Vejdirektoratet efter brokollaps: Sådan bygger vi broer uden risikable støbninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vejdirektoratet efter brokollaps: Sådan bygger vi broer uden risikable støbninger

Uheldet på Helsingørmotorvejen, hvor støbeformen på et brobyggeri kollapsede delvist, har øget Vejdirektoratets interesse for andre brotyper, som kan bygges hurtigere og med mindre risiko for uheld. Det fortæller projektchef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.

»Vi har bygget elementbroer tidligere, men i de senere år har vi ikke haft mange af dem. Hændelsen på Helsingørmotorvejen betyder naturligvis, at vi begynder at tænke mere i den retning.«

I 2010 leverede Spæncom elementer til en bro over Holbækmotorvejen ved Fløng. Broen blev opført af NCC - tre måneder hurtigere, end man ville have kunnet opføre en insitu-støbt bro. Nu åbner Vejdirektoratet for at opføre flere elementbroer i kommende entrepriser. Illustration: Spæncom

Broen på Helsingørmotorvejen skulle støbes på stedet - en såkaldt insitu-støbning. Broen bliver støbt i en form, der bæres af et stort stillads, som det både tager lang tid at beregne, godkende og bygge hen over vejbanerne. Og når støbningen er overstået, skal det hele pilles ned igen.

Læs også: Nye løsninger bygger bro over hele Danmark

Med elementbroer støbes eller bygges endevederlag og søjler, hvorefter elementer af beton, stål eller kompositmaterialer løftes på plads. Montagen tager typisk en eller to nætter, og vejen under broen skal spærres for trafik, mens arbejdet er i gang. Når elementerne er på plads, skal der støbes et brodæk og monteres forskelligt udstyr, men der er ikke brug for stilladser i processen.

De fleste motorvejsbroer i Danmark er insitu-støbte, men i de senere år har især Betonelementforeningen presset på for at få Vejdirektoratet til at godkende elementbroer.

»I andre lande er udgangspunktet elementbroer, og man vælger kun insitu-støbte løsninger, hvis der er særlige forhold, der gør elementbroer uøkonomiske, men i Danmark er det nærmest lige omvendt. Indtil for få år siden skrev Vejdirektoratet endda ofte i udbudsmaterialet, at det skulle være insitu-støbte broer,« siger Betonelementforeningens direktør, Poul Erik Hjort.

Læs også: Vejdirektoratets anlægsdirektør: »Det er altid muligt at bygge hurtigere«

Men over de senere år har Vejdirektoratet ryddet ud i de praksisser og vejregler, der kunne være en barriere for brugen af elementbroer. Og nu er flere projekter på vej, hvor entreprenørerne kan vælge at bruge elementbroer, fortæller Erik Stoklund Larsen.

»På Holstebromotorvejen, der netop er kommet i udbud, er der et totalentrepriseudbud, hvor entreprenøren selv kan vælge, hvilken type broer han vil bruge. Og vi sidder også og ser på den sidste bro på udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, hvor vi også overvejer, om en elementbro kunne være den optimale løsning.«

For Vejdirektoratet er målet med at give entreprenøren frihed til at vælge broløsninger både at kunne minimere generne for trafikanterne, at spare penge og øge sikkerheden.

»Når du bygger en insitu-støbt bro hen over en vej, skal du lægge stilladser op over motorvejen og have dem ned igen. Med en elementbro har du kun en gang, hvor du skal løfte elementerne på plads, så du får en kortere periode, hvor der er risiko for alvorlige svigt,« ræsonnerer Erik Stoklund Larsen.

Muligheden for at bygge elementbroer i stedet for insitu-støbte broer får opbakning fra FDM, der efter en alvorlig stilladsulykke i Aalborg i 2006 var ude og kræve, at man ikke længere støbte broer over veje med trafik.

»Vi er ikke kategorisk imod at støbe broer over veje med trafik, men det bedste ville være, hvis man bare satte færdigstøbte elementer op, mens vejen var spærret af. Det giver mest sikkerhed for dem, der arbejder på broerne, og for trafikanterne, der kører under,« siger direktør Thomas Møller Thomsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det være arkitekt lobby interesser der har fået VD til, i mange år, at være kritiske vedr. elementbroer. Indeholdt designet på den sammenstyrtede bro ikke mange "design detaljer".

  • 0
  • 1

Kære Vejdirektorat - fuldkommen enig - så hvorfor sætter I ikke dette som et kontrakt krav??????
Minimum tid for spærring - uden tvivl det mest sikre ( og generelt også det mest økonomiske) - det er imponerende, at der tillades andre metoder. Har selv været involveret i mange projekter med denne løsning - især over vand - kost effektiv og hurtig på byggepladsen, så fat det allerede på udbuds stadiet.

  • 1
  • 0

Jeg har - gud ske lov - kun én gang været involveret i at skulle give et tilbud på et offentligt projekt. Men det var multi million $, og jeg var ham, der skulle samle det hele sammen til et tilbud sammen med underleverandører - alle sammen internationale aktører.

Udbudsmaterialet var så specifikt at man blev syg af det. Nu var det ikke en motorvejsbro, jeg skulle give tilbud på, men noget helt andet. Men jeg kan genkende problematikken:

Udbyderen beskriver i detaljer, hvordan løsningen skal være. Den SKAL støbes in-situ. Betonelementer og stål og ... hvad ved jeg af andre løsninger, er nu allerede udelukket.

I stedet for bare at sige:

"Vi skal bruge en bro her, den skal have så og så mange vejbaner og cykelsti osv, og den skal kunne bære så og så tunge køretøjer per dag, og den skal holde i 117 år - what ever.

Kom med et bud. Vi har lavet forundersøgelser, og for xx kroner, kan I få en kopi af dem og prækvalificere jer. Om I bygger en stenbro, stålbro, betonbro eller ... er ligegyldigt, bare det virker - og er omkostningsbevidst, også med hensyn til vedligeholdelse."

Vi endte med at give et bud, der - hvis vi vandt - garanteret ville give os overskud - men det var langt fra den mest optimale løsning for den offentlige institution, der ville have en løsning.

  • 11
  • 0
  • Hvorfor man ikke i større grad bruger elementbyggeri til vejbroer. I husbygningen - og for den sags skyld store broer - er der i Danmark stor tradition for præfabrikeret elementbyggeri, så det er faktisk lidt mærkeligt at man ikke før har "opdaget" elementbyggeri til motorvejsbroer.
  • 2
  • 0

"...skal du ligge stilladser op over motorvejen"
- det har den vel ikke helt unge projektchef forhåbentlig ikke sagt.

  • 0
  • 1

Nu bliver det vist lidt kringlet!
Jeg tvivler på, at Københavnere behersker det danske sprog dårlige end gennemsnitsdanskeren.
Mon dog ikke det er journalisten, der har problemer med ligge/lægge - men han er måske også Københavner, så det....

  • 1
  • 0

Et østrigsk firma lavede den, og der var ingen sammenstyrtninger eller tilsvarende, men projektet var skønnet til 3 år og blev færdigt på 2 år.
Vejdirektoratets tidsskøn var dermed gjort, effektivt til skamme.

Så mit spørgsmål bliver fortsat "Hvad kan vejdirektoratet egentligt ?"

  • 1
  • 1

Der er hundredevis dygtige fagspecialister i Vejdirektoratet, dels i København, dels i Fløng, dels i Skanderborg og mange andre steder. Fordi et stillads eller støbeform falder sammen ved Helsingørmotorvejen så er panikken løs.
Og Transportministeren varsler i Politiken dagbod for forsinkelser i vejbyggeriet, javel.
Og Anlægsdirektøren skrev i Ing.dk i går en artikel, der fremhæver alle de motorvejsstrækninger der blev færdige før tiden, og der fremhæver nytten af udlicitering i totalentreprise, hvilket alle må stille et stort spørgsmålstegn ved.
Der var da mange kameler VD måtte sluge da Strabag egenhændigt fik lov at bygge den meget lidt befærdede Danfoss motorvej. Vejens geometri var da vistnok langt fra optimal, dertil afvandingssystemet, der vil give driftsmæssige udfordringer, men Strabag fik en 20 årig driftskontrakt ud af det også, så pyt.
De bygger hurtigt javel, en Strabag-mand blev dræbt undervejs, javel, og de fik en stor check (vistnok kr 1.200.000.000) til sidst javel, men blev de danske regler for arbejdsmiljø overholdt, jeg tvivler.

  • 3
  • 2

Citat : " ..og derfor har det måske mere ligget i kulturen hos rådgiverne og hos os,« medgiver projektchef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet. .. "

fra dette link
http://ing.dk/artikel/ud-med-stilladserne-...

Det kunne være interessant at vide hvor store "rådgiver beløb" der er tilknytte de "gamle broers design".

Er de i x eller xx eller xxx mio klassen over de sidste 1-5-20 år ? Måske kunne nogen spørge ministeren om det - så vi kan få indsigt i besparelses mulighederne.

  • 0
  • 0