Leder: Varmt velkommen til kommercielle havmøller og Googles solceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Varmt velkommen til kommercielle havmøller og Googles solceller

I de seneste måneder er det gennembrud inden for vedvarende energi, som mange har spået i en årrække, endelig kommet: Private investorer har bedt om lov til at opføre vindmøller og solceller uden en eneste øre i offentligt tilskud.

Det begyndte med vores hjemlige Bestseller-­koncern, som vil købe strømmen fra en solcellepark på 125 MW opført på kommercielle vilkår. Dernæst kom Google til med en aftale om, at de i ti år binder sig til at købe strømmen fra hele fem nye solcelleparker med en samlet kapacitet på 160 MW.

Helt overvældende blev det, da Energi­styrelsen i forrige uge offentliggjorde buddene på at bygge vindmøller på havet uden tilskud. Alene det ukendte Randers-selskab Wind Estate har søgt om lov til at opføre tre havmølleparker med en samlet kapacitet på 1,8 GW. Det svarer omtrent til kapaciteten for samtlige danske havmøller i dag.

Det er en lykkelig situation, at industrien har fået priserne på vedvarende energi så langt ned, at det kan opføres uden ekstra udgifter for forbrugere eller skatteydere. Der er grund til at omfavne virksomheder, som ser en forretning i at opføre grøn energi i stedet for at købe certifikater til deres grønne strøm, sådan som f.eks. Facebook har valgt at gøre i Odense. Den type certifikater ligner greenwashing, fordi den ikke tilføjer ekstra vindmøller eller solceller til systemet.

Vi var næppe nået så langt, uden at Danmark og andre lande ved politisk bestemte satsninger havde kanaliseret borgernes penge over i vedvarende energi. Men så sandelig heller ikke uden en fremsynet industri, herhjemme bl.a. inden for vindkraft, som gennem årtier har udfordret både teknologiens grænser og de økonomiske modeller.

Det hverken er eller har dog været en udvikling uden udfordringer. Blandt andet fra et politisk system, der har haft det med at skifte holdning til f.eks. solcelletilskud, som vinden blæser.

De seneste udfordringer kommer nu desværre i høj grad fra en befolkning, der ikke har lyst til at se på de stadigt højere vindmøller, selv ikke, hvis de er placeret flere kilometer ude på havet. Den folkelige modstand har allerede gjort det vanskeligt at finde egnede placeringer til den allerbilligste strømproduk­tion: vindmøller på land. I de seneste år har modstanden også ramt vindmøller, som kan ses fra stranden. Den kulminerede, da Energiklagenævnet sidste år underkendte miljøgodkendelsen af 15 havmøller i Vesterhavet ud for Ringkøbing Fjord. Visualiseringen var udført med en anden konstellation af møller, end den der endte med at blive valgt. Så måtte Energi­styrelsen gå i tænkeboks og udtænkte en indviklet og langstrakt procedure for, hvordan havmøller fremover skal sagsbehandles.

Selvfølgelig skal naboer høres, men den nidkærhed, hvormed private investorer i grøn energi bliver behandlet, står i grelt misforhold til, hvordan staten kører sine egne investeringer igennem. Transportministeriet har således, lige siden der var ballade om støjen fra metrobyggeriet i København, afskåret naboer til f.eks. letbanen og Statens Naturhistoriske Museum i København fra overhovedet at gå til et klagenævn. Er de utilfredse, må de indbringe sagen for en domstol, hvilket i praksis er uoverkommeligt for private herhjemme og for langvarigt for professionelle. Den model har jurister kritiseret for at være magtfuldkommen, men når det gælder vindmøller på havet, må der trods alt kunne findes en lidt mindre bureaukratisk proces.

Med solcellerne har vi en anden udfordring: Kommunerne giver lystigt tilladelser til at skrue paneler op på marker, uden at skele til hvad der ellers kunne vokse. Nogle marker, de såkaldte lavbundsjorde, har stort tab af kulstof og udvaskning af kvælstof. Her vil beregninger efter alt at dømme vise, at solceller er et stort fremskridt for klima og vandmiljø. Det samme gør sig dog næppe gældende på andre marker, hvor der i dag dyrkes korn og majs. De afgrøder vil blot blive dyrket et andet sted i verden, når der kommer solceller op på marken, og denne såkaldte indirect land use risikerer samlet at gøre den vedvarende energiproduktion til en skidt klimaidé. Det mindste, vi kan forlange, er, at den type beregninger foreligger, inden kommunerne kan godkende at plastre flere marker til med silicium.

Med det nylige gennembrud med private investorer, der lægger milliarder i grøn energi, kommer udviklingen til at gå stærkt, og det er glædeligt. Men det kalder også på, at vi får strømlinet vores sagsbehandling og stillet krav til, at det sker med det fælles mål for øje, at vi skal nedbringe vores belastning af klimaet mest muligt.

/mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En fejl ved de store projekter er at det er store firmaer, som tager gevinsten, og de lokale får kun ulemperne. Gør ligesom ved Middelgrunden. Giv lokale mennesker medejerskab. Lad dem købe andele og giv dem derved del i gevinsten. Når man kan tjene på møllerne, er det en helt anden snak. Så kan man godt tåle nogle møller i udsigten

  • 19
  • 3

Lederen glemmer at det er "købmænd" som vil bygge - og de rådgivere som de hyrer til del opgaver - de gør ikke altid deres arbejde godt.

Se denne sag hvor COWI ikke har været heldige.

https://fyens.dk/artikel/se-listen-her-er-...

Reelt er det et problem at man desværre ikke kan stole på det materiale som lægges frem vedr. disse "vind købmænds" projekter.

Kommunernes tekniske og politiske processer udfordres også når der kommer pres fra "vind købmænd" .

  • 5
  • 1

Rent teknisk er det en fantastisk udvikling, der udfolder sig for øjnene af os.

Det fantastiske er, at den tekniske udvikling nu er kommet ud over det punkt, hvor de alternative energiformer er så økonomisk attraktive, at de kan konkurre med og lige frem udkonkurere den sorte energi.

Dermed er reglerne for spillet om at redde klimaet ændret, mod det bedre.

Æstetikken, menneskets sanselighed, dvs. de dispositioner, der afgør hvad der opleves som pænt/smukt eller grimt, står så i vejen for opførelsen af vindmøllerne, ikke bare på land men til havs.

Her er det på sin plads at rette opmærksomheden på, hvordan andre store sektorer fylder i menneskets daglige oplevelse af sig selv og sin indflyldelse på omverdenen:

Motorvejen, der løber, godt nok nedsænket i terrænet, ca 200 meter fra min ejendom med to udlejningsboliger, er ikke bare en pestilens men en afgørende nedadgående faktor i prisdannelsen på det, som jeg lever af! Privatbilismen tolereres udelukkende, fordi alle er skyldige i miseren, har andel i bilparken.

Elektrificeringen af bilparken fremstår som det næste store fix, men en elbil er ikke CO2-neutral, før den har kørt 50 000 kilometer! Og der er en lang række udfordringer med hensyn til at tilvejebringe de grundstoffer, der indgår i produktionen af elbilerne.

Landbruget, der forvalter 62% af vort areal og som står for ca. 1/3 af vor klimabelastning udfolder sin økonomiske aktivitet på en måde, der stort set ikke giver overskud, i hvert fald ikke hvad bedrifternes økonomi angår.

Vi burde måske lige lære os selv og se lidt alternativt på vor sanselighed, fx fokusere på hvordan vi kan acceptere 3 millioner fossilbrændere i vort nærmiljø og et landbrug, der koster kassen hvad klima, biodiversitet, vandmiljø til lands og til havs angår.

Klimaet er det store imperativ, fordi det handler om helt fundamentale livsbetingelser for homo sapiens nu og på sigt. Men sanseligheden i dagligdagen er måske noget af det mere påtrængende at få ændret på, således at vi bliver mindre tolerante over for:
- uendelige arealer med monokultur og kunstig kemi,
- asfalt med fossilbrændere,
- charterrejsernes striber på himlen.

Som man kan se på mit portrætfoto, er jeg nok nærmere neandertaler end homo sapiens. Det forklarer måske også, at jeg aldrig har kunne udstå biler, asfalt, moderne landbrug.
https://www.google.dk/search?sxsrf=ACYBGNQ...

De kæmpe vindmøller virker ikke smukke, men i forhold til transportsektorens og landbrugets indflydelse på vore sanser, ville de med en lille korrigering af vore æstetiske dispositioner kunne de berige os sanseligt og økonomisk.

  • 9
  • 5

Det er ikke det reele problem

Re: " .. Men det kalder også på, at vi får strømlinet vores sagsbehandling og stillet krav til, at det sker med det fælles mål for øje, at vi skal nedbringe vores belastning af klimaet mest muligt... "

Vi skal have vores processer mere offentlige og transperante - således borgernes retssikkerhed og indsigt bliver styrket - iforhold til de "prof. købmænd", der let kan købe et firma som "Waterfront" til at lave skjult analyser.

Forbrugerrådet bør samle viden og borger erfaringer, i en ny "borger rådgivnings virksomhed"( evt ejet af ATP) - således der kan blive en reel ligeværdig balance mellem "borger" og "købmænd".

Metro projektet kan være en case for hvordan borgere IKKE bør behandles i vores demokrati.

Tror der er rigtigt mange stemmer i at få lavet en god demokratisk model.

  • 3
  • 3

Elektrificeringen af bilparken fremstår som det næste store fix, men en elbil er ikke CO2-neutral, før den har kørt 50 000 kilometer!

Tjo - tror Sverige kan være påvej med noget som vil gøre at elbiler kan være CO2 neutrale ved "kun" 20.000 kilometer.

https://energialimpiaparatodos.com/2019/04...

Og det gode ved denne "ide" - er at elbusser og ellastbiler også kan anvende denne energitilførsel - så busser og lastbiler hurtigere kan blive elektriske. (via at de behøver mindre batterier og dermed er billigere) .

På de lange motrovejsstrækninger mellem byerne - vil biler, busser og lastbiler kunne blive lade op - så de kommer ind i byerne med batterierne fyldt med energi.

Og ude på "landet" vil solcellerparker langs motorvejen kunne levere energien ....

Og der er ingen fysisk kontakt mellem energisystemet og køretøjerne.

Tjo - tror de har fat i noget klogt i Sverige og Israel...

  • 1
  • 3

Med solcellerne har vi en anden udfordring: Kommunerne giver lystigt tilladelser til at skrue paneler op på marker, uden at skele til hvad der ellers kunne vokse. Nogle marker, de såkaldte lavbundsjorde, har stort tab af kulstof og udvaskning af kvælstof. Her vil beregninger efter alt at dømme vise, at solceller er et stort fremskridt for klima og vandmiljø. Det samme gør sig dog næppe gældende på andre marker, hvor der i dag dyrkes korn og majs. De afgrøder vil blot blive dyrket et andet sted i verden, når der kommer solceller op på marken, og denne såkaldte indirect land use risikerer samlet at gøre den vedvarende energiproduktion til en skidt klimaidé.

Hvad med at bruge midterrabatten af motorvej E20 fra Køge til Esbjerg til solceller? Den går perfekt øst-vest og er ca. 223 km lang, så ved en solcellehøjde på 4,5 m, vil det give et samlet areal på 1 km2, og i letskyet vejr er det usandsynligt, at hele strækningen vil være dækket af skyer på én gang. Da man kan høste omkring 750 MWh pr. år pr. hektar = 0,01 km2 - se https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hv... , vil det kunne bidrage med ca. 75 GWh pr. år og det uden at bruge landbrugsareal og skæmme naturen ret meget mere, end motorvejen allerede har gjort. Elbilbrugere kan ialtfald ikke klage, da de stort set ikke bidrager til infrastrukturen gennem registreringsafgiften og kun er så grønne som den strøm, de kører på! Desuden vil sådanne solceller være lette at servicere og vaske rene.

  • 11
  • 4

Jeg mener mener hensynet til befolkningens livkvalitet skal vægtes.

Citat: "Selvfølgelig skal naboer høres, men den nidkærhed, hvormed private investorer i grøn energi bliver behandlet, står i grelt misforhold til, hvordan staten kører sine egne investeringer igennem."

Her i er jeg ganske enig, men dette misforhold bør på ingen måde give anledning til lempelse omkring vindmøller !
Men derimod til skærpelse af statens ageren overfor borgerne !

  • 5
  • 3

På om det er solceller eller solfangere?

Citat: "
Med solcellerne har vi en anden udfordring: Kommunerne giver lystigt tilladelser til at skrue paneler op på marker, uden at skele til hvad der ellers kunne vokse. Nogle marker, de såkaldte lavbundsjorde, har stort tab af kulstof og udvaskning af kvælstof. Her vil beregninger efter alt at dømme vise, at solceller er et stort fremskridt for klima og vandmiljø. Det samme gør sig dog næppe gældende på andre marker, hvor der i dag dyrkes korn og majs. De afgrøder vil blot blive dyrket et andet sted i verden, når der kommer solceller op på marken, og denne såkaldte indirect land use risikerer samlet at gøre den vedvarende energiproduktion til en skidt klimaidé. Det mindste, vi kan forlange, er, at den type beregninger foreligger, inden kommunerne kan godkende at plastre flere marker til med silicium."

Jeg tænker at ing.dk naturligvis vil udtrykke samme kritiske holdning omkring solfangere der placeres på god jord !

  • 3
  • 6

@MM
Solfangere er nødt til at stå tæt på forbrugeren. D.v.s. enten på taget eller på joreden tæt på akkumuleringstanken, her ofte en allerede eksisterende ved varmecentralen. Solceller skal blot på elnettet, men skal naturligvis tilsluttes på rette spændingsnivaeu.

  • 5
  • 2

Elektrificeringen af bilparken fremstår som det næste store fix, men en elbil er ikke CO2-neutral, før den har kørt 50 000 kilometer!

Hvordan det? Den laver da ikke selv strøm? Jeg går ud fra, at der menes, at den først er mere grøn end en ICE bil efter 50.000km. Men det kommer jo så sandelig an på, hvordan energien til fremstilling af bil og dele (især batterier) er fremstillet. Uanset hvad, så er de stadig en klar forbedring frem for ICE, og der skal rigtig meget til, før folk slipper deres biler. Det ville være en fundamental omlægning af samfundet. Jeg ville ikke kunne bo, hvor jeg bor. Der er simpelthen for langt til alting. Mit hus ville dermed være usælgeligt, og jeg ville være teknisk insolvent og samtidig sandsynligvis arbejdsløs.

  • 5
  • 3

jeg går ud fra, at der menes, at den først er mere grøn end en ICE bil efter 50.000km.

Præcist: "Når bilerne har kørt 50.000 km, har fossilbilen overhalet elbilen i forhold til CO2-udledning. Og efter 200.000 km har fossilbilen altså udledt mere end dobbelt så meget CO2 som elbilen." https://www.dn.dk/nyheder/myte-elbiler-er-...

Det vigtige er, at elbiler ikke er det store fix.

Trafikmængden i sig selv, og privatbilismen i særdeleshed er så overvældende, at elektrificeringen ikke er løsningen, men kun et marginalt bidrag.

Det handler om at ændre livsstil, vaner og forestillingen om at mere er bedre, at gå fra et maksimum af effekter med et minimum af affekt til et maksimum af affekt med et minimum af effekter.

  • 8
  • 1

Hvordan det? Den laver da ikke selv strøm? Jeg går ud fra, at der menes, at den først er mere grøn end en ICE bil efter 50.000km. Men det kommer jo så sandelig an på, hvordan energien til fremstilling af bil og dele (især batterier) er fremstillet. Uanset hvad, så er de stadig en klar forbedring frem for ICE


Nu er de 50. 000km heldigvis beregnet på at det ikke koster energi at bore efter olien, samt transport af olien til raffinering, samt selvfølgelig den energi der bruges på at raffinere olien, og til sidst skal benzin og diesel selvfølgelig også transporteres ud til tankstationerne. Alt sammen noget der koster en masse energi og som nogle tyskere har regnet ud til at være svarende til 6 kWh pr liter diesel.

Men ved forbrændingsmotoren måler vi selvfølgelig kun den forurening der kommer fra bilen, uden at regne alle de foregående led med. Så på den måde kan man selvfølgelig regne den fossile bil grønnere, men vis ret skal være ret, så skal alle led i fremstillingen af benzin og diesel vel også regnes med til bilens forurening, eller er det noget som jeg har misforstået?

  • 9
  • 0

Solfangere er nødt til at stå tæt på forbrugeren. D.v.s. enten på taget eller på joreden tæt på akkumuleringstanken, her ofte en allerede eksisterende ved varmecentralen. Solceller skal blot på elnettet, men skal naturligvis tilsluttes på rette spændingsnivaeu.


@Christian Holmen.
Hvad er forskellen på om biodiversitet i mager jord og/eller god landbrugs- og skovjord bliver spoleret af den ene eller den anden slags glas og ramme ?

Det eneste rigtige er at solenergi høstes på vores tage, samt at jorden bruges til fødevarer og skov, eller bringes tilbage til fri natur.

  • 4
  • 3

Man kan ikke med fornuft forholde sig til el-producerende "vind og sol" uden samtidig at forholde sig til, hvor lasttilpasningen skal komme fra, og hvem der betaler. Det er næsten(!) som at anbefale en bil, der er billig, fordi motoren mangler. Bilen kræver intet brændsel, men desværre er den kun anvendelig, når det går nedad, hvorfor der ville skulle tilkøbes noget andet, hvis ikke noget - formentlig ganske dyr - vejhjælp.

Noget af det mest oplagte at tage med i betragtning, er muligheden for brændselsfleksible, effektivt back-up-ydende centrale bio-kraftvarmeværker, der i høj grad energiudnytter lokalområdernes pt. miljøbelastende organiske restprodukter, idet træaffald suppleres med halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre kommunale og industrielle retprodukter. I stedet har vindmølleindustriens lobbyister lagt sig i selen for at få nedlagt de centrale kraftvarmeværker, hvorved vindmølle-salgspotentialet bliver langt større (inkl. fornøden ekstra kapacitet til direkte el-opvarmning, tab fra el- og varmelagring, el-transmission og behov for hyppigt at eksportere meget billigt og/eller at stoppe en stor del af møllerne).

I stedet for at påpege problemet, og advokere for en fornuftig kombination af billig men fluktuerende og regulerbar men brændselskrævende VE, vælger Ingeniøren at bidrage med yderligere énøjet vindmølle-reklame.

Her på Ing.dk kan jeg heldigvis (som her) sige fra, så evt. medlæsende politikere og beslutningstagere har mulighed for at se, at Ingeniøren ikke har alle os ingeniører i ryggen, men det kan jeg så ikke, når Ingeniøren flytter - bl.a. sådanne enøjede artikler ind bag "pro-mediernes" betalingsmure. Det anser jeg for at være - ikke blot problematisk - men fuldstændig uacceptabelt, og løsningen må være, at forretningsdrivende journalister om ønsket gør den slags i et regi, der ikke tager os ingeniører og herunder især IDA til indtægt.

Se også gerne de aktuelle debatindlæg her: https://ing.dk/artikel/ingenioeren-lancere...

  • 8
  • 1

Tjo - men også det kraever resourcer og tid. - 100 borgere som : møder "Waterfront" firma typer - "købte artikler i medier" - " medieledere som ikke fokusere på magt uballancer" - "urigtige visualiseringer fra landet største ingeniør koncerner" - "politikere der er tunge presset af lobbyister" -.... Og... Så bliver kampen mod storkapitalen nok for stor for 1 person - og dermed har vi et samfunds problem.

  • 4
  • 1

Godt at vindmøllebranchen endelig efter mange år med massiv støtte fra stat og forbrugere kan etablere og drive vindmølleparker uden tilskud.

MEN når det drejer sig om de kystnære placeringer af kæmpe havmølleparker, bliver disse projekters gode økonomi inddirekte (og til stadighed) finansieret af naboer og borgere fra de berørte lokalområder. Det er således ikke hele den brede del af samfundet der er med til at betale gildet, men i særdeleshed de kommende naboer der ufrivilligt måtte blive “udvalgt” til at få deres livskvalitet, økonomi og i mange tilfælde helbred ødelagt. Herudover er de helt store tabere at finde i miljøet og biodiversiteten. At der endnu ikke er opsat møller tæt på vores kyster skyldes ikke så meget folkelige protester, men at projektudviklernes egne VVM-undersøgelser ikke har været i stand til at skjule de omfattende negative konsekvenser som projekterne afstedkommer.

Det er mig en gåde, at vindmøllebranchen - og nu åbenbart også redaktørerne på Ingeniøren - ikke vil forstå, at der uundgåeligt følger en lang række negative konsekvenser med i kølvandet ved etableringen af disse meget omfattende kystnære vindmølleparker. Konsekvenser bliver for alvor tydelige og målbare den dag parkerne måtte blive en realitet - og så vil man have travlt med at forklare hvorfor det gik så galt. Det er på tide at branchen forholder sig åbent, ærligt og redeligt til kritikken og får projekterne voldsomt nedskaleret og placeringerne afbalanceret til alles og ikke mindst naboernes tilfredshed. Alternativt vil modstanden i takt med en realisering af den type grønne omstillingsprojekter stadigt øges - og hvad kommer der ud af det - endnu mere konflikt og endnu mere forsinkelse af den grønne omstilling?

  • 4
  • 7

””” Det er en lykkelig situation, at industrien har fået priserne på vedvarende energi så langt ned, at det kan opføres uden ekstra udgifter for forbrugere eller skatteydere. Der er grund til at omfavne virksomheder, som ser en forretning i at opføre grøn energi i stedet for at købe certifikater til deres grønne strøm, sådan som f.eks. Facebook har valgt at gøre i Odense. Den type certifikater ligner greenwashing, fordi den ikke tilføjer ekstra vindmøller eller solceller til systemet.”””

Med mindre, at også den nødvendige lasttilpasning kan opnås på rene markedsvilkår, er det grov vildledning således at efterlade det indtryk, at datacentrene vil kunne holde andre danske el-forbrugere/skatteydere skadesløse ved blot at investere i fluktuerende produktion svarende til datacentrenes gennemsnitlige forbrug. Især givet, at der nu synes at være nok andre kommercielle aktører, der gerne vil opføre den fluktuerende kapacitet uden tilskud, burde især datacentrene og andre med tilsvarende ufleksibelt el-forbrugsmønster i stedet investere i den nødvendige lasttilpasning, - dvs. back-up-ydende regulerbar produktion og/eller el-til-el lagring med evt. fornøden ekstra el-transmission samt ekstra fluktuerende kapacitet til kompensering for tab, og dårligt/uanvendelig kapacitet. Ellers er der stadig et tydeligt element af ”greenwashing” for andres regning, hvilket Ingeniørens redaktion burde forholde sig mere kritisk til, eller - i det mindste - overlade den mest énøjede reklame til vindmølle-lobbyisterne.

I en bedre afbalanceret fremstilling ville det høre med, at den mangeårige ensidige støtte til fluktuerende VE og manglende betaling for back-up, har sendt de engang så verdensrekord-højtudviklede danske centrale kraftvarmeværker i hegnet, ligesom den manglende udsigt til en bedre balanceret politik, har stoppet en tiltrængt videreudvikling i retning af bl.a. øget brændselsfleksibilitet og recirkulation af næringsstoffer og biokoks, så behovet for import af træpiller kunne modereres ved i stedet at nyttiggøre lokale organiske restprodukter, som det pt. er udgiftskrævende i stedet for indtægtsgivende at bortskaffe, og hvor manglende effektiv termiske processering bl.a. begrænser en fornøden bedre fordeling af lokalt overskydende fosfor og medfører unødig emission af lugt og stærke klimagasser, samt spredning af hormonlignede stoffer, medicinrester, mikroplast og tungmetaller på markerne.

Skrækscenariet er, at Ingeniøren nu i stigende grad flytter sin énøjede journalistik ind bag en række betalingsmure (bl.a. Ing\GridTech´s), hvor der er bedre fred til fortsat at mislede vore politikere, idet nogle af disse bruger skatteborgernes penge på at købe adgang til noget, de må tro, har os ingeniører/IDA-medlemmer i ryggen. Se - som allerede nævnt - også gerne debatten her: https://ing.dk/artikel/ingenioeren-lancere...

(Uvildig er jeg ikke, -se evt: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... )

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten