VE trodser coronakrisen med ny rekord: Naturgas og kul overhales inden for fem år

Illustration: Kaare Sandholt

Vedvarende energiformer sætter ny rekord for den globale elproduktion dette år. Det sker i skarp kontrast til andre dele af energisektoren såsom efterspørgslen på olie, gas og kul, der har været stærkt faldende på grund af den verdensomspændende coronakrise.

Det fremgår af en ny rapport fra det internationale energiagentur (IEA) om vedvarende energi i perioden 2020-2025.

Sidste gang verden oplevede et så voldsomt fald i energiefterspørgslen som i 2020 var under Anden Verdenskrig. Men vedvarende energiformer sætter ny rekord dette år. Illustration: IEA

Den globale efterspørgsel på energi faldt i år med fem procent, som er det største fald siden Anden Verdenskrig. Elkapaciteten fra vedvarende energiteknologier vil dog dette år være steget med syv procent på verdensplan, hvilket er en ny rekord, fremgår det af rapporten.

»Vedvarende energi trodser udfordringerne forårsaget af pandemien og viser en robust vækst, mens andre brændstoffer kæmper,« lyder det fra Fatih Birol, der er administrerende direktør i IEA, i en pressemeddelelse.

»Sektorens modstandsdygtighed og positive udsigter afspejles tydeligt af en fortsat stærk appetit fra investorer - og fremtiden ser endnu lysere ud med nye kapacitetsudvidelser på vej for at sætte nye rekorder i år og næste år,« lyder det fra ham.

Kina og USA driver størstedelen af væksten i den globale elkapacitet fra vedvarende energi, der når rekordhøje niveauer på næsten 200 GW på verdensplan dette år. Denne vækst udgør næsten 90 procent af den samlede udbygning af elkapaciteten som hovedsageligt består af vindmøller, vandkraft og solceller.

Indien og EU kommer til at være drivkraften bag en ny rekord næste år, hvor elkapaciteten fra vedvarende energi kommer til at stige med 10 procent, hvilket dermed vil være den største stigning siden 2015, fremgår det af IEA-rapporten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Illustration: IEA

Læs også: Europas førende energiselskaber vil lagre CO2 under Nordsøens havbund

Fald i biobrændstoffer

Imidlertid udgør elektricitet kun omkring en femtedel af klodens samlede energiforbrug. Størstedelen af energiforbruget udgøres af sektorerne transport, industri og varme. Her har den vedvarende energi ligesom fossile brændstoffer oplevet et fald under coronakrisen.

Forbruget af biobrændstoffer til transport forventes i år at falde for første gang i 20 år. Det skyldes verdens faldende efterspørgsel og deraf lavere priser på fossile brændstoffer til transportsektoren, som igen har gjort biobrændstoffer mindre attraktive, skriver IEA.

Industriens efterspørgsel på bioenergi er også faldet på grund af den faldende økonomiske aktivitet. Nettoresultatet af disse fald og væksten i vedvarende elproduktion forventes at give en stigning på én procent i verdens vedvarende energiforbrug i 2020.

Solceller overhaler naturgas og kul

IEA har også kigget på, hvordan markedet kommer til at udvikle sig over de næste fem år. Her forventes det, at faldende omkostninger og understøttende politik vil drive væksten i vedvarende energiteknologier yderligere fremad.

Den samlede mængde vind- og solkapacitet ser ud til at overhale naturgas i 2023 og kul i 2024. Denne fremdrift drives af hastige fald i omkostninger og en forventet stigning i den årlige udbygning af havmøller, der vil stå for en femtedel af den samlede vindenergi i 2025.

Artiklen fortsætter under billedet.

Illustration: IEA

Den voksende kapacitet vil tage mængden af verdens samlede energiproduktion fra vedvarende energi til nye højder.

»I 2025 forventes vedvarende energi at blive den største kilde til elproduktion på verdensplan og markere slutningen for kuls fem årtier som den største elleverandør,« lyder det fra Fatih Birol.

Læs også: Ro på: Strømmen i din stikkontakt er stadig temmelig grøn

Politiske usikkerheder

Siden 2010 er den globale solkapacitet vokset 18 gange, mens vindkapaciteten i samme periode er steget fire gange, viser tal fra IEA. Vandkraft udgjorde i 2010 omkring 77 procent af den grønne energi, men denne andel er faldet til 45 procent her ti år efter.

Men selvom 2020 sætter ny rekord for vedvarende energiformer, så spiller flere kritiske faktorer ind i fremtidens udvikling.

I eksempelvis Kina, der står for størstedelen af den vedvarende energikapacitet, kommer regeringens politik til at være en af nøglerne til den videre udbygning. I landet har coronakrisen påvirket husholdninger og virksomheders investeringer i solceller på tagene.

Men med favorable politikker kan solcellekapaciteten ramme en ny milepæl i 2022 med en kapacitet på 150 GW, fremgår det af IEA-rapporten.

»Vedvarende energi er modstandsdygtig over for covid-krisen, men ikke over for politiske usikkerheder. Regeringer kan tackle disse udfordringer for at bidrage til en bæredygtig genoprettelse og fremskynde overgangen til ren energi,« lyder det fra Fatih Birol.

Illustration: IEA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan se på grafen at IEA forventer en lineær vækst i "Wind and PV". Sådan har det ikke hidtil været. Væksten er steget år for år, og dermed har fremskrivningerne historisk set været fuldkommen forkerte.

Men nu kiggede jeg her

https://www.iea.org/reports/renewables-2020

og faktisk ser væksten i væksten ud til at være stagneret noget de seneste par år for PV. Så måske er prognosen ikke så langt fra som den plejer?

  • 2
  • 0

Der er noget æbler og appelsiner over sammenligningen. Der tales om kapacitet for sol og vind, men tilsyneladende produktion for kul og gas. Det giver en skæv sammenligning.

Det ville nok stikke mere i øjnene hvis man sammenlignede produktion fra sol og vind med kapaciteten for kul og gas.

  • 20
  • 8

Vedvarende energiformer sætter ny rekord for den globale elproduktion dette år

gad vide, hvad dét i grunden betyder?? ;)

To ud af de tre viste grafikker viser tilvækst i produktionskapacitet, den tredje viser 'installeret effekt', men 'glemmer', at vejrmöller + solceller har betydeligt lavere kapacitetsfaktor end de 'sorte konkurrenter' - og formentligt også væsentligt lavere end vandkraft! Det bør også anskueliggøres, hvor megen energi, de respektive kilder forventes at bidrage med...men så fordamper en del af euforien måske?

Og hvor er i grunden mon kernekraft blevet af??

  • 14
  • 26

»I 2025 forventes vedvarende energi at blive den største kilde til elproduktion på verdensplan og markere slutningen for kuls fem årtier som den største elleverandør,« lyder det fra Fatih Birol

Den udtalelse omhandler energi mængde og altså ikke kapacitet (som jeg forstår som maksimal effekt)

  • 17
  • 1

Da el skal bruges hele døgnet og hele året, er det meningsløst at fremskrive solenergi og vindenergi linært. Disse energiformer har ikke udsigt til at erstatte fossilerne så længe vandkraften ikke har kapacitet til at forsyne hele elnettet når det er mørkt og vindstille.

  • 16
  • 32

To ud af de tre viste grafikker viser tilvækst i produktionskapacitet, den tredje viser 'installeret effekt', men 'glemmer', at vejrmöller + solceller har betydeligt lavere kapacitetsfaktor end de 'sorte konkurrenter'

Nah mon ikke det i praksis er omtrent det samme? I modsætning til a-kraft, så kører kulovnene ikke 24/7 men skruer ned om natten og når andre energikilder leverer. Jeg tvivler på at du finder et kulkraftværk i Danmark der har produceret mere end 45% af kapaciteten, svarende til kapacitetsfaktoren for de danske vindmølleparker.

Men ellers enig i at installeret effekt ikke siger ret meget. Mange af de gamle værker ender deres dage som reservekapacitet, der kun har en ringe produktion.

  • 26
  • 3

Når man ser kurverne over installeret effekt så viser de at PV+Wind har en effekt på ca. 2300 enheder. Kul er på ca 2000 enheder og gas på 1800 enheder og sammenlagt er de på ca. 3800 enheder, eller næsten dobbelt så store i 2025

  • 2
  • 10

Markedsprisen for el kan ses på http://www.emd.dk/el/ - prøv at vælge 3/11 som startdato med visning af 7 dage. Her er det tydeligt at prisen på el er stærkt korreleret, og nærmest omvendt proportional, med produktionen af strøm fra VE. Markedet ser altså allerede ud til at være godt mættet i blæsende perioder.

Så udover kapacitet og kapacitetsfaktor, er en meget væsentlig faktor at kigge på markedsprisen for den producerede el fra VE, og forudsige hvordan den vil skalere i fremtiden ved fortsat udbygning VE. Det må i hvert fald være interessant for investorerne.

  • 12
  • 2

Det er korrekt at vindmøllerne leverer energi når det blæser. Og jo flere møller jo mere energi kan de levere når det blæser. Når det blæser er der ingen problemer, så er vindkraft alletiders.Problemet er bare når det ikke blæser. Ligesom elbilens achilleshæl er batteriets ladetid og kapacitet er vindmøllernes acilleshæl muligheden for at gemme deres store energi produktion til vindstille.

Det har altid været muligt at sælge vidundermidler, hvis man glemmer at beskrive alle facts.

  • 11
  • 28

Når man ser kurverne over installeret effekt så viser de at PV+Wind har en effekt på ca. 2300 enheder. Kul er på ca 2000 enheder og gas på 1800 enheder og sammenlagt er de på ca. 3800 enheder, eller næsten dobbelt så store i 2025

Men man har da heller ikke skrevet at sol+vind overhaler kul+gas? Så hvorfor glemmer man at adderer?

Der imod har man skrevet at man formoder at de overhaler kul i 2024 og gas i 2023...

Men ja, man begår en fejl i ovverskriften hvor der kun står at "solceller" overhaler naturgas og kul...

  • 14
  • 0

"Da el skal bruges hele døgnet og hele året, er det meningsløst at fremskrive solenergi og vindenergi linært".

Størst stigning på kort sigt er solenergi, hvilket kræver energilagring til udjævning af variationer (skyer, dag, nat etc). Men også årstids variationer, da elpriser i Danmark er lave eller minus, når mest sol om sommeren.

I Australien, Victoria anlægger Tesla en batteripark på 250MW til sommer air conditioning forbrug, se link Den overgås kun af verdens største batteripark i LS Powers park Gateway i Californien,

https://www.nyteknik.se/energi/tesla-ska-b...

Men batterier kan ikke lagre energi på el-nettet af brugbar størrelse i overskuelig fremtid (forudsigelse er batteristørrelsen i hele verden på max 5GW i 2023)

Brint som energibærer bremses af manglende størrelse på elektrolyseanlæg i MW og GW størrelse. Siemens har i Tyskland opført et 100MW elektrolyseanlæg. Og herhjemme anlægges det første i 2024!

Biomasse kraftværk forbrug af flis og skovet træ kan erstattes af naturgas kraftværk turbiner (GE i USA har opgraderet eksisterende gastubiner til brint).

Det store overskud af solenergi om sommeren kan lagres i naturgasnettet, som efterhånden kan opgraderes til brint lagring. Det danske naturgasnet kan nu indeholde op til 30.000GWh og med fremtidig opgradering til brintnet kan det indeholde 10.000GWh.

Med brint i naturgasnettet kan solenergi i sommerperiode udnyttes af kraftværker om vinteren.

  • 8
  • 11

Havde hellere set prognoser for hvor stor en del af markedet de enkelte kattegorier har leveret og forventes at levere, instaleret kapacitet siger ikke ret meget.

Med hensyn til el-prisen kan vandturbiner regulere ved at skrue op og ned efter prisen. brint kan tilsvarende produceres når prisen falder og gemmes i månedsvis, alt det med at solen ikke skinner om natten og at det bliver vindstille i månedsvis er jeg ved at være træt af at læse om, vi skal udvikle løsninger, ikke sidde med korslagte arme i en krog.

  • 19
  • 2

Da el skal bruges hele døgnet og hele året, er det meningsløst at fremskrive solenergi og vindenergi linært. Disse energiformer har ikke udsigt til at erstatte fossilerne så længe vandkraften ikke har kapacitet til at forsyne hele elnettet når det er mørkt og vindstille.

  1. P2X - (vind)energi kan lagres.
  2. Hvornår forestiller du dig at det er vindstille på hele planeten samtidigt, og endnu mere spændt er jeg på at høre hvornår du forestiller dig at det er mørkt på hele planeten samtidigt.
  • 26
  • 9

Jeg har kigget lidt i den nye rapport, som hedder 'Renewables - Analysis and forecast to 2025'.

Jeg tror, at det er vigtigt at huske på årstallet 2025. Jeg antager, at IEA ikke har turdet lave en analyse over en længere periode, 'fordi der er så mange bolde oppe i luften'.

Lad mig minde om, at IEA for kort tid siden, i oktober, offentliggjorde sin årlige flagskibsrapport, World Energy Outlook for 2020, som indeholder 4 forskellige scenarier: - Stated Policies Scenario (STEPS) - Delayed Recovery Scenario (DRS) - Sustainable Development Scenario (SDS) - Net Zero Emissions by 2050 case (NZE2050).

Første afsnit i introduktionen til WEO 2020 lyder således:

In an extraordinary year for the world and for the energy sector, two questions stand out. What does the Covid-19 pandemic mean for the energy sector? And what now are the prospects for an acceleration in clean energy transitions? For the moment, the answers to both of these questions are opaque, but clarity will come one way or another in the next few years. That is why, in contrast to the usual World Energy Outlook (WEO) approach, the focus in this Outlook is very much on the crucial next decade to 2030. (min fremhævning)

I overensstemmelse hermed indsnævrer RE-rapporten perspektivet yderligere, til 2025.

Såvidt jeg kan konstatere, citerer Frederik Marcher Hansen korrekt i ovenstående artikel, når han skriver om kapacitet og ikke om elproduktion.

Hvis man vil have et indtryk af, hvad den nye RE-rapport siger om elproduktion fra de forskellige kilder, kan man passende bladre om på side 35 og kigger på figur 2.6, der for perioden 2019-2025 viser 6 sæt søjlediagrammer for vækst i elforbruget og vækst i elproduktion fra VE-kilder: vandkraft, andre, vind og sol - i den rækkefølge. De 6 diagrammer omfatter følgende geografiske områder: Globalt, Kina, USA, EU+UK, Indien og ASEAN.

Søjlerne viser, at IEA antager at tilvæksten i VE-elproduktionen på globalt plan vil være tilstrækkelig til at dække tilvæksten i det globale elforbrug, 2700 TWh.

På tilsvarende vis ses, at mens tilvæksten i forbruget i Kina antages at blive 1400 TWh, så kan VE-tilvæksten kun dække de 900 af disse. For USA: Forbrugstilvækst 100 TWh, VE-tilvækst godt 40. For EU+UK: Forbrugstilvækst 30 TWh, VE-tilvækst godt 400 TWh. For Indien: Forbrugstilvækst godt 300 TWh, VE-tilvækst 200 TWh. For ASEAN: Forbrugstilvækst 250 TWh, VE-tilvækst 60 TWh.

Det ses altså, at Kina, Indien og ASEAN er de slemme drenge i klassen, hvorimod VE-tilvæksten i de øvrige viste områder vil være stor nok til, at man kan skrotte fossil kapacitet (især kul) og alligevel dække væksten i elforbruget, så der på globalt plan vil der være balance.

Et af de springende punkter er, hvorvidt IEA's antagelse om, at fald i elforbruget som følge af effektiviseringer af elforbruget vil være store nok til at udligne, at elforbruget stiger som følge af øget elektrificering af slutforbrug af energi i 'Sustainable Development' scenariet. Ordet 'electrolysis' er nævnt RE-rapporten, men kun 3 gange og kun i noter under diverse figurer/tabeller.

  • 9
  • 0
  • når vi end ikke er istand til at sende overskuds-el fra vindmøllerne i Vesterhavet længere sydpå end til Hamburg - i bedste fald,- er det vel heller ikke rigtigt realistisk at forestille sig, at vi kan sende el jorden rundt fra solsiden til natsiden ? Eller fra vindbælterne til stillebælterne ?
  • Vi kan "gemme vindkraft" ved at pumpe vand op i vandkraftbassinerne i nærområdet, men heller ikke det løser ret mange af udjævningsproblemerne ud over i nærområdet, og kun når der er plads i bassinerne.
  • Så: Vi har et problem - og jeg hører da til dem der ønsker det løst. men jeg er grumme træt af de jubeloptimister der bevidst negligerer det i deres rosenrøde anprisning af dagens VE-teknologi.
  • 12
  • 17

Gad vide om ikke den effekt VE leverer afhænger logaritmisk af kapaciteten? Altså ny kapacitet bidrager med mindre og mindre til det totale forbrug desto mere kapacitet der sættes op.

De første møller kunne komme af med alt hvad de producerede, men jo flere der blev sat op desto sværere blev det. De er blevet til hiandens største konkurrent.

  • 7
  • 15

De første møller kunne komme af med alt hvad de producerede, men jo flere der blev sat op desto sværere blev det. De er blevet til hiandens største konkurrent.

Det gælder for alle produktionsenheder... Men der skal være en overkapacitet, da der også skal være effekt nok hvis der er fejl i nettet eller produktionsenheder af andre årsager er ude af drift... Samtidig vil der være timer på året hvor der er en ekstra stor overkapacitet, da der skal være produktionskapacitet nok til den ene time hvor forbruget er størst (plus det nævnte råderum)... Derfor vil en sammenblanding af forskellige produktionsformer, der topper på forskellige tidspunkter og producerer efter forskellige mønstre være at fortrække... Allerede i dag fungerer vindmøller både som op- og nedregulering for at tilpasse produktionen til den aktuelle belastning, det kommer solceller også til at gøre om sommeren. Men vores system er da heldigvis skruet sådan sammen at der også er penge til de enheder der står stille og kun skal i drift ved ekstreme fejl, bare de er billige nok til at være med i konkurencen...

Men jeg tvivler på at sammenhængen er logaritmisk...

  • 12
  • 3

Jeg tænkte på danske forhold, hvor møllekapaciteten nærmer sig totalforbruget. Det er sikkert meget tilnærmet, men det er sådan en dejlig funktion.

Totalforbruget er sådan en mærkelig størrelse... Især da vindmøllerne overskred den grænse for flere år siden i jylland uden at hele systemet kollapset, nu kan de producerer op til 150 % af det indlandske totalforbrug i DK1... I DK2 dækker vindmøllerne fortsat kun 50-60 % af totalforbruget...

Problemet bliver endnu mindre da der for tiden installeres en del afbrydeligt forbrug, især på varmeværkerne...

  • 13
  • 1

Især da vindmøllerne overskred den grænse for flere år siden i jylland uden at hele systemet kollapset

det skyldes vel især, at overskuddet kan eksporteres, så vi hele tiden kan holde 'større værker' kørende? Lige nu bruger DK 3305 MW, hvoraf 1214 er nettoimport(fra Norge/Sverige), hvilket dog ikke forhindrer, at 'vi' samtidigt eksporterer 1413 MW (til Tyskland)! :)

https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

  • 0
  • 15

Gad vide om ikke den effekt VE leverer afhænger logaritmisk af kapaciteten? Altså ny kapacitet bidrager med mindre og mindre til det totale forbrug desto mere kapacitet der sættes op.

JEg tror det interessante bliver, om havmøller som "kant-stilles" har længere levetid end dem som ikke gør - sagt med andre ord, så anser vi jo A-kraft og Vindkraft som nærmest nul i variable omkostninger, og det hele på den faste omkostning.

Det er til dels politisk begrundet, idet møller og andet VE har haft fortrinstret helt ned til nul i spot-pris.

Men hvis møllens relle lave kWh-omkostninger for den stor dels vedkommende er kWh-time afhængige - f.eks. slides forkanten på vingerne, generatorer, effetkelektronik, lejer, gear jo med driften. Leje af arealet til havvind er jo nok også bekedent.

Er den variable omkostning over en nyere mølles levetid en voksende del eller en faldende del af totalen for økonomien? - nogen som har kvalificerede bud herpå?

Er en stor del af kWh prisen variable - så er det jo dødsstødet til A-kraft fsv. at overkapacitet for mølle-ejerne ikke er et problem i nær samme grad - PArken tjerner på produceret kWh når der er både kapacitet og behov - og har parken sovende til lave omkostninger når det ikke er tilfældet, og så kan man jo økonomisk godt køre med ret store overskudskapacitet i installeret effekt.

Selvsagt er der finansiering omkostnigner og mange andre faste driftsomkostninger - men jo størrer andel af variable omkostnigner jo bedre mht. overkapacitet. JEg kunne godt tænke at vide hvordan det ser ud når man budgetterer med lav kapacitetsfaktor vs. kost vs. levetid?

  • 9
  • 0

når vi end ikke er istand til at sende overskuds-el fra vindmøllerne i Vesterhavet længere sydpå end til Hamburg - i bedste fald,- er det vel heller ikke rigtigt realistisk at forestille sig, at vi kan sende el jorden rundt fra solsiden til natsiden ? Eller fra vindbælterne til stillebælterne ? Vi kan "gemme vindkraft" ved at pumpe vand op i vandkraftbassinerne i nærområdet, men heller ikke det løser ret mange af udjævningsproblemerne ud over i nærområdet, og kun når der er plads i bassinerne.

Selvfølgelig er vi i stand til at sende strøm længere sydpå en Hamburg. Vi er fx pt. ved at etablere en 740 km forbindelse til England. Når vi ikke kan sende strøm længere sydpå er det simpelthen fordi kablerne ikke er der, men det har ikke noget at gøre med at det ikke er teknisk muligt.

Jeg ved ikke hvor du har fået den ide fra at vandkraft skal være 100% backup for anden VE - det hverken kan eller skal det. I det omfang vandkraft evt. er til rådighed, er det naturligvis en fin ide også at udnytte det, men det er ikke det eneste alternativ som du lader til at mene. Jeg skrev at P2X kunne løse problemet med lagring, men det valgte du fuldstændigt at ignorere. Nogen speciel årsag til det?

I øvrigt behøver du ikke nødvendigvis at "pumpe vand op i vandkraftbassinerne" for at kunne lagre det. Sender Danmark fx i perioder "overskudsstrøm" til Norge, så vil det kunne "lagres", så længe det norske elproduktion på deres vandkraftværker er større end den mængde strøm vi sender til Norge, simpelthen ved at de skruer tilsvarende ned for deres vandkraft. Det vil derfor ikke kræve pumpning af vand overhovedet, og dermed være både nemt, billigt og effektivt at gøre.

  • 11
  • 1

Lige nu bruger DK 3305 MW, hvoraf 1214 er nettoimport(fra Norge/Sverige), hvilket dog ikke forhindrer, at 'vi' samtidigt eksporterer 1413 MW (til Tyskland)! :)

Har du overvejet at der simpelthen er tale om at strøm fra Norge og Sverige sendes til Tyskland gennem Danmark, og at der måske endda ligefrem er penge i det for Danmark? Det er vel ikke anderledes end hvis gods sendes fra Sverige med tog via Danmark til Tyskland.

  • 14
  • 0

Har du overvejet at der simpelthen er tale om at strøm fra Norge og Sverige sendes til Tyskland gennem Danmark, og

selvfølgelig har jeg da 'overvejet' det - det er vel slet og ret =virkeligheden(?) ;) Det var dette udsagn:

Især da vindmøllerne overskred den grænse for flere år siden i jylland uden at hele systemet kollapset, nu kan de producerer op til 150 % af det indlandske totalforbrug...

, jeg adresserede, idet min pointe var, at man naturligvis kan producere vilkårligt megen vind-el ( "uden at hele systemet kollapset"), sålænge man holder den brændselsbaserede produktion kørende - og eksporterer den overskydende vind-el.

  • 0
  • 11

, jeg adresserede, idet min pointe var, at man naturligvis kan producere vilkårligt megen vind-el ( "uden at hele systemet kollapset"), sålænge man holder den brændselsbaserede produktion kørende - og eksporterer den overskydende vind-el.

Men det er jo ikke nødvendigt at holde den brændselsbaseret produktion kørende når der er tilstrækkeligt vind? Vi kan i Danmark godt drive elnettet uden centrale- eller decentrale kraftværker. Men produktion og forbrug skal være i balance...

Men jeg tror du blander tingene sammen... Der er kapacitet til at dække hele forbruget med vind i DK1, det betyder ikke at de producerer alle sammen på samme tid. Vindmøller op- og nedreguleres lige som al anden produktionskapacitet. De styres også af marked og skal derfor have afsætning, før de må producerer.

Man kan producerer vilkårligt meget el, så længe der er aftager til strømmen. Det gælder alle produktionsformer og man kan ikke snakke om at man eksporterer vindstrøm og selv bruger brændselsbaseret strøm, det giver ingen mening... Der imod giver det mening at snakke om transitstrøm da energien aldrig vil bevæge sig ned på de lavere spændingsniveau, så længe der ikke er behov for det...

  • 7
  • 1

Vi kan i Danmark godt drive elnettet uden centrale- eller decentrale kraftværker. Men produktion og forbrug skal være i balance...

@ Michael

Er det ikke en modsigelse ? Det ville reelt på nuværende tidspunkt kræve at forbruget tilpasser sig produktionen en del timer om året. Alle de p.t. kendte "vindscenarier" fra Energistyrelsen, Energinet, IDA, EA Energianalyse osv medtager indenlandsk biomasse og biogas ?

  • 0
  • 1

Er det ikke en modsigelse ? Det ville reelt på nuværende tidspunkt kræve at forbruget tilpasser sig produktionen en del timer om året. Alle de p.t. kendte "vindscenarier" fra Energistyrelsen, Energinet, IDA, EA Energianalyse osv medtager indenlandsk biomasse og biogas ?

Ikke hvis du læser den del der bliver svaret på... For forudsætningen er naturligvis at der er mere vindmølleproduktion til rådighed end forbruget kræver. Vi behøver ikke holde den brændselsbasseret produktion kørende (læs: producerer), men den skal naturligvis være til stede den dag hvor der ikke er nok vind... Energinet har gennemført forsøg hvor hele DK1 er drevet af VE og udlandsforbindelser...

  • 6
  • 1

.. Energinet har gennemført forsøg hvor hele DK1 er drevet af VE og udlandsforbindelser...

@ Michael

Ja ok, det kan være at jeg overså et tidligere indlæg. At DK1 kan forsynes med VE og udlandsforbindelser er korrekt. Men ikke alene fra udlandsforbindelser. (som du også skriver) Ergo vil det p.t. stadig være nødvendigt med indenlandsk elproduktion for at opretholde forsyningssikkerheden. Her skal vi finde en balance med hurtigt reagerende (bio)gas motorer/turbiner og biomasse- og biogaskraftvarme

  • 2
  • 1

Hvor mange timer har vi hverken vind eller sol i DK?

Måske vi faktisk kan klare os med energi-lagring uden at brænde noget af. Spørgsmålet er hvor stor en kapacitet vi skal have i nordeuropa for at klare os igennem de perioder om vinteren hvor det er koldt og diset og ikke blæser.

Et liquid air batteri med en kapacitet på 2000mwh til en pris på omkring 800 millioner kr og en levetid på ca 30 år kunne f.eks være en del af løsningen sammen med lithium ion batterier og vehicle to grid når vi først for elektrificeret transport sektoren med BEV.

https://www.theguardian.com/environment/20...

https://highviewpower.com/faq/

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten