Vattenfalls tyske havmøllepark leverer den første strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vattenfalls tyske havmøllepark leverer den første strøm

Med nogen forsinkelse leverede DanTysk-havmølleparken onsdag den første strøm til elnettet.

Allerede i april i år startede montagen af havmølleparkens første vindmølle, og fire måneder senere var alle 80 møller stillet op. Men først onsdag den 3. december rundede parken så den milepæl, som hedder levering af den første vindmøllestrøm ud på nettet.

Ifølge de oprindelige planer skulle parken her have været i fuld drift, men en forsinket kabelleverance fra Siemens har udskudt idriftsættelsen.

Frem til begyndelsen af 2015 bliver resten af vindmøllerne i den 288 MW store park sat i drift en ad gangen, oplyser den ene af ejerne af parken, Vattenfall, i en pressemeddelelse. Stadtwerke München er den anden ejer.

DanTysk-parken ligger i Nordsøen, 70 kilometer vest for øen Sild i Nordsøen, og selskaberne forventer en årlig elproduktion på 1,3 TWh, hvilket svarer til det årlige elforbrug i 400.000 tyske hjem.

Vattenfalls koncernchef, Magnus Hall, er glad for, at milepælen er nået på DanTysk-projektet, som han kalder et stort og meget komplekst projekt. Ikke mindst fordi han forventer en betydelig ekspansion i Vattenfall inden for vindenergi:

»Vattenfall planlægger at investere 11 milliarder svenske kroner i vindprojekter i løbet af de næste fire år. I dag er det billigere at bygge vindmøller på land, men det er lykkedes at reducere anlægsomkostningerne til havbaseret vindenergi betydeligt,« siger han i pressemeddelelsen.

Driften af DanTysks 80 vindmøller vil blive overvåget fra Vattenfalls kontrolcenter i Esbjerg, der er et af Europas største centre for overvågning af vindmøller.

Medarbejderne her holder døgnet rundt øje med Vattenfalls knap 1.000 vindmøller i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Af en pressemeddelelse fra den 08.02.2013 fremgår det, at den forventede pris er godt en milliard €.
Runder vi det op til 8 milliarder DKK bliver det 28 kr/installeret watt.
Anholtparken på 400 MW kostede 10 milliarder svarende til 25 kr/watt.

Og vi har fået at vide, at det var alt for dyrt.
Hvornår kommer prisfaldet for off-shore vindkraft?

  • 2
  • 1

28000kr per kW hav-vindmølle,der så skal køre 700000 fuldkraft-timer eller godt 200 år uden yderligere udgifter for at spare et tilsvarende beløb til KK brændsel med nuværende KK teknologi.
Olie,bio eller gas løsninger bliver dyrere og krigsfremmende.
Med breeder udvikling bliver det snarere 5000 år.
Møllerne er rykket til hav fordi ingen,i lighed med KK ,vil have dem i baghaven.
Det interessante spørgsmål er derfor hvor meget russisk byggede skibs-KK værker koster.
Så kan det sejles retur til Leningrad,hvis det IC4rer.
Med fjernvarme forbindelse. ,er det måske under 10000 kr per kW.
I det lys er det et spørgsmål om kunstig intelligens er så forfærdelig meget forfærdeligere end dansk/tysk energiplanlægning.

  • 2
  • 8

Runder vi det op til 8 milliarder DKK bliver det 28 kr/installeret watt.
Anholtparken på 400 MW kostede 10 milliarder svarende til 25 kr/watt.

Og vi har fået at vide, at det var alt for dyrt.
Hvornår kommer prisfaldet for off-shore vindkraft?


Dantysk består af samme type møller og samme type fundament som Anholt. De står bare tre gange så langt fra land, og på dybere vand, så det er ikke ulogisk at parken er lidt dyrere pr watt.

Til gengæld blæser det mere, der hvor den står, så den højere kapacitetsfaktor opvejer let de ekstra 3 kr/W.

Omvendt kunne jeg jo spørge dig om 28 kr/W er så dyrt, når Hinkley Point C ventes at løbe op i 73 kr/W ?

Vi har jo hele tiden fået at vide at atomkraft er billigt .... 38% af billigt må jo så være ekstremt billigt.

... og her efter 60 års produktmodning af atomkraft, er der jo ikke megen udsigt prisfald.

  • 12
  • 3

60 års produktmodning af atomkraft

Lad være med at lade som om du ikke ved at Hinkley Point C er en ny design med mange uprøvede detaljer.
60 års produktmodning giver sig udslag i prisen på reaktorer, der eksporteres fra Korea og Rusland.

