Vattenfall får nej til at skrotte Fynsværket i 2016

Hensynet til forsyningssikkerheden og de lokale varmepriser får nu Energistyrelsen til at afslå Vattenfalls ansøgning om lov til at lukke det kulfyrede Fynsværk allerede i 2016. Først efter 2019 er en lukning acceptabel.

Energistyrelsen vil ikke give det svenske energiselskab Vattenfall lov til at lukke blok 7 på det kulfyrede Fynsværk 1. maj 2016, sådan som selskabet ellers har bedt om lov til.

Det fremgår af Energistyrelsens udkast til en afgørelse, hvor afslaget begrundes med hensynet til elforsyningssikkerheden på Fyn og til varmepriserne i området, idet Fynsværket fabrikerer over halvdelen af fjernvarmen i Odense og tilknyttede fjernvarmeområder.

Tidligst ved udgangen af 2019 kan Vattenfall få lov at stoppe værket og dermed varmeproduktionen, fordi fjernvarmeselskabet så til den tid vil have haft lejlighed til at etablere en alternativ varmeforsyning.

Læs Energistyrelsens afgørelse.

Afslaget fra Energistyrelsen – som er udsendt til parterne i sagen til en slags faktatjek – er kulminationen på en lang proces, hvor Vattenfall siden 2010 har været på udkik efter en køber til sine danske kraftvarmeværker.

Det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn har en overgang været i forhandlinger om et køb af Fynsværket – i lighed med hvad andre fjernvarmeselskaber har gjort rundt om i landet.

Læs også: Kommuner køber kraftværker for at holde varmen

Men selv om de to parter stadig forhandlede – dog uden at opnå en aftale – valgte Vattenfall 30. juni 2014 at ansøge styrelsen om lov til at tage den 410 MW (i kondens) store blok ud af drift 1. maj 2016 med senere skrotning for øje.

Vurderingen fra Energinet.dk – som står for den overordnede elforsyningssikkerhed – lyder, at der uden Fynsværket kan være risiko for et blackout på Fyn frem til ultimo 2017, hvor kabellægning af 150 kV-nettet forventes færdigt.

Et havari på den ene 400 kV-forbindelse på Fyn vil nemlig gøre det nødvendigt at begrænse udvekslingen på Storebæltsforbindelsen, og endnu et efterfølgende havari eller fejl på den anden 400 kV-forbindelse vil da betyde, at Fyn udelukkende forsynes via en svag 150 kV-forbindelse mellem Abildskov og Sønderborg.

400 mio. mere for varmen

Hvad angår varmeforsyningen, har Energistyrelsen beregnet, at omkostningerne for varmeforbrugerne i og omkring Odense vil stige med 400 mio. kroner om året, hvis Fynsværket lukker nu, og varmeproduktionen skal overtages af dyre spidslastkedler.

Samtidig ville den højere varmepris gøre det umuligt for områdets mange gartnerier at få økonomien til at løbe rundt.

Store mængder billig vindmøllestrøm gør det svært at få økonomi i elproduktion fra kulfyrede værker, hvorfor nogle selskaber lægger om til biomasse, og andre vælger at skrotte kraftværksblokke.

Læs også: Ny prognose: Danske kulkraftværker er stort set forsvundet om syv år

Ifølge Dansk Energi er den termiske kraftværkskapacitet på centrale værker i Danmark reduceret med 21 pct. siden 2005 – fra cirka 7.600 MW til 6.000 MW primo 2013.

Læs også: Danske kraftværker i slæbegear: Laveste elproduktion i 20 år

Kommentarer (20)

... er imod energiomstillingen, kan man tage dette som et tegn på at verden er af lave.

... er for energiomstillingen, kan man tage dette som et tegn på at der er styr på sagerne - der sker ikke noget der truer forsyningssikkerheden.

  • 5
  • 1

Hensynet til forsyningssikkerheden og de lokale varmepriser.......

Det "nummer" med at reducere udbuddet og dermed få prisen op blev i sin tid praktiseret i Californien af ENROM med katastrofale konsekvenser for forsynings sikkerheden.

Hvorfor er der ingen, der vil lære ar erfaringerne???

  • 10
  • 3

Debatterne her viser at forsvar,personfølsomt it,jernbaners afvikling og energiforsyning, er så vigtige at de ikke vellykket kan EU privatiseres.
PHK foreslår tjenestemænd.
Problemet er kun at vis kvaliteten bliver på jernbaneniveau går det rivende galt.
Hvad var egentlig argumentet for at nedlægge det forbrugerejede ELSAM?

  • 7
  • 6

"Ifølge Dansk Energi er den termiske kraftværkskapacitet på centrale værker i Danmark reduceret med 21 pct. siden 2005 – fra cirka 7.600 MW til 6.000 MW primo 2013."

Der skal nok passe, men hvis man kigger på den maksimale kørte termiske timeeffekt i danmark over tid, så er vi gået fra 7.2 GW i 2007 til 4.8 GW i 2014 - (tallene kan trækkes fra energinet.dk's hjemmeside)

Det er en sjat mere end 21 pct.

  • 6
  • 0

Forstået således at reduktionen i kapaciteten på 21% kunne have været højere, uden problemer. ?

Endda noget højere uden problem overhovedet. Faktisk så kalder alt på, at få nogle af alle de kraftværker, hvis økonomi baserer sig på, at producere konstant, at få dem lukket.

Men udgangen af 2012 råder Danmark samlet over lige under 10 Gw kraftværkskapacitet og det maksimale behov er 6 gw. Se side 14 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

  • 2
  • 7

Det fik vi at vide i mere end 20 år, og alt ville blive billigere. Åbenbart var det blot på skrømt, på same måde som "hvis du lader som om du ansætter mig, så lader jeg som om jeg arbejder".
Det er jo mere eller mindre en parodi, eller tragedie.

  • 16
  • 1

Store mængder billig vindmøllestrøm + varmepumper + varmeakkumulerings tanke = profit?

  • 1
  • 1

godt tænkt fra politikerne
i sverige havde vattenfall en masse ,,tilfældige,,samtidige renoveringer og pludselige udfald af reaktorer
elprisen steg kraftig og vattenfall tjente milliarder
producere mindre. tjene det dobbelte.

  • 5
  • 8

Det fik vi at vide i mere end 20 år, og alt ville blive billigere. Åbenbart var det blot på skrømt, på same måde som "hvis du lader som om du ansætter mig, så lader jeg som om jeg arbejder".
Det er jo mere eller mindre en parodi, eller tragedie.

Størstedelen af energisektoren er tungt reguleret - og vil gætte på at økonomien også har en tung slagside til det offentlige selvom det er "privatiseret".

Det er klassisk dansk "privatisering".

  • 4
  • 2

Det er jo mere eller mindre en parodi, eller tragedie.

Tragedie Svend fordi vi vidste det jo godt, vi har gjort det med åbne øjne,. og troet.. ja håbet på at det virker.

Men dem der husker noget af samfundets historie og kulturen ved, at tilid er godt, men uden kompetent kontrol produceres der Potemkinkulisser.

Penge er en vedligeholdelsesfaktor - folk[1] er totalt ligeglade med ideologi, når pengene er brugt - de ser kun efter hvor og hvornår de næste ruller ind!

Og hvorfor skulle vores offentlige systemer eller et privat firmaet firma have en anden kultur, deres ansatte er jo [1]

  • 4
  • 0

Jeg forstår godt, at man ikke vil godkende lukning af Fynsværket i 2016, men hvorfor er det bedre i 2019 ??? - Med endnu flere vindmøller på ønskesedlen er der brug for mere regulerkraft (backup) i 2019. - Jeg vil gerne forstå logikken - og helst også fysikken!
Erik: Hvad mener du med: "Store mængder billig vindmøllestrøm + varmepumper + varmeakkumulerings tanke = profit?"
Jeg foreslår: "Dyr vindmøllestrøm + varmepumper + varmeakkumulering (som ikke kan gemme strøm) = stor profit til vindmølleejerne". - Nej - helt positivt - jeg prøver at gætte, hvad du mener.

  • 4
  • 3

Niels H: Med dine tal (12 GW kapacitet og maks 6 GW behov), synes jeg, der er et problem.
For der er mindst 4,2 GW vind, og når det ikke blæser, bliver produktionen derfor lidt mindre end behovet. Allerede FØR vi lukker flere kraftværker!
Og hvis så en enkelt stor enhed er ude af drift, så hænger vi kraftigt på import af el.
Det er det, jeg kalder "uacceptabel forsyningssikkerhed".

  • 4
  • 3

Holger.

12 GW minus 4,2 GW er vist stadigt over 6 GW ?

Udover vor egen kapacitet, har vi stadigt indtil flere GW udenlandske forbindelser at trække på.

  • 4
  • 2

Flemming spørger: "Hvorfor kræver endnu flere vindmøller mere backup ?"
Et forenklet eksempel: Hvis vi ønsker at være selvforsynende med el, så kræver 5000 MW vind vel 5000 MW backup. Måske 4900 MW. - Jeg husker et par timer, hvor 4000 MW vind leverede 16 MW el.
Før vi fik vind, leverede vores konventionelle kraftværker + lidt handel med udlandet, meget høj forsyningssikkerhed. Man kan sige, at kraftværkerne (med ca 20% overkapacitet?) var hinandens backup.

  • 3
  • 6

Flemming spørger: "Hvorfor kræver endnu flere vindmøller mere backup ?"
Et forenklet eksempel: Hvis vi ønsker at være selvforsynende med el, så kræver 5000 MW vind vel 5000 MW backup. Måske 4900 MW. - Jeg husker et par timer, hvor 4000 MW vind leverede 16 MW el.
Før vi fik vind, leverede vores konventionelle kraftværker + lidt handel med udlandet, meget høj forsyningssikkerhed. Man kan sige, at kraftværkerne (med ca 20% overkapacitet?) var hinandens backup.


Et forenklet eksempel, der ikke har noget med den virkelige verden at gøre...

Du skal se på effektbehovet og ikke produktionen når du bestemmer hvor meget backup der er nødvendigt. I Danmark har vi et effektbehov der varierer fra ca. 2,2 GW til ca. 6,0 GW. Uanset om vi har 1 GW vind, 4,6 GW vind, 8,0 GW vind, så har vi aldrig brug for mere end 6,0 GW termisk kapacitet (+ backup). Tidligere havde vi omkring 10 GW termisk effekt installeret, for at leverer en årlig maks på 5-6 GW... Med vindmøllerne og de internationale forbindelser, kan vi uden problemer, skrue den kapacitet ned til f.eks. 8 GW og stadig have fuld backup.

  • 8
  • 5

Holger.
Ret skal også være ret.
Når lukningen udskydes anføres at Fjernvarme Fyn får tid til at etablere nye anlæg.
Det andet argument at det kan udfordre forsyningssikkerheden kan jeg heller ikke umiddelbart se bliver anderledes de par år senere.
Hvem kender til planer for for eksempel et Storebælt kabel mere eller andet som kan sikre forsyningen ?

  • 2
  • 0