Vattenfall vælger Vestas til Horns Rev 3

MHI Vestas Offshore V 164-8 MW holder produktionsrekorden over 24 timer for enkelt vindmølle, nemlig 192.000 kWh. Illustration: MHI Vestas

Vattenfall har nu valgt vindmølleleverandør til havmølleparken Horns Rev 3, som Vattenfall i februar vandt retten til at bygge med det laveste bud på 77 øre pr. kWh.

Læs også: 77 øre pr. kWh: Minister jubler over milliardbesparelse på ny havmøllepark

Valget er faldet på den største kommercielle mølletype på havmøllemarkedet, nemlig MHI Vestas Offshore V 164-8 MW.

Ifølge en pressemeddelelse fra Vattenfall markerer valget af leverandør en vigtig milepæl i udvikling af ​​400 MW offshore-projektet:

»Vi ser frem til samarbejdet med MHI Vestas Offshore om at realisere vores mål om at reducere omkostningen til offshore-vind«, siger Gunnar Groebler, chef for Vattenfall Vindkraft, i pressemeddelelsen.

Læs også: Svenske Vattenfall lover dansk vind-teknologi til ny havmøllepark

Han tilføjer, at leverandørvalget snart følges op af geotekniske undersøgelser og af indkøb af fundamenter og kabler. Det skal sikre, at Vattenfall er på godt vej til at kunne overholde tidsfristen for færdiggørelsen, som er senest 1. januar 2020.

Med valget af MHI Vestas som leverandør bryder Vattenfall den gældende praksis med at vælge Siemens-havmøller til danske havmølleparker.

Kun Danmarks allerførste møllepark på havet består af Vestas-møller – nemlig Horns Rev 1 – hvorimod der står Siemens på vindmøllerne ved både Horns Rev 2, Nysted Havmøllepark, Rødsand 2 og Anholt Havmøllepark.

Vattenfall driver i forvejen Horns Rev 1-parken og arbejder endvidere sammen med MHI Vestas Offshore Wind om at installere vindmøller i den britiske havmøllepark 50 MW Kentish Flats Extension.

Læs også: Horns Rev lærte Vattenfall lektien

Vattenfall bygger ligeledes i øjeblikket – sammen med Stadtwerke München – to havvindmølleparker i den tyske del af Nordic Sea: DanTysk (i drift) og Sandbank. I alt ejer Vattenfall ca. 1.800 MW vindkraft, hvoraf 1.000 MW er offshore.

Læs også: Vattenfall overhaler Dong som størst inden for offshore-vind

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kun Danmarks allerførste møllepark på havet består af Vestas-møller – nemlig Horns Rev 1 – hvorimod der står Siemens på vindmøllerne ved både Horns Rev 2, Nysted Havmøllepark, Rødsand 2 og Anholt Havmøllepark.

Øh, nå, hvad så med Sprogø og Tunø Knob? Er de ikke "mølleparker på havet"?

Disse er begge med Vestas-møller, og Tunø Knob blev idriftsat 7 år før Horns Rev 1, og er dermed Danmarks (og verdens) 2. havmøllepark, efter Vindeby, som er opført i 1991 (med Bonus-møller).

Man kan sikkert diskuttere om det er retvisende at kalde Rønland for en havmøllepark, men den er i hvert fald registreret som en sådan af Energistyrelsen.

Den består af 4 Siemens- og 4 Vestas-møller.

Iflg. Energistyrelsen bliver Horns Rev 3 altså den 5. danske havmøllepark med Vestas-møller.

  • 4
  • 0

Tillykke med valget til Horns Rev 3. Jeg glæder mig til at denne Vestas 164-8MW mølle i funktion.

Godt at der er gang i salget af > 5MW møller fra både Vestas 8MW og Siemens 6 (/7) MW møller. Vi har brug for stærke spillere og konkurence på havmølle-markedet, til effektivt at bringe pris per joule ned.

  • 12
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten