forskerne. Det skyldes, at i troperne er kortlægningen af veje mangelfuld. Illustration: P. Ibisch et al., Science (2016)

Veje forbinder det meste af kloden til glæde for fremkommelighed og vækst, men er samtidig et problem for biodiversiteten, advarer en international forskergruppe anført af Pierre L. Ibisich fra Hochschule für nachhaltige Entwicklung Eberswalde i Tyskland om en i artikel i Science.

Ud fra to forskellige globale datasæt og 282 videnskabelige publikationer har de dels kortlagt antallet og størrelsen af de områder, der ligger henholdsvis én eller fem kilometer fra nærmeste vej, og den betydning, det har for biodiversitet og de økologiske systemer.

Tager man en kilometer som grænseværdien, er 80 pct. af jordens samlede overflade (fraregnet Grønland og Antarktis som ikke er medregnet) områder uden veje. I Europa er det dog kun 42 pct.

De vejløse områder består af næsten 600.000 fragmenter, hvor kun 7 pct. har et areal på over 100 kvadratkilometer, mens cirka halvdelen har et areal under en kvadratkilometer. 80 pct. af områderne er mindre end fem kvadratkilometer.

Amazonas er størst

Det største vejløse område findes i Amazonas i Sydamerika og har en størrelse på 4,82 millioner kvadratkilometer. Det er tæt fulgt af en del af et øde område i Sibirien med et areal på 4,23 millioner kvadratkilometer.

Forskerne noterer flere eksempler på, hvordan der er sammenhæng mellem biodiversitet og de småbidder, de vejløse områder er opdelt i flere steder i verden. På den baggrund peger de på, at et af de mest effektive tiltag til at sikre biodiversiteten vil være at begrænse byggeriet af nye veje i mange områder.

Det allervigtigste er dog at erkende, at den nuværende beskyttelse af økologisk vigtige områder er helt utilstrækkelig, mener forskerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man nu før har hørt om at man har anlagt "korridorer" tværs over vejanlæg. Hvorfor gør man ikke i langt højere frad noget sådant? Hvis dele af vejen enten er et stykke over noveau eller, alternativt, er under, måske til dels i tunelller eller rør, kunne man spørg om ikke dette i det mindste kan være del af løsningerne, der hvor man ikke godt kan undvære veje.

  • 4
  • 1

Det gælder jo for selv de mindste områder. Min nabos have ser helt anderledes ud end min, men midler man over mange haver tror jeg at biodiversiteten er bevaret. Antarktis er skægt nok ikke med. Det er ellers et meget stort område uden veje, og alligevel er biodiversiteten ret begrænset. Men er disse forskere nu sikre på at de har målt rigtigt? De skal jo bevæge sig mange kilometer gennem vejløse områder for at se det ved selvsyn. Artiklen ligner mere en geografiopgave der lige skulle have et tvist til noget med miljø.

  • 1
  • 8

Antarktis er skægt nok ikke med. Det er ellers et meget stort område uden veje, og alligevel er biodiversiteten ret begrænset.

Ligesom Grønland heller ikke er med, trods det skal der åbenbart synes flere biler.

Artiklen ligner mere en geografiopgave der lige skulle have et tvist til noget med miljø.

Det er vel vigtigt, ikke at medtage 'outliers'. At der ofte er yderligere indgreb i biotoper der ligger indtil nye veje, tages ikke med. Det er vel tidens urbaniserings-tendens, byerne vokser og veje moderniseres. Nye veje fylder mere end fordums veje og sikres med hegn. I anlægsopgaver burde der i højere grad inddrages viden om naturen, hvor korridorer vil gavne. Det er lidt skidt med anlæg at en korridor i flere mio, og der så ikke ses nogle dyr.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten