Varmt vand på vaskemaskinen sparer 75 procent af CO2-udslippet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Varmt vand på vaskemaskinen sparer 75 procent af CO2-udslippet

Hvert år pulser de danske kraftværker op mod 135.000 tons CO2 mere end nødvendigt ud, når danskerne skal have vasket deres tøj. Hele 80 procent af elforbruget i en vaskemaskine går nemlig til at varme vandet fra den kolde hane op.

CO2-udslippet fra opvarmningen af vandet i vaskemaskinen ville kun være en fjerdedel, hvis vandet blev varmet op af fjernvarme og tappet fra den varme hane med brugsvand. Blev alle vaskemaskiner koblet på de varme haner, ville Danmark spare omkring 0,7 procent af CO2-udledningen fra kul- og gaskraftværkerne.

»Det er direkte energispild. Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor meget el deres vaskemaskine og opvaskemaskine bruger,« siger Elsebeth Hansen, sociolog og chefkonsulent hos Rambøll med speciale i energibesparelse.

Den anslåede besparelse er et groft overslag baseret på, at alle de 1,2 millioner husstande, som har fjernvarme, ville bruge forvarmet vand i vaskemaskinen.

Da en gennemsnitsfamilie bruger omkring 300 kWh på tøjvask om året, vil energibesparelsen i Danmark være på 270 GWh, svarende til en udledning på ca. 135.000 tons CO2.

»EU's energimærkningsordning er alt for slap og udynamisk, for de her vaskemaskiner bliver slet ikke belønnet for at spare på energien. Vaskemaskinerne med varmtvandsindtag skulle have et A-mærke, mens alle de andre skulle have et B,« mener Elsebeth Hansen.

Der er ikke nogen udsigt til, at de energislugende varmelegemer i vaskemaskinerne bliver aflastet. Derudover er der ikke nogen vaskemaskiner på det danske marked, som kan tage vand ind fra den varme hane.

Jørgen Hjorth, marketingsdirektør i Miele Danmark, fortæller, at varmtvandsfunktionen kun fandtes på en af de dyreste modeller til små 13.000 kroner. Der var ikke efterspørgsel på maskinen, og den blev derfor taget ud af kataloget igen.

Selve varmtvandsfunktionen hæver prisen på en vaskemaskine med ca. 1.500 kroner, forklarer han.

Hvorfor bygger I det så ikke ind i nogle af de billigere maskiner?

»Hvis teknologien skal udbredes, er det klart, at den eneste vaskemaskine ikke skal koste så meget - men nu har vi ikke andre i sortimentet. Det er fabrikken i Tyskland, der skal beslutte om det skal med i flere modeller, og de har ikke set noget forretningsmæssigt potentiale i det.«

Tilskud til varmtvandsmaskiner

Potentialet i de energisparende vaskemaskiner er så stort, at Rambøll og Miele sammen med Fjernvarme Fyn i sensommeren ansøgte Dansk Energi om cirka en million kroner til et pilotprojekt, hvor fynboerne skulle have tilskud til at købe denne type vaskemaskine.

Det ser dog ud til, at pilotprojektet ikke får støtte, siger Elsebeth Hansen.

»Men nu vil vi gå videre med sagen på anden vis. Fjernvarme udleder meget mindre CO2 end el, så vi må på en eller anden måde få sparket markedet i gang,« siger hun.

Elsebeth Hansen forestiller sig, at markedet kan hjælpes i gang med tilskudsordning fra Elsparefonden, med bedre energimærkning, eller med aftaler, hvor for eksempel fjernvarmeselskabet garanterer producenten at sælge et vist antal maskiner, så det kan betale sig at importere dem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det er direkte energispild. Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor meget el deres vaskemaskine og opvaskemaskine bruger"

Sikke da noget fordrukkent vrøvl - energiforbruget er da fuldstændigt uafhængig af energikilden.

OG:

"CO2-udslippet fra opvarmningen af vandet i vaskemaskinen ville kun være en fjerdedel, hvis vandet blev varmet op af fjernvarme og tappet fra den varme hane med brugsvand. Blev alle vaskemaskiner koblet på de varme haner, ville Danmark spare omkring 0,7 procent af CO2-udledningen fra kul- og gaskraftværkerne."

Bravo - og det er så lige under forudsætning af at alle er koblet op på et fjernvarmenet - og så kan vi jo passende smide endnu mere overskudsstrøm ud når det er koldt, blæser og vi så samtidig vasker tøj.

OG:

"Fjernvarme udleder meget mindre CO2 end el"

Aha, betyder det så at de vindmøller man er ved at plastre hele landet til med udleder mere CO2 end fjernvarme?

Og sådan kan man blive ved - vor herre bevares.

/Christian

  • 0
  • 0

Hørt.
Installer et par store el varme legemer i fjernvarme værkerne og lad dem brænde overskuds strømmen af på de kolde blæsende nætter. Fjern co2 afgiften fra strøm produceret på vindmøller og projektet bliver både rentabelt og miljø rigtigt.

  • 0
  • 0

Tjaeh...

Jeg har ikke varmt-vands-cirkulation, så det tager nogen tid før vandet når frem. Ved opvask bruger jeg det kolde/lunkne vand til at skylle af med (ca. 1/2 - 3/4 balje), og så det varme til at vaske op i.

Køkkenvasken sidder meget tæt på udtaget til vaskemaskinen.

Gad vide, hvordan regnskabet ser ud, hvis dette tab medregnes (?).

  • 0
  • 0

Jeg skrev:

og det er så lige under forudsætning af at alle er koblet op på et fjernvarmenet

det skal forstås som at der skulle være det antal vaskemaskiner koblet på, hvilket så skulle betyde at samtlige 1,2m husstande incl. lejligheder med fællesvaskeri skulle have egen vaskemaskine - altså forudsætningen er tvivlsom.

Endvidere i hele fjernvarme euforien - hvordan ser regnestykket ud om sommeren, hvor der er rigtig dårlig virkningsgrad pga. lav fremløbtemperatur og lavt flow?

/Christian

  • 0
  • 0

Endvidere i hele fjernvarme euforien - hvordan ser regnestykket ud om sommeren, hvor der er rigtig dårlig virkningsgrad pga. lav fremløbtemperatur og lavt flow?

Regnestykket ville se helt fantastiskt ud om sommeren, hvor en del var værkernes varme må køles væk til fisk og gråspurve for at kunne producere den nødvendige el - og for affaldsværkernes tilfælde modtage sommerens affald.

  • 0
  • 0

Regnestykket ville se helt fantastiskt ud om sommeren, hvor en del var værkernes varme må køles væk til fisk og gråspurve for at kunne producere den nødvendige el - og for affaldsværkernes tilfælde modtage sommerens affald.

Nu er der altså bare den lille detalje at vindmøllerne holder ikke stille om sommeren, og man har her i landet tænkt sig at øge vindmølle andelen - men det kan man måske ikke fordi det er nødvendigt at have fjernvarmeværkerne (især barmarksanlæggene) kørende på vågeblus, bare for at producere nogle sjatter tøjvaskevand - fed gevinst!

Det er rigtigt at forbrændingsanlæg kører alligevel, men fjernvarmen derfra når altså ikke ud til 1,2m vaskemaskiner.

/Christian

  • 0
  • 0

Nu gælder det ikke kun de steder hvor der er fjernvarme, men også pillefyr, træfyr, solvarme, varmeveksler mv.

Og nu vasker vi jo ikke kun tøj, når det blæser ;-) Har du set på hvor lang tid den situation med overskudsstrøm reelt varede sammenlagt sidste år? Det er ikke 365 dage om året kan jeg afsløre.

Ej heller skal barmarksværkerne køre alene for tøjvasken, for de skal alligevel levere varme til brugsvand, så køre skal de.

Vindmøller har ikke noget co2 udslip, men de opsættes ikke i forlængelse af det eksisterende system, men for at vi kan bruge de co2 udledene kraftværker mindre. Indtil al vores strøm kommer fra co2 neutrale kilder, holder dette argumet ikke.

Den nuværende politik med at strøm er bandlyst til opvarmning er klart forkert, fordi den er forsimplet og derfor ikke tager højde for undtagelserne. Men det er klart at de steder hvor varmen er tilstede billigt, bør denne bruges i stedet for elektrisitet.

/TH

  • 0
  • 0

Nu gælder det ikke kun de steder hvor der er fjernvarme, men også pillefyr, træfyr, solvarme, varmeveksler mv.

Vi kan ikke være uenige i at der godt kan være noget fikst i at bruge varmt vand vi alligevel "har", men jeg opponerer især mod den vanlige gang talmagi fra Rambøll (lige som den med de 12V) og især at det skulle dreje sig om 1,2m vaskemaskiner, og om at det ikke er tænkt igennem i sit hele, deraf bla. kraftvarmeværkernes produktion afhængig af vind, vejr og årstid, hvorfor man risikerer at denne slags tiltag kun er med til at fastholde kraftvarme som det eneste sagliggørende til skade for f.eks. vindmølle udbygningen.

Og nu vasker vi jo ikke kun tøj, når det blæser ;-) Har du set på hvor lang tid den situation med overskudsstrøm reelt varede sammenlagt sidste år? Det er ikke 365 dage om året kan jeg afsløre.

Enig, men som før sagt en bombastisk og simplificeret udmelding som Rambøll disker op med er bare i bedste fald uanvendelig.

Ej heller skal barmarksværkerne køre alene for tøjvasken, for de skal alligevel levere varme til brugsvand, så køre skal de.

Ja og dette kan i nogen tilfælde være direkte tåbeligt, i stedet for at lade forbrugeren producere varmt vand i akkumulerende vandvarmere, styret af intelligente el-målere.

Desværre som jeg tidligere har nævnt kortsluttes enhver rationel tankegang af det danske dogme om skatten-over-alt.

Vindmøller har ikke noget co2 udslip, men de opsættes ikke i forlængelse af det eksisterende system, men for at vi kan bruge de co2 udledene kraftværker mindre. Indtil al vores strøm kommer fra co2 neutrale kilder, holder dette argumet ikke.

Nu er ambitionerne for vindmøller jo ellers ret ambitiøse, så dette mønster vil sikkert ændre sig, hvorfor dette indspark fra Rambøll ikke er fremadvendt.

Den nuværende politik med at strøm er bandlyst til opvarmning er klart forkert, fordi den er forsimplet og derfor ikke tager højde for undtagelserne.

Meget enig, og det er i virkeligheden denne debat, og koblingen med skattesystemet jeg meget gerne ville have i højsædet.

Men det er klart at de steder hvor varmen er tilstede billigt, bør denne bruges i stedet for elektrisitet.

Afgjort, men da så sandelig også omvendt hvor der er fornuft i det.

/Christian

  • 0
  • 0

Hej Christian.

Du har helt ret i at det er en gang makværk og populistisk gejl, som Rambølle har lavet.

Grundlæggende kan jeg se at vi er enige.

For at få mere vedvarende energi ind i systemet, er vi nød til at ændre på afgifterne, afregningen, ja, faktisk energi systemet selv.

Den intelligente el-(og varme?)måler er, som jeg ser det, en nøglesten. Derved kan man begynde at udvikle de produkter som kan drage fordel af en sådan og på sigt vil det have en vis udjævnende effekt på forbruget. Samtidig vil den også kunne gøre at man kan sælge strømmen tilbage til nettet til markedspris (plus evt. tillæg for grøn strøm).

Man skal som privatperson ikke betale afgift af den strøm man selv producerer og bruger, hvis der ikke sker nogle udledninger af miljøfremmede stoffer. Ligeledes skal man heller ikke betale for brug af nettet hvis man selv forbruger sin strøm.

Energi bør ikke afgiftsbelægges som sådan, men forbruget af kulbrinter bør.

Der er sikkert mange andre ting som skal tages i ed, men det er nogle ideer til at fremme en mere bæredygtig udvikling.

/TH

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at 30 graders vaskepulver dræber bakterier, husstøvmider mm. Der er altså stadig brug for kogevask en gang i mellem. Hvis det indførte vand er forvarmet skal varmelegemet bruge tilsvarende mindre elektricitet, så der er altså behov for dimsen.

Som skrevet andetsteds findes der også folk med solvarme, pillefyr, halmfyr osv., de ville kunne bruge dimsen.

Derudover vil folk med fjernvarme også kunne bruge dimsen. Kraftvarmeværker har en virkningsgrad på 50% når de blot producerer elektricitet og 90% når de både laver el og varme. Der er altså fin ide i at udnytte varmen fra disse værker.

  • 0
  • 0

I Rambøll ser vi på konsekvenserne for hele energisystemet fra brændsel til slutforbrug i form at termisk nytte eller brug af elektrisk energi. Derved ser vi oplagte muligheder for at spare brændsel og CO2 udslip. Det samme gør elsparefonden og derfor er vi ret enige om ideerne med varmt brugsvand og svagstrøm.

Når man ser nøgternt på hele el systemet og de typiske varmesystemer, så er der rigtig meget at spare ved at bruge brugsvandet til vask og opvask. 1 kWh ekstra elforbrug i Nordeuropa koster det meste af året 2,5 kWh kul, or nu skal DONG åbenbart bygge et helt kulkondensværk i Tyskland for at klare ekstra efterspørgsel. 60% af danske hjem har fjernvarme, som i gennemsnit bruger 0,5 kWh fossilt brændsel pr kWh varme, der leveres til bygningen. Vandet cirkulerer i fjernvarmenet og i brugsvandsrecirkulation, uanset der tappes mere til vaskemaskinen, så der er ikke mere nettab af den grund. Altså en besparelse på en faktor 5 for samfundet. Besparelsen er også stor for forbrugerne. For dem, de har individuel solvarme er besparelsen også god. For gaskedler er besparelsen ikke så stor men dog værd at tage med.
Pointen er jo, at mærkningsordningen er vildledende og burde tage oplyse køberne om fordelen ved at flytte forbrug fra el til brugsvand.

For svagstrøm, som mange arbejder med, er perspektivet først og fremmest at fremme brug af LED og at give fabrikanterne incitament til at lave deres elektronik med lavest muligt elforbrug uden transformer, som kan kobles direkte på en svagstrømsinstallation med et smart stik. I dag går udviklingen den gale vej. Det vi har sparet på køleskabet er mere end sat til på alt muligt elektronik i børneværelserne med stand-by tab mv.

  • 0
  • 0

I starten af firserne havde jeg fornøjelsen af at prøvekøre og teste nye vaskemaskiner i et erhvervsvaskeri på Sydfyn for Vølund vaskerimaskiner i Tommerup. Noget af det vi brugte meget tid på var at indkøre netop brug af varmt vand.

Det resultat vi dengang nåede frem til var, at der teknisk intet problem var i at køre med varmt vand, når temperaturen var imellem 56 - 75 grader.

Problemet var udelukkende på det kemiske.
1.
Æggehvidestoffer koagolerer (er vist ikke stavet rigtigt) ved en temperatur over 40 grader
der skulle som minimum 2 forskyl af 1o min. med koldt vand til for at skylle det ud. blev også lavet forsøg med med både salt og div. enzymer i forskyl, allerede der var vi ud i noget der ikke virkede.
2.
i gamle dage hvor man brugte animalske fedtstoffer til madlavning var det ikke noget problem at at vaske fedstoffer ud hvis de rigtige naturlige vaskemidler med frie tensider blev brugt. Idag er størsteparten af alle fedtstoffer vegetabilske med en masse tilsætningsstoffer der ikke bare lige opløses.
3.
De fleste vaskemidler der sælges idag til det private marked er enzym baseret hvilket igen betyder at temperaturen ikke må komme meget over 50 grader. Opvarmningstiden fra koldt til varmt er den tid de når at virke i
Helt galt bliver det, hvis man bruger flydende vaskemidler, som i bund og grund er intet virkende, da de få tensider (vaskeaktive stoffer) der er i ,er bundet for at det kan holde sig flydende.
Ved godt at der vil være en del der nu vil brokke sig og tro jeg er fuld når jeg påstår at flydende vaskemidler ikke virker. Prøv næste gang i køber sæbe at kigge på deklarationen og så sammenlign med indhold af vaskeaktive stoffer så er der vist ingen tvivl.
Nå sidespring, konklusionen må være at så længe vaskemiddelproducenterne ikke fremstiller vaskemidler der er tilpasset til varmt vand, vil det betyde at fru Hansen bare bruger større mængder vaskemiddel fordi hendes tøj bliver ikke rent.
Større forbrug betyder større udledning af kvælstoffer og andre stoffer til naturen. Synes faktisk der på rengøringens alter bliver svinet så rigeligt pga overforbrug.
Forstår faktisk ikke det store problem med overproduktion af varme i kraftvarmeværker må da være noget med store varmelagre som på solvarmeanlægget i Marstal

  • 0
  • 0

Du får aldrig mig til, at vaske undertøj, sokker, sengetøj, karklude eller håndklæder ved mindre end 60 grader!

Det samme gælder opvask. - Derfor stilles der jo også krav til temp af levnedsmiddeltilsynet.

Dette kunne imidlertid let løses ved at opvarme luften kortvarigt til over 60-70 C under tørring.

  • 0
  • 0

[quote]Du får aldrig mig til, at vaske undertøj, sokker, sengetøj, karklude eller håndklæder ved mindre end 60 grader!

Det samme gælder opvask. - Derfor stilles der jo også krav til temp af levnedsmiddeltilsynet.

Dette kunne imidlertid let løses ved at opvarme luften kortvarigt til over 60-70 C under tørring.
[/quote]

Et columbus-æg. Intet mindre! Tak!

  • 0
  • 0

Jeg var en gang med til at oprette et fællesvaskeri i en ejendom. 4 store og en lille vaskemaskine, 1 centrifuge og to tørretumblere. Der havde tidligere været et varmtvandsvaskeri i de samme lokaler, så der var naturligvis ikke trukket meget strøm. Derfor måtte vi drosle maskinerne ned, eller trække mere strøm, for at det hele kunne køre samtidigt.

Det er muligt der er nogle minusser ved varmtvandsvaskemaskiner, men der er altså også plusser. Og det er bestemt ikke nogen ny opfindelse.

  • 0
  • 0

Hvis du er i tvivl, lav egne målinger med spand og termometer.
1. Mål mængden af koldt vand, som står i varmtvandsrøret.
2. Mål mængden af varmt vaskevand.
3. Mål temperaturen på varmtvand efter tiden mellem to forbrug.
4. Beregn forskellen i energi og omkostning.
5. Vurdér, hvad der betaler sig for dig med dine egne kriterier.

Se det var en rigtig lille ingeniøropgave til julen, foreslår Tyge

  • 0
  • 0

Hvad den gode såkaldte "expert" fra Rambøll totalt overser eller åbenbart ikke ved er følgende: En vaskemaskine bruger idag på et fuldt program med forvask, klarvask og skyl mellem 40 og 50 liter vand. heraf opvarmes kun ca 20%. Med mindre mængder i maskinen er vandforbruget tilsvarende mindre. En moderne vaskemaskine vasker alt efter programvalg med eller uden forvask som foregår med uopvarmet/koldt vand . Dertil bruges kun nogle få liter vand. Faktisk så få liter at vandstanden ikke ses i bunden af frontglasset på vaskemaskinen. (Før i tiden og på gamle maskiner nåede vandstanden til midt i lågens glas. Disse maskiner brugte typisk over 100 liter vand på en almindelig vask hvoraf de 30-35 liter skulle opvarmes til klarvasken.) Når den egentlige klarvask på den moderne maskine begynder tager den kun nogle få liter vand ind - 8 til 12 liter- afhængig af tøjmængden og hvor meget vand tøjet suger. Denne varierende mængde vand på nogle få liter er det eneste vand der bliver opvarmet under vaskeprocessen. Derfor kan man modsat gamle energislugende maskiner klare sig med et enkelt varmelegeme i de nyere maskiner og nøjes med en almindelig 1 faset strøminstallation med jordforbindelse. De fleste tøjvask idag foregår ved relativt lave temperaturer da vaskemidlerne er blevet meget mere effektive end tidligere. Samtidig anvendes der for at skåne miljøet tillige meget mindre mængde sæbemiddel da der som tidligere nævnt ikke bruges ret meget vand til klarvasken i en moderne vaskemaskine. Tøjet bliver idag tillige bedre rent da det på grund af den lille vandmængde ruller rundt og ælter og trykker sig selv ( mekanisk bearbejdning ) modsat før i tiden hvor det flød rundt i en stor mængde vand. Da der til maskinerne idag kun skal varmes et lille antal liter vand op til en relativ lav temperatur er det rent faktisk ikke meget strøm der anvendes til opvarmning af vand til en vask i en moderne vaskemaskine. Det meste af strømmen anvendes faktisk til motor og pumpe. Man skal jo desuden huske på at den største mængde vand der anvendes i en moderne maskine er koldt vand, da også de ca 15-20 liter vand maskinen bruger til at skylle tøjet 2-3 gange efter klarvasken er uopvarmet. Ydermere bliver de få liter vand der anvendes til klarvasken jo kun opvarmet til maximalt den temperatur maskinen automatisk vælger som den mest velegnede til det indstillede vaskeprogram. Denne vandtemperatur kan dog blive lavere hvis man selv ønsker at ændre til dette. Man kan på de moderne maskiner ikke indstille til høje temperaturer på en maskines program end hvad maskinfabrikanten anbefaler til tøjvasken på det pågældende program. D.v.s. Man kan ikke indstille et fin eller uldvaskeprogram til f.eks 70 grader.
Hvis man teoretisk går ud fra at vi alle konstant har 70-75 grader varmt vand stående i varmtvandsrørene helt fremme ved vaskemaskinen, skulle en vaskemaskine, og iøvrigt også en opvaskemaskine, under påfyldningen af vand kunne blande/mikse det kolde og varme vand til den ønskede temperatur der skulle anvendes på det valgte program inden vandet kom ind i selve maskinen. Dette vil kunne blive en problematisk ting at løse hvis maskinerne der idag kun bruger 8-12 liter vand til klarvasken, først skal tage de 5-10 liter uopvarmet vand ind som der ofte står i varmtvandsrørene i de almindelige husinstallationer før det mere eller mindre varme vand når frem til tappestedet eller maskintilslutningen. Mvh. F.L.J.

  • 0
  • 0

I stedet for at isætte store dybkogere vil det være langt mere fordelagtigt at tilkoble mega store varmepumper med en virkingsgrad på min fakter 2. Og lade dem producere varme i decentrale og centrale krafvarmeværker når der er overskud af vindmøllestrøm.

Dertil kommer at ved at installere en lille timer til nogle få kroner kunne man styre tidspunktet for vasken.
Det er jo faktisk utroligt at man ikke allerede i dag kan købe en lille elektronisk minafbruder (der kan monteres inde i den nuværende afbryder) der kan styres fra vores egen pc eller via signaler fra Elleverandøren.

Den slags lavteknologiske løsinger burde efter min mening udels gratis fra Elleverandøren.

Se det ville gøre en forskel- tror jeg!

  • 0
  • 0

Denne lille intiligente dims sidder allerede på adskillige opvaskemaskiner. Bl.a på min egen. En timer, som bestemmer hvor længe maskinen skal vente med at starte. Jeg plejer at lade maskinen vente til til mellem 03 og 04 om morgenen. Så er den stadig varm, når jeg står op og åbner lågen, så opvasken kan tørre ordentligt.
Det er den eneste fordel eg opnår ved det. Udover gælden ved at yde et lille bidrag til at udjævne elforbruget over døgnets timer.

Angående forbruget af vaskemidler.... Hvor mange bruger at måle sæben af i henhold til anvisningen på pakken? (jeg kan ikke forestille mig, at producenten anviser for lille mængde) Mange års færden på offentlige vaskerier siger mig, at de fleste hælder i på slump, og aldrig for lidt. Et godt sted at starte sin egen lille indsats for miljøet.

  • 0
  • 0