Vattenfall bygger hybrid-energipark til 40.000 husstande i Holland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vattenfall bygger hybrid-energipark til 40.000 husstande i Holland

Hybridanlægget skal bestå af solceller, vindmøller og et batterilager. Arkivfoto. Illustration: Malp / Bigstock

OPDATERET: Holland bliver hjemsted for energiselskabet Vattenfalls første hybridanlæg med både sol, vind og batterier. Anlægget får en samlet kapacitet på 60 MW og vil kunne levere grøn strøm til 40.000 hollandske husstande, når anlægget sættes i drift september 2020.

Læs også: Vestas flytter fokus fra vindkraft til hybridværker

Hybridanlægget skal bestå af seks vindmøller med samlet kapacitet på 22 MW, der installeres på en ø cirka 25 km syd for Rotterdam.

Herefter bygges solcelleparken, der får en effekt på 38 MW og består af 124.000 paneler. Og endelig kommer så batterierne med en samlet kapacitet på 12 MWh, der leveres af BMW i 12 store skibscontainere, der stilles op ved solcelleparken.

Læs også: Solceller kan kobles på vindmøllers infrastruktur med minimalt tab

Gunnar Groebler, Senior Vice President og chef for forretningsområdet vind i Vattenfall forklarer, at hybridkraftværker er en vigtig byggesten for selskabet på vejen mod en 100 pct. fossilfri elproduktion:

»Produktionsprofilerne på vind og sol komplementerer hinanden og kan derfor reducere belastningen på nettet sammenlignet med produktion fra en enkelt energikilde,« siger han i en pressemeddelelse og tilføjer, at omkostningerne til nettilslutning derfor er betydeligt reduceret sammenlignet med fristående systemer.

»Samtidig giver hybridsystemer færre perioder uden el-produktion, hvilket giver en mere effektiv anvendelse af netværksinfrastrukturen,« siger Gunnar Groebler ifølge meddelelsen.

Læs også: Om sommeren har solcellerne på Svalbard højere virkningsgrad end i Sydeuropa

Ifølge Vattenfalls presseafdeling har selskabet i en årrække arbejdet med solparker og batterier i Holland, og da der opstod mulighed for at placere en hybridpark her slog selskabet til. Parken bliver selskabets første hybridpark.

Anlægget var endvidere et ønske fra provinsen og den lokale regering, der lægger stor vægt på bæredygtighed i energiforsyningen.

Vattenfalls samlede investering i hybridparken bliver på 457,4 mio DKK.

Artiklen er opdateret med en ny og højere pris på anlægget. Vattenfall havde i første omgang angivet en forkert pris på 35 mio. euro eller 262,5 mio. DKK:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Re: "...Hybridanlægget skal bestå af seks vindmøller med samlet kapacitet på 22 MW, der installeres på en ø cirka 25 km syd for Rotterda. ..." Interessant med en lille "energi ø"

  • 1
  • 3

Meget interessant at man får ca ½ kW vindmølle- og 1kW solcellekapacitet pr husstand for godt 6.500 kr - oveni købet med en lillebitte batterikapacitet på 300Wh ( = et beskedent elcykelbatteri ) til at jævne lidt ud med. Det er billigt! Men hvor mange % ø-drift mon de kan køre?

  • 5
  • 4

Meget interessant at man får ca ½ kW vindmølle- og 1kW solcellekapacitet pr husstand for godt 6.500 kr - oveni købet med en lillebitte batterikapacitet på 300Wh ( = et beskedent elcykelbatteri ) til at jævne lidt ud med. Det er billigt! Men hvor mange % ø-drift mon de kan køre?

Mads

I DK bruger man 100 - 120 tusind kr til fjernvarme rør pr bruger oveni skal lægges kedler o.a. til at afbrænde afgiftsfri importeret biomasse.

Et ældre hus med en familie på 2 voksne og to børn bruger i januar ca 4 kW konstant til opvarming og varmt brugsvand.

Med de priser der nævnes, er direkte elopvarming prisbilligst.

Faktisk undrer det, at der kun er fokus på el, da opvarmingen i effekt er langt større.

  • 1
  • 11

Meget interessant at man får ca ½ kW vindmølle- og 1kW solcellekapacitet pr husstand for godt 6.500 kr - oveni købet med en lillebitte batterikapacitet på 300Wh


Med de tal kan man vel forvente omkring 5000 Kwh pr husstand.
Ved 100% afskrivning over 10 år bliver prisen omkring 13 øre/kwh.

Enten holder tallene ikke, eller også bliver vi tørret noget så grundigt når vi bruger strøm ?
Baseret på at Bestseller laver deres helt egen solcelle park, så tænker jeg at tallene holder!

Dermed burde 50-55 øre/kwh inkl distribution være muligt i stikkontakten hos den enkelte forbruger, forudsat et hvile-i-sig-selv andelskoncept!

Lidt mere de få timer om året hvor der skal hentes strøm andre steder fra.
Var det 16 øre/kwh Karsten Henneberg, i en anden debat, skrev at Nordmændene tog sig betalt for at agere batteri?

  • 2
  • 4

Tjek din elregning - det er der vi er i dag (+- en træsko) desvære er der jo lidt skatter og afgifter.

Nu der er gået ca 200 år siden Ørsted fandt elektromagnetismen og Michael Faraday så potentialet og euforisk fremlagde, at det var fremtidens svar på energi, tåbelige politikere fattede ingenting og det gør de i den grad ikke stadigvæk.

“Way back in 1831, Michael Faraday, one of the founders of our modern understanding of electromagnetism, was asked by an inquiring politician about the usefulness of this newfangled "electricity" stuff. His apocryphal reply: "I know not, but I wager that one day your government will tax it".”

At der lægges skatter og afgifter på el, er en af de største forbrydelser mod menneskeheden nogensinde.

  • 2
  • 10

I DK bruger man 100 - 120 tusind kr til fjernvarme rør pr bruger oveni skal lægges kedler o.a. til at afbrænde afgiftsfri importeret biomasse.

'
Magnus

Det er alt for positiv!

Der lægges rør ud, der laves kedler osv.

Men nu skal branchens visioner om et systemer som kan interaktivere med mere og mere vind og solcelleenergi implementeres. Dvs. varmepumper, el-patroner, kraftvarmeanlæg, solvarme og store damme.

Vi taler installationsomkostninger langt over 200.000 kr. pr husstand.

  • 1
  • 8

Med de tal kan man vel forvente omkring 5000 Kwh pr husstand.
Ved 100% afskrivning over 10 år bliver prisen omkring 13 øre/kwh.


Hvis du tænker ø-drift, så forudsætter det, at husstandene er indstillet på at flytte hovedparten af deres elforbrug til de tidspunkter, hvor møllerne eller solcellerne kan producere. Batteriet svarer til 3 laptop-batterier pr. husstand, og det forslår jo ikke så meget i en husstand med almindeligt forbrugsmønster.

Men det er da helt sikkert en fin pris for hele pakken. Selv hvis batterierne har været gratis, er investeringen kun lidt over 4 kr/W for vindmøller og solceller tilsammen.

  • 6
  • 0

Tjek din elregning - det er der vi er i dag (+- en træsko) desvære er der jo lidt skatter og afgifter.


Det er vist kun os der shopper på elpris.dk der er nede omkring de 50 øre/kwh inkl transport. (nogle gange lavere)

Hvis du bor i 2860 koster det ca 41 øre for transport (elpris.dk)
Ørsteds variabel pris koster ca 30 øre, (ørsted.dk)
I alt 71 øre+ moms

Bor du 6000 Kolding koster transport ca 32 øre/kwh
Og Koster strøm på andelsbasis som evt, fra denne park ca. 15 øre/Kwh
Så er prisen 47 øre+ moms.

Samlet overpris for at være Ørsted/Radius kunde versus et anstændigt drevet selskab. er kun ca 50%.

  • 2
  • 4

Samlet overpris for at være Ørsted/Radius kunde versus et anstændigt drevet selskab. er kun ca 50%.

Der kunne vel også være lidt forskel på omkostningsniveauet i København og Kolding ?

  • 3
  • 1

Det der kan da på ingen måde lade sig gøre. Sol forsynermed maks effekt, i 15 % af årets timer og 60 % af årets timer forsyner sol overhovedet ikke eller næsten ikke.

12 MWh til 40.000 husstande det er nul og nix. En vindstille vinterdag hvor 50 % af husstandene trækker 1500 w via husets komfur så er batteriet tømt efter 20 min. og så må der bedes til at alle tørretumble og vaskemaskiner er tavse.

  • 0
  • 7

Arne - Super! Tænkte nøjagtig på det samme!

Jordens dyreliv er under massivt pres https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vi-p... og dyrearter uddør på samlebånd med en hastighed naturen ikke har været udsat for, siden store meteornedslag for millioner af år siden.

Vi ødelægger arternes hjem bla. når vi rydder naturskov for at dyrke træ til energisystemer som kunne bruge strøm i stedet for afgiftsfri træ

Så jo! Store afgifter på strøm er en ret så alvorlig sag som i sidste ende kan have meget stor indflydelse på menneskehedens ve og vel, når alternativet er at brænde (afgiftsfri) træ som er af stor betydening for verdens dyreliv.

  • 5
  • 7

Som jeg husker det, så koster det 18 øre i Oslo, så det er bare med at få forbruget op, så rasler prisen for transport ned.

Michael

Priser i Norske kroner og med et forbrug på 20.000 kWh/år
Klepp Energi AS (Rogaland) 22,4 øre pr. kWh
SKAGERAK NETT AS (Vestfold) 22,6 øre pr. kWh
SKAGERAK NETT AS (Telemark) 22,6 øre pr. kWh
BKK Nett AS (Hordaland) 22,8 øre pr. kWh
BKK Nett AS (Sogn og Fjordane) 22,8 øre pr. kWh
Nordkraft Nett AS (Nordland) 22,9 øre pr. kWh
Hafslund Nett AS (Østfold) 23,0 øre pr. kWh
Hafslund Nett AS (Akershus) 23,0 øre pr. kWh
Hafslund Nett AS (Oslo) 23,0 øre pr. kWh
Jæren Everk Kommunalt foretak i Hå (Rogaland) 23,1 øre pr. kWh

Kursen på den Norske kr er 74,57 x 22,4 = 16,7 øre uden afgifter.
16,7 øre transport + 15 øre fra park = 31,5 øre knapt 40 øre kWh med moms.

  • 1
  • 3

Så jo!


Siden 1700'tallet har de Nordeuropøiske og Nordamerikanske skove været udsat for en massiv rovdrift som først stopper i 1950'erne.

Den vækst vi har set i de amerikanske og Europæiske skov over de senere år er intet i forhold til det enome rovdrift der har været på skovene gennem hele industrialiseringen.

Og hvorfor er det så at man skal bruge 175 mio. i Hobro til fliskedler og fjernvarmerør og øge energiforbruget som de næste 30 år årligt lægger beslag på 40.000 m3 flis som skal sejles ind til Hobro fra verdens skove.

Fra http://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf

  • 6
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten