Vattenfall sælger danske kraftværker, men klynger sig til CO2-lagring

Der er ikke sat en dato endnu, men sikkert er det, at den svenske energikoncern Vattenfall har mistet modet på at tjene penge i Danmark og vil prøve at afhænde sine danske værker.

Vattenfall, som ejer Amagerværket, Nordjyllandsværket, Fynsværket og to mindre værker i Hillerød og Helsingør, vil i stedet fokusere sine aktiviteter i Holland, Tyskland og på hjemmemarkedet i Sverige, hvor der tilsyneladende er mere at komme efter på alle led i distributionskæden.

»Vi har ikke taget nogen konkrete beslutninger om, hvorvidt der skal sælges noget i Danmark, men vi vil undersøge muligheden for at finde købere til de danske værker,« siger kommunikationschef i Vattenfall Danmark, Marianne Reedtz Sparrevohn.

Hun understreger derfor, at der ikke vil blive tale om at skrotte alle planlagte tiltag på de danske værker, da markedsværdien også skal holdes, men ifølge den nye strategi vil de formentlig heller ikke få den store opmærksomhed. Det samme gør sig gældende i de øvrige lande, Vattenfall har aktiviteter i, dvs. Polen, Belgien og Finland.

»Jeg kan ikke helt svare på, om vi fortsætter udviklingen på de danske værker, men det vil jeg tro, at vi gør. Vi har de kraftvarmeværker, vi nu engang har, og dem skal vi holde veludviklede,« siger Marianne Reedtz Sparrevohn.

CO2-lagring har i mange år været en af Vattenfalls strategier for at komme af med kulkraftværkernes forurening, og også i Nordjylland har der længe været planer om et CO2-lager. Projektet er imidlertid løbende blevet skudt nogle år, og det seneste bud lød i marts i år på 2020, da der ikke var penge nok i kassen til at gennemføre tidligere.

I stedet bliver der etableret et demonstrationsanlæg i Tyskland, og Marianne Reedtz Sparrevohn sagde i marts til Ingeniøren, at Nordjylland kunne blive det første område med et egentligt og gennemprøvet anlæg.

I dag siger kommunikationschefen, at hun ikke ved, hvor det nordjyske projekt befinder sig i den nye strategi - blot at CO2-lagring fortsat er på Vattenfalls program som en nødvendig løsning på CO2-problemerne.

Foruden CO2-lagre er omstilling fra stenkulkraft til biomasse på programmet, foruden vindkraft i England og vandkraft, hvor det er muligt. I Tyskland er det dog mindre sandsynligt med et hurtigt skift mod biomasse, da værkerne i høj grad er optimeret til kul og formentlig ikke er klar til biomasse, forklarer Marianne Reedz Sparrevohn og tilføjer, at tysk kernekraft har stået stille, men skal i gang igen næste år.

Også i Sverige skal der ske forbedringer inden for kernekraft og vandkraft

Samtidig ser Vattenfall store indtjeningsmuligheder i vindkraft i landet, mens der ligger mange hollandske euro i naturgas.

De 750 medarbejdere i Vattenfall Danmark er efter planen fredet, og nedskæringer her skal ske ved naturlig afgang.

I alt skal Vattenfall spare 6 milliarder svenske kroner på driften. Desuden har energikoncernen barberet 36 milliarder svenske kroner af udviklingsbudgettet for de kommende fem år, sammenlignet med indeværende femårsbudget.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Vattenfall

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På temadagen om biomasse den 13.ds. (arr. af Concito, Dansk Energi og Landbrug&Fødevarer) gik Vattenfalls direktør Hans Jørgen Jensen ind for at forbrugere af varme skulle ikke længere have indsigelses-muligheder mod priser, som de vistnok i dag er garanteret gennem varmelovgivningen. Det ville være tilstrækkeligt med en aftale mellem koncerner som Vattenfall og så f.eks. en kommune. Det ville sikre langsigtede prisers holdbarhed. - Mon ikke det er en kende for stor til det danske forbruger-demokrati, der trods alt endnu eksisterer i folks bevidsthed? Eller også må man spørge, om der ligger en skjult afpresning i at 'true' med at sælge danske anlæg?

  • 0
  • 0

Samtidig ser Vattenfall store indtjeningsmuligheder i vindkraft i landet, mens der ligger mange hollandske euro i naturgas

Jeg synes indlægget er rodet, hvor er der store indtjeningsmuligheder på vindkraft, er det i Sverige artiklen angiver? Hvis det er Sverige, mon så ikke det er den meget billige import fra DK eller?.

Kunne ing. ikke prøve at grave lidt i de reelle årsager til, at Vattenfall vil forlade DK.

Jeg tror ikke de kan tjene penge på deres aktiviteter, bla. fordi deres værker i stigende grad forventes at stå gratis til rådighed som back-up for ex. vind. Hvis det er en årsag, så lad os da høre

  • 0
  • 0

Måske har de fundet ud af at der findes en meget billigere måde at lagre Co2 på ?

"The biggest problem with this approach may be that it's so low-tech. No green-technology subsidies are required, so there may not be a natural constituency for it. On the other hand, environmentalists should love it."

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/conte...

  • 0
  • 0

Thomas Vesth:

Jeg tror ikke de kan tjene penge på deres aktiviteter, bla. fordi deres værker i stigende grad forventes at stå gratis til rådighed som back-up for ex. vind. Hvis det er en årsag, så lad os da høre

Det er længe siden DONG meldte ud at det var svært at tjene penge på kulkraft. Vattenfall kan næppe gøre det bedre.

En af forklaringerne er selvfølgelig prispåvirkningen fra den måde vindmøllernes produktion afregnes.

PSO-afgiften sikrer møllerne en god afregningspris uanset hvor lavt priserne sættes. Jo lavere pris jo mere PSO. Sådan en mekanisme sender den rå elektricitetspris ned, men det hævner sig alligevel på elregningen, da PSO går op. Tilbage står de energikilder der skal fylde hullerne efter de intermittent energikilder og samtidig er udkonkurreret af subsidiering og alligevel skal se deres leverede el beskattet med PSO hvis det forbruges i Danmark.

Når det ikke kan lade sig gøre at tjene penge på at drive produktion der kan følge forbruget, så må energiselskaberne jo jagte subsidiering fra PSO. PSO-støtten til VE blev startet for mange år som en midlertidig måde til at få afhjulpet de særlige risici der er i læringsfasen. Siden da er PSOens formål blevet udvasket og støtten er bare steget og steget. Seneste eksempel er Anholt-skandalen.

  • 0
  • 0

De stakke vil lække enorme mængder af metan..-den håber jeg det er planen at opsamle og bruge.. -Metan er en ret kras klimagas og er rigtig god at brænde af. -egnet til motor drift og med høj brint indhold den kulbrinte jeg kender med mindst C02/MJ.

  • 0
  • 0
  • føler Vattenfall sig for store til andedammen. F.eks. er engagementet i det tidligere østtyskland ("Kontek") på et helt andet niveau. Her har de nærmest kontrol, og med de nye politiske vinde i Tyskland kan man jo godt forstå, hvis det føles attraktivt at koncentrere kræfterne her. Også selv om der er relativt mere mølleeffekt i Kontek end i DK
  • 0
  • 0

Jens-Otto,

det er jo bare rart at mange at meget af den intermittente produktion der dumpes i elnettet så skal betales med tysk subsidiering!

Alternativet er at vi går i subsidieringskrig med tyskerne og lader energisleskaberne shoppe rundt hvor de kan få mest i støtte.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten