Vattenfall opkøber nordjysk landsby for at bygge vindmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vattenfall opkøber nordjysk landsby for at bygge vindmøllepark

Ingen vil være naboer til vindmøller, men nu har Vattenfall fundet en løsning på det problem. Det svenske energiselskab opkøber en hel landsby, river husene ned og sætter vindmøller op i stedet. Det skriver Børsen.

»Vi opkøber typisk landbrug i dårlig stand og nedlægger stuehuset. Senest har vi købt det meste af en landsby for at skabe plads til en vindmøllepark,« siger Mette Korsager, ansvarlig for opsætning af landmøller i Danmark for Vattenfall.

I landsbyen Kølby i Nørrekær Enge på grænsen mellem Aalborg og Vesthimmerlands Kommune har Vattenfall planer om at købe 20 ejendomme. Landsbyen ligger i et tyndt befolket område og har ifølge Mette Korsager været under afvikling i mange år. Derfor vinder både kommunen, vindmøllevirksomheden og de, der gennem flere år har forsøgt at sælge deres hus i området, på Vattenfalls opkøbsstrategi.

Vattenfall oplyser, at det ikke er en billig løsning for virksomheden, men metoden giver mulighed for at bygge større vindmølleparker. Vattenfall har en plan om at sætte 250 megawatt vindmøller op i Danmark i 2018-2019, og Mette Korsager fortæller, at strategien gør det lettere at få lov at stille de store vindmøller op.

»Vi gør det, fordi det får en stribe hensyn til at gå op. Vi løser problemet med usælgelige ejendomme i udkantsområderne, vi løser problemet med kritiske naboer til vindmøllerne, og så gør vi det lettere at få aftaler om opsætning af vindmøller igennem hos kommunerne, fordi vi går ind og hjælper dem med udvikling af de udsatte områder,« siger hun til Børsen.

I første omgang skulle Vattenfall fjerne 77 gamle vindmøller i området og erstatte dem med 13 moderne. Men nu satser det svenske selskab på at sætte yderligere 37 op.

Jan Hylleberg, direktør i brancheforeningen Vindmølleindustrien, finder ifølge Børsen tiltaget spændende, fordi det giver mulighed for at bygge større vindmølleprojekter, hvilket er, hvad udviklere bag vindmølleprojekter ønsker.

Metoden har skabt debat i området blandt beboerne, da de typisk er flyttet til området for at få del i de fredelige omgivelser. Det forklarer Anette Kümpel, som er landinspektør i Vesthimmerlands Kommune og har ansvaret for Vattenfalls vindmølleprojekter.

»Det er en måde, for at Vattenfall kan skabe større, sammenhængende projekter. Man ser her i området gerne, at deres vindmøller bliver opsat på en måde, så der er system i det,« siger hun.

Vattenfall vil i alt opkøbe 20 ejendomme i området, som ikke har oplevet nogen nettotilflytning i 20 år. Allerede nu producerer de 13 vindmøller strøm til 23.000 hustande.

Kilde Børsen
Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Korrekt, at Kølby ligger langt ude på landet .... men ikke i Vesthimmerlands Kommune. Kølby ligger i Aalborg Kommune, så hvordan Børsen har formået at få en landinspektør i Vesthimmerlands Kommunes Sundheds- og Kulturforvaltning til at udtale sig om sagen, kunne være interessant at få at vide.

I øvrigt forekommer metoden med at opkøbe rub og stub i et landområde noget rosenrødt beskrevet. Der vil i praksis (næsten) altid forekomme et element af tvang overfor beboere, der er uvillige til at sælge. Men hvem ønsker at blive boende et sted, omringet af kæmpevindmøller, der har forringet værdien af ens hus til nul ?

Nej, lad os få de vindmøller til havs, hvor hverken støj, visuel forurening af landskabet eller forringelse af livskvaliteten for naboerne spiller ind.