  • 2
  • 9

Lad være med at lade som om du ikke ved at Hinkley Point C er en ny design med mange uprøvede detaljer.


Det insinuerer jeg da heller ikke.

Men hvorfor er det mon nødvendigt, efter 60 års produktmodning, med alle disse uprøvede, heftigt fordyrende, detaljer, når det ikke giver mere strøm for pengene?

Jeg mener, det kan jo ikke have noget med sikkerhed at gøre, for alle det eksisterende akraftværker (altså bortset fra kommunistiske, japanske, ikke vestlige ... ) fejler jo ikke noget, hvad sikkerhed angår...

... gør de ?

  • 11
  • 2

Mine tal er per watt nominel kapacitet. Den reelle vil vel være ca. 50% og 90% for henholdsvis vindmøllerne og kernekraftværket. I øvrigt begriber jeg heller ikke, hvorfor kernekraftværker ikke bliver billigere. Dette er i modstrid med al anden industrierfaring.
Men jeg gætter på at bureaukratisk chikane er en del af forklaringen, hvis ikke den vigtigste.
Endelig er at sige, at vindkraften jo har sine begrænsninger. i ENGLAND varierede den i 2013 mellem 25 MW og 6528 MW, medens middelværdien var 2056 MW. Den installerede kapacitet var 10500 MW. Så for 1000. gang. Vindmøller kræver 100 % back-up, hvilket ikke kan være helt gratis.

I Frankrig var middelværdier, maks værdier og min værdier for vind og kernekraft i 2013 henholdsvis (MW)
Vind:
Middel 1.803
Maks 6.417
Min 41

Kernekraft
Middel 46.052
Maks 59.078
Min 26.374

Læg dertil at kernekraften i modsætning til vindkraften er regulerbar.

  • 4
  • 7

I øvrigt begriber jeg heller ikke, hvorfor kernekraftværker ikke bliver billigere. Dette er i modstrid med al anden industrierfaring.
Men jeg gætter på at bureaukratisk chikane er en del af forklaringen, hvis ikke den vigtigste.


Måske er de bare belært af erfaringerne fra Olkilouto og Flamanville.

... eller mener du også bureaukratisk chikane er forklaringen der?

I øvrigt er der ikke noget i min industrierfaring, der modsiger at forældet teknologi bliver dyrere med tiden.

Ville du blive forbavset hvis det skulle vise sig at koste 3 gange så meget at bygge et damplokomotiv, med samme effektivitet og trækkraft, og lever op til samme sikkerhedskrav, som et moderne ellokomotiv?

  • 4
  • 2

Omvendt kunne jeg jo spørge dig om 28 kr/W er så dyrt, når Hinkley Point C ventes at løbe op i 73 kr/W ?

Det er lidt som med jagerfly eller børn.Hvis et land eller kvinde ikke længere rigtig kan selv ,bliver det dyrt.
Mon I kan skaffe penge nok,når det bliver nødvendigt her?
Ellers kommer I til sælge flere kyllinger,grise og søde piger.

  • 0
  • 10

På denne mørke december dag kl. 15,30 ydede den danske vindmøllekapacitet på ca. 4800 MW i alt 545 MW. Solcellerne ydede 0 MW. Forbruget var 4774 MW.
Så moderne teknologi synes at have sine vanskeligheder med at dække efterspørgslen.
Til gengæld ydede de forældede svenske atomkraftværker 8022 MW, svarende til 84% af den nominelle kapacitet.
En 600 MW reaktor i Oscarshamn er under ombygning. Og en ca. 1000 MW reaktor i Ringhals står stille, fordi man er ved at reparere et betonfundament. Alligevel producerer de svenske KK værker forureningsfri elektricitet med en høj rad af regelmæssighed til ca. 18 øre/kWh.
De fire gamle finske reaktorer, hvoraf to oven i købet er russiske, yder med en forbløffende stabilitet 2770 MW +/- 10 MW.

Så det er klart, at kernekraften er en forældet teknologi, der må standses med alle et moderne bureaukratis midler!

For sagen er den, at en rationel energiproduktion baseret på kernekraft ville være en katastrofe for de titusindvis af bureaukrater og public relations konsulenter, der har deres udkomme ved at forsvare, subventionere og regulere en energiform, der ikke kan reguleres. Og de nyder moralsk støtte fra de tusindvis af medarbejdere, der sidder på universiteter og andre forskningsinstitutter og forsker i energiløsninger, der hverken findes eller kan findes. Og langt de fleste sidder bekvemt og godt indenfor HT.s trafikområde.

Skidt så være med at samfundet i øvrigt lider og at økonomien bløder.
Skidt være med at industriproduktion flyttes til mere rationelt tænkende områder.
Og skidt være med, at Europa i stadig højere grad bliver genstand for den øvrige verdens hån og foragt.

  • 5
  • 7

Preben.
Det sker, men hvor ofte og til hvilken pris. ??

Det kan kun fremtiden vise; men jo mere man udbygger vindkraft jo oftere vil det ske, og med ringere og ringere økonomi.

Det er totalt uinteressant at oplyse hvad vindmøllestrøm kan produceres til, hvis ikke man medtager priser på lagring, backup etc..

Her på sitet er det blevet helt almindeligt, at sammenligne prisen på produceret strøm fra vindmøller med prisen på strøm fra kraftværker, der står stille meget af tiden på grund af vindmøllestrømmen.

Må vi få en seriøs debat, og ikke en ligegyldig prisseddel!

  • 3
  • 9

Jeg stillede dig faktisk et helt konkret spørgsmål, der - mener jeg - kunne kvantificere debatten.
Men det ønsker du åbenbart ikke at gå ind i.

Gerne, der er faktisk ikke noget jeg hellere vil; men jeg ved ikke hvor længe man vil fortsætte med at sætte vindmøller op, hvorfor svaret blæser i vinden.

Hvis du mener at have tilstrækkeligt kendskab, til at kunne oplyse tallene, skal de være meget velkomne.

Så hermed er givet en opfordring til selv at kvantificere debatten, hvis det er det du ønsker Flemming?

  • 1
  • 10

Hvis du mener at have tilstrækkeligt kendskab, til at kunne oplyse tallene, skal de være meget velkomne.

For 2014 til dato, har der været ca. 200 timer i Vestdanmark, hvor elspot prisen var under 8 øre / kWh og tilsvarende ca. 140 timer i Østdanmark.
Det er altså omkring 2% af timerne vi taler om.

Hvis vindmøllerne har kørt i de timer, så er det jo strengt taget deres egen sag.
De har i nogle af timerne faktisk afleveret penge for at levere el, hvis de ellers har leveret på spot og ikke på en fast aftale, som en del vindmøller gør.

Tallene er kun et par klik væk, nemlig på www.energinet.dk under punktet Udtræk af markedsdata.

  • 5
  • 1

Det kunne være sjovt at lade vindmøllerne indgå i et koncessioneret selskab med pligt til til hver en tid at dække efterspørgslen efter elektricitet. Først da kunne vi få at vide, hvad vindenergien er værd.
Denne værdi ville afhænge meget betydeligt af, hvilke aftaler man kunne indgå med det meget større norske og svenske elsystem, der jo hele tiden har været en uundværlig forudsætning for det danske vindmølleeventyr.
I skrivende stund producerer Norge + Sverige 35 GW, Danmark producerer 1,0 GW vindenergi og forbruger 3,4 GW.
Så hvis vi ville kunne få Norge og Sverige til at garantere, at de ikke ville sælge elektricitet til tyskere, hollændere mv., så kunne det jo måske lønne sig ikke at skabe back-up kapacitet i Danmark til at dække elforbruget i de 60% af tiden, hvor vindmølleydelsen ligger under årsgennemsnittet (i 2013) og i de 20 % af tiden. hvor ydelsen er lavere end 25% af gennemsnitsydelsen.

Opgavens omfang belyses af følgende tal for vindmiddelydelserne i de første 4 uger af 2013: 1484, 720, 1062, og 1355 MW.

Forbruget i januar 2013 varierede mellem 2,5 og 5,8 GW.

Det undrer mig, at det forekommer plat umuligt at få vindmøllelobbyen til at forholde sig seriøst til spørgsmålet om den fulde pris for elforsyningen.

  • 4
  • 6

"Det undrer mig, at det forekommer plat umuligt at få vindmøllelobbyen til at forholde sig seriøst til spørgsmålet om den fulde pris for elforsyningen"

Den fulde pris for elforsyningen inkluderer de eksterne omkostninger. Vindenergi i Danmark fortrænger kul. Det undrer mig at fossil lobbyen- og samfundet i det hele taget - ikke vil forholde sig seriøst til den forurening kul er årsag til, de skader det forvolder og de eksterne omkostninger det repræsenterer - og indarbejde disse omkostninger i produktionsprisen gennem beskatning af forurening.

Danmark er godt på vej til at løse kul problemet (i Danmark) gennem overgang til vind og anden VE. Det er vel et slags resultat. Det er muligt at akraft ville være en bedre løsning, det vil jeg ikke diskutere nu - men det er bare ikke aktuelt her i landet . Vi har valgt teknologi og de går jo ganske godt indtil videre både hvad produktionsomkostninger og forsyningssikkerhed angår. Faktisk ekseptionelt godt. Ikke spor latterligt. Hvad med at stille Jeres overlegne kvalifikationer til rådighed for at bistå overgangen til VE i stedet for at stå på sidelinjen med forbitrede ukvemsord og latterlige VE had - fordi I ikke får Jeres akraft.

Vindenergi kræver et lager system for at fungere i forhold til behov. Hvilket energi forsyningssystem kræver ikke det? Det gør alle. Men VE kræver lagring på en anden måde end fossiler eller akraft dvs lagring efter i stedet for før elproduktionen. Er det problem alt for stort for ingeniører? Uanset hvad I mener kobler vi (dvs bureaukraterne må det være) møllerne op med hydro, gas, bio osv. som lagermedier. Bygger transmissionslinjer. Samarbejder med udlandet (uha). Løser problemer og etablerer "dispatchable" energiproduktion.

At se møllerne ude af sammenhæng med de systemer de virker i er lige så dumt som at forestille sig at biler fungerer uden olie industri, produktion, transport, raffinering og tankstationer. Hvis møller fungerer i systemer som disse leverer de ikke som vinden blæser men i forhold til behov. Netop hvad vi ser hver gang vi trykker på kontakten.

Lagring er problemet. Der er masser af VE energi. Solen skinner stabilt og bliver nok ved med det et stykke tid endnu. Over længere tidsrum er VE uhyre stabil og forudsigelig, så hvis man kan håndtere lagring og dermed korttidsvariationerne har man den perfekte energiforsyning som oven i købet ikke kan høres til genstand for manipulation som vi netop nu oplever med olie prisen.

  • 5
  • 3

Den fulde pris for elforsyningen inkluderer de eksterne omkostninger. Vindenergi i Danmark fortrænger kul. Det undrer mig at fossil lobbyen- og samfundet i det hele taget - ikke vil forholde sig seriøst til den forurening kul er årsag til, de skader det forvolder og de eksterne omkostninger det repræsenterer - og indarbejde disse omkostninger i produktionsprisen gennem beskatning af forurening.

@Søren Fosberg
Vindenergi fortrænger i perioder ikke kun kul, men også gas, vandkraft, A-kraft og biomasse.
Det relevante spørgsmål ville altså være i hvilket omfang vindenergi fortrænger kul.

  • 3
  • 2

Klip

@Søren Fosberg
Vindenergi fortrænger i perioder ikke kun kul, men også gas, vandkraft, A-kraft og biomasse.
Det relevante spørgsmål ville altså være i hvilket omfang vindenergi fortrænger kul.

Klap

Det eneste energianlæg der kan tåle at danse med vind er stempelmotorer fodret med svinehyl eller russergas

  • 2
  • 6

@Jacob

Gas, hydro og bio er udmærkede lager medier i forhold til vind fordi de er nemme at variere i forhold til behov. At variere udbud i forhold til efterspørgsel er jo altid nødvendigt - i alle systemer - og VE har jo forret fordi marginalomkostningen er nul.

Så det med at vind "fortrænger" gas hydro og bio har du misforstået.

Og akraft! Skal det være et seriøst bud? Jeg må spørge om du - på linje med Abildgård - har et ideologisk problem med VE?

  • 3
  • 2

@Jacob

Ved nærmere eftertanke og set i større sammenhæng kan du måske godt have ret i at vind fortrænger akraft. Ikke fordi akraft fungerer som lagermedie i samspil med vindens korttidsvariationer - men fordi man vælger at investere i vind i stedet for akraft.

Jeg er ikke stensikker men mener at huske at vind tiltrækker omkring 5 gange så meget i investeringer - globalt - som akraft.

  • 4
  • 1

Her er nogle tal fra IEA:

"In recent years, renewable energy has attracted far greater investments than nuclear power.  According to estimates by the International Energy Agency (IEA), nuclear investments averaged US$8 billion per year between 2000 and 2013, compared with $37 billion for solar PV and $43 billion for wind. Individual countries, of course, set diverging priorities, but nowhere did nuclear have a major role in power generation investments."

Så ja Jacob, du har nok ret :-)

  • 4
  • 2

@Jacob

Gas, hydro og bio er udmærkede lager medier i forhold til vind fordi de er nemme at variere i forhold til behov. At variere udbud i forhold til efterspørgsel er jo altid nødvendigt - i alle systemer - og VE har jo forret fordi marginalomkostningen er nul.

Så det med at vind "fortrænger" gas hydro og bio har du misforstået.

Og akraft! Skal det være et seriøst bud? Jeg må spørge om du - på linje med Abildgård - har et ideologisk problem med VE?

@Søren Fosberg
Det nordeuropæiske elmarked er langt mere komplekst end du øjensynlig er klar over.
VE har forret - ja. Men også normalt uden forud at angive med hvilken mængde. Dvs. Kul, gas og biomassefyrede værker kan melde ind med priser uden at komme i drift. Tilsvarende kan hydro-el eller A-kraft være billigere end vind-el, men pga. de fleste vindmøllers fortrinsstilling er det alligevel vindmøllerne der producerer.
Og markedet skifter dag for dag eller time for time.
https://www.elpristavlen.dk/Artikler/NyKor...
Ideologi har ikke meget med sagen at gøre, men mere forståelse for marksvilkårene.

  • 2
  • 3

@Jacob

Det vil være velgørende hvis du kunne ophøre med at promovere dog selv som særlig ekspert og i stedet bruge dine kræfter på at demonstrere det.

Marginal omkostningerne ved VE er NUL! - derfor vil det frie marked altid vælge VE når der overproduktion. Det har ikke noget at gøre med selve produktionsprisen på energien.

  • 4
  • 5

@Jacob

Det vil være velgørende hvis du kunne ophøre med at promovere dog selv som særlig ekspert og i stedet bruge dine kræfter på at demonstrere det.

Marginal omkostningerne ved VE er NUL! - derfor vil det frie marked altid vælge VE når der overproduktion. Det har ikke noget at gøre med selve produktionsprisen på energien.

Altså fortrænger vind-el ikke kun kul, men også gas, Hydro og biomasse.
Det behøver man ikke at være ekspert for at forstå.

  • 2
  • 0

Jeg tror faktisk ikke at du forstår det. Med "fortrænger" mener man at noget ikke bliver brugt. Gas, hydro og bio skal nok blive brugt, nemlig nå der er mangel på VE til at møde efterspørgslen. Pointen er jo netop at bruge disse lager medier i stedet for kul - som derfor bliver fortrængt.

Andre lager medier kan blive aktuelle senere - se Siemens forslaget til varmelagre som har grebet mange debattører med åbenlys stor faglig indsigt. Måske kan vi en dag slippe på også at bruge det fossile gas som lager medie.

Glimrende. Lad os få det fortrængt ligesom kul.

  • 4
  • 4

Helt rigtigt at VE fortrænger kul og meget andet.
Men det fortrænger også muligheden for at få en VEDVARENDE energiforsyning til en rimelig pris.
Når vi ser på realiteterne er hverken sol eller vind vedvarende.
Foreløbigt må vi se i øjnene at vindmøllerne ikke har været konkurrencedygtige men overlever på tro, håb og statslige tilskud.
Godt nok kan man prale af nogle fine tal for nogle små fugle i hånden og tale om nogle store på taget, men det ændrer ikke på at det er dyrt og ikke er mere vedvarende end at man ’sådan bare’ overlader det til de andre at skaffe backup.
Medens vi smider penge ned i et stort grønt hul, skulle vi overveje om der kan findes en ærlig politiker, der tør sige at vi dummede os ganske gevaldigt, da vi troede at alt var vel forvaret med olien i Nordsøen og sagde nej til kernekraft.

  • 1
  • 5

Vindenergi fortrænger i perioder ikke kun kul, men også gas, vandkraft, A-kraft og biomasse.


Ja - og for nogle af disse er det til skade, og for andre til gavn.

Hvis vi lige tager vandkraften, som eksempel, så er det en kendt sag, at nordmændene kun lige har energi nok på lager til sig selv, til en hel vinter.

Så jo mere vandkraft vi fortrænger med vinkraft, jo mere vand spares, og da vandstanden skal være lav inden vårflod, så kan det sparede vand bruges som backup for selvsamme vindkraft, når det ikke blæser.

Det er stort set det samme, der gælder for gas. Gaskraftværker er forholdsvis billige at installere, og kan derfor fint leve med lava kapacitetsfaktorer - og de let tilgængelige gasressourcer er jo begrænsede, så jo mere gaskraft vi fortrænger, når det blæser, jo længere tid ud i fremtiden, vil gasreserverne kunne levere backup for vindkraft, samtidig med at CO2-udledningen minimeres.

For atomkraft stiller sagen sig derimod helt anderledes. Kapitalomkostningerne er enorme, og kræver derfor kapacitetsfaktorer på 90% eller mere, og at al strømmen kan afsættes til en vis pris - så det er dræbende for deres økonomi, hvis deres afsætningsmuligheder fortrænges af vindkraft.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten