Vedvarende energi fra undergrunden bryder frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vedvarende energi fra undergrunden bryder frem

Energimæssigt er jorden en kæmpe drinkbowle, og flere og flere stikker nu sugerør i den. Fra 1985 til 2005 fordobledes den installerede kapacitet for geotermiske anlæg således fra 4 til 8 GW. Væksten har særligt været i Island, Tyrkiet og USA, hvor vulkansk aktivitet i undergrunden betyder, at varmen er rigelig og billig at udnytte.

Geotermisk energiproduktion har mange fordele i forhold til andre vedvarende energiformer: Energiproduktionen er stabil i modsætning til vindkraft, solceller og bølgekraft, når først anlægget er etableret. Det betyder, at et geotermisk anlæg potentielt kan erstatte kraftværker eller fjernvarmekedler og levere en grundlast både til varme- og elsystemet. Geotermiske værker kan potentielt etableres næsten overalt, og teknologien er afprøvet i over 100 år.

I Danmark har området dog ligget meget stille. I 1983 fik det senere Dong koncessioner på at udvikle geotermiske anlæg i hele landet. Men det blev kun til et enkelt forsøgsanlæg i Thisted, som de siden solgte til Thisted Varmeforsyning, der har fået anlægget i almindelig drift.

Læs også: Se geotermisk teknik i klippegrund

Først i 1999 kom der igen gang i området, efter at en arbejdsgruppe under Energistyrelsen havde undersøgt potentialet i hovedstadsområdet. Det førte til et projekt på Amager, der gik i produktion i 2005.

Grønne ambitioner giver geotermi

Men efter at EU og den danske regering har skruet op for ambitionerne om at få en CO2-neutral energiforsyning, er der nu kommet gang i området igen.

I Sønderborg arbejder Dong og den lokale forsyning sammen om et projekt, hvor der allerede skal prøvebores næste år, og i Viborg vurderer den lokale fjernvarmeforsyning i øjeblikket et geotermiprojekt, der blandt andet bygger på en af de boringer, som Dansk Undergrundskonsortium gennemførte, da det forgæves ledte efter olie i 1976.

Men de to anlæg er kun begyndelsen af en bølge, tror markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll, der sammen med professor Henrik Lund fra Alborg Universitet var hovedforfatter på rapporten Varmeplan Danmark.

»Frem mod 2025 vil vi måske se 10-12 nye anlæg ud over de fire, der enten eksisterer eller er på vej i dag,« siger han.

Energistyrelsen har udpeget 14 områder, hvor der oplagt kan bruges geotermi i den fremtidige varmeforsyning. I en kommende rapport fra styrelsen vil der ifølge Ingeniørens oplysninger blive udpeget endnu flere områder.

I Danmark arbejder man kun med at udnytte varmen fra jorden ved at finde og bore ned i vandførende lag. Det har også været den mest udbredte metode andre steder i verden, bortset fra i områder, hvor temperaturen er høj tæt på jordskorpen. Men i Tyskland, Frankrig, Australien og USA laver man lige nu forsøg med at udnytte varmen fra områder, hvor der er varm klippe - men ingen vand.

Teknologien kaldes Enhanced Geothermal Systems (EGS). Ideen er at sprænge revner i klippen i fire-seks kilometers dybde ved at bore ned og pumpe vand under højt tryk ind i klippen. Vandet opvarmes af klippen, og et stykke væk fra injektionsboringen bores en eller flere brønde, hvor det varme vand pumpes op, og varmen udnyttes i turbiner.

Det internationale Energiagentur anslår, at potentialet for at producere elektricitet fra geotermiske kilder kan stige til 200 GW installeret kapacitet mod 9 GW i dag, hvis EGS bliver til noget. Schweiz planlægger ifølge IEA 50 EGS-værker, og Australien forudser, at de skal hente 6,8 procent af elektriciteten fra EGS.

Men selv om potentialet uomtvisteligt er der, så skal der meget til for at realisere det.

Borepris fordoblet

Når geotermiske anlæg på trods af over 100 års erfaring stadig ikke står for en større del af energiproduktionen i Danmark og verden, skyldes det, at risikoen forbundet med at etablere anlæg, hvor det er nødvendigt at bore, er ekstremt høj. Gruppen bag det geotermiske anlæg på Amager måtte eksempelvis bruge 115 millioner kroner - over halvdelen af de totale anlægsomkostninger - før de kunne være sikre på, at en produktion var rentabel.

Problemet er det samme over hele verden. Forskere kender endnu ikke undergrunden godt nok til at kunne forudsige, hvor det vil være rentabelt at bore, så der skal bores meget - og det er blevet markant dyrere. I rapporten Energy Technologies Perspectives fra IEA anslår forfatterne, at prisen på at bore er fordoblet over de sidste fire år. Det gør det til en meget mere risikabel forretning end andre former for vedvarende og fossil energiproduktion.

Selv om det som tommelfingerregel kun er fem procent af geotermiprojekterne, der slår fejl, så er risikoen for dem, der går galt, så voldsom, at den reelt hindrer en stor udnyttelse af geotermi i Danmark, mener cand.polit. Mads Keller fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme.

»En boring kan let koste fem-ti millioner kroner, og det er der ikke mange fjernvarmeværker, der kan tåle at miste, fordi vi på grund af lovgivningen ikke må lægge penge til side.«

Derfor forelår Dansk Fjernvarme, at staten enten alene eller sammen med private opretter en forsikringsordning, så de individuelle værker ikke skal løbe risikoen selv. Lignende ordninger har hjulpet gevaldigt på udbredelsen af geotermi i Holland, Frankrig og Tyskland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tænkte lige på et tidligere indlæg hvor kilden til varmen i undergruden blev belyst.. -altså radioaktive processer.

Er der nogen risiko for at trække radioaktivitet med op fra dybet? som bekendt, har vi i forvejen problemer nok med Radon...

/Morten

  • 0
  • 0

Nej, på sammen måde som vi ikke trækker radioaktivitet op med olie/gas.

Der er lavet flere undersøgelser og inden har fundet problemer fx radon. På side 6 kan man læse "Rapport om sundhedsrisiko ved geotermisk energi" fra PUNA anlægget på Hawaii: http://www.jordkraft.dk/Videnbase/tabid/12...

Nu har jeg ikke lige nærlæst rapporten, men som de opsummere til sidst,så er svovlbrinte åbenbart det største problem. Men fordelen ved svovlbrinte kan vel siges at være dets kendetegn -det er giftigt det stinker!

I rapporten belyser de dog også tilstedeværelsen af Radon, men dette anses imidlertid ikke som et tilsvarende stort problem som svovlbrinte - problemet her, vil jeg mene er; at Radon er "lugtfrit" og farligt..!

Så er mit spørgsmål også lidt
- kan man sammenligne "huler / grotter" i jorden, som er fyldt med olie og gas, med:
massiv klippe (som bliver flækket og gennemskyllet), som er opvarmet af radioaktive processer?

/Morten

  • 0
  • 0

Det er i dag muligt at producere el fra allerede 60C varmt vand. Et anlæg sat i drift i år i USA, udnytter ca. 75C med et udbytte på 10-11MW.
Se side 9 på http://www.jordkraft.dk/Videnbase/tabid/12... ("Firma leverer komplet jordkraftstation til by i USA")

Anaheim Californien er vulkansk jord, dvs du ikke behøver at bore så dybt efter varmen og opstrømningen af varme er betydeligt større end de 0,1W/m2 vi kan regne med i Danmark, så det er dybt uinteressant for Danmark. Hvis vi regner med 200°C varmt vand pumpes op, så kan antageligvis 20% af dens energi omdannes til el og med et parasitisk tab på 10% af varmeenergien, så skal der opsamles varme fra et areal på 300 km2.

  • 0
  • 0

@ Ørsted.

Jeg synes altså du har en "grov manipulation" af areal. Der er forskel på "plads areal" og "overflade areal".

Der er ikke nogen manipulation fra min side: Hvis du har 1 km2, så vil varmen der siver op fra jorden svare til 100KW. Skal der laves strøm af det kan du regne med en effekt i omegnen af 18 KW. Almindelig købmandsregning for 3 klasse.

  • 0
  • 0

Nej du tager meget fejl. På 1km2 kan du godt have et større areal.

Du kan have al det areal du vil og for min sags skyld kan du lægge den dobbelt, men faktum er, at varmeopsivningen er begrænset til 0,1W/m2. Uanset om du piver eller synger, så kommer der ikke mere varme op dernedefra. Med mindre du borer ned i et vulkansk område.

  • 0
  • 0

30TW/510Tm2 =0,059W/m2

Globalt medel är 0,06 men i vår del 0,07W/m2

Ni kan inte leka med mer.

Mänskligheten kommer om vi kan hålla sams, disponera en energieffekt från våra energisystem om 60TW i detta århundrade, redan har vi 17TW
.
Bara Kina bygger ytterligare 0,5TW kolkraft ca 0,12TWkärnkraft och hoppas få till en del vattenkraft, detta årtionde.

Solen dammar på med 1370W/m2
Det är 23220 ggr mer än jordens inre effekt, som vi hellre vill öka än minska.

Kommersiell elgenerering från geotermisk energi i Danmark under fri konkurrens från alla energisystem, är så dumt.

Hur kan ni bara hålla på?
Är det månne några som suktar efter bidrag?

  • 0
  • 0

30TW/510Tm2 =0,059W/m2

Globalt medel är 0,06 men i vår del 0,07W/m2

Ni kan inte leka med mer.

Det er nu 44,2 TW varme der strømmer op fra undergrunden, det er dog kun 30 TW af disse der erstattes med varme fra radioaktivt henfald.
Så den korrekte beregning ser sådan ud:
44,2 TW/510 Tm2 = 0,086666666666667 W/m2

Det passer med at opstrømningen i Danmark ligger på 0,07 W/m2, altså under gennemsnittet, fordi vi ikke har en vulkansk undergrund.

http://en.wikipedia.org/wiki/Geothermal_power

  • 0
  • 0

Flere brønde i den danske del af Nordsøen indenholder NORM (Naturally Occurring Radioactive Materials) Det er naturligvis små mængder, men stadig nok til at der skal specialudstyr til at fjerne det. Så vidt jeg ved, er det hovedsageligt Barium.

  • 0
  • 0

Godmorgon Jesper

Du ska nog inte bry dig om Wikipedia....

Försök kolla den så kallade CO2-hotdebatten...
Det finns heltidsanställda som tar bort alla fakta som går emot religionen...

Pollack Hurter Och Johnnson Har testat 20.000 mätpunkter som i 5*5graders rutsystem täcker 62% av jorden....... blä...

Lite som idioterna som mäter jordytans medtemperatur......

Skulle det vara korrekt skulle jorden kallna med 14TW.

Vill du att jag ska räkna ut om vi då skulle haft ett fast inre på 4,7Går?

Visst det var varmare i början men så avgavs enormt mycket mer värme då med.

Hur som helst så spelar det ingen roll med vilken fart jorden kallnar, det kan vara allt mellan 5 och 25TW nu för min del.

Så kan jag inte låta bli att skratta åt tokstollarna....
CO2-hotet som dels inte finns dels bara kan avvärjas med billigare energisystem,
Tas som motiv att storskaligt kyla jorden inre..
He he he he he är vissa ute och cyklar månne?

Det väsentliga gav du mig igår.

Geotermisk kommersiell elkraftproduktion i Danmark, lurar kanske bidragsgivande politiker.

Det är lätt att vara generös med andras pengar.

Men inte lurar de tänkande människor.

MVH
Gunnar

  • 0
  • 0

Så kan jag inte låta bli att skratta åt tokstollarna....
CO2-hotet som dels inte finns dels bara kan avvärjas med billigare energisystem,
Tas som motiv att storskaligt kyla jorden inre..
He he he he he är vissa ute och cyklar månne?

Förtydligande:
CO2-hotet att våra fossila kolutsläpp till atmosfären ska lura igång extrema förstärkningseffekter av små temperaturändringar, finns inte reellt.

Peak fossilenergisystem kommer först då billigare system finns i tillräckligt stor utsträckning.

Jespers Storinggaards "jordvärme" kommer aldrig bli billigt och skulle om det applicerades så det märks globalt... kanske 40TW detta århundrade...
Vara så långt ifrån ett hållbart energisystem man kan komma.

Ur askan i elden, får inverteras:
Ur värmen
Till kylan

Personligen skulle jag vilja ha 15% högre konvektion i jorden, så vi återfick lika starkt magnetfält som i början av 1800:talet.

Tänk vad som kan hända med ett stort solutbrott, med dagens elektronikberoende samhälle.

Var det 1979 i Kanada som stora delar slogs ut av just det?????

Nu är vi än mer sårbara.

Vi borde rutinmässigt bygga in allt känsligt i Faradaysbur eller i vart fall öka säkerheten mot extrema elektromagnetiska chocker.

Det är så trist med oss människor som bara har en generations minne.

Broar brukar kollapsa med den perioditeten.

Eller vad med sprickteori?

För tusentals år sedan fann murare att bruket blev starkare om man blandar in djurblod i det...

Blodet (kunde lika gärna varit annat liknande materiel) bildar små gasbubblor, vid förruttnelse vilket gör att spänningarna kan utjämnas och bruket inte spricker lika lätt.

Då skeppsbyggnation övergick från nitförband till svetsning, uppkom en mängd olyckor då rörelser gav extrem utmattning i punkter som blev starten på sprickor.

Man lärde att runda, istället för skarpa kanter.

Inga kantiga hål längre.

Så kom första trafikjetplanet Comet (en generation senare)...

Oförklarliga haverier...

De fyrkantiga fönstren gav extrem utmattning i hörnen (vilket ju var en gammal bortglömd kunskap).

En generation senare skedde Alexander Kielland olyckan.
Ett fyrkantigt hål hade tagits upp för dykare i ett av benen.

Visst är vi människor ett sällsamt tröglärt släkte?

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig en oplagt ide og mulighed at bruge geotermisk varme. Men i områder med vulkansk aktivitet kan det også medføre meget forurening. Jeg har selv besøgt geotermiske værker i Nicaragua (lige ved Momotombo vulkanen). Her anvendte man vand fra Lago de Managua til de såkaldte indsprøjtnings kondensatorer (dampen til turbinerne blev hevet direkte op fra undergrunden) med det resultat at søen var død pga de kemiske forbindelser i kondensatet. Men hvis man tager hensyn til den slag er det jo helt hen i vejret ikke at anvende det langt mere.

  • 0
  • 0

Der skrives om geotermisk energi i Californien. Er der nogen, som har været der? Jeg var i området for ca. 1½ år siden - fulgte da vejen til gejserområdet - men det er altså mange år siden, der har været gejsere (ifølge lokalbefolkningen). Det hele er kultiveret ned til, at al tilgængelig energi udnyttes i store varmeværker - som nu kører på stærkt reduceret kraft - for man har afkølet jorden så meget, at der ikke længere kan hentes den varmemængde, som man anlagde værkerne efter. (Dette var almindelig viden blandt folk i området.) Måske den største årsag til flere energiudfald i de store byer for nogle år siden? (Det sidet er mit eget spørgsmål.)
Får vi samme problem her i Danmark? Skal vi ikke designe anlæggene efter den maksimale opadstigende varme? Eksempelvis de 0,06 - 0,07 W/m^2?

  • 0
  • 0

Der skrives om geotermisk energi i Californien. Er der nogen, som har været der? Jeg var i området for ca. 1½ år siden - fulgte da vejen til gejserområdet - men det er altså mange år siden, der har været gejsere (ifølge lokalbefolkningen). Det hele er kultiveret ned til, at al tilgængelig energi udnyttes i store varmeværker - som nu kører på stærkt reduceret kraft - for man har afkølet jorden så meget, at der ikke længere kan hentes den varmemængde, som man anlagde værkerne efter. (Dette var almindelig viden blandt folk i området.) Måske den største årsag til flere energiudfald i de store byer for nogle år siden? (Det sidet er mit eget spørgsmål.)
Får vi samme problem her i Danmark? Skal vi ikke designe anlæggene efter den maksimale opadstigende varme? Eksempelvis de 0,06 - 0,07 W/m^2?

Jeg kan forestille mig at der kan være visse problemer med beregningerne, fordi det er lidt svært at vide præcist hvor stort et areal man opsamler varmen fra. Ved HDR geotermi pumper man vand ned i ét borehul og suger damp op fra et andet borehul i nærheden og arealet der opsamles fra afhænger af hvilken vej vandet tager fra borehul 1 til borehul 2.
Men ellers er det da korrekt: Hvis man overudnytter geotermi, så er det ikke en vedvarende energikilde, så bare for at pumpe 1 MW termisk energi op, så skal man opsamle varmen fra 14 km2 for ikke at depletere sine varmereserver, hvis varmeopstrømningen er 0,07 W/m2. I Danmark ligger den mellem 0,043 og 0,101 W/m2.

  • 0
  • 0

Kan driftsresultater og temperaturer fra Thisted be-eller afkræfte Jesper Ørsteds beregning?Det har da kørt nogle år nu så tallene kan godt være troværdige og der må være mange af dem.

Det der er interessant at få at vide er, om temperaturen på vandet, der pumpes op i Thisted, er faldet. Er det tilfældet er det jo et klart tegn på, at varmeresourcen overudnyttes og dermed depleteres.

  • 0
  • 0

Temperaturen i Thisted er ikke faldet siden starten i 1983. Den er konstant på 43 grader. Injektionsboringen i Thisted ligger kun ca. 1.200 meter fra produktionsboringen. Det injicerede vand skal for længst ha nået tilbage til den producerende boring. Man må derfor konkludere med at det kolde vand er blevet opvarmet inden det når tilbage.

Der findes reservoir modeller som kan påvise hvornår temperaturen vil begynde at falde. I Danmark er de vandførende lag som Bunter og Gassum så store at der ikke rigtig kan tales om "depletering".

Gassum sandsten har en udbredelse på ca. 5.200 km2. Bunter sandsten er endnu større.

HDR geotermi er ikke relevant i Danmark med mindre man vil langt dybere end Trias. Hovedforskellen på HDR og "vanlig" geotermi er at i HDR skal varmen transporteres gennem bergarten, i vanlig geotermi er det vandet der transporteres, varmen ”følger” bare med.

mvh

Sigurd

  • 0
  • 0

Det är omöjligt att ta termisk energi utan att temperaturen faller, men det kanske bara är någon tiondels C på 30 år.

Denna metod från Thisted låter intressant, frågan är vad en kWh kostar?

Golvvärme klarar sig ofta ner mot 28C så som värme till lokaler kan nog geotermisk energi vara bra.

Men kostnaden är den springande punkten.

Jag borrade två hål ett 44m och ett annat 30 m från som var 56m djupt.

Då berget var vattenförande mellan hålen kunde jag bygga en värmepump som gav 16kWth från 3,6kWe.

Detta var 15 år sedan, numer lönar sig nog aldrig bergvärme.

Men det som Jesper Storinggaard pratar om jordvärme, är lönsamt, dock egentligen lagrad solvärme.

Bäst är ett system med luft/vatten värmepump som har en jordslinga att ta till då köldknäppar slår till och får husets frånluft på sitt utomhusaggregat.

Man kan med fördel bygga en sådan anläggning i symbios med solfångare.

Jag anser dock att solfångare ska tillverka varmvatten halva året och hålla uppfarter och gångar snöfria den andra halvan.

MVH Gunnar

  • 0
  • 0

Sigurd Solem skriver
[quote]Energiomkostninger, Thisted, fra Årsrapport 2007:
Geotermi omkostinger per MWh
2007 kr. 103,89
2006 kr 102,09
2005 kr 85,91
2004 kr 82,56
2003 kr 87,94

Tak for dine indlæg Sigurd. Kan andre give de tilsvarende priser/periode for olie/kul/forbrænding? [/quote]

For at kunne sammenligne tror jeg de viste priser er prisen for det strøm pumperne bruger plus værdien af det skraldvarme der er nødvendigt.Hullet er åbenbart boret en søndag eftermiddag af en folkelig sammenslutning da det er svært at få øje på i regnskabet.