  • 9
  • 9

Nu kender jeg tilfældigvis en der solgte hans hus til dem, gav 600000 for huset og fik 3 mil for det , så det er vist ikke så meget med tvang at gøre, hvad de andre fik, kan jeg så ikke svare på. så det du skriver er måske ikke helt korrekt :-9

  • 14
  • 2

Børsens artikler interviewer ansatte fra Vesthimmerlands Kommune.
Jeg tænker om det ikke i virkeligheden er området vest og nord for Kølby som bliver opkøbt. Dvs. det som har heddet Bollerup (Bollerupvej).

  • 2
  • 0

I artiklen: "Vi opkøber typisk landbrug i dårlig stand og nedlægger stuehuset."

Jeg formoder at de senere sælger landbrugsarealet mellem møllerne til en anden gård der blot ligger længere væk. Eller hvad?

  • 6
  • 1

Tænk nu hvis disse projekttagere ikke havde snablen nede i statskassen, og på den måde kunne hente milliarder af skattekroner, hvor mange vindmøller mon vi så havde ? Imponerende at den resterende del af dansk erhvervsliv ikke protesterer.

  • 2
  • 14

Jeg synes ikke at det offentlige bare skal læne sig tilbage og lade kapitalen bestemme, hvem der skal leve og hvem skal dø. Lige som at også nye områder øremærkes til bestemte formål.

Fint at aflive nogle halvsløje landsbyer; men det kunne jo også godt være, at man ud af 3 lukningstruede landsbyer, kunne skabe en sund landsby med skole og Fakta-butik. Og det synes jeg det offentlige skal indover.

  • 7
  • 2

Er det ikke det samme staten gør når den opkøber ejendomme tæt på nye veje?
Der bliver beoerne bare tvunget ud..........

  • 4
  • 3

Som du kan se på f.eks. openstreetmap [1] ligger møllerne både i Aalborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune med flest i den sidstnævnte. Hvis man ser på data og addressedensiteten (ud fra formodningen om at de opkøber aktivt iht. at reducere sin støjbelastning til gennemsnitsligt 35dB(A) om natten), så ser det ikke helt urimeligt ud, at antage de primært opkøber nordvest for Kølby og dermed i Vesthimmerlands Kommune. En tillægsmulighed er, at byggesagsbehandlingen er lettere i den "lille" kommune.

[1] http://www.openstreetmap.org/#map=14/57.00...

  • 3
  • 2

Peder - kan du ikke lige finde den post med støtte på finansloven for mig?

Lars Andersen plejer at forklare at elloven er lavet om så en stor,næsten al,det hele kommer fra elafgiften der jo da heldigvis bliver overvåget af rigsrevisionen og folketinget.

  • 1
  • 5

Her efter TV-Avis tid fremgår, at den landsby, der er tale om, er (den i praksis allerede nedlagte) Bollerup, som Kim Josefsen havde regnet ud, og som Rasmus Vendelboe uddyber det. Området hedder Nørkær Enge og ligger parallelt med Limfjorden øst for Aggersundbroen ca. fire kilometer nordvest for landsbyen Kølby. Der er altså ikke planer om at opkøbe dele af den meget større landsby Kølby, som Ingeniøren refererer Børsen for at skrive.
I Nørkær Enge lå tidligere 77 vindmøller, der i dag er erstattet med 13 store vindmøller, der står på én række langs Limfjorden. Vattenfall vil så sætte yderligere møller op og ende med Danmarks største landbaserede vindmøllepark med i alt 50 vindmøller, hvis de involverede kommunalbestyrelser i Vesthimmerland og Aalborg er med på ideen. Af pressedækningen fremgår yderligere, at Vattenfall allerede har købt 10 af de 20 ejendomme, der planlægges opkøbt.
Af interviews i TV2Nord fremgår, at i hvert fald en af beboerne følte sig tvunget til at sælge sit hjem - men også, at både han og andre har fået en rundhåndet pris - i modsætning til, hvad man normalt oplever ved statslige eksproprieringer.

  • 11
  • 0

Hvis vore elpriser har været lave skyldes det at landet har været nemt at bygge elsystem i;folk vidste hvad havde med at gøre,det ragede ikke folketinget og der var ubegrænsede mængder af koldt kølevand.
Det kan umuligt bruges som argument for at Vattenfall ved at de nu er så store at ingen tør sige noget.

  • 0
  • 6

Re: Rystende tilstande
Hvis vore elpriser har været lave skyldes det at landet har været nemt at bygge elsystem i;folk vidste hvad havde med at gøre,det ragede ikke folketinget og der var ubegrænsede mængder af koldt kølevand.

Niels - Hvis strategien de sidste 15-20 år ang. vindmøller havde været så forfejlet som du udtrykker det, burde prisen så ikke være gået op?

Fx Tyskland der betaler 40 cent/ Kwh for vedvarende energi - det har betydet 10 cent/ Kwh på forbrugerpriserne

  • 2
  • 1

Peder - kan du ikke lige finde den post med støtte på finansloven for mig?


Karsten - det er korrekt at de lempelser, der er blevet gennemført for PSO, nu bliver betalt via statskassen i stedet, så vores går fra at være 100% brugerbetalt, til at være ca 95% brugerbetalt og 5% skattebetalt.

Mere præcist betyder det, så vidt jeg har forstået, at PSO lempes 2,8 øre/kWh, og erstattes med en post på finansloven på ca. 950 mio kr.

Det ændrer ikke på hvad vores elsystem koster, eller hvor meget vi som elforbrugere/skatteydere betaler for det. Det gør bare finansieringen af elsystemet lidt mere uigennemsigtigt, og lidt mere kompliceret at forklare, end det var i forvejen.

Og det er der jo nok nogen her der bifalder, da det nu bliver lidt nemmere at dyrke myten om at vores "hundedyre" elforsyning.

  • 6
  • 1

Mere præcist betyder det, så vidt jeg har forstået, at PSO lempes 2,8 øre/kWh, og erstattes med en post på finansloven på ca. 950 mio kr.


Forkert. Elafgiften stiger så det udligner nedgangen i PSO-tariffen. Procesindustri slipper for den højere elafgift, den del betales over skatten og varmeregningen, da de decentrale værker også mister støtte. Nedsat takst for elvarme skrottes også. Så dem der troede at vi skulle have fleksible decentrale værker og varmepumper har ikke ajourført sig med gældende lov og takster.

  • 1
  • 2

Det er da en fremragende løsning at købe og nedrive de unødvendige landbrug og landejendomme. De mennesker, der ikke kan elle vil kunne komme af med deres huse, slipper væk med en fair betaling.

Landbruget kommer aldrig tilbage til fortidens små brug og mange mennesker. Det er romantisk vrøvl at tro på anden erhvervsudvikling i et sådant område.

Der er ikke basis for andet og mere end den beskedne beskæftigelse, der følger direkte af landbruget i sådanne områder - eller håbe på lidt udvikling af enkelte virksomheder i områdets byer.

Hvis et område ikke har noget at tilbyde, kan man ikke med tilskud eller lands-politik kæmpe mod de kræfter, der vil flytte erhverv til Aalborg eller ofte endnu længere væk.
Udkant kan ikke reddes af romantiske drømme om en fortid (der i øvrigt på landet var nok så barsk). At forsøge er ren og skær pengeafbrænding.

Lars :)

  • 6
  • 0

Citat
KV-værkerne kan bruge el til elpatroner og varmepumper, helt uden afgift og PSO,
Slut

Dødsmart
Så er man 100% sikker på at destruere mere end 30% af det ubrugelige og dyre vindmøllesskidt

  • 0
  • 6

Dødsmart
Så er man 100% sikker på at destruere mere end 30% af det ubrugelige og dyre vindmøllesskidt


Hvorfor dog det? Der er tale om at få gavn af en energiressource, som ellers ville blive eksporteret tæt ved øre/kWh eller mindre, i stedet for at brænde dyre, udtømmelige, forurenende, konfliktskabende brændsler af, mens det sker.

Møllerne bestemmer jo selv om de vil producere eller stoppe, så for dem gør det ingen forskel, udover at det øger deres afsætningsmuligheder en smule, på tidspunkter hvor prisen ellers ville være endnu lavere.

  • 9
  • 0

For første gang er jeg delvis med Søren Lund,men spørger mig selv om det ikke ville nytte endnu mere ude hos ikke fjernvarmede forbrugere som ikke har 30% tab i fjernvarmerør?.
Fjernvarme kører jo kun på CO2 fri brændsler der også er billige.Vi kommer næppe i konflikt med Mellemøsten etc om retten til vor grissegylle.

  • 1
  • 0

Fjernvarme kører jo kun på CO2 fri brændsler der også er billige.Vi kommer næppe i konflikt med Mellemøsten etc om retten til vor grissegylle.


De er stadig forurenende, og i den udstrækning de er CO2-fri, er de også ret begrænsede, og bør på sigt reserveres til bedre formål.

Men enig i at brændsler er billige, målt på primær energi (ikke målt på elenergi), så el vil kun blive brugt til elpatroner, så længe kWh/prisen er så lav at det kan konkurrere med brændselsprisen pr primær kWh.

  • 5
  • 0

Øh - hvori består så det forkerte?


Du har stadig ikke lært at skelne mellem PSO(en udgift for TSOen) og PSO-tariffen(en indtægt for TSOen). PSO-belastningen fra møllestøtte er den samme, PSO-tariffen sænkes, og elafgiften hæves tilsvarende for de fleste forbugere.

Procesindustri skal ikke betale den forhøjede elafgift, så deres nettogevinst betales over finansloven og ved at fjerne støtte til elopvarmning og produktion fra decentrale værker.

KV-værkerne kan bruge el til elpatroner og varmepumper, helt uden afgift og PSO, så start med at ajourføre dig selv.


Forkert. PSO-belastningen(udgift for TSOen) er den samme. Møllerne får stadig deres støtte uanset hvor tåbeligt vi spilder deres dyre strøm. PSO-tariffen(indtægt for TSOen) stiger for de alm forbrugere, da dele af strømmen netop er destrueret uden betaling af PSO-tarif i elpatronen.

  • 0
  • 3

PSO-tariffen(indtægt for TSOen) stiger for de alm forbrugere, da dele af strømmen netop er destrueret uden betaling af PSO-tarif i elpatronen.

Lars.
Ja og nej.
Nej hvis alternativet er eksport.
Eksport giver ikke TSO nogen PSO.
Ja hvis akternativet var anden indenlandsk brug.
Det sidste er jo ikke muligt da behovet ER dækket.
Derfor så koster det IKKE TSO noget at der ikke betales PSO af el til elkedlerne.
For god ordens skyld. Der betales PSO af el til alje varmepumper.

  • 1
  • 0

Men du kan stadig ikke gennemskue at forbrugerne skal betale den samme PSO men ved en højere PSO-tarif?

Lars.
Bestemt.
Den samlede PSO udgift bestemmes af størrelsen på elproduktionen.
Indtægterne af det indenlandske forbrug ad el. ( PSO tariffen )
Og så lige detaljen med elkedlerne.
De anvendes ikke hvis de skal betale PSO. ( for dyre at anvende ) så her er alternativet eksport.
Er det klart nu. ?
Om ikke for Lars, så tror jeg de fleste andre har fanget den detalje.

  • 2
  • 0

For deres brunkul udvinding f.eks. i Brandenburg (Lausitz) har Vattenfall jo også "flyttet" hele landsbyer - bare at man bagefter ikke kan bruge det som agrarjord.

Sjovt at de nu bruger lignende metoder til vind. I det mindste ser det ud her som at være vind-vind (-vind...). :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten