Vattenfall får nej til at skrotte Fynsværket i 2016

Vattenfall får nej til at skrotte Fynsværket i 2016

Hensynet til forsyningssikkerheden og de lokale varmepriser får nu Energistyrelsen til at afslå Vattenfalls ansøgning om lov til at lukke det kulfyrede Fynsværk allerede i 2016. Først efter 2019 er en lukning acceptabel.

Energistyrelsen vil ikke give det svenske energiselskab Vattenfall lov til at lukke blok 7 på det kulfyrede Fynsværk 1. maj 2016, sådan som selskabet ellers har bedt om lov til.

Det fremgår af Energistyrelsens udkast til en afgørelse, hvor afslaget begrundes med hensynet til elforsyningssikkerheden på Fyn og til varmepriserne i området, idet Fynsværket fabrikerer over halvdelen af fjernvarmen i Odense og tilknyttede fjernvarmeområder.

Tidligst ved udgangen af 2019 kan Vattenfall få lov at stoppe værket og dermed varmeproduktionen, fordi fjernvarmeselskabet så til den tid vil have haft lejlighed til at etablere en alternativ varmeforsyning.

Læs Energistyrelsens afgørelse.

Afslaget fra Energistyrelsen – som er udsendt til parterne i sagen til en slags faktatjek – er kulminationen på en lang proces, hvor Vattenfall siden 2010 har været på udkik efter en køber til sine danske kraftvarmeværker.

Det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn har en overgang været i forhandlinger om et køb af Fynsværket – i lighed med hvad andre fjernvarmeselskaber har gjort rundt om i landet.

Læs også: Kommuner køber kraftværker for at holde varmen

Men selv om de to parter stadig forhandlede – dog uden at opnå en aftale – valgte Vattenfall 30. juni 2014 at ansøge styrelsen om lov til at tage den 410 MW (i kondens) store blok ud af drift 1. maj 2016 med senere skrotning for øje.

Vurderingen fra Energinet.dk – som står for den overordnede elforsyningssikkerhed – lyder, at der uden Fynsværket kan være risiko for et blackout på Fyn frem til ultimo 2017, hvor kabellægning af 150 kV-nettet forventes færdigt.

Et havari på den ene 400 kV-forbindelse på Fyn vil nemlig gøre det nødvendigt at begrænse udvekslingen på Storebæltsforbindelsen, og endnu et efterfølgende havari eller fejl på den anden 400 kV-forbindelse vil da betyde, at Fyn udelukkende forsynes via en svag 150 kV-forbindelse mellem Abildskov og Sønderborg.

400 mio. mere for varmen

Hvad angår varmeforsyningen, har Energistyrelsen beregnet, at omkostningerne for varmeforbrugerne i og omkring Odense vil stige med 400 mio. kroner om året, hvis Fynsværket lukker nu, og varmeproduktionen skal overtages af dyre spidslastkedler.

Samtidig ville den højere varmepris gøre det umuligt for områdets mange gartnerier at få økonomien til at løbe rundt.

Store mængder billig vindmøllestrøm gør det svært at få økonomi i elproduktion fra kulfyrede værker, hvorfor nogle selskaber lægger om til biomasse, og andre vælger at skrotte kraftværksblokke.

Læs også: Ny prognose: Danske kulkraftværker er stort set forsvundet om syv år

Ifølge Dansk Energi er den termiske kraftværkskapacitet på centrale værker i Danmark reduceret med 21 pct. siden 2005 – fra cirka 7.600 MW til 6.000 MW primo 2013.

Læs også: Danske kraftværker i slæbegear: Laveste elproduktion i 20 år

Kommentarer (20)

... er imod energiomstillingen, kan man tage dette som et tegn på at verden er af lave.

... er for energiomstillingen, kan man tage dette som et tegn på at der er styr på sagerne - der sker ikke noget der truer forsyningssikkerheden.

  • 5
  • 1

Hensynet til forsyningssikkerheden og de lokale varmepriser.......

Det "nummer" med at reducere udbuddet og dermed få prisen op blev i sin tid praktiseret i Californien af ENROM med katastrofale konsekvenser for forsynings sikkerheden.

Hvorfor er der ingen, der vil lære ar erfaringerne???

  • 10
  • 3

Debatterne her viser at forsvar,personfølsomt it,jernbaners afvikling og energiforsyning, er så vigtige at de ikke vellykket kan EU privatiseres.
PHK foreslår tjenestemænd.
Problemet er kun at vis kvaliteten bliver på jernbaneniveau går det rivende galt.
Hvad var egentlig argumentet for at nedlægge det forbrugerejede ELSAM?

  • 7
  • 6