  • 0
  • 0

[quote]Sigurd Solem skriver
[quote]Energiomkostninger, Thisted, fra Årsrapport 2007:
Geotermi omkostinger per MWh
2007 kr. 103,89
2006 kr 102,09
2005 kr 85,91
2004 kr 82,56
2003 kr 87,94

Tak for dine indlæg Sigurd. Kan andre give de tilsvarende priser/periode for olie/kul/forbrænding? [/quote]

For at kunne sammenligne tror jeg de viste priser er prisen for det strøm pumperne bruger plus værdien af det skraldvarme der er nødvendigt.Hullet er åbenbart boret en søndag eftermiddag af en folkelig sammenslutning da det er svært at få øje på i regnskabet.[/quote]

Var det ikke i 1984 at hullet blev gravet? Mon ikke det er afskrevet i regnskaberne for længst?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Sigurd Solem skriver
[quote]Energiomkostninger, Thisted, fra Årsrapport 2007:
Geotermi omkostinger per MWh
2007 kr. 103,89
2006 kr 102,09
2005 kr 85,91
2004 kr 82,56
2003 kr 87,94

Tak for dine indlæg Sigurd. Kan andre give de tilsvarende priser/periode for olie/kul/forbrænding? [/quote]

For at kunne sammenligne tror jeg de viste priser er prisen for det strøm pumperne bruger plus værdien af det skraldvarme der er nødvendigt.Hullet er åbenbart boret en søndag eftermiddag af en folkelig sammenslutning da det er svært at få øje på i regnskabet.[/quote]

Var det ikke i 1984 at hullet blev gravet? Mon ikke det er afskrevet i regnskaberne for længst?[/quote]

Ligesom Svenske I ved hvad værker?

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]Sigurd Solem skriver
[quote]Energiomkostninger, Thisted, fra Årsrapport 2007:
Geotermi omkostinger per MWh
2007 kr. 103,89
2006 kr 102,09
2005 kr 85,91
2004 kr 82,56
2003 kr 87,94

Tak for dine indlæg Sigurd. Kan andre give de tilsvarende priser/periode for olie/kul/forbrænding? [/quote]

For at kunne sammenligne tror jeg de viste priser er prisen for det strøm pumperne bruger plus værdien af det skraldvarme der er nødvendigt.Hullet er åbenbart boret en søndag eftermiddag af en folkelig sammenslutning da det er svært at få øje på i regnskabet.[/quote]

Var det ikke i 1984 at hullet blev gravet? Mon ikke det er afskrevet i regnskaberne for længst?[/quote]

Ligesom Svenske I ved hvad værker?[/quote]

Der blev spurgt specifikt om hvad det koster at producere varme fra Thisteds geotermianlæg, ikke hvad det koster at opføre et nyt. Hvis der blev spurgt om hvad varmen ville koste per MWh hvis man byggede et nyt anlæg, så ville jeg ikke henvise til tallene fra Thisted fjernvarmes opgørelse.

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig korrekt at det var prisen i Thisted jeg svarede på. Hvis man skal bygge nyt, skal man tage med afskrivninger på investeringer etc, etc. I Thisted har man den kæmpe fordel at de også har halm og affald at ”lege” med, så de kan hele tiden optimere produktionen. Pointen er at geotermi kan løbe rundt økonomisk selv om man starter fra bunden i 2009. Vi er i gang med flere projekter i Viborg, Skive og Morsø og har flere ansøgninger inde hos Energistyrelsen.
De bedst egnede områder er der hvor det ligger barmarksværker med varmepriser på 500 kr MWh og opover. Der kan geotermi med fordel fortrænge gas. Barmarksværkerne kan beholde deres gas motorer og tilmelde dem til reguler kraft når det kan betale sig.
Geotermi kan ikke, uden videre, tage kampen op med kul, rent økonomisk, men hvis man er, bare lidt interesseret i CO2, så er det ikke kun prisen per MWh man bør regne med.
Her er priser for de andre energier i Thistedi samme periode. Jeg beklager hvis kolonnerne ikke passer.

Affaldskraftvarme 116,43 131,01 167,71 140,36 157,02
Halm 123,05 112,54- halm er nyt fra 2006
Geotermi 103,89 102,09 85,91 82,56 87,94
Naturgas 692,11 466,50 352,90 333,44 352,08

mvh

Sigurd

  • 0
  • 0

Sigurd Solem skriver

Geotermi kan ikke, uden videre, tage kampen op med kul, rent økonomisk, men hvis man er, bare lidt interesseret i CO2, så er det ikke kun prisen per MWh man bør regne med.

Jeg ved godt det er politisk og ikke er et ingeniør spørgsmål, men tilsvarende må man gøre op med 30-års finansieringen. Disse anlæg kan potentielt holde i århundreder. Som Einstein sagde "The significant problems we face cannot be solved by the same level of thinking that created them." Med den nye værdiskabende sociale ansvarlighed verden er ved at vågne op til, er det ganske simpelt ikke ansvarligt at overlade det vigtigste samfundsinstrument (energi) til kortsigtet økonomiske hensyn. Samfundet, individet og planeten skal tages med i betragtningen.

99% af planetens masse er over 1000C. Varmen er vores største ressource by far, men kun få for øje på skoven...

  • 0
  • 0

Disse anlæg kan potentielt holde i århundreder.

Mnjae, det er der så lidt blandede input til.

Der er vist nok en tendens til ikke at bore dybt nok og derved afkøles området hvor man henter varmen hurtigere en den tilføres. Disse anlæg vil have en gradvis faldende nyttevirkning og afhængig af alt muligt, en endelig levetid.

Desuden kan der opstå problemer med erosion og meget andet.

30 år burde bestemt ikke været et problem, hvis man gør det ordentligt, men skal vi ikke sige 100 år, istedet for flere århundreder ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]Disse anlæg kan potentielt holde i århundreder.

Mnjae, det er der så lidt blandede input til.

Der er vist nok en tendens til ikke at bore dybt nok og derved afkøles området hvor man henter varmen hurtigere en den tilføres. Disse anlæg vil have en gradvis faldende nyttevirkning og afhængig af alt muligt, en endelig levetid.
[/quote]

Thisteds geotermianlæg er kun igang om vinteren. Det må give en vis opladning.

  • 0
  • 0

Då jag fick siffror på att det ligger under 50öre/kWhth ser det ganska bra ut.

Om politiker kunde naturvetenskap skulle de ge fan i CO2 avgifter och i stället införa fossilenergiavgifter, ex:
50øre kWh för elkraft och värme.
Kanske 2:-/kWh för drivmedel?

Lika i hela Europa och gränspassagen beskattas som fulla tankar.

Så kan vi äntligen ge incitament att ta oss ur fossilepoken utan ett felaktigt klimathot.

Problemet är att skattebasen kommer minska och därmed den politiska makten, de vill de för allt i världen inte, oavsett hur mycket miljö och säkerhet drabbas.

Eller har jag fel?

  • 0
  • 0

Problemet är att skattebasen kommer minska och därmed den politiska makten, de vill de för allt i världen inte, oavsett hur mycket miljö och säkerhet drabbas.

Det er der jo nogen der påstår. Men jeg kunne godt tænke mig at se en fuldstændig samfundsøkonomisk udregning af det. Når der ikke skal importeres brændstof/den brændstof vi henter op kan eksporteres, så giver det en valutafordel. Udover giver det produktionarbejdspladser, vores kr/CO2-intensive varer får en forholdsvis fordel etc etc etc.

  • 0
  • 0

Affaldskraftvarme 116,43 131,01 167,71 140,36 157,02
Halm 123,05 112,54- halm er nyt fra 2006
Geotermi 103,89 102,09 85,91 82,56 87,94
Naturgas 692,11 466,50 352,90 333,44 352,08

Hvis man vil denne øvelse bør der indregnes visse afskrivningsprofiler, idet de her oplyste priser er for unuancerede til den økonomiske vurdering.

Hvis ex. kernekraft indgik, vil det give et helt forkert billede kun at medtage brændstofprisen, når alle nu ved at afskrivningen udgør det meste. Men hvem har sagt det skal være nemt, men spændende at høre om.

  • 0
  • 0

Billigaste nya kärnkraft går mot 0,85$/W.

Inget har en chans då Kina och Indien väl kommer igång med massproduktion av utvecklade gen3+++ reaktorer...

Men jag hemma hos mig kan klara mig med;
Vind, sol, vatten, jordvärme och en massa trevligt arbete i verkstaden.

Vem bryr sig om vad en hotrod kostar och har i bränsleförbrukning?

Jag påstår fortfarande att elkraft och drivmedel kommer prisutvecklas som hemelektronik, när väl vi på allvar går ur fossilepoken.

En gammal rörförstärkare och vinylplattor är så ball och trevligt, så oss nostalgiska nördar kommer alltid finnas. (vindmøller)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten