Vattenfall vil producere olie af kloakslam i Nordjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vattenfall vil producere olie af kloakslam i Nordjylland

Illustration: LARS BERTELSEN/POLFOTO

Energiselskabet Vattenfall har fattet interesse for danske SCF Technologies' højtryks-teknologi til fremstilling af bio-olie af affald.

Derfor skal de to parter plus Aalborg Universitet de næste to år arbejde sammen om at kortlægge egnede affaldstyper og designe et demonstrationsanlæg til fremstilling af bio-olie baseret på affald.

Værket skal sandsynligvis placeres i tilknytning til Vattenfalls kraftvarmeværk i Aalborg, Nordjyllandsværket, således at bio-olien kan brændes af i kraftværket.

»Vattenfall er på udkig efter andre brændsler, som kan gøre vores kraftvarmeværker mere miljøvenlige, og vi er interesserede i SCF's teknologi, fordi det er en effektiv proces, som egner sig til biologisk materiale med højt vandindhold som for eksempel gylle eller kloak-slam fra rensningsanlæg,« forklarer afdelingschef Michael Madsen fra Vattenfall.

Faktisk er selskabet allerede nu ved at holde møder med de lokale landmænd i Nordjylland for at kortlægge interessen for eventuelt at levere gylle til et kommende anlæg.

Højere energiudbytte

SFC's patenterede proces - kaldet Catliq - opvarmer flydende organisk materiale til 350 grader og sætter det under tryk på cirka 250 bar. I en særlig reaktor tilsættes en zirkonium-katalysator og en lille smule kalium, og det bevirker populært sagt, at de lange molekyler bliver klippet over og derpå sættes sammen på en ny måde, som er lig med molekylerne i råolie.

Herefter afkøles massen og trykket reduceres, hvorefter olie og vand samt kuldioxid, brint og methan kan udskilles. Det faste restprodukt er en form for aske.

Professor Lasse Rosendahl fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik har i flere år samarbejdet med SCF Technlogies om at modellere og optimere Catliq-processen. Han mener, at bio-olieprocessen er en langt mere energi-effektiv måde at omdanne gylle på end biogas.

»Energiudbyttet er betydeligt højere ved Catliq-processen. Vi er netop blevet færdige med at modellere den yderst komplicerede proces, og vi mener, at det er muligt at udvinde 75-80 procent af energien i tørstoffet,« siger han.

For tyk til biomotorer

Rosendahl og hans medarbejdere har også undersøgt, om bio-olien kan bruges direkte i diesel-bilmotorer uden raffinering. Det er dog ikke muligt, fordi olien simpelthen er for tyk. Men med en iblanding af et 40 procents destillat af bio-olie i almindelig diesel kører bilen fint.

»Hvis olien skal bruges direkte i kraftværket tror vi ikke, det kræver raffinering,« siger Lasse Rosendahl.

Bio-olie projektet har et budget på 20 mio. kroner og har fået halvdelen i støtte af det Energiteknologiske Udviklingsprogram, EUDP. Hovedparten af pengene tilfalder udviklingsfirmaet SCF Technologies, som er rigtig glade for samarbejdet med Vattenfall:

  • For os er det en fjer i hatten, at et stort energiselskab som Vattenfall er med til at kommercialisere vores teknologi,« siger administrerende direktør Ulrik Jensen.

Også Dong Energy arbejder med at etablere et bio-raffinaderi i tilknytning til et kraftværk. Her vil man dog producere bio-ethanol af halm til brug i transportsektoren og udnytte restprodukterne fra som brændsel på Asnæsværket.

Dokumentation

SCF Technologies

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har hørt at der kan udvindes olie af alt snart. Skulle der ikke i stedet for komme indlæg med: Vi kan nu bæredygtigt udvinde olie af.....

  • 0
  • 0

SFC?s patenterede proces ? kaldet Catliq ? opvarmer flydende organisk materiale til 350 grader og sætter det under tryk på cirka 250 bar. I en særlig reaktor tilsættes en zirkonium-katalysator og en lille smule kalium,.....

Kalium! - det lyder mystisk, du kan næppe mene metallet?

Men hvad skulle et kaliumsalt mon kunne gøre godt for?

Sanne, er du rendt med en halv vind i denne artikel?

  • Søren
  • 0
  • 0

Dette lyder spændende.

Det er ganske korrekt, at en række biogasanlæg ligger med en TS omsætning på under 40%. Vi har været i stand til at vise, at dette godt nok er et stabilt niveau for sådanne anlæg, men dog også således at en ændring af driften på anlæggene kan give en betydeligt bedre udrådning.

Normalt vil det være muligt at nå 50 til 60% TS omsætning på biogasanlæg, hvis de ellers drives efter dette som mål. - I praksis betyder dette, at mange anlæg vil kunne producere samme mængde biogas ved at reducere tilkørsel af gylle med rundt 1/3 - og den afgassede gylle ville blive en mørk væske, der lugter svagt af blandt andet ammoniak samtidig med at den producerede biogas ville have et højere metanindhold og et lavere svovlbrinteindhold.

Ved benyttelse af Selektiv Hydrolyse systemet fra vores selskab Westcome Renewable er det både i laboratorieskala og i fuld skala muligt at nå de 80% omsætning af TS til biogas. Vi benytter hverken tryksætning eller kemikalier for at nå dette.

Den afgassede masse er en tilnærmelsesvis sort væske med partikler, der lugter af ammoniak.

Vi forventer, at det er muligt at omdanne halm til biogas med næsten samme effektivitet i sådanne velfungerende fuldskala anlæg, og vi arbejder på at få mulighed for at eftervise det.

Dette vil gøre det muligt at producere betydeligt mere biogas fra biogasanlæggene i almindelighed, samtidig med at en høj omsætningsrate kan bibeholdes. Landbruget vil desuden få både humusværdi og gødningsværdi fra halm tilbage på markerne igen. Vi forventer en købspris på halm til biogasanlæg på cirka 650 kr/t - gødningsværdien er gratis.

Venlig hilsen
Niels Østergaard

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten