Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at det ville være en rystende oplevelse mens de store pæle bankes i jorden. Husk at sikre oldemors krystal vase.
Med stadigt flere vindmølleparker på land vil det på sigt blive nødvendigt at inddrage mindre velegnede landområder som eksempelvis vådområder til at opføre møllerne. Men erfaringer med tidskrævende og ressourcetung nedramning af landmøller i vådområder, hvor grundvandet står højt, har fået Vattenfall til at nytænke mulighederne for fundamentering af vindmøller på land. Ifølge en pressemeddelelse vil selskabet nu bruge monopæle, som hovedsageligt kendes fra offshore-møller.
Ideen om at bruge de op mod 20 meter lange stålrør på land er ikke ny, men den svensk funderede energiproducent har udviklet en ny metode til at nedramme monopælene, så de passer til forholdene på land.
Det drejer sig om en mobil styringsenhed, der kan sikre, at rørene holdes lodret, mens de enten bankes eller vibreres ned i jorden. Idet udstyret er mobilt, er der tid at spare i nedramningsprocessen. For dermed kan styringsenheden køre frem til placeringen af hver enkelt monopæl, og efter en nedramningstid på et par timer ved en enkel monopæl kan enheden køre til placeringen af den næste.
Vattenfalls teknikere regner med, at hele opførelsen af ét enkelt mølletårn vil kunne gøres på tre til fire dage med den nye metode.
‘Tid er penge’, men det er ikke kun på effektiviseringen af møllerejsningen, der er penge at spare med den nye metode. Også på de mange ton beton og armering, der traditionelt skal bruges til fundamentet på en vindmølle opført på land i vådområder, kan der findes besparelser. Eksempelvis brugte Vattenfall mellem 800 og 1.000 kubikmeter beton, samt 100 til 145 ton armeringsjern pr. fundament ved opførelsen af vindmølleparken i vådområdet Klim Fjordholme i Nordvestjylland.
Når man kan undgå på brugen af store mængder sand og grus, er der en direkte miljøgevinst at hente i form af ressourcebesparelsen. Men man skåner også miljøet for de mange hundrede lastbilkørsler, det sædvanligvis koster at fragte byggematerialer til ét enkelt møllefundament.
Samtidig kan man undgå at dræne området omkring vindmølleparken, hvilket ofte er nødvendigt, når man bygger møller i vådområder.
Når det ikke er nødvendigt at afvande byggeområdet i samme grad ved brug af monopæle, kan det ifølge Vattenfall være en stor fordel for beboere i nærheden af vindmølleparken, da man undgår sætningsskader i bygninger som følge af dræning samt tung trafik.
Samtidig kan naboer til en kommende vindmøllepark se frem til mindre slid på færdselsveje, som følge af reduktionen af trafik, der også vil skabe færre trafikale problemer.
Og sidst, men ikke mindst, håber Vattenfall på at kunne skåne mølle-naboerne for støjgener. For med den hurtige nedramning af monopælene og reduktionen af tung trafik, forventer energiproducenten væsentligt mindre larm og støj fra byggeriet.
Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at det ville være en rystende oplevelse mens de store pæle bankes i jorden. Husk at sikre oldemors krystal vase.
Jeg bor ret tæt ved jernbane/motorvejs projektet Køge Nord, meget tættere end nogen vindmølle nogensinde kommer at stå ved beboede huse.
Der er banket mange hundrede af store jerndragere i jorden
Dine bekymringer omkring nedramning er unødvendig.
"hele opførelsen af ét enkelt mølletårn vil kunne gøres på tre til fire dage med den nye metode." Hvor lang tid tager det normalt?
Til havs kan vejret drille og vindene er kraftigere antager jeg er grunden for udsagnet John.
Hvad får dig til at tro, jeg mener "til havs", Bjarke? - Artiklen handler om møller placeret i sumpede områder på land.
"hele opførelsen af ét enkelt mølletårn vil kunne gøres på tre til fire dage med den nye metode." Hvor lang tid tager det normalt?
Hvor lang tid det normalt tager, ved jeg ikke præcist, men normalt kræver det en udgravning, svarende til 2-3 parcelhuskældre, som så skal støbes op med armeret beton, inkl. indstøbning af den flange tårnet skrues på.
Nedramning af en monopæl går nok en hel del hurtigere.
Til gengæld kræver det jo en transport af monopælen, som vel gør det ud for en ekstra tårnsektion, omend nok en del tungere - men det fremgår jo af artiklen af det giver mindre slid på færdselsveje, samt mindre risiko for sætningsskader pga tung trafik.
Det må jo så betyde at de mange betonkanoner, et traditionelt fundament kræver, giver større belastning end transport og nedramning af monopæl.
Den værste forurening fra dumme danskere er villa beton. Tænk sig bare ;man bekymrer sig om ca en golfkugle KK affald og indbetaler tusindvis af kroner for sådannes deponering per danskerliv hvorimod man hæmningsløst hælder er det 3 tons beton per dansker per år i jorden. To monopæle .Et let flytteligt fuglebur ovenpå der består af recyklerbare matrialer. Nedlæg Folketing og Energistyreri og boligsnyltere gog lad Vattenfall klare ærterne. Vi skylder dem iøvrigt en skilling for den svinestreg (Og dumhed) med Barsebæk.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard