Varsling kunne have reddet tusinder

Dødstallet fra de tsunamier, der hærgede søndag i Asien, nærmer sig 23.000. Og tallet stiger fortsat. Et varslingssystem kunnet have reddet tusinder, men pengene er for få og bølgerne for sjældne.

Det amerikanske overvågningscenter, Pacific Tsunami Warning Center, PTWC, udsendte 02.14 dansk tid natten til søndag en advarsel om det kraftige undersøiske jordskælv. Desværre for de mange hundrede af tusinder af indbyggere langs de nu ramte kyster, var mulighederne for at advare befolkningen i tide ikke til stede.

Ingen varsling

Sidste rigtig store tsunami var Chile-tsunamien i 1960. Den spredte død og ødelæggelse over hele Stillehavet og som her på Hilo, Hawaii. (foto: US Navy) Illustration: US Navy

I det område af det Indiske Ocean eksisterer der intet varslingssystem, og selv om de amerikanske eksperter i PTWC, var klar over faren for de frygtede gigantbølger, kunne de intet stille op, forklarer Laura Kong, der er chef for det i internationale overvågningscenter.

»De var i stand til at skabe kontakt og fortælle om faren, men havde ikke de relevante officielle myndigheder at underrette. Det arbejdes der på nu,« siger Laura Kong til CNN.

For de fattige lande i området er dens slags varslingsudstyr for dyrt. Desuden er rammer langt de fleste tsunamier i Stillhavet, hvor advarselssystemerne af samme grund er langt mere opdateret og udbredt.

To kategorier

Eksperterne opdeler tsunamier i to kategorier. De lokale, der er hyppige og udelukkende forårsager lokale og mindre skader og så kæmpebølger, der spreder sig ud over hele Stillehavet og forvolder enorme skader flere steder på Jorden - som den seneste i Asien.

Sidste gang sådan en ramte var 22. maj 1960, hvor en tsunami spredte død og ødelæggelse fra Chile til Hawaii og Japan. Netop Japan er jævnligt blevet hærget af de store bølger.

Måske derfor er det det japanske ord tsunami, der betyder "bølge i havnen", som nu er anerkendt blandt eksperter og lægmand verden over. Sydamerikanerne kalder fænomenet for "maramoto", men det er samme kraft, der er tale om.

Op til 1000 km/t.

Tsunamier kan opstå af undersøiske jordskælv, vulkanske eksplosioner, nedfaldne meteorer eller jordskred langs kyster. Selv med en fart af op til 500 til 1000 km/t lægger man knap mærke til dem på dybt vand, hvor vandet højst rejser sig en halv meter. Først når bølgen nærmer sig land, bliver den livsfarlig.

Undertrykket suger vandet langs kysterne tilbage, hvilket turister og lokale oplevede i eksempelvis Thailand. Her blev dykkere og badende trukket ud over koralrev og dræbt af trykket og presset fra de enorme vandmasser. Efterhånden som bølgen tager fart af helt ned til 35-50 km/t, rejser den sig i højden og hamrer med voldsom kraft ind over land, hvor den forårsager enorme skader.

Jordskælvet, der udløste tsunamierne,var det værste værste i 40 år og det fjerde voldsomste jordskælv på Jorden (9,0 på Richter-skalaen), siden den slags målinger begyndte i 1899.

Mellem 1900 og 2001 blev der observeret 796 tsunamier i Stillehavet. Det værste år for tsunamier var i 1938, hvor 19 mindre kæmpebølger blev observeret uden dog at forårsage store ødelæggelser.