Vattenfall bygger flydende solcellepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vattenfall bygger flydende solcellepark

Illustration: Vattenfall

Vattenfall kaster sig ud i et jomfruprojekt til december. Her starter byggeriet af virksomhedens første flydende solcellepark, der skal ligge i Holland.

Solcelleparken skal bygges i en vandfyldt grusgrav ved Gendringen, hvor virksomheden Netterden i de seneste 25 år har udvundet grus og sand.

Vattenfall og Netterden har indgået et samarbejde om projektet, og det er meningen, at den flydende solcellepark skal levere strøm til eksempelvis den elektriske sandpumpe, der står for udvindingen i graven.

Solcelleparken får en kapacitet på 1,2 megawatt, og dermed skal den kunne dække omkring halvdelen af strømbehovet fra det samlede graveudstyr, der samlet set bruger cirka 2,5 millioner kilowatt-timer hvert år.

I en pressemeddelelse oplyser Vattenfall, at det flydende solcelleanlæg vil være mere effektivt end de solcelleanlæg, der bliver bygget på land. Det skyldes, at vandet, som solcelleparken flyder på, er med til at skabe en naturlig køling af solcellepanelerne.

Vattenfall skal spille rollen som hovedentreprenør på projektet, imens Netterden står for finansieringen. Solcelleparken skal efter planen være klar til at blive taget i brug til maj 2020.

Andre virksomheder har tidligere søsat flydende solcelleparker forskellige steder i verden. Eksempelvis blev det første franske eksemplar præsenteret tidligere i år på søen Vaucluse i det sydlige Frankrig.

Også I Asien er der eksempler på de flydende solcelleparker. En af de største i Japan, der er bygget ved Yamakura-dæmningen, blev tidligere i år beskadiget, da tyfonen Faxai hærgede området.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor er det fantastiskt, med et 1,2 MWe solcelle anlæg på en sø i en grusgrav i Holland.
Så kan vi åndet lettet op og glæde os over at klimakrisen er aflyst.

Men mon ikke Vattenfall opdager at det er meget mere besværligt at bygge på vand?
Alting skal pakkes bedre ind, og bygges meget stærkere en på land, da underlaget flytter sig.

Tåbeligt eksempel på tåbelig symbolpolitik, og det bliver sansynligvis kun bygget pga nogle blåøjede tilskudsordninger, fra naive "grønne" politikere.

En krone brugt på sol og vind, er en krone spild, fra atomkraftbudgettet.

  • 10
  • 56

Glæder mig til der kommer en artikel der beskæftiger sig med den helt store fordel ved at placerer solceller på vand. Det må være en del af en større konceptafprøvning - i sig selv giver det ikke meget mening, når man betænker serviceadgang, korrosion, belægninger osv.

  • 13
  • 1

Vi skal ikke sætte solceller på landbrugsjord, da de skygger så fotosyntesen ikke fungere.
At sætte dem over vandet i en grusgrav, giver god mening, da vandet stadig opvarmes, og solcellerne bliver ikke voldsomt varme.

  • 3
  • 8

Man behøver næppe en artikel til at belyse, at

serviceadgang, korrosion, belægninger osv.

ikke er et problem på en blikstille ferskvandssø i en efterladt grusgrav. Solceller kræver meget sjældent yderligere service end den, regnen leverer. Man kunne evt "fortøjre" solcelleøen med en simpel anordning, der drejer øen efter solen i løbet af dagen. Det flydende fundament er yderst stabilt og helt uden friktion at dreje med så lav hastighed.

  • 29
  • 3

Hej Raymond

Forklar hvorfor dette er en god ide, istedet for at sige jeg ikke har tænkt mig om.

Et anlæg på 1,2 MWe med en kapacitetsfaktor der i Holland typisk ligger på 0,11 til 0,12 giver ikke meget energi pr år.
Faktiskt bliver det til max 1,2 GWh, for et sejlende anlæg som vil kræve konstant vedligeholdelse, da det jo netop er på vand.

Forklar Raymond?

  • 3
  • 30

Jeg tror Vattenfall har lavet en benhård analyse af hvor mange støttekroner der er i projektet.


@Henrik, umiddelbart kunne jeg ikke finde nogle steder hvor der nævnes støttekroner.

Mit indtryk , er at det er en solcelle park efter samme model som Bestseller mfl. Hvor det er en aftale mellem private og en projektudvikler.
Forskellen er at det foregår indefor matriklen og de dermed også sparer de også transmissionsomkostningerne. Dette kunne sikkert fint financiere merprisen for at installere på vand, og så står det ikke i vejen for evt. fremtidige udviddelser af grusgraven.

  • 14
  • 2

Jeg arbejder med forskellig slags havne entreprise og konstruktioner i vand til daglig, og tro mig det er sværere og mere omkostningsfyldt både at producere og vedligeholde konstruktioner i vand. Også selvom det er ferskvand i en sø hvor der hverken er tidevand eller bølger.

Normalt når du bygger solcellanlæg kan du køre din lastbil hen til der hvor de skal placeres, og bruge standard værktøj til at montere standard dimser. På vandet er der langt færre standarder, det er langt sværere at komme til og ting skal generelt bygges noget mere solidt fordi alting bevæger sig i forhold til hinanden. Der er iøvrigt også korrosion, råd og andre problemer selvom det "kun" er ferskvand.

I maritime kredse er der en tommelfingerregel om at man tager prisen på projektet hvis det skulle bygges på land, og ganger med pi - så passer det nogenlunde.

  • 11
  • 1

Nogle få kaster sig ud I at kommenterer på substancen, som fx at det naturligvis er dyrer og mere besværligt at bygge noget i en sø.

Nogen kommer med desideret forkerte kommentarer om biodiversitet på solcelle marker.

Og så er der alle de andre der bare får ondt i rø... over at jeg tør skrive noget negativt om solceller, som jo er udråbt til verdens frelse og 8ne vidunder.

Ing, er det eneste sted jeg kender hvor debatten er så kontrafaktuel om teknik, bland ingeniører.
Jo flere 👎 desto mere ved jeg at jeg har ret.

  • 5
  • 24

En sådan megavandpyt uden sol vil formentligt rådne og blive en ubehagelig lugtende suppedas. Men måske kan der så opsamles gas til en gasgenerator med yderligere stats-miljø-støtte-penge i tilskud ?

  • 1
  • 15

Kunne man forestille sig at disse flydende kraftværker bliver udrustet med batterier?
Det ville overflødiggøre at de skal være forbundet til at landanlæg, og at en flåde kan lægges langt fra land - 'tank'-skibe ville kunne sejle ud og udskifte batterierne og vende hjem med fuldt opladede batterier.

  • 0
  • 2

Kunne man forestille sig at disse flydende kraftværker bliver udrustet med batterier?
Det ville overflødiggøre at de skal være forbundet til at landanlæg, og at en flåde kan lægges langt fra land - 'tank'-skibe ville kunne sejle ud og udskifte batterierne og vende hjem med fuldt opladede batterier.

Det er faktisk ikke så dum en ide, selvom bølgeproblemet nok er rigelig stor!
Man kunne forestille sig energiøer med 500km mellemrum over atlanten, hvor oceangående elskibe kunne hente frisk strøm.
Men det er nok mere en ide til "Populær Mekanik/Populær Videnskab" end en reel mulighed :-(

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten