Ved Stranden 18
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ved Stranden 18

Af Jørgen Tvergaard Domus Technica fylder 200 år, og snart flytter Ingeniørforeningen ud. Men det fine gamle hus er næsten sikker på en fortsat værdig eksistens Den københavnske ejendom med adressen Ved Stranden 18 blev opført året efter den store
brand, som ramte hovedstaden den 5.-7. juni 1795. Hele det centrale kvarter omkring Nikolaj Kirke blev lagt i ruiner, også den kgl.

gæstgiver- og købmandsgård på hjørnet af Fortunstræde og Ved Stranden.

Her - ved det gamle færgested og lige over for kongeslottet - havde der været bebyggelse siden ca. 1550, da rigsråd Lave Brahe lod bygge en standsmæssig bolig, som han kunne bruge under besøg i København fra sine skånske godser, Vittskövle og
Krogholm.

Siden kom huset i borgerligt eje og blev gæstgiveri. De oprindelige bygninger blev nedrevet af vintapper Joachim Giesler, som i 1748 opførte et hotel på grunden. Han var en god ven af kong Frederik V, der fik separatkabinetter på 1. sal og også
benyttede hotellet til indkvartering af de kongelige gæster, som ved større fester ikke kunne rummes på selve slottet. Etablissementet fik derfor navnet ''Hotel Royal''.

I kælderen lå ''Den gyldne Fortun'', hvis navn stammer fra et forgyldt sandstensrelief, der nu er indmuret over hjørneindgangen. Relieffet tjente som skilt og kendemærke for en vinhandel og vinstue - og hovedfiguren er vinens gud, Dionysos. Mange
troede imidlertid, det forestillede lykkens gudinde Fortuna, som restauranten derfor blev opkaldt efter.

BERØMTE GÆSTER Ved branden i 1795 nåede man at redde den gyldne Diyonysos, mens selve bygningen blev fuldstændig ødelagt. Ejeren handlede hurtigt og lod huset genopbygge i en ny og forbedret skikkelse med Københavns stadskonduktør I.
Ved branden i 1795 nåede man at redde den gyldne Diyonysos, mens selve bygningen blev fuldstændig ødelagt. Ejeren handlede hurtigt og lod huset genopbygge i en ny og forbedret skikkelse med Københavns stadskonduktør I.

H. Rawert som arkitekt. Allerede året efter stod huset færdigt - stort set som det står i dag, bortset fra mindre om- og tilbygninger.

Det nye ''Hotel Royal'' var et fornemt hotel med et meget berømmet ''parisisk køkken'' i stueetagen ud mod Fortunstræde. Huset blev opvarmet af 36 porcelænskakkelovne, som på den tid endnu var sjældne i Danmark. Der blev etableret rejsestalde i de
tilstødende bygninger, og på pladsen uden for indrettedes holdeplads for hyrevogne til de fornemme gæster.

H.C. Andersen havde sin gang på hotellet. Bl.a. besøgte han i 1830 sin tilbedte, rigmandsdatteren fra Fåborg, Riborg Voigt, der boede her en tid sammen med sin familie. Det var til hende han skrev ''To brune Øjne jeg nyelig saa''. I 1843 kom digteren
Andersen havde sin gang på hotellet. Bl.a. besøgte han i 1830 sin tilbedte, rigmandsdatteren fra Fåborg, Riborg Voigt, der boede her en tid sammen med sin familie. Det var til hende han skrev ''To brune Øjne jeg nyelig saa''. I 1843 kom digteren
igen for at besøge et andet sværmeri, ''den svenske nattergal'' Jenny Lind. En dramatisk begivenhed udspandt sig på hotellets hovedtrappe den 8. februar 1860, da Danmarks første venstrestatsminister, konseilpræsident C.E. Rotwitt havde sin faste bopæl
på Royal.

Den pågældende aften havde han været til taffel hos kong Frederik VII på Christiansborg Slot, og bagefter gik han den korte vej til Hotel Royal sammen med to ministerkolleger. Blot få trin oppe ad trappen sank Rotwitt sammen, ramt af et slagtilfælde.

Han blev båret til sine værelser, men døde kort efter. Muligvis var det arbejdspresset som regeringsleder, der allerede efter kun 68 dage på posten kostede ham livet.

AVISERNES HUS 1876 blev hotelbygningen købt af etatsråd C. Ferslew. Han havde gennem en årrække opbygget en omfattende bladudgivervirksomhed, der havde givet ham status som Nordens bladkonge. Ejendommen blev nu indrettet til bladhus og fik i 1886 føjet
en ekstra (fjerde) etage på.

Om etatsråden sagde man, at ''han udgav Dagens Nyheder for godsejerne, Nationaltidende for beletagens bourgeoisi, Dagbladet for mellemstandsmanden på 2. sal, og Aftenposten for portneren i kælderen''.

Ferslew boede sammen med sin familie i huset, hvor han på 1. sal disponerede over seks værelser en suite ud til kanalen og Fortunstræde samt en række andre værelser mod gården. En af stuerne er endnu bevaret nogenlunde i sin oprindelige skikkelse med
sirlige panel- og loftsudsmykninger, bl.a. med portrætter af fire danske guldalderdigtere. Med pietetsfølelse benævnes den endnu ''Ferslews salon''.

Bladmillionæren ville bo midt i sin virksomhed, og det fortælles, at det ikke generede ham det mindste, at maskinerne larmede en hel del. Men hvis de et øjeblik standsede, vågnede han med det samme. I slåbrok og med et tændt vokslys i hånden gik han så
rundt for at konstatere, hvad der var i vejen.

En af husets medarbejdere var digteren Herman Bang, der i perioden 1879-85 var ansat som såkaldt feuilletonist ved Nationaltidende. Den 3. oktober 1884 overværede han Christiansborg Slots brand fra vinduerne på anden sal i bladhuset. Det kom der en af
Danmarkshistoriens journalistisk mest berømte øjenvidneskildringer ud af. Den bragtes dagen efter i bladet under titlen:

''Branden'' og siges at have forarget folk ved sin svælgen i rædslerne.

Efter Ferslews død i 1910, opløstes hans koncern i flere selvstændige virksomheder. Ejendommen på Ved Stranden vedblev dog indtil videre at være bladhus og blev i øvrigt fredet i 1918. Fra 1931 var der imidlertid kun ét dagblad tilbage, Dagens Nyheder,
der udkom for sidste gang den 3. september 1961. Dermed endte en lang æra: man lukkede den avis, der i flere menneskealdre havde været konservatismens flagskib i Danmark, og dets førende skribenter spredtes for alle vinde til andre journalistiske
arbejdspladser.

TEKNIKKENS HUS Herefter blev det ingeniører, der kom til at skrive det næste kapitel i husets historie. Ingeniør-Sammenslutningen købte bygningen i juni 1962 og døbte den ''Domus Technica''. På grund af manglende vedligeholdelse måtte ejendommen næsten
Herefter blev det ingeniører, der kom til at skrive det næste kapitel i husets historie. Ingeniør-Sammenslutningen købte bygningen i juni 1962 og døbte den ''Domus Technica''. På grund af manglende vedligeholdelse måtte ejendommen næsten
betegnes som en ruin. Købesummen var 4,8 mill. kr., hvad der - beliggenhed og størrelse taget i betragtning - nok var en ret rimelig pris, selv på baggrund af den miserable bygningsmæssige stand. Men større udgifter fulgte.

Ombygningen af huset blev forestået af arkitekt Kaj Stensballe. Det blev en langsommelig affære, for omtrent samtidig med købet dekreterede regeringen byggestop. I næsten fem år måtte foreningens personale døje med støv, støj og andre ubehageligheder,
mens håndværkerne huserede.

Ombygningen kom til at koste ikke mindre end 20 mill. kr., bl.a. fordi ydermurene havde voldsomme sætninger. Men et værdigt domicil kom der ud af anstrengelserne. Restauranterne genåbnede 1. december 1966 under det historiske navn ''Den gyldne
Fortun'', og hele huset kunne den 26. maj 1967 indvies som foreningsdomicil, et formål som det lige siden har vist sig velegnet til.

Mange menneskers daglige brug slider imidlertid på en bygning, og efter yderligere 20 års forløb blev en række reparationer og moderniseringer nødvendige. F.eks. var restaurationslokalerne i en anmeldelse blevet kaldt ''en kælder sort som kul''. Altså
måtte en ret gennemgribende renovering til i årene 1987-88 med kgl. bygningsinspektør David Bretton-Meyer som arkitekt. Omkostning: endnu engang ca. 20 mill. kr. Til gengæld blev avisanmeldelserne positive.

Tidens hjul drejer ufortrødent. Efter fusionen af de to ingeniørorganisationer i januar 1995 er det i dag IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, der ejer den statelige ejendom, som har principielt uændrede funktioner som administrationshus og flittigt
benyttet mødested for ingeniørverdenen.

Opførelsen af det nye ingeniørdomicil på Kalvebod Brygge varsler nu en ny tid med ændrede, endnu ukendte ejerforhold for det traditionsrige hus Ved Stranden. Med sin centrale beliggenhed i Københavns hjerte, som nabo til Folketinget, Børsen,
storbankerne og den øvrige finansverden, skal den gamle bygning dog nok fortsat få en værdig eksistens. Det har det dejlige hus også fortjent, thi som forfatteren Mogens Dam skrev i en versificeret hyldest i 1967:

''Fra en ydmyg færgekro mange slægtled bygged bro til det kønne, gamle, fine hus Ved Stranden''.

Cand. jur. Jørgen Tvergaard var ansat i Ingeniør-Sammenslutningen og dens pensionskasse fra 1958 til sin pensionering fra ISP i 1992. I perioden 1962-83 var hans arbejdsplads i Domus Technica, så han kender huset nøje indefra, lige som han som
forfatter til ''Ingeniørkrøniken'' har forsket i dets historie.

ING:9646