Vejdirektoratet: Svenske erfaringer dokumenterer effekten af stærekasser

2. april 2017 kl. 12:0039
Vejdirektoratet: Svenske erfaringer dokumenterer effekten af stærekasser
Udstyret fra 20 af de danske fotovogne skal nu indbygges i stærekasser som denne. Illustration: Wikipedia.
Regeringens forslag om at konvertere en del af politiets fotovogne til stærekasser baseres på svenske erfaringer, hvor modelberegninger har vist, at stærekasser redder mellem 20 og 25 menneskeliv årligt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ifølge et netop fremsat lovforslag, som forventes vedtaget af regeringen og DF, skal udstyret i 20 af landets 100 fotovogne tages ud og indbygges i stationære enheder til hastighedskontrol, såkaldte stærekasser.

Bortset fra et mindre forsøg, der sluttede i 2010, bliver det landets første permanente enheder til hastighedskontrol. Stærekasserne skal opstilles på nogle af de 44 danske vejstrækninger, der i dag anses for særligt farlige.

I Vejdirektoratet forklarer afdelingsleder for trafiksikkerhed Marianne Foldberg Steffensen, at de 20 nye stærekasser først og fremmest skal ses som et studie af driften af stærekasser i stedet for fotovogne.

Læs også: 55.117 kameraer tjekker din hastighed

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor ofte bliver de for eksempel udsat for hærværk, og hvor meget koster det at koble dem op til politiets it-system?

En af udfordringerne er, at udstyret fra fotovognene ikke før er blevet indbygget i stærekasser. På grund af teknikken kan stærekasserne for eksempel ikke være mere end 1,4 meter høje, og dermed er der større risiko for hærværk, end hvis de sidder tre meter oppe, forklarer Marianne Foldberg Steffensen:

»Vi har brug for konkrete danske erfaringer med teknikken. Men grundlæggende behøver vi ikke teste, om stærekasser er en god idé, for det ved vi allerede, at de er,« siger hun og henviser til svenske erfaringer.

Ti års svenske erfaringer

I Sverige går brugen af stærekasser ind i sit 11. år, og dermed står Trafikverket på et sikkert erfaringsgrundlag, forklarer Eva Lundberg, der i alle årene har været ansvarlig for det svenske projekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trafikverket har løbende over årene målt, hvor meget stærekasserne har sænket gennemsnitshastigheden på vejstrækningerne. De tal bliver brugt i en beregningsmodel, der ud fra typen af vej, antallet af biler på vejen og risikoen for ulykker kan beregne, hvor mange trafikdrab og alvorligt tilskadekomne, stærekasserne har sparet samfundet for:

»Ved at se på mellem 700 og 1.000 kameraer opstillet langs svenske veje kom vi frem til, at de har reduceret antallet af trafikdræbte med 20-25 og antallet af alvorligt tilskadekomne med cirka 70 årligt,« siger hun.

Læs også: Fotovogne skal skiftes ud med stærekasser

I dag har Trafikverket opstillet 1.500 stærekasser, og da de farligste veje for længst er blevet dækket, er effekten af nye kameraer mindre. Umiddelbart har Trafikverket ikke set nogen negativ effekt ved at opstille stærekasser, og man oplever også kun få tilfælde af hærværk:

»Måske skal vi ud for at udskifte et enkelt kamera hvert år på grund af hærværk. Men vi er meget åbne og kommunikerer tydeligt, hvor kameraerne står, og at de redder menneskeliv. Vores årlige målinger viser også, at der er en stor accept fra bilisterne,« siger Eva Lundberg.

Intet behov for strækningskontrol

Det har tidligere været fremme blandt danske trafikforskere, at stærekasser kunne give et forkert signal til bilisterne: ‘Her bliver du kontrolleret og skal bremse, men ellers kan du køre, som du vil.’ Det kan give risiko for kængurukørsel, hvor bilister skiftevis bremser og speeder op, når de møder en stærekasse.

I stedet skal kontrollen af hastigheden ske med såkaldt strækningskontrol, hvor bilernes nummerplader aflæses ved strækningens start og igen ved slutningen. Gennemsnitshastigheden beregnes, og er den for høj, udskrives en bøde automatisk.

Den model har Trafikverket i Sverige fravalgt. I stedet står de svenske stærekasser ofte i serier med cirka 5 kilometers mellemrum, og det skulle give en rolig og jævn hastighed. Samtidig er strækningskontrol langt mere kompliceret, og ifølge Eva Lundberg fås den samme effekt med stærekasser opstillet i serie:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Med strækningskontrol skal alle biler fotograferes, og der vil være risiko for, at de bremser hårdt ned, når de når enden af kontrollen. Men vores kameraer fungerer fint, og vi oplever ikke kængurukørsel,« siger hun.

Hvis Danmark alligevel vil forsøge sig med strækningskontrol, må det også blive i et andet projekt, oplyser Rigspolitiet, som er de formelle ejere af udstyret. Teknikken i de nuværende fotovogne er nemlig ikke i stand til at udføre den opgave, da der ikke er indbygget nummerpladescanner.

39 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
39
3. april 2017 kl. 19:24

Efter jeg har købt en bil der er behagelig - efter min mening - så er det ikke et problem at overholde hastigheden mere. Jeg nyder faktisk turen - jeg kører bil, bruger spejlene, nyder komforten, slapper af, hører 24/7 eller får snakket med folk (via headset), som jeg ellers ikke har tid til. Hvad er problemet? Det er bare en nål i din instrumentering, som skal passe overens med de skilte der er placeret langs vejen. Indrømmet at jeg da har kørt for stærkt nogle gange og har da også et par fartbøder. Men må i bagklogskabens lys også indrømme at begge fartbøder var fordi jeg havde travlt - dvs. min egen fejl. Hvorfor skal andre lide, fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at komme ud af døren i tide? Første gang var fordi jeg lige havde fået sommerdæk på bilen og den kørte hamrende godt og det passede lige med at jeg ikke kunne komme ud af fjerne den morgen. Anden gang var på vej til min søsters bryllup, hvor jeg af simpel dovenskab og manglende diciplin, ikke lettede mig fra sofaen i tide, før jeg og daværende kæreste skulle ud af døren.

37
3. april 2017 kl. 12:37

Er der slet ingen der får tanken at hastighederne er sat for lavt mange steder, når nu det er så vanskelig at få folk til at overholde grænser. Det er klart at på de rigtige steder skal hastighederne måske ned på de mest farlige steder, men mange steder er det da ikke farlig, at køre hurtigere og på alle døgnets timer er det da heller ikke lige farlig at køre med en given hastighed. Det er da også umuligt at lave en lovgivning inde på Christiansborg, der kan gælde både i det sorte København og andre store byer og så ude i det øde Vestjylland, det er jo helt lattterlig. Vi mangler nogle politiker der kan tænke på både sikkerhed og på afvikling af trafikken hurtigst muligt i henhold til sikkerhed, og ønsker fra befolkningen. Man må jo også gerne selv tænke og tilpasse hastigheden efter de mange ting f.eks. vejret, bilen, føreren, årstiden, stedet, døgnets tid, osv. osv. Hvad mener andre der skal bruge vejene normalt.

36
3. april 2017 kl. 11:15

Det samme kamera som vist på billedet bruges her i Estland, og jeg er ret sikker på at det billede ovenfor er herfra Her er problemer med især SUVer og Jeep, som mener at de kan overhale overalt, og at andre bare skal give plads til dem (fordi de har betalt mere for deres bil?) De overhaler ofte uden hensyn til modkørende, vel vidende at deres bil vinder.

De lærte også hurtigt, at selv om kameraerne er set op ved farlige sving og kryds, så stoppe kameraet dem ikke. De har blot lært, at overhale den sorte kassevogn lige ved kameraet, så kameraet ikke ser dem. Men andre ord er de farlige steder blot blevet endnu farligere.

35
3. april 2017 kl. 11:13

Hvis en smule øget hastighed giver flere dræbte, hvorfor er der så ikke flere dræbte da man hævede hastighederne på motorvejen?

I 2015 blev 16 dræbt på motorvej, hvilket er en stigning på omkring 38% i forhold til 10 år før, hvor 130 km/t grænsen blev indført. Den ændring er nærmest skjult i det årlige udsving for det årligt antal dræbte på omkring 180.

Vil man have farten ned på motorveje, så er det lettere at sætte en brændstofafgift på. Hurtigere kørsel giver meget højere brændstofforbrug, og det betyder kontant afregning henne på tankstationen. Det vil også give langt mere i statskassen.

34
3. april 2017 kl. 10:57

Jeg har selv været hardcore overtræder af hastighedsbegrænsningen

Det er ikke de generelle hastighedsbegrænsninger, der er tale om, men steder, hvor det er relativt let at overtræde hastighedsgrænsen, og hvor det kan være farligt at gøre det, dvs. ved sideveje, ved indgangen til byområder, forbi skoler, osv.

Hvorvidt du kan køre 150 km/t ud af et specifikt stykke motorvej kan være mindre vigtigt, hvis der alligevel aldrig sker ulykker der.

Ja, på 20 udpegede prikker på landkortet. Lad os antage, at hver stærekasse påvirker hastigheden 500 meter i hver retning, altså 1 km. Vi har 75000 km vejnet i Danmark. Det vil sige, at stærekasserne gør noget ved hastigheden på en kvart promille af det danske vejnet.

Hvem siger der kun skal være 20? I Sverige har man stillet 1500 stærekasser op.

Og nej, jeg køber ikke linjen om en generel fartnedsættelse.

Vrøvl. Hvis du mener, at fartgrænserne er forkerte på nogle strækninger, må du argumentere for, at fartgrænserne skal ændres. Du kan da ikke bruge det som argument for, at der ikke skal kontrolleres hastighed på disse strækninger.

Nej, stærekasserne skal bl.a. hindre at folk overskrider allerede ændrede hastighedsgrænser på steder, hvor der tidligere er sket hyppige ulykker. Det er især et problem, hvor grænsen sættes ned ved sideveje, men hvor folk hver dag ignorerer det. De strækninger jeg kører på, bliver de grænser konsekvent og altid ignoreret, selv når de er udbygget med midterrabat. Folk tænker ikke over, hvorfor de grænser er der.

Jeg står ved mit udsagn om at det er helt specifikke strækninger, der skal have stærekasser, for når der er grund til at have specifikke hastighedsgrænser der pga. hyppige ulykker, så er der også grund til at have stærekasser på disse lokationer.

33
3. april 2017 kl. 09:40

De nye fotovogne har være på vejene i 2 år nu. Det må være længe nok til at man kan begynde at sige et eller andet om effekten.

Kigger man på vejdirektoratets statistik er fotovognene ikke til at få øje på. De lavede et mindre udsving i gennemsnitshastighed lige da de kom på vejene, men de har ikke knækket nogen kurver. Antallet af døde og kvæstede er i perioden stagneret, endda steget en smule, men det vil nok være en fejlslutning at sige at fotovognene direkte har forårsaget uheld.

Til gengæld må det være rimeligt at påstå at de ikke har fået folk til at ændre adfærd, og jeg synes også det bør debatteres om de har været en sovepude for politikerne.

Det er fornuftigt nok at de gamle vogne med filmkameraer blev udskiftet med digitale ditto. Dog burde man have set på en kombineret indsats hvor f.eks. stærekasser indgik, hvilket FDM så vidt jeg husker også anbefalede dengang.

32
3. april 2017 kl. 09:30

Det forekommer at der er andre områder, hvor der er større gevinster. men den ensidige fokus i Rådet for større færdselssikkerhed og andre steder er blinde

31
3. april 2017 kl. 09:07

Hvis en smule øget hastighed giver flere dræbte, hvorfor er der så ikke flere dræbte da man hævede hastighederne på motorvejen?

Og hvorfor er antallet af trafikdræbte faldet de sidste 40 år.

Kunne det måske, bare måske, altså bare måske. Være pga. mere sikre biler. Og såfremt det er tilfældet.

Kan vi så alle blive enige om at vores Danske bilafgiftssystem DRÆBER OG SLÅR FOLK IHJEL?

Modbevis mig gerne.

https://www.google.dk/search?q=trafik+dr%C3%A6bte+danmark+statistik&espv=2&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjVoMj624fTAhXEthoKHbYdAgMQ_AUIBigB&biw=1600&bih=794#imgrc=Z9XY3DM7SkPHcM:

30
3. april 2017 kl. 08:45

Nedenstående fra Trafikverket dokumenterer, at sikkerhedseffekten af denne borgerovervågning er rent gætværk. På de 10 år er bilparken skiftet ud til bedre og chauførernes kørediciplin er ændret og hvad kørehastigheden ville have været uden denne overvågning kan de af gode grunde intet vide om.

"Trafikverket har løbende over årene ( 10 år) målt, hvor meget stærekasserne har sænket gennemsnitshastigheden på vejstrækningerne. De tal bliver brugt i en beregningsmodel, der ud fra typen af vej, antallet af biler på vejen og risikoen for ulykker kan beregne, hvor mange trafikdrab og alvorligt tilskadekomne, stærekasserne har sparet samfundet for: »Ved at se på mellem 700 og 1.000 kameraer opstillet langs svenske veje kom vi frem til, at de har reduceret antallet af trafikdræbte med 20-25 og antallet af alvorligt tilskadekomne med cirka 70 årligt,« siger hun."

I kampen for at chikanere bilkørsel mest muligt gælder åbenbart alle argumenter, og enhver lødighed er for længst smidt ud. Nu handler det ikke mere om sikkerhed, men kun om at få udskrevet flest mulige bøder, om mest mulig borgerovervågning og flest mulige chikaner imod den der væmmelige individuelle transportform hvor mennesker har den frækhed at kunne klare sig selv.

29
3. april 2017 kl. 08:41

Fartpilot er standardudstyr i mange nyere biler.

Hvis det bruges rigtigt, er der ingen grund til at holde øje med farten hele tiden.

28
3. april 2017 kl. 07:46

Svenskerne har lært af tidligere tiders fejl.

  1. strækningskontrol er et forfærdeligt koncept, bilisterne sidder krampagtigt og holder hastigheden og de tilfældigt placerede kameraer gav ligesom vores kære fotovogne en hvis angst og fokus på højre rabat.
  2. Markant skiltning og tydelig placering af kameraer ved farlige steder i trafikken. Et sted på min rute er der 90km landevej der ved en landsby bliver til 50km zone ved det farlige kryds, med kamera. Selv her undgås kængurukørsel, pga god kultur og skiltning.
  3. det er ikke alle stærekasser der har kamera i. Vandrehistorien er at efter de første par strækninger havde fået smadret alle kameraer på stribe, blev taktikken at flytte kameraerne rundt.
25
3. april 2017 kl. 00:20

Man kører for stærkt alligevel.

Vrøvl. Nogle kører for stærkt alligevel.

Hvor stor en andel "nogle" udgør af "alle", afhænger helt sikkert af risikoen for at blive snuppet.

Jeg har selv været hardcore overtræder af hastighedsbegrænsningen, i hvert fald uden for byerne. Jeg havde kun respekt for een hastighedsgrænse, og det var kørekortgrænsen - også dengang man først mistede kørekortet ved 100% overskridelse. På forunderlig vis lykkedes det mig alligevel at køre en halv million km uden fartbøder. Så fik jeg inden for et par år en lille fartbøde og en større fartbøde med klip. Derefter var det slut. Nu holder jeg hastighedsbegrænsningen, uanset hvor meget kø, jeg trækker. Uden risikoen for at falde i en fartfælde var jeg fortsat.

Med stærekassen er der kontant afregning: Du kan altid regne med at få en bøde for at køre for stærkt på præcis denne strækning. Risikoen er for høj.

Ja, på 20 udpegede prikker på landkortet. Lad os antage, at hver stærekasse påvirker hastigheden 500 meter i hver retning, altså 1 km. Vi har 75000 km vejnet i Danmark. Det vil sige, at stærekasserne gør noget ved hastigheden på en kvart promille af det danske vejnet.

Det er jo vejnettets natur, at der er særligt farlige strækninger og andre strækninger, der ikke er farlige. Derfor skal man ikke arbejde mod en generel præventiv effekt over alt i vejnettet, men mod at eliminere de farlige strækninger, hvor der rent faktisk sker ulykker.

Vrøvl. Hvis du mener, at fartgrænserne er forkerte på nogle strækninger, må du argumentere for, at fartgrænserne skal ændres. Du kan da ikke bruge det som argument for, at der ikke skal kontrolleres hastighed på disse strækninger.

24
3. april 2017 kl. 00:03

Lad os også antage, at den præventive effekt bevirker, at hastighedsoverskridelserne i hele landet falder med 10%, hver gang der opstilles 100 fotovogne.

Det er den ene ting, der er galt med fotovogne: Den præventive effekt er meget diffus: Måske står der en fotovogn i vejsiden idag, måske ikke, og derfor er det en risikoafvejning, om man får en bøde idag. Man kører for stærkt alligevel.

Den anden er at gøre en forretning ud af, at folk kører for stærkt ved at lokke dem i en fælde.

Med stærekassen er der kontant afregning: Du kan altid regne med at få en bøde for at køre for stærkt på præcis denne strækning. Risikoen er for høj.

Det er jo vejnettets natur, at der er særligt farlige strækninger og andre strækninger, der ikke er farlige. Derfor skal man ikke arbejde mod en generel præventiv effekt over alt i vejnettet, men mod at eliminere de farlige strækninger, hvor der rent faktisk sker ulykker.

22
2. april 2017 kl. 23:06

Alle disse forslag synes at have udgangspunkt i den illusion at langt færre vil komme til skade, såfremt at alle overholder fartgrænserne ?!

20
2. april 2017 kl. 22:12

Hvorfor ikke bare sætte en elektronisk fartskriver i alle bilerne?

19
2. april 2017 kl. 19:12

Det moralske dilemma kommer først den dag, hvor vejene er ved at være så mættede med fotovogne, at den præventive effekt bliver "for stor", så man risikerer, at marginalindtægten ved yderligere fotovogne bliver negativ.

Den kan jeg også passende uddybe. Med genbrug af forudsætningerne fra mit foregående indlæg:

De 100 vogne fra eksemplet før fylder netto 130 mio. kr/år i statskassen.

Køber vi nu 100 vogne mere, så vi har 200 vogne, falder indtægten pr. vogn med yderligere 10% til 1.620.000 kr/år. Så der er kun 1.120.000 kr/år tilbage, når omkostningerne er fratrukket. Det giver 224 mio kr/år i statskassen. Altså kun 94 mio. kr/år mere end med 100 vogne.

Og hvis man fortsætter: 100 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 1.300.000 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 130.000.000 kr/år 200 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 1.120.000 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 224.000.000 kr/år 300 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 958.000 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 287.400.000 kr/år 400 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 812.200 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 324.880.000 kr/år 500 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 680.980 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 340.490.000 kr/år 600 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 562.882 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 337.729.200 kr/år 700 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 456.594 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 319.615.660 kr/år 800 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 360.934 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 288.747.536 kr/år 900 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 274.841 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 247.356.880 kr/år 1000 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 197.357 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 197.356.880 kr/år 1100 vogne: Nettoindtægt pr. vogn: 127.621 kr/år. Nettoindtægt for alle vogne: 140.383.311 kr/år

Så hver gang man køber 100 ekstra vogne, stiger statens nettoindtægt, og vi får færre hastighedsoverskridelser. Det er ren win-win.

Men festen stopper, når vi når op til 500 vogne. Hvis vi køber yderligere 100 vogne, vil statens nettoindtægt blive mindre end med 500 vogne. Når vi når dertil, har politikerne et dilemma, fordi de nu skal til at træffe et valg mellem bødeindtægter og trafiksikkerhed.

(Og så må jeg hellere gentage: De to antagelser, som beregningerne bygger på, er hevet lige ud af luften. Men princippet holder.)

18
2. april 2017 kl. 18:54

De måtte for min skyld gerne lave fartmålinger i de mindre byer, hvis de så bare fjernede alle de trælse bump og chikaner, som man ikke skal kører forhindringskørsel hver dag. Skal snart have en fransk bil igen, så det bliver en tand mere behageligt blot at være normal bilist. Bump slider på alles biler, men fartmåling rammer kun dem der enten er uden for pædagoisk rækkevidde eller farttosserne. Hvis de endelig skulle bygge nyt, så lad det være den her løsning:https://ing.dk/artikel/nu-skal-faldlemme-bremse-fartsyndere-paa-oeresundsbroen-167849

17
2. april 2017 kl. 18:51

Det ved jeg sgu ikke, så. Sælger de lemonade ved fotovognen og tjener penge den vej?

Ok. Jeg ser, at du virkelig har brug for hjælp til at forstå det. Så nu får du et eksempel, der er skåret ud i pap. Alle tal i eksemplet er naturligvis grebet ud af luften, men det er ikke vigtigt for at forstå princippet:

Lad os antage, at 1 fotovogn kan lave bøder for 2 mio. kr/år, og at det koster 500.000 kr/år at drive den inkl. afskrivning.

Lad os også antage, at den præventive effekt bevirker, at hastighedsoverskridelserne i hele landet falder med 10%, hver gang der opstilles 100 fotovogne.

Nu opstiller vi så 100 fotovogne. På grund af den præventive effekt falder bødeindtægten pr. vogn med 10%, så hver vogn laver bøder for 1.800.000 kr/år. Det giver 1.300.000 i nettofortjeneste pr. vogn, når omkostningerne er trukket fra.

Så vi har både fået en præventiv effekt, som har forårsaget en generel hastighedsnedsættelse, og vi har tjent penge til statskassen, så du og jeg slipper billigere i skat.

Jeg håber, du forstår det nu!

(*: Vælg selv, om det er 10% færre overskridelser med samme fordeling af bødestørrelse, eller om det er samme antal overskridelser med gennemsnitligt 10% lavere bødestørrelse, fordi folk stadig kører for hurtigt, men ikke lige så meget for hurtigt, eller om det er en blanding af de to. I alle tilfælde er bødegrundlaget pr. vogn faldet med 10%.)

16
2. april 2017 kl. 18:49

Jeg er helt klart enig i at stærekasser er den bedre løsning. Jeg kører ofte på rute 13, fra Vejle til Viborg. Et hurtigt skøn er at der er 100 til og afkørsler på den vej. Skal der så et kamera op ved alle disse? Den præventive virkning af den mobile fartkontrol er dalende da flere og flere har apps som advarer mod dem. Man skal samtidigt væk fra den penge diskussion. Hvis man har et farligt kryds, så skal det dækkes med stærekasser, så farten reduceres - ideelt skal stærekasserne tjene 0kr. Hensigten er at få folk at sætte farten ned. Vejstrækninger med mødende trafik kan kun gøres mere sikre ved at bygge hegn i midten - som man har gjort langs rute 21 op mod Odden.

Strækningskontrol kunne dog med fordel benyttes over Storebælt, gennem øresunds- og limfjordstunnellen.

15
2. april 2017 kl. 18:38

Til gengæld steg antallet dramatisk sammenfaldende med indkøbet af de 100 fotovogne, og politi, Rådet for Sikker Trafik har da også haft gevaldigt vanskelig ved at forklare sig.

Spændende. Kunne det tænkes at folk pludselig begyndte at holde udkig efter fotovogne, i stedet for at holde øjnene på vejen? Eller skæve til speedometeret/GPS'en hele tiden for at sikre sig at man ikke kører for hurtigt, i stedet for at holde øjnene på vejen?

Lidt sjovt at man laver kampagner for at folk ikke skal kigge på deres mobiltelefon under kørslen, samtidig med at man introducerer et system så man hele tiden skal kigge på sin GPS...!

13
2. april 2017 kl. 17:56

Studerer man statistikken for antal trafikdræbte, så er den løbende faldet over årtier dog med visse mindre udsving. Til gengæld steg antallet dramatisk sammenfaldende med indkøbet af de 100 fotovogne, og politi, Rådet for Sikker Trafik har da også haft gevaldigt vanskelig ved at forklare sig.

På den anden side så er økonomien en drivende kraft ved fotovogne som det også fremgår tydeligt af tråden.

12
2. april 2017 kl. 17:51

Et system til strækningskontrol, består af 1 stk hd-kamera pr vognbane og en komputer med internetopkobling, i hver ende af målestrækningen. Kameraet tager et billede af bilens nummerplade og SW aflæser nr, der gemmes med en tidskode. Informationen sendes, i krypteret form, til en central hvor nummer og tidsstempler sammenlignes. Hastigheden udregnes. Det er relativt simpelt da der ikke er hverken en Radar eller Laser måling involveret.

Hele databehandlingen af hastighed og evt overskridelser ordnes i cemtralen og informationen kan vidersendes til SKAT for indrivelse.

Et anlæg for, en vognbane, begge retning, dvs 4 hd-kameraer og komputere koster 40-60. 000 kr. Opsat på eksiterende strukture, som broer, vejskilte o lign, kan omkostningerene til installation holdes nede. Dertil kommer datakommunikationen og databehandling med personale.

Det kan iøvrigt sagtens være et privat firma der står for dataindsamlingen og info om bilens ejer , kommer fra Centralregisteret for Motorkøretøjer. I forvejen har forsikringsselskaber og bilforhandrere adgang til dette register, så det er vel ikke særligt kontroversielt?

At genbruge udstyr fra fotovognene, giver overhovedet ingen mening, og er et udtryk for at forslagsstillerne ikke har begreb om teknologi.

8
2. april 2017 kl. 16:22

Jeg kører meget ofte fra Värmland til Göteborg og har gjort det siden 1986, og jeg må sige at det virker. I starten var der meget kængurukørsel, men efterhånden blev det mere afslappet så trafikken flyder meget bedre selvom vi også har nogle "Brian" her. Det man ikke skal glemme og som ikke fremgår er at politiet her i Sverige har mange laserkontroller så du kan ikke vide dig sikker hvis du kører for hurtigt.

7
2. april 2017 kl. 16:09

Selvfølgelig har stærekasserne en virkning, men spørgsmålet er hvilken teknik der giver bedst virkning for pengene. Der har nok været en spindoktor inde over udtalelsen, som er intetsigende i sammenhængen.

6
2. april 2017 kl. 14:36

Det her lugter jo langt væk af, at være for at spare lønninger til politiet.

Det er nok nærmere for at fiske stemmer. Det her må give et nettotab af indtægter for staten.

Jeg kender ikke bødeindtægterne for en stærekasse, men jeg formoder, at de er meget, meget små. Folk flytter jo deres hastighedsoverskridelser til strækninger, hvor de ikke kan nås af stærekasserne.

Så de sparede lønomkostninger ved at konvertere udstyret kan med ret stor sandsynlighed ikke opveje de mistede bødeindtægter.

5
2. april 2017 kl. 14:31

Hvordan kan de svenske erfaringer overføres til Danmark, hvor det er tale om, at udskifte et velfungerende system, og bruge samme udstyr til stærekasser?

Vi taler ikke om at sætte stærekasser op.

Vi taler om at lukke et mobilt system, der måske er mere effektivt end stærekasser.

Hvor er det nævnt, hvor mange liv det koster at lukke det nuværende system?

Er Ingeniørens folk betalt af de borgerlige politikere? Det her lugter jo langt væk af, at være for at spare lønninger til politiet.

4
2. april 2017 kl. 14:28

Mht. at ombygge udstyr der er beregnet til fotovogne så ville det klæde ingeniøren at stille lidt kritiske spørgsmål til det. Hvad koster det i forhold til at købe nyt udstyr der er beregnet til formålet? Er det i virkeligheden en politisk beslutning for at det ikke ser alt for dumt ud at man lige har investeret i i 20 vogne som så skal pilles ud igen?

Det mest absurde er, at de fotovogne, man vil af med, jo giver økonomisk overskud. Det ville faktisk kunne betale sig at købe flere af dem.

Så hvorfor slagte hønen, der lægger guldæg? Man kunne beholde fotovognene og købe stærekasserne ved siden af. Man kunne endda købe flere fotovogne og dermed få endnu større økonomisk overskud, som kunne anvendes på indkøb af stærekasser.

Efter min mening er det en no-brainer at indkøbe ekstra fotovogne, så længe hver ny fotovogn giver økonomisk overskud.

Det moralske dilemma kommer først den dag, hvor vejene er ved at være så mættede med fotovogne, at den præventive effekt bliver "for stor", så man risikerer, at marginalindtægten ved yderligere fotovogne bliver negativ. Den dag vil det kræve en vis stålsathed at sige: "Ja, vi skal skal have flere fotovogne for at få endnu mere sikkerhed på vejene, selv om vi ved, at det kommer til at koste staten indtægtstab på bøder."

3
2. april 2017 kl. 13:55

Den model har Trafikverket i Sverige fravalgt. I stedet står de svenske stærekasser ofte i serier med cirka 5 kilometers mellemrum, og det skulle give en rolig og jævn hastighed. Samtidig er strækningskontrol langt mere kompliceret, og ifølge Eva Lundberg fås den samme effekt med stærekasser opstillet i serie:</p>
<p>»Med strækningskontrol skal alle biler fotograferes, og der vil være risiko for, at de bremser hårdt ned, når de når enden af kontrollen. Men vores kameraer fungerer fint, og vi oplever ikke kængurukørsel,« siger hun.

Ved ikke hvor svært strækningskontrol er idag, men det må simpelthen være noget vrøvl at det er bedre med en serie af stærekasser frem for strækningskontrol. Med stærekasser "opfordres" der til opbremsning på nogle faste steder, men ved strækningskontrol giver det ingen mening at køre hurtigt frem til slutningen af zonen og så knalde bremsen i og holde stille.

Mht. at ombygge udstyr der er beregnet til fotovogne så ville det klæde ingeniøren at stille lidt kritiske spørgsmål til det. Hvad koster det i forhold til at købe nyt udstyr der er beregnet til formålet? Er det i virkeligheden en politisk beslutning for at det ikke ser alt for dumt ud at man lige har investeret i i 20 vogne som så skal pilles ud igen?

2
2. april 2017 kl. 13:39

... men stærekasser har jo nu engang kun en præventiv effekt, lige hvor de står. Resten af vejnettet har absolut ingen gavn af stærekasserne.

Skjult hastighedskontrol har derimod en eller anden grad af præventiv kontrol overalt, fordi man aldrig kan vide sig sikker.

Så det spørgsmål, man burde interessere sig for, er: Kan den øgede lokale præventive effekt af at omdanne 20 fotovogne til stærekasser opveje den reducerede generelle præventive effekt af, at vi får 20 færre fotovogne?

Desværre er mantraet blandt pøbelen og flere af vores politikere jo, at skjult hastighedskontrol logisk set ikke kan have nogen effekt, fordi man først får at vide bagefter, at der var kontrol. Dette argument ignorerer totalt den præventive effekt af, at man aldrig kan vide sig sikker for at blive snuppet.

1
2. april 2017 kl. 12:32

skal der min laves, før man finder virkningerne? Der må vel kunne konkluderes noget fra det foregående forsøg. Det koster vel også penge hver gang der skal laves om på noget, men det er jo typisk med alt herhjemme. Man skal i stedet se langsigtet. Så må det koste lidt mere i starten. Ellers kunne pengene bruges som tilskud til at få gjort de farlige strækninger sikre